"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 26. november 2019

FN's dag for bekæmpelse af vold mod kvinder er spild af tid

Foreningen Far fejrer FN's internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder med et opslag, der viser, at kvinder er mere voldelige over for deres børn end mænd er.



Gammel traver. Dér har vi været.

Inde hos Foreningen Far kunne man i dag også finde en video, der viser en kvinde, der bitch-slapper en mand. Men ikke et ord om ét eneste af de seneste kvindedrab, og da slet ikke dobbeltdrabet begået af den 'undseelige kvindemorder'. 

Dagbladet Information fejrer dagen med en anonym far-fortælling, hvor et besøg på krisecentret lyder som en irriterende parentes i egen lidelseshistorie. 


Ja, hvor får de det fra?

Lisa Holmfjord, executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter har tidligere udtalt:


Krisecentre er højt specialiserede institutioner med fagligt kvalificeret personale. Krisecentre har ikke brug for at blive fyldt op af kvinder, der 'vil have børnene ved skilsmissen' - krisecentre er allerede fyldt til randen med kvinder, der er flygtet fra psykisk og fysisk voldelige mænd.
Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet.


Er det ikke på tide, at LOKK kommer på banen og begynder at nakke påstandene om krisecentre som en gratis frokost? 

3 kommentarer:

  1. Selvom der findes langt flere ikke voldelige mænd end voldsmænd, så kan man jo læse af domsbøgerne i det ganske land, at det findes at mænd er voldelige mod kvinder. Når Lisa Holmfjord skriver:
    "Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet."

    Hvis en kvinde møder op, og siger: "Min kæreste slår mig." så må man forstå, at det under visitationssamtalen bliver vurderet om denne påstand er sand eller ej. Hvis det sker må det formodes at forekomme, at kvinder afvises fra krisecentrene, fordi deres historie om vold ikke var troværdig.

    Denne vurdering bliver, såvidt det kan forstås, foretaget af "fagligt kvalificeret personale". Disse personer er dog - såvidt jeg forstår det, ikke jurister, og følgelig heller ikke (kvalificerede som) ansatte som dommere ved domstolene. Jeg har heller ikke indtryk af, at de hører den person, der anklages for vold i en sætning som: "Min kæreste slår mig."

    Jeg siger ikke, at krisecentrene skal til at høre den angivelige voldsmand (det ville nok være ret uhensigtmæssigt ift. at få voldsofres tillid). Derimod vil jeg godt sige, at jeg mener, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis der bliver truffet afgørelser med vidtrækkende konsekvenser for en part uden at parten bliver hørt. Læserbrevet i Information i dag synes at være et eksempel på en sag, hvor et krisecenters vurdering har haft vidtrækkende konsekvenser for en person, der ikke er blevet hørt.

    Den eneste løsning på det, jeg kan komme i tanke om for det, er at få domstolene ind over visitationsbeslutningen til krisecenter ganske tidligt. Jeg tror domstolen der vil ende med tre forskellige kriterier i den samme sag:
    1. Kvindens: Skal hun have hjælp på krisecenter?
    2. Børnenes: Skal deres ret til to forældre ophæves i denne konkrete sag?
    3. Mandens: Har han gjort sig skyldig i strafferetslig forstand, og skal straffes med bøde, hæfte eller fængsel?

    Der vil nok være nogle sager, hvor svarene er ja, nej, nej, og andre hvor de er ja, ja, nej - udover mere "rene" sager, hvor svarene på alle tre spørgsmål er enten ja eller nej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stil dit spørgsmål, Lars Jensen, mens du er ved at flygte for dit liv. Det er så dejligt, når man kan opstille fine scenarier, der intet har med den konkrete, akutte situation at gøre. Det er kun mænd, der aldrig kommer til at stå i samme situation og mangler virkelighedsopfattelse, der kan teoretisere så fjernt fra den konkrete virkelighed.

      Et bedre og langt mere problemløsende spørgsmål at stille, ville være, om det ikke burde være den voldelige mand, der skulle forlade hjemmet og rykke direkte i fængsel, mens trådene bliver redt ud, så mor og børn kan blive i hjemmet og passe arbejde og skole/institution.

      Hop ind i den virkelige verden, før du udtaler dig. Du skyder langt forbi målet.

      Slet
    2. Det er næppe muligt for mig at hoppe ind i den del af den virkelige verden, som krisecentrene er, for jeg er såvidt jeg har forstået forment adgang til dem på grund af mit køn. Det er i øvrigt hverken mig eller de kvinder, der henvender sig på krisecentre, der i givet fald skulle svare på de tre spørgsmål i konkrete sager. Det er forskellige offentligt ansatte/finansierede personer, for hvem det at forholde sig til den slags spørgsmål i en konkret sag er endnu en dag på kontoret.

      Det er i øvrigt helt rigtigt observeret, at da jeg besluttede mig for at gå ind i diskussionen om det nye familieretslige system, så besluttede jeg at fokusere på det generelle og ikke på konkrete sager. Ikke fordi de konkrete sager er uvigtige, men der er mange andre der bidrager med dem, samtidigt med at jeg tror, det er nemmere at lave lovgivning ud fra mere generelle linjer. Jeg har oplevet både kvinder og mænd som laver sådanne generelle betragtninger dygtigt, så du må ikke skyde mig i skoene, at jeg mener, at mænd er mere kvalificerede til det end kvinder, for det er ikke mit synspunkt.

      Man kan sige, at det at kompetencen til at svare på spm. 3 altid har ligget ved domstolene.
      En af de nye ting, der kom med lovreformen, der trådte i kraft 1. april 2019 var, at kompetencen til at svare på spm. 2 flyttede fra det tidligere Statsforvaltningen til domstolene (§7-sager).
      Det jeg spekulerer i er om man i en evt. fremtidig lovreform skulle lave en tilsvarende flytning af kompetence til domstolene ift. spm. 1, for at sikre at alle tre parters vinkel bliver vurderet og besluttet samlet.

      Jeg forstår dit sidste forslag som, at det skal være muligt for at beslutte en varetægtsfængsling af en mand, der er anklaget af sætningen: "Min kæreste slår mig." At beslutte at varetægtsfængsle en anklaget (med den konsekvens at politiet arresterer pågældende) er endnu en dag på kontoret i byretten.

      En mulighed ved at få visitationsbeslutningen forbi grundlovsvagten i byretten kunne være, at varetægtsfængsling teoretisk ville kunne blive et værktøj i meget grelle sager. Jeg har ikke tænkt alle elementerne af det igennem, men retssikkerhedsmæssigt skal fængsling besluttes af en domstol. Jeg er ikke tilhænger af at give krisecentrene mulighed for at beordre varetægtsfængsling af personer, som de ikke har hørt.

      --
      (PS: En ting er den teoretiske betragtning af at en opgave ville ligge bedre hos domstolene. En anden er, at domstolene ikke rigtigt har kapacitet til flere opgaver, fordi politikerne i lang tid har bevilget flere penge til Politiet, men ikke til resten af strafferetskæden. Så politiet fanger flere (volds)forbrydere, men anklagere, dommere og kriminalforsorg kan ikke følge med, og så ender det med at forbryderne ikke bliver straffet. Det er vist gået op for politikerne at de skal bevilge flere penge til anklagemyndigheden også, men der er noget længere mellem de politikere som vil ansætte flere dommere for at styrke retssikkerheden. Det ville jo være nødvendigt, hvis man skulle flytte flere beslutninger til domstolene.)

      Slet