"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 29. november 2019

Foreningen Fars boomeranger

Viggo Bækgaard er formand for Landsforeningen Børn & Samvær. I denne kapacitet var det naturligt for ham også at se filmen Kollision, som også er anmeldt her på bloggen.

Udover at påpege en række fagligt urealistiske problemer med filmen skrev Bækgaard følgende:

Jeg havde på forhånd fået indtryk af, at det var en "foreningen far-film", hvilket i mit univers betyder en ensidig unuanceret sæd-fikseret tilgang til børn og samvær.

Foreningen Fars angivelige presseafdeling, som deler lingvistisk adfærd med foreningsformand Jesper Lohse, kvitterede:

Kære Viggo Bækgård,

Vil du sikre at den hadefulde tekst på Facebook fjernes og stoppe den slags adfærd.

[herefter citeres ovenstående passus]

Vi fremsender normalt den slags som hadtale til politiet og giver advokatsamfundet besked.

Med venlig hilsen
TAK!
Foreningen Far


Jeg har et godt råd til Foreningen Far: Aflæg regelmæssigt besøg i værelse 38 på Nationalmuseet. Der hænger de australske boomeranger.


tirsdag den 26. november 2019

FN's dag for bekæmpelse af vold mod kvinder er spild af tid

Foreningen Far fejrer FN's internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder med et opslag, der viser, at kvinder er mere voldelige over for deres børn end mænd er.



Gammel traver. Dér har vi været.

Inde hos Foreningen Far kunne man i dag også finde en video, der viser en kvinde, der bitch-slapper en mand. Men ikke et ord om ét eneste af de seneste kvindedrab, og da slet ikke dobbeltdrabet begået af den 'undseelige kvindemorder'. 

Dagbladet Information fejrer dagen med en anonym far-fortælling, hvor et besøg på krisecentret lyder som en irriterende parentes i egen lidelseshistorie. 


Ja, hvor får de det fra?

Lisa Holmfjord, executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter har tidligere udtalt:


Krisecentre er højt specialiserede institutioner med fagligt kvalificeret personale. Krisecentre har ikke brug for at blive fyldt op af kvinder, der 'vil have børnene ved skilsmissen' - krisecentre er allerede fyldt til randen med kvinder, der er flygtet fra psykisk og fysisk voldelige mænd.
Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet.


Er det ikke på tide, at LOKK kommer på banen og begynder at nakke påstandene om krisecentre som en gratis frokost? 

fredag den 1. november 2019

Kollision: Skuespillerne græder, og tilskuerne keder sig


Det er svært at sætte fingeren på, hvorfor man ikke stortuder filmen igennem, når nu alle skuespillerne gør det. Men det har nok noget at gøre med, at det skal være omvendt: DE skal ikke græde, VI skal. 

Men det gør vi ikke. Ikke en eneste tåre –– mig bekendt –– blev udgydt i den halvtomme premierebiograf. Ikke engang, da den skønne, lovende, unge knægt døde, var der optræk til tårer, heller ikke da den dæmonisk idiotiske mor smadrede et helt hus i nær-sindssyg afmagt og græd lydløst fra struben, eller da far omsider smådøde.

I det hele taget opførte publikum sig helt forkert. Fx skreg salen af grin, da den famøse sentens:

Du er far, du har ingen rettigheder

omsider faldt.  

Sandheden er, at filmen er så dødkedelig, at dét faktisk er til at tude over. Måske derfor, at Foreningen Far, som takkes i rulleteksterne og i øvrigt har reklameret for Kollision i over et halvt år, beskedent ikke vil "tage kredit for den".




Måske skyldes det helt enkelt, at man fra begyndelsen mærker hensigten og bliver forstemt. Der bygges nemlig langsomt (meget, meget langsomt) op til Den Symbolske Fars Ødelæggelse, lige fra første færd. Så mange ulykker rammer dette ultimative offer –– bemærkelsesværdigt er ulykkerne for det meste instigeret af mænd: sønnens død, som far får skylden for, konens dæmoniske sammenbrud, hospitalets fingerede dilemma, morfars patriarkalske og ødelæggende indblanding, svogerens ptsd-prægede vanvid, der kulminerer i en Jørgen Saugsted, særpræget politiarbejde, som kun eksisterer i ingenmandsland, den ækle (mandlige) advokat, som forsvarer den ækle kone, den ækle dommer –– masser af ækle mennesker, fortrinsvis mænd, medvirker til Den Symbolske Fars Endelige Ødelæggelse.

Alligevel ved vi godt, hvis skyld det er:




... som Morten-mand skrev i min indbakke, mens mobilen var i fly-mode. Det skulle Jesper Lohse have udtalt i DR Nyheder. Men det agerende, ødelæggende køn i filmen var altså af mandlig aftapning. 

Spøjlers: Man bliver altså ikke lam, når skuddet lander ved skulderen; forældre skal ikke tage stilling til medicinske dilemmaer og slet ikke nu, nu, nu, og så er det altså bizart at se en mand fængslet for bortførelse af eget barn.