"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 30. april 2016

Retssikkerhed i voldsparadiset Danmark

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns udsteder hyppigt forsikringer om Danmarks forhold til retssikkerhed –– om retsikkerheden i Danmark generelt og om Danmarks overholdelse af FN's Børnekonvention specifikt:



... skrev Elleman bl.a. d. 25. januar i et debatindlæg i Politiken betitlet “Danmark overholder skam børnekonventionen.

Og jo, det hersker der sandelig tvivl om. Både hos eksperter og ofre på børneområdet, såvel som i
udlandet:

Danmark ligger nummer 46 efter Slovakiet, Ecuador og Indien på det index over børns retssikkerhed, som er udarbejdet af Child Rights International Network.

I en direkte kommentar til social- og indenrigsminister Karen Ellemanns TV2-transmitterede lovprisning af retssikkerheden  i Danmark torsdag d. 28. april skrev en mor:


Hvor er den retssikkerhed i børnesager?

Min snart 14-årige datter skal nu tvinges til samvær med en far, hun ikke har haft kontakt med i over 3 år. Det drejer sig om en far, der har nægtet at anerkende og behandle den epilepsi, pigen har lidt af, en far, der har nægtet pigen lægehjælp ved knoglebrud og smertefulde øjenskader; en far, der har udøvet grov psykisk vold og omsorgssvigt; en far, der beviseligt ikke magter forælderopgaven:

Min ældste datter, der var infantil autist, døde i farens varetægt, kun 14 år gammel og efter at have opholdt sig hos faren i kun 6 måneder. Faren nægtede at anerkende pigens diagnose og nægtede at handle efter lægefaglige anbefalinger og retningslinjer.

Storebroderen, der ligeledes blev dømt til samvær med faren, er lige er fyldt 18 år og kan i dag ikke læse eller skrive. Udtalelser fra fagfolk omtaler gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Drengen er ordblind, og det er først opdaget i år. Drengen har gennem faren lært, at alkohol dæmper angst og uro.
 

Politirapporter og udtalelser fra læger viser, at faren ikke er egnet til at tage vare på børnene.
 

Min 14-årige datter har skrevet til de ansvarlige myndigheder, at hun er bange for faren og ikke ønsker samvær med ham.

Faren har et mundtligt tilhold fra politiet pga. trusler om kidnapning og chikane overfor pigen.


Status er i dag, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har bestemt, at denne far har ret til samvær med pigen og stadfæstet afgørelsen med en ni år gammel samværsresolution, der også omhandler pigens afdøde storesøster med navns nævnelse og fødselsdato.


Ankestyrelsen har to gange afslået at give opsættende virkning af afgørelsen.

 
hvor er børns og mødres retssikkerhed?



Der er flere horrible detaljer i denne sag, som endnu ikke kan omtales her, og som af morens advokat betegnes som “endnu en Tønder-sag”. Advokaten har videresendt sagskomplekset til Folketingets socialordførere. 

Held og lykke med det. Socialordførerne ved det godt i forvejen, og sager som disse har ikke tradition for at føre til politisk selvransagelse. Kritik fra udlandet mødes også med tavshed fra danske politikere.

Udlandet har i årevis rettet sønderlemmende kritik mod den danske forældreansvarslov med særlig henblik på den manglende voldsbeskyttelse både af børn og mødre.

Vi har set sager, hvor dommere sender voldsramte børn tilbage til den voldelige forælder,” udtalte daværende formand for EU-Parlamentets Udvalg for Andragender til Copenhagen Post, Angelika Werthmann, i forbindelse med udvalgets rapport om tingenes tilstand i Danmark i 2013. “Der er noget helt galt her,sagde hun.

Udvalget skrev samme år i deres arbejdsdokument:

Den danske forældreansvarslov kræver på den ene side, at et barn skal beskyttes mod farer, mens loven på den anden side gør det obligatorisk at sikre barnets samvær med forældrene ... Statsforvaltningen håndhæver lovens krav om samvær med stor strenghed, men vender det døve øre til advarsler og ser stort på barnets ret til at blive beskyttet og moderens ret til at beskytte sit barn.  

Senest har FN's CEDAW-komité bl.a. afgivet følgende anbefalinger til den danske stat:

• at den danske stat iværksætter en grundig kritisk evaluering af Forældreansvarsloven, så der ikke hersker tvivl om, at fokus i alle afgørelser altid er princippet om ’barnets bedste’ som bl.a. beskrevet i FN’s Børnekonvention.

