"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 4. oktober 2020

Nyt koordineret medieanslag mod mødre

Historien gentager sig. Det er ikke mere end fem år siden, at Radio 24syv, DR og TV 2 spillede efter Foreningen Fars fløjte og plastrede deres sendeflader til med historier om onde mødre og endnu ondere kvindelige advokater.

I Mediernes møgkællinger kan du læse, hvordan interesseorganisationen Foreningen Far var med i planlægning og redaktion af en række programmer, der skulle sværte de advokater, der forsvarede mødre i familieretten. De blev kaldt de brodne kar.

I dag har fædrerettighedsbevægelsen ført pen og mikrofon for Politiken og TV 2. Politiken har oven i købet ladet deres økonomijournalist Michael Olsen skrive om emnet. Hvilket er kuriøst, eftersom det er Kirsten Nilssons stofområde.

Denne gang gælder mistænkeligggørelsen ikke advokater, men kvindekrisecentre, som jo rutinemæssigt får en tur i manegen med venlig hilsen fra fædrerettighedsbevægelsens klamme kældre. 

Her er foreløbigt de to artikler fra Politiken:

Sådan startede Thomas' mareridt

Her får den anonymiserede Thomas fri taletid uden indblanding fra hverken hans eks eller dennes advokat. Det ville nemlig være "konfliktoptrappende", mener Politiken ubegribeligt. 




Advokater: Mødre misbruger krisecentre i skilsmissesager

Her finder vi de sædvanlige troper om kvindekrisecentre tilsat en ny vinkel, nemlig at der er opstået et problem med psykisk vold, efter at dette er kriminaliseret. Eksemplerne er latterlige. En strid om, hvem der skal bestyre fjernbetjeningen, nævnes som psykisk vold. Skal vi tro, at krisecentrene køber den?

Krisecentre: mødres bedste kneb

Et partsindlæg i en stor formiddagsavis midt i en verserende retssag er dog en form for psykisk terror, som Politiken medvirker til. Psykisk terror by proxy.

Ikke overraskende har denne samme historie kørt i loop på TV 2 hele dagen – langt interview med Tanja Graabæk, kortere med Jesper Lohse vs. et enkelt printcitat fra formanden for LOKK. Tendiøst? Det må man sige.


Mediernes historie er altid: Noget er synd for far. Den burde være: Kan det passe, at så mange børn udleveres til samvær med mænd med store brister?

onsdag den 9. september 2020

Jesper Lohse scorer guld i kategorierne hykleri, kvindehad og helt almindelig stupiditet

Næsten hver gang Jesper Lohse, formand for Foreningen Far, overgår sig selv, tror man, det ikke kan blive værre. Og så bliver det alligevel værre.

I dette interview med Ekstra Bladet er Lohse omsider blevet klar over, at det er en far, der står bag morsmanual.dk, og kalder det KREATIVT. Men spol lige tilbage til, dengang han troede, det var en kvinde:

 

 

 

Det var ikke så kreativt, dengang.

Dorte Toft, Ditte Giese, Susanne Staun, Sidsel Lyster og Chris Alban takker for opmærksomheden og ser frem til den dag trumpske udsagn som fx, at vi fylder folk med urigtige oplysninger, bliver ekspliciteret. Er det fx urigtigt, at du er en hykler, en manisk politianmelder og en rædsom misogynist? Næ.  

Vi vil fortsat også gerne erkyndige os om, hvilke domme der er tale om.

søndag den 6. september 2020

Mors manual: Bliver de aldrig flove?

Denne weekend har der været opstandelse på Facebook over den såkaldte manual, morsmanual.dk. Hos mændene i diverse mande- og fædregrupper var der forargelse over de onde kvinde, der førte deres ondskab ud i livet med hjælp fra en ond manual.

Hos kvinder og mødre var der forargelse over, at dette beskidte trick igen blev trukket af stalden. Og man skal da også være både døv og blind for ikke se, at manualen er skrevet af en mand.

Djævlen skjuler sig som altid i detaljen: En skilsmissemor ville aldrig henvise til Helga-Netværket, som er et fagnetværk for kvinder i Socialdemokratiet – om hun var et nok så kortbærende medlem af partiet.

