"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 21. september 2017

Sådan laver man møgkællinger: ét eksempel

Min bog, Mediernes møgkællinger, handler om medier. Det er en mediekritisk bog, og når der udstilles brodne kar blandt fædre i samværssager, så sker det udelukkende i det omfang, der skal til for at vise, at selv disse får særbehandling i danske medier. Bogen viser dermed også, at sandheden tilhører den, der får lov til at fremsætte sin mening i al offentlighed –– hvis og kun hvis denne mening er i overensstemmelse med tidsånden.

Bogen, der udkommer i morgen, den 22., handler primært om mediernes konsekvent skævvredne formidling af mænd og kvinder i visse skilsmissesager. Det direkte samarbejde mellem public service-stationer og Foreningen Far er så udtalt, at medierne villigt reducerer sig selv til mikrofonholdere, hvis ikke direkte propagandister, for selv samme interesseorganisation.

Der er i går tilgået mit forlag Gyldendal endnu en mail fra parter i det særprægede samarbejde mellem fædre og medier, jeg beskriver i bogen. For et par dage siden kunne jeg fortælle om to fædre, der har henvendt sig til forlaget. Denne gang er det TV2's PR-afdeling, der gerne vil bede om et eksemplar, da rygtet vil vide, at der står “mindre flinke ting” om TV2 i bogen.

Det er korrekt opfattet, og det er forståeligt, at en public service-station, der er så afhængig af politikernes velvilje, kan blive bekymret over eventuel dårlig omtale. Men her følger en af årsagerne til min omtale i Mediernes møgkællinger eksemplificeret med bare første del af én artikel på TV2:




Se nedenfor, står der. Nedenfor er her: I artiklen nævner Jesper Lohse, at antallet af falske beskyldninger er højere end Statsforvaltningens egen vurdering. Ifølge Lohse behandler myndigheder i gennemsnit én sag om falske beskyldninger om dagen, svarende til over 365 sager om året.

I en artikel på TV2-Nyheder samme dag anslår Statsforvaltningen ifølge Radio24syv, at der indgives falske anmeldelser om vold, incest eller misbrug 250 gange årligt. Det er ikke 365 gange. I samme artikel fortæller tidl. medarbejder i Statsforvaltningen Tanja Graabæk, der nu driver et skilsmissefirma, at Statsforvaltningens vurdering om, at de møder omkring 1 falsk anklage om ugen, efter hendes vurdering er konservativ –– altså cirka 52 gange om ugen. Så hvad er sandt, TV2? Er det 365, 250 eller 52 gange om året, der fremsættes falske anklager om vold, incest eller misbrug?

Foreningen Far får hos TV2 upåtalt lov at påstå, at der i virkeligheden fremsættes flere falske anklager end denne angivelige myndighedsvurdering: flere end 365.

Ingen af disse tal anholdes, problematiseres eller forsøges tjekket af TV2, og indtrykket forbliver, at problemet er “stort” –– en påstand, som dansk, engelsk og amerikansk forskning modsiger.

Eller er det i virkeligheden lige meget. Bare indtrykket er, at tallet er “stort”?

Dette var så bare ét eksempel. På myndigheder, der udtaler sig ansvarløst; på medier, der intet tjekker, men lykkeligt efterplaprer dubiøse udsagn fra en dubiøs interesseorganisation; på hele den diskurs, der laver offentlighedens møgkællinger. 

Mediernes møgkællinger er billigst her (kr. 189,95).


mandag den 18. september 2017

Balladebogen

I foromtalen til Mediernes Møgkællinger i Frederiksborg Amts Avis blev bogen betegnet som en balladebog, selvom jeg kaldte den en debatbog. Og balladebog må da siges at være en underdrivelse, når klagerne indløber allerede, før bogen udkommer.

De to fædre, hvis ekser er flygtet til Brasilien, Rico Markussen og Vladimir Valiant, har begge indleveret bekymringsskrivelser til Gyldendal, hvori de udtrykker ængstelse over for deres eventuelle portrættering bogen. Bare rolig, ængstelige fædre: Der står ikke andet i min bog, end der står på bloggen.

Jeg er glad for klager. Klager vil kun tjene til at illustrere den mandetype, bogen kredser om, og til at give bogen opmærksomhed. 

Så hvis du klager, klager jeg ikke.

Og måske, hvem ved, gemmer der sig alligevel lidt injurieguld et eller andet sted, som jeg måske har overset. Eller måske noget andet? Eller begge dele? Ja, jeg tror, det rigtige svar kunne være begge dele.