• at den danske stat udvikler metoder, vejledninger mm. således, at alle myndigheder, herunder domstole, familieretsadvokater, sagsbehandlere mm. uden tvivl og altid handler ud fra princippet om ’barnets bedste’

at den danske stat skal respektere og efterleve gældende lovgivning, konventioner mv. og i fremtiden udsteder garantier, der tilbyder danske skilsmisseforældre og børn et sikkert og retfærdigt retssystem, hvor alle både juridiske og faktuelle fejl begået af evt. undermyndigheder mm. bliver genoprettet jf. gældende lovgivning og konventioner for at sikre principperne om ’barnets bedste’
 

Bortset fra en ganske kort, enslydende notits i mindre dagblade om EU-Parlamentets kritik er udlandets kritik af Danmark ikke noget, som danske medier beskæftiger sig med. Afgørelsen fra FN's CEDAW-komité har ikke været nævnt med et ord i dansk presse.  

Se også:
Oliversagen og den danske bananrepublik. 

Opdatering: I sagen om den 14-årige pige, som skitseres ovenfor, er pigen ved fogedretten d. 4. juli 2016 blevet dømt til samvær med faderen. 

torsdag den 28. april 2016

Denne blog tilhører

Nu er jeg én gang for meget blevet kaldt en hemlig og usaglig blokker




Det skal være slut med den pølsesnak, for anonymitet (hemlighed) og usaglighed er præcis de to ting, jeg afskyr mest.

Så derfor: 

Denne blog tilhører mig, Susanne Staun. Googl mig, hvis du kan finde ud af det, ellers er min hjemmeside lige her, og  billedet kommer her:



Hvis nogen skulle spørge, har jeg aldrig været indlagt på en psykiatrisk afdeling af den simple grund, at jeg fik børn med en normal mand, som jeg aldrig blev skilt fra. Jeg har en ren straffeattest –– indtil videre –– og en ren samvittighed, dertil et brændende ønske om at efterlade planeten i en bedre tilstand, end jeg fandt den.


Denne blog handler om voldsramte kvinder, deres børn og deres voldelige eksmænd, dem, medierne ikke vil skrive om, fordi de tror, at virkeligheden er anderledes, og fordi de ikke tør. Hvert eneste forsøg bliver nemlig mødt med truslerom Pressenævnet eller om retslige skridt. De fædre, jeg skriver om her, de 5%, er grænseoverskridende og patologisk klagevorne; de kører mødrene til deres børn i sænk –– lukker munden på dem med klager og trusler, til de makker ret, holder kæft og overlader børnene til de selv samme fædre, de med god grund er bange for.

Truslerne kommer ikke kun fra grænseoverskridende fædre, men også fra de foreninger, der repræsenterer dem, og alene denne blog har på kun et halvt år affødt:  

• En injuriestævning fra en far.
• Tre trusler om retslige skridt fra tre fædre.
• En ilde skjult trussel fra en nydelig advokat. 
• En politianmeldelse. 

Men truslerne står ikke alene. Der bliver også budt på stalking, chikane og vold, som jævnligt –– og i særdeleshed under et særpræget samarbejde mellem fædrerettighedsgrupperinger og medierne, især de to nationale TV-stationer og radio24syv –– udlægges som kvinders falske anklager, det pure opspind mod hårdt prøvede fædre –– trods evidens om det modsatte. Myten om falske anklager indgår i en propagandaslynge, der udspringer fra en politisk vision, som jeg kun kan undre mig over. Denne politiske vision er enenorm belastning for statsfinanserne, at min undren vokser yderligere.

Både vision, praksis og konsekvenser fordømmes langt ind i helvede af bl.a. FN's Kvindekomité og EU-Parlamentets borgerklagenævn. “Pervertedog “distortedkalder udlandet det, der sker på familieområdet i Danmark, uden at det fører til én eneste artikel i en national avis eller til så meget som to minutter på en mediestøttet sendeflade.

Det er røvsyge sager, ingen vil røre: Flæbende, økonomisk udmattede kvinder og ødelagte børn er ikke andet end én lang, grim lyd. Eller som Millionærklubben på 24syv forleden forkyndte: Ingen vil have den aktie; de synes ikke, den er lækker. 

–––––––––––––––––––––––––––––––––

Tusind tak til de få, men ihærdige, journalister, psykologer, forskere og advokater, der støtter mig, bloggen og sagen, selvom disse, som jeg, ingen aktie har i denne misere. Støtten leveres anonymt af rigtig gode grunde, som fx nødvendigheden af at beholde sit arbejde eller undgå sølvpapirshat. 

tirsdag den 26. april 2016

Han skulle eje millioner, hvis tårer var guld ...

Kender du den? Om kvinder, der trækker offerkortet og bliver rådet til at “snuppe en tudