"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 31. oktober 2016

Farvel, far (Politianmeldt indlæg)

Det er altid en sælsom fornøjelse at læse skrifter, der udgår fra Foreningen Far. Det gælder også formandens bidrag til Altinget, hvor udefinerede begreber flyder rundt i et dynd af udeblivende argumentation og skæmmende non-sequiturer.

Hvad i alverden er f.eks. bæredygtig vækst inden for familielivet?

Foreningen Far ønsker sig et familiesamfund med moderne lovgivning baseret på frit valg. Frit valg – til hvad? Hvor?

Foreningen hævder, at et samlet skilsmissesystem bestemt vil være til glæde for børn og forældre, når det er gået galt for familien. Hvorfor? Hvilke forsikringer om bedre sagsbehandling ligger der i et samlet system? 

Der fremsættes 5 forslag, hvoraf det første er fædrebarsel. Det påstås her, at fædrebarsel er den bedste samfundsinvestering, vi kan foretage. “For kærlighed og ro om børnene, lavere skilsmissehastighed og mænds sundhed.”

Der savnes belæg og argumentation for samtlige påstande. Der savnes en kommentar til det faktum, at kun 21% af fædrene ønsker længere barsel, og kun 36% tager mere end én dags barsel.


De resterende forbedringsforslag har det til fælles, at de alle er konfliktoptrappende for forældre, men pyt med det, for det er nogle helt andre problematikker, regeringen er optaget af –– indtil videre. 

Den internationale tænketank, som Altinget hævder, at Foreningen Far er medlem af, The International Council of Shared Parenting, er IKKE en tænketank, men et sammenrend af fædrerettighedsaktivister, som torterer statistikker for at få de tal, de ønsker. 

Lånte fjer, igen, ligesom det forholdt sig med Institut for Menneskerettigheder



Altinget er fra anden side blev gjort opmærksom på dette forhold, men ønsker ikke at fjerne ordet tænketank.

Lysten til at beskæftige sig yderligere med Foreningen Far led et alvorligt knæk, da det stod klart, at der er noget fundamentalt galt her. For det er efterhånden tydeligt, at Jesper Lohse vitterlig tror, at den virkelighed han opmaler i sin kronik –– den Politiken afviste at bringe  skildrer den virkelige verden.


Nej, læs og døm selv: Det kønsopdelte familiesystem er fortid –– en påstand, der ikke findes belæg for, hverken i virkeligheden eller i kronikken.

Ikke mindre end 19 gange har foreningsformanden tweetet dette kronikforslag ud. Den er nemlig –– ja, det er uhyggeligt, men det hævder kronikken ikke desto mindre –– udtryk for det SANDE børneperspektiv.

Denne ordlyd tyder på, at det ikke er forstået, at kronikforslaget blev afvist, fordi den er volapyk fra ende til anden. I foreningens virkelighedsopfattelse er afvisningen politisk –– helt ligesom Trump også mener, at valgsystemet er rigged, fordi det umuligt kan være ham, der er noget i vejen med. I foreningens virkelighed holder det max at fortælle politiet, at Giese, Alban og denne blogindehaver nok har “hårde ting med i bagagen”, thi eksterne forklaringer på kritik af foreningen kan naturligvis ikke bero på foreningens fremfærd. Nej.

Efter samme virkelighedsopfattelse er denne blog udtryk for stalking og hatecrime og ikke for forbrugeroplysning, ligesom skadelige fædre er noget, ekstremfeminister har fundet på. I den rigtige virkelighed er der intet ekstremt i erkendelsen af, at visse mænd er farlige for andre mennesker,  børn ikke mindst, og at vold og incest er altovervejende  maskuline problemer:


Vi tager den lige på dansk, også:



I foreningens verden ekstraherer man virkeligheden fra egne undersøgelser, hvor andre bevæger sig i den faktuelle verden, der er fuld af statistikker og undersøgelser, som beskriver de reelle forhold. Derfor kan Foreningen heller ikke se tallene i Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (2006): The prevalence of unwanted and unlawful sexual experiences reported by Danish adolescents: Results from a national youth survey in 2002:

90 pct. af dem, der har sex med mindreårige er mænd. 16 pct. af alle er fædre og 15 pct. er stedfædre.

Så eftersom foreningen dyrker sin helt egen virkelighed, kan selv helt betimelig kritik af formanden opfattes som værende på linje Trump, der gør grin med handicappede. 

Men hvor det er ondt at gøre grin med handicappede, er det en borgerdyd at udstille Foreningen Fars samlede indflydelse. Trods sit komiske islæt er foreningens samlede indflydelse funktionelt ond. Selv nænner jeg det bare ikke længere. Indtil videre. 

onsdag den 26. oktober 2016

Gensyn med Vladimir Valiant

Så er der omsider blevet klaget til BT over de grelleste påstande, som Vladimir Valiant fremsatte i sagen om sin ekssamlever, Angelina Mathiesen, der flygtede med to børn, hvoraf Valiant var far til den yngste.




I de oprindelige artikler om Angelina forklarede BT's journalist, Sanne Fahnøe, at BT af gode grunde ikke havde haft mulighed for at foreholde Angelina Mathiesen beskyldningerne. Angelinas partsrepræsentant måtte gøre gældende, at BT's journalist kunne have spurgt Angelinas partsrepræsentant, hendes advokat eller hendes familie. 

Sanne Fahnøe har tidligere har lagt tastatur til lignende ensidige artikler.

Se også: Børn under jorden – journalistik under lavmål

Det var ikke kun ensidighed, men det tunge islæt af smædekampagne og karaktermord, der fik Angelinas partsrepræsentant til at klage til BT. Og få medhold.



BT har i denne artikel fra 21.9 bl.a. fjernet:

 »Hun slæbte min papdatter - et treårigt barn med til gynækologisk undersøgelse på Rigshospitalet for at forsøge at bevise, at jeg skulle have begået incest mod hende, og det var lavpunktet. Tænk at slæbe en så lille pige til gynækologisk undersøgelse.« Den viste dog heller ikke noget, og myndighederne har heller aldrig undersøgt eller troet på påstandene ifølge faderen. Beskyldningerne har heller ikke været politianmeldt ifølge Vladimir Valiant.

Angelinas partsrepræsentant forklarede over for BT:

“Sandheden er, at det var barnets egen læge der insisterede på, at Aia skulle undersøges på Rigets afdeling for seksuelle overgreb på børn. Og skulle moderen afvise dette? Der skete ingen anmeldelse, fordi moderen ikke ønskede at optrappe konflikten i skilsmissesagen – men det bliver i artiklen manipuleret til et bevis på, at det var en fabrikeret påstand om overgreb. Og i artiklen 24.9. bliver det til, at der ikke blev foretaget anmeldelse idet myndighederne ikke troede på anklagen. Det er total fordrejning.”


Læs selv den oprindelige artikel og se, hvor meget der måtte fjernes.

I denne artikel fra d. 24.9. er det meste af psykolog Jørn Beckmanns clairvoyante fjerndiagnosticering af en person, han har aldrig har mødt, og udtalelser om et felt, han ikke er bekendt med, fjernet; der er dog stadig basis for en anmeldelse til Psykolognævnet. 

Se også: Sidste nyt fra den oplyste verdens underside

Læs selv den oprindelige artikel og se, hvor meget der måtte fjernes.
 
Partsrepræsentanten er blevet tilbudt interview af BT, men er i tvivl om, hvorvidt han på nuværende tidspunkt magter opgaven. Han er nemlig i lighed med en hel række mennesker med ingen eller kun professionel tilknytning til Angelina blevet ikke kun afhørt, men også sigtet efter iht straffelovens § 215 om unddragelse af forældremyndighed (stk. 1) og udførsel af barn til udlandet (stk. 2).

Se også: Bare rolig, bitre fædre. Politiet gør, hvad de kan.