Mediernes møgkællinger kan forudbestilles og er billigst her (kr. 189,95). 

søndag den 17. september 2017

Foreningen Far prøver igen, opdateret

Tillad denne blogindehaver at takke Foreningen Far for en anledning til at udpensle flere detaljer fra injurieretssagen, som Christian Thorsen Nørgaard forgæves anlagde mod undertegnede, og som kom for retten i april 2017. Anledningen er kærkommen. 

Fakta: 

• Jeg blev frikendt.

• Christian Thorsen Nørgaard skulle betale alle omkostninger.

Men denne fredag aften, ovre i Foreningen Far, blev menigheden således informeret:



Det er her åbenbart, at Foreningen Far desperat prøver at hive en foreningssejr ud af en ligesindet mands nederlag, når nu ikke engang politiet –– eller Statsadvokaten ––  vil give Foreningen Far medhold i nogen af de uendelige, absurde anmeldelser for allehånde strafbare og ustrafbare forhold, som foreningen i sit udemokratiske usind mener, at denne blogindehaver har begået. Hvad du kan læse om her:

Foreningen Fars udemokratiske sindelag.

Men ret skal da være ret:

Det er “formelt rigtigt, reelt pølsesnak” (som min advokat udtrykker det), at denne blogindehaver blev dømt til at fjerne en passage, der vedrørte angivelig falske anklager fremsat på bloggen. Anklagerne var dog straffrie at fremsætte eftersom jeg havde haft god grund til at fremsætte dem.

Men anmodningen om at slette passagen om falske anklager var svær at efterkomme, eftersom indlægget var fjernet 10 måneder før dommen. 

Hvorfor blev det fjernet?

Fordi Christian Thorsen Nørgaard sidst i maj 2016 i forbindelse med den injuriesag, han selv havde anlagt, fremsendte et retsdokument, som viste, at han i december 2013 havde fået medhold i en injuriesag mod sin ekskones firma, Terma A/S. I det angivelig injuriende dokument havde firmaet beskrevet adfærd, der gav denne blogindehaver et legitimt grundlag for at fremsætte de angivelig falske anklager mod Christian Thorsen Nørgaard. Anklager, som måske ikke var så falske endda. Men det betød, at mit bevisgrundlag var væk. 

Men så må man jo finde et nyt bevisgrundlag, og det er hermed gjort, hvorfor indlægget nu er genuploadet:

Hvert 3. barn: dobbeltmoral er dobbelt så godt. 

Det sjove –– én af flere sjove ting –– var, at Christian Thorsen Nørgaard tidligt i 2016 kun havde sendt side 2 af dommen, den side, hvoraf afgørelsen fremgik. Da jeg bad om side 1 ...


... blev han tavs og afbrød en ellers liflig og civiliseret mailsamtale.

Men da retten senere  ligeledes udbad sig side 1, leverede Christian Thorsen Nørgaard naturligvis den famøse side 1 med besked om, at han havde “glemt” denne første side.

Glemt?

Af denne første side fremgik det, at der var tale om en udeblivelsesdom

Hvad betyder det? 

Det betyder, at hvis sagsøgte ikke møder op i retten, så vinder sagsøger.

Hvorfor mødte Terma A/S ikke op?

Formentlig fordi det ville være alt for dyrt og tidkrævende at få firmaets sikkerheds- og HR-personale til at møde op i retten og fortælle, at de havde observeret Christian Thorsen Nørgaard tage ophold uden for Termas porte i hele og halve dage og angivelig havde været nødt til at forholde sig til ham i forbindelse med henvendelser fra Aarhus Politi vedrørende en falsk anmeldelse fra hans side om, at Tammy arbejdede uden den fornødne opholds- og arbejdstilladelse. Da Christian Thorsen Nørgaards ekskone på daværende tidspunkt ikke længere arbejdede i virksomheden, så Terma A/S ingen grund til at sende tre ansatte i retten, når man i stedet kunne betale 500 kr., og så var den potte ude. 

Og husk nu på, hverken udtalelser eller dokumenter  nødvendigvis bliver usande af at blive dømt injurierende –– særlig da ikke i en udeblivelsesretssag. Det betyder alene, at der ikke kan føres bevis for påstandene.

Dommeren i nærværende injurieretssag skrev: 



Udtrykket “med føje” betyder, at denne blogindehaver ikke uden grund havde fremsat udsagnet. “Strafbortfald” betyder, at udsagnet ikke er strafbart.

Så når Foreningen Far & Nørgaard forsøger at spinne Nørgaards nederlag til en sejr for foreningen og vise det frem som et behåret abebryst, så kommer boomerangen tilbage. 

Denne blogindehaver blev frikendt for injurier; det fremsatte udsagn var ikke strafbart, og Christian Thorsen Nørgaard måtte til lommerne. 




Hasta la vista. 

Christian Thorsen Nørgaards injuriesag mod mig
Injurier: Vurdering vs. sandhedsbevis