Det er en udbredt myte blandt mænd med ekstreme kvindeopfattelser, herunder politikeren Simon Simonsen, at Helga-netværket er selve det mytiske bådhus, hvor kvinder planlægger patriarkatets endeligt. 

Det ved kvinder ikke er tilfældet. Ligesom de ved, at der ikke findes nogen "mødrebande". 

En skilsmissemor, der gerne vil give ligesindede et par virkelig dårlige råd, som heldigvis ingen kunne drømme om at følge, ved også, at man med en offentligt tilgængelig manual kun opnår én ting: at tilbyde bevis for, at manualen findes og således miskreditere skilsmissemødre.

Var manualen forfattet af en ægte, men vildfaren, skilsmissemor, ville denne vide, at der er mange og betydeligt mere relevante steder for skilsmissemødre at få råd og vejledning. Og at disse aldrig ville følge råd som dem, der gives i morsmanual.dk. Lige så unyttig ville en henvendelse til Kvinfo, endnu et fikspunkt for den patologisk skummende mand, og Powerkvinderne være. Den ægte vare ville heller aldrig henvise til Samværsadvokaten, som jo dækker over den navnkundige Tanja Gråbæk og Nanna Bolund.

Men det ved denne manualskrivende mand ikke.

OBS: Manualen forsvandt fra nettet i en række timer og genopstod efter at forfatteren havde fjernet alle de nævnte henvisninger, i alt disse:

 

 

 

Påstanden om en ond manual, der bruges af kvinder i skilsmissesager, har på rygtebasis været i omløb siden ... altid. Foreningen Far har i årevis snøvlet om "de mønstre, vi ser". Senest meget konkret i 2008 var denne lækre smøre genstand for opstandelse og tjente som "bevis". 

Det er altid svært, oftest umuligt, at bevise en negativ. Det være så alligevel hermed gjort. 

Men der er mere: En lignende manual for, hvordan fædre ondulerer mødre har i årevis cirkuleret på nettet – her er det dem oprindelige udgave med 2 punkt 5:

 

1) Anklag mor for at være psykisk syg. Sig, at små børn
normalt hører til hos deres mor, men at du er bekymret.
2) Søg fuld forældremyndighed eller 7-7. Formålet er for så
vidt ikke at se børnene, da du bare ønsker at slippe for
børnebidrag.
3) Vær altid punktlig og overhold alle samvær. Så udvidelse
hver gang barnet bliver lidt ældre. Chikanér mor på alle
tænkelige måder, som ikke er strafbare, såsom ødelæggelse af
skiftetøj og manipulation af barnet under samvær.
4) Underret konstant kommunen om din bekymring for barnet.
5) Påklag og ank alle sager i alle instanser.
5) Tal aldrig virkelig dårligt om moderen - fasthold i stedet
din bekymring. Kom mors bekymringer over din adfærd (stalking
og incest) i forkøbet ved at underrette kommune, politi og
forvaltning om at moderen vil komme med falske anklager, og at
dette er fast "procedure" for denne type mødre.
6) Påtal altid stille og roligt manglende beviser og fasthold
din uskyld, og at du er offer for falske anklager.
7) Start sager op om alt muligt hele tiden: transport,
børnepenge, injurier, samvær, feriesamvær, bopæl,
forældremyndighed.
8) Skriv slimede breve til mor om, hvor godt barnet har det og
hvor inderligt, du ønsker at samarbejde - hvis hun hopper i
med begge ben, kan du påvise samarbejde og beholde
223
forældremyndigheden trods chikane.
9) Søg bopæl når du har opnået 9-5-ordning, når barnet starter
i skole og hver gang mor flytter.
10) Gå i fogedretten hver gang barnet ikke udleveres til
samvær - også ved sygdom. På dén måde ligger der mange sager i
fogedretten, og mor fremstår chikanerende og kan med tiden
miste bopælen pga. dokumenteret samværschikane.

Denne chikanemanual er gengivet i Velkommen til mit mareridt, og Chris Alban skriver her, at den til sidst kun fandtes på en islandsk blog.

Godt forsøgt! Det samme kan vi sige til Foreningen Far, der vanen tro, allerede har "orienteret politiet".