Ærgerligt, for der er mange aspekter af disse sager, som offentligheden har brug for at høre i det nuværende klima af fordømmelse af mødre, der ikke ser andre muligheder end at flygte med deres børn. Ikke mindst her, hvor Angelina Mathiesen nu jages af politiet, hvor hun før kun var jaget af to mænd med samme advokat.

lørdag den 22. oktober 2016

Tvangsanbringelser med grelle konsekvenser

Efter Barnets Reform steg antallet af tvangsanbringelser med 22%, men faldt igen med 16% fra 2013-2015. Uanset bør kommunerne , at det ikke bare er et vidundermiddel, der løser alle barnets problemer. Indimellem tværtimod.

Hjerneforskningen viser, at der skal foreligge endog meget grelle forhold i hjemmet, hvis en (tvangs)anbringelse ikke skal skade mere, end den gavner.

De videnskabelige artikler og abstracts, der findes i bunden af dette indlæg, er kun en brøkdel af den forskning, som dokumenterer en lang række opsigtsvækkende skadevirkninger af (tvangs)fjernelse

(Tvangs)fjernelser resulterer i DNA-ændringer, som igennem hele livet påvirker, hvilke gener der er henholdsvis aktive og inaktive. Det er en medvirkende forklaring på, hvorfor de (tvangs)fjernede børn meget oftere udvikler en lang række problemer og sygdomme, såsom sygdomme i hjerne, sind (psykiske lidelser), hjerte og hjertekarsystem, immunsystem, stofskiftet (fx diabetes) mv.

Jo længere separationen varer, jo mere forværres problemerne. Hvis fx et barn er hospitalsindlagt, dvs. ikke "fjernet fra hjemmet", men bare indlagt, er det i sig selv nok til at forårsage små ændringer i hjerne, sind og immunsystem.

Hvis en nyfødt er indlagt på neonatal-afdelingen, og babyen dermed er frataget sin moderlige kontakt, kan det måles, at babyens hormonsystem og nervesystem ændres i en negativ retning. Det forklarer, hvorfor barnet senere i livet rammes oftere af stress, depression og angst –– når man sammenligner dem med babyer, der ikke har været frataget sin moderlige kontakt (kontrolgruppen).

Derfor er det ikke så underligt, at en regulær (tvangs)fjernelse fra hjemmet skaber så enorme problemer for barnet –– og at disse problemer følger barnet i hele voksenlivet.

Mange af disse data er høstet fra finske forskningsstudier, idet man i Finland under Anden Verdenskrig foretog nogle ret udbredte (tvangs)fjernelser af børn (ca 70.000) fra hjemmene, hvorfor der eksisterer et kæmpe forskningsmateriale herfra.

Der findes endvidere engelske studier, som viser de samme resultater, såsom fx at depression og angst forekommer oftere og i sværere grad hos tvangsfjernede børn end hos ikke-tvangsfjernede børn.

Det samme gælder studier af latinoamerikanske børn, der frarives deres forældre, når de krydser grænsen til USA: Børnene får psykiske lidelser, herunder PTSD, såfremt de oplever selv kortvarig separation fra forældrene ifm immigrationen til USA. Sammenligningsgrundlaget (kontrolgruppen) er de samtidige latinoamerikanske børn, der immigrerer til USA uden at blive separeret fra deres forældre.

Skaderne på barnet ses ikke kun i anbringelser udenfor hjemmet, men i lige så høj grad i sager, hvor et barn pludselig mister sin primære omsorgsperson i en forældrekonflikt.

Giv dette til din sagsbehandler.

Risk of severe mental disorders in adults separated temporarily from their parents in childhood: the Helsinki birth cohort study. Raikkonen K1, m.fl

Early Life Stress and Physical and Psychosocial Functioning in Late Adulthood. Hanna Alastalo m.fl.

Epigenomic profiling of men exposed to early-life stress reveals DNA methylation differences in association with current mental state. B Khulan1 m.fl.

Long­term effects of the British evacuation of children during World War 2 on their adult mental health. Rusby JS1, Tasker F.

