"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 8. juni 2018

Advokat for Valiant klager til Statsforvaltningen over støtteside for Angelina

Statsforvaltningen har modtaget en skrivelse fra advokat Ølholm, der varetager Vladimir Valiant og Peter Lawaetz’ sag. I denne skrivelse viser advokat Ølholm, at han i lighed med Foreningen Far ikke har forstået, at der er offentlighed i retsplejen, og at vi øvrigt har ytringsfrihed her i landet.

Ølholm beskriver “Støt Angelina og hendes børn”-siden som en hetz, og mener, at dette, at fædrenes titler (“cateringer” [sic!] og “grøntgrossist”) nævnes, og at der fremsættes kritiske kommentarer om Ølholms person, udgør en ikke-varetagelse af børnenes tarv.


Det kræver sin kvinde at forstå dette ræsonnement. 


Advokat Ølholm mener endvidere, at kritik af behandlingen af sagen udgør en udhængning af børnene, mens andre nok ville mene, at denne udhængning faktisk bare er en mors kamp for sine børn.

Man kan, måske forgæves, spekulere over, hvad Ølholm ville kalde det betydelige antal privatfotos af Valiant og barn, der med mellemrum har hærget den tabloide presse fx dette? Ikke mindst, hvad Ølholm ville mene om de mange ikke helt sandfærdige påstande fremsat af Klient Valiant.

De lidt for livlige påstande, som Valiant har fremsat og fået trykt i BT –– som BT dernæst måtte fjerne –– er beskrevet her.

Advokat Ølholm beder i selv samme brev Statsforvaltningen om at bemærke denne tilgang, dvs. at han henleder Statsforvaltningens opmærksomhed på den omstændighed, at Angelina kæmper for sine børn, som enhver normal mor ville gøre. Herunder klages der også over en video, hvor børnenes mormor sender en hilsen, som hun håber, de vil se. Det kommer de naturligvis ikke til, før de er fyldt 18. Det synes i hvert fald at være Ølholm og fædrenes ønske.

Advokat Ølholm gruer sluttelig ved tanken om, hvad der måtte ske, hvis børnene fik adgang til videoen med mormors hilsen.

Hvis børnene fik adgang til videoen, ville de vide, at også deres mormor elskede dem. Det er vel nok ikke det værste, børn kan udsættes for. 


Har du husket at skrive under? 

Implementer FN's Børnekonvention i dansk lov

Nej? Så tag NemID frem, og gør det nu. 

2 kommentarer:

  1. Det ville da være alletiders om statforvaltningen fandt inspiration i klagen til at læse din blog.

    SvarSlet
  2. En advokat skal arbejde "til gavn for det danske retssamfund".

    Det gør Ølholm vel ikke, når han anmoder om, at ytringsfriheden skal indskrænkes, alene fordi Angelina er part i en børnesag.

    Men hvor er Advokatsamfundets reaktion? Hvis de ikke reagerer, udvander de deres egen formålsparagraf:

    §1:
    Det Danske Advokatsamfunds formål er

    at værne om advokaters uafhængighed og integritet,

    at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,

    at sikre advokaters faglige kompetence, og

    AT VIRKE TIL GAVN FOR DET DANSKE RETSSAMFUND.


    Rosemary

    SvarSlet