Neonatal pain and reduced maternal care: Early-­life stressors interacting to impact brain and behavioral development. Mooney­Leber SM1, Brummelte S2.

The Distress of Citizen­ Children with Detained and Deported Parents.
Zayas LH1 m.fl.

Trauma and Psychological Distress in Latino Citizen Children Following Parental Detention and Deportation. Rojas ­Flores L, Clements ML, Hwang Koo J, London J.

Tak til Milena Penkowa, Dr. med., Phd og advokat Trine Ødemotland.

onsdag den 19. oktober 2016

Bruno Skibbild tørrer op, hvor andre tisser

Jeg fik en reprimande af en forlægger, jeg deler efternavn med:

“Dupond og Dupont fatter ikke, hvad du skriver. Du bliver nødt til at gøre det seriøst.”

Nej. Det gør jeg ikke. For det første er jeg på ferie, for det andet gider jeg ikke, og for det tredje har jeg Bruno Skibbild. 

 

Bruno har skrevet en saglig kritik af Foreningen Far i Ekstra Bladets nye Folkets Røst, som jeg er sikker på er dækket af om ikke alle, så de fleste af Pressenævnets bestemmelser plus straffelovens paragraffer om æreskrænkelser og bagvaskelse. Der må være  noget at komme efter. 

Jeg læner mig kolonialt tilbage i min solstol, nupper en Tom Collins og venter spændt på underholdningen.

I øvrigt har jeg overtalt en retorikstuderende til at skrive speciale om Foreningen Fars retorik med særlig henvisning til Donald Trumps argumentationsteknikker og Victor Klemperers LTI (Lingua Tertii Imperii: Sprache des Dritten Reiches).



Som Information skrev, da bogen udkom:


“Med nazismens ophøjelse så at sige til statsreligion bliver LTI også i vid udstrækning folkets sprog. Giftstof i små doser, såfremt arsenikken som i Hitlers diktatur indgives dag efter dag, har sin virkning. Til sidst sidder giften i alle kroppens og forstandens celler. Dette er selve propagandaens væsen, hvor sproget perverteres, hvor tilbagetoget bliver til frontforkortelse: Frontverkürzung og folkemordet til: Endlösung, og løgnene accepteres som den evige sandhed. Klemperers gennemlyste eksempler er utallige. Man kan roligt sige at Nazityskland skaber et Orwellsk nysprog.”

fredag den 14. oktober 2016

People's Press pølser i bukserne af skræk over bog uden titel

- Det hedder ikke at pølse; det hedder en pølse.
- Lige meget! Det er nemlig lykkedes Foreningen Far at skræmme et lille forlag fra vid og sans. I en stort anlagt, alt for lang og som sædvanlig komplet uforståelig og totalt usammenhængende pressemeddelelse udtaler Foreningen kritik af People's Press.

Sagde de KRITIK?! Brrrr!





“Der er kø ved lokummet,” udtalte en anonym medarbejder i dag hakkende og stammende. “Vi er simpelthen så BANGE, at diarréen er epidemisk i såvel marketing som redaktionen.” 

Forlaget er ikke helt klar over, hvilken bog Foreningen har i tankerne, men frygter det værste.

Se også: Lidt træning i at kunne udtrykke sig ville gøre underværker

“Hvad er det for en?” blev en oprømt redaktionschef hørt råbe, mens hun fumlede ved bukselinningen i lokumskøen. “Mere pis med Syv år for PET? Håndbog for glade gubber? Rød djævel eller Kunsten at tømme en bank? Hvad?”

“Nej, nej,” råbte en til grådens rand drevet redaktør. “Det er noget med STALKING og ... F-F-F-FEMINISTER! Der ØDELÆGGER børn.”

Se mere om grimme femssisster her

“Har vi lavet en bog om FEMINISTER!?” Redaktionschefen kigger sig rædselsslagen omkring.

“Ikke mig bekendt,” svarer redaktøren. “Men Foreningen siger jo, at vi skal trække den tilbage? Hvordan fanden i hede, hule, grønne, saftige, liderlige helvede skal vi trække en bog tilbage, som vi ikke kender titlen på?”

Forlagschefen stikker hovedet ud af døren. “Slap off,” siger han faderligt til den desperate toiletkø. “Jeg får at vide, at Formanden for Foreningen Far bare har tabt sutten. Det er jo nemt at fikse. Send ham en palle!”


onsdag den 12. oktober 2016

Danmark risikerer påtale: ikke tilstrækkelig kapacitet på krisecentrene

Det ser dårligt ud for en af fædrerettighedsbevægelsernes mere lede påstande: at kvinder tager på krisecenter for at få deres forhold til at se voldsomt ud. Der er nemlig stadig færre og færre pladser på centrene.

DR skriver:

Danmark risikerer en påtale fra EU for ikke at have nok pladser til rådighed på krisecentrene. 

Det fortæller advokat og mediator Pia Deleuran fra advokathuset Deleuran.

Fra september og til december får EU dagligt opdaterede tal for, hvor mange ledige pladser, der er på krisecentrene. Dermed vurderer EU vores evne til overholde Istanbul-konventionen. Ifølge den skal vi hurtigt og sikkert tilbyde kvinder og børn på flugt fra vold en plads på et krisecenter.
Det sker bare ikke altid ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk).

Organisationen melder om kvinder med børn på flugt fra voldelige mænd, som tvinges til at gå under jorden og flygte tværs over landet, fordi der stort set aldrig er en plads at få på et af landets 41 kvindekrisecentre.

–De sidste par år har vi alt for mange gange fået besked om, at alt er udsolgt i hele landet. Et akut tilbud skal altid have en plads klar, når krisen opstår, og det har vi ikke kapacitet til længere, siger Birgit Søderberg, formand for Lokk.
Hvis EU's overvågning viser, at Lokk har ret i, at det nærmest er umuligt at få en akutplads, kan det munde ud i et krav til Danmark, siger advokat Pia Deleuran.

-Hvis krisecentrene mangler pladser, er der en forpligtelse til at skabe nogle pladser, siger advokaten.

Krisecentre – mødres bedste kneb

Det er et godt tidspunkt at sige tak til Geeti Amiri, som ikke ønsker sig gaver til sin bogreception, men opfordrer til, at man i stedet donerer til Danner:


 

mandag den 10. oktober 2016

Flere flæbende Fædre

Flæbende fædre er karakteriseret ved at være i særklasse offentligt højtråbende om de uretfærdigheder, der regner ned over deres uskyldige liv. Men kigger man nærmere på disse fædre, viser det sig, at det er så som så med uskyldigheden.


Det er umuligt at afgøre, om de flæbende fædre lyver eller simpelthen har en alternativ virkelighedsopfattelse. 

Dette har jeg illustreret gang på gang her på bloggen, ikke mindst i form af den ikoniske Flæbende Far.  Andre store flæber-profiler omfatter:

Jesper Simonsen
Morderen J.J. 
Jan Nielsen

Den flæbende far er en vigtig skikkelse, fordi han bliver troet og brugt. Dermed bidrager han til den udbredte og kunstigt oppumpede forestilling om diskrimination af fædre, som dermed høster prædikatet “stakkels

Tag nu Hassemand. 
Hassemand er en karakteristisk højtråbende, næppe alfabetiseret betahan, der pt hopper rundt som en Duracell-kanin og promoverer sit selvudgivne værk om, hvor synd det er for ham og hans børn. En fortælling, han selv beskriver som rørende og hårrejsende.

Her melder hans søn sig dog i kommentarsporet på Saxo:



Til dette svarer Hasse bl.a., at han er ked, at sønnen bærer nar. 

Tak, Mike. Du gør mit arbejde pærelet. Tak også til psykolog Lotte Nichols fra Børn som ben:



Flæbende Far #2 i denne runde er en lignende juvel:





Og således kørte den gode Martin på hos Foreningen Far. Men en dag meldte hans eks sig ind i gruppen og skrev:





Dette klassiske eksempel på en flæber bliver ikke mindre interessant, når man tilføjer, at denne mors kommentar blev offer for Foreningens slettepraksis; den pågældende mor er således ikke længere medlem af gruppen. Det er til gengæld stadig den flæbende far, og jeg kan kun gentage min opfordring: Gå nu ud med skraldet, Foreningen Far.

Tak til Per for flæbende Martin. Selv stalker jeg ikke Foreningen Far i tilstrækkelig grad til at tage ene-æren for alle mine hatecrimes

torsdag den 6. oktober 2016

Skal far tvinges til se sit afkom? Nej. Børn klarer sig fint uden far.

I denne debat har jeg tit tænkt på Anita. Hun blev gift, blev gravid, og så døde hendes far. Det blev for megen tristesse på én gang for hendes mand, som skred uden at se sig tilbage. Hver måned tikker den lovpligtige check ind, men barnet, der nu er 17 –– og glad og velfungerende –– har aldrig set sin far.  

Når fædre ikke har kontakt til deres børn, hvad skyldes det så

Forskelligt, heriblandt at far ikke selv mener det er godt for barnet, alkohol- og andre misbrugsproblemer, at barnet ikke selv ønsker at se far, at far har uegnede boligforhold eller bor i udlandet.

Men den væsentligste årsag er, at far ("bopælsforælderen") simpelthen ikke ønsker at se barnet: Hele 42% ønskede i 2003 ikke denne kontakt.

Det fremgår af en offentlig, men svært tilgængelig database.

Af antologien Mænd på vej, der er udgivet af Ligestillingsrådet, fremgår det, at tallet i 1999 var 56%.

At disse tal kan undgå at nå den offentlige debat, som præges af fædre, der med alle midler slås for deres børn, er et udtryk for en politisk dagsorden, der ikke ønsker forplumring af enkle politiske budskaber

Ifølge den “moderne” børnepsykologiske opfattelse er det livsvigtigt for børn at opretholde kontakt til begge deres forældre uanset forældreevne, så livsvigtigt faktisk, at Ankestyrelsen har udtalt, at børn har behov for at få sikret kontakten til begge forældre, selv under højkonflikt– på trods af hyldemeter af forskning, der viser skadevirkningerne af konflikt, og på trods af 0 forskning, der påviser behovet for både mor og far


Så hvordan –– i dette politiserede klima –kan alle disse børn få lov at hensygne uden deres far? Hvorfor afhentes disse fædre dog ikke korporligt af fogeden og hans assistenter og slæbes på potten – hentes hjem fra udlandet eller sendes til afvænning og tvinges til samvær? Det er jo den behandling, man udsætter børn for.

I en artikel i Forskningsnyt, betitlet Børn uden fædre  citeres to engelske undersøgelser fra 2004, Children raised in fatherless families, og "Children's lay narratives", der hver for sig og sammen konkluderer, at trivslen ikke berøres af en fraværende far:




På alle trivselsparametre viste de to engelske undersøgelser,  at børn fra kernefamilier og børn fra faderløse hjem klarede sig lige godt, hvor skilsmissebørnene med to forældre overordnet klarede sig mindre godt.

Henset til at børn i dag tvinges til samvær med selv stærkt tvivlsomme fædre, er forskning som denne nok værd at genbesøge. 

Konsekvensen for så vidt angår barnets angiveligt bydende behov for far, er ikke overvældende. Staten er striks med betydningen af biologiske bånd i sager hvor:

• far gider 
• kvinder knalder løs med tilfældige mænd (som i Ellemanns seneste udvidelse af tredjepartssøgsmålsret).

Men staten slapper helt af, når det gælder:

• fædre, som ikke gider
• singlekvinder, der får donorbørn
• lesbiske med en mor og en fancy medmor, men ingen far  
• adopterede børn

ske er behovet for en far ikke helt så akut, som vi forledes til at tro i ligestillingens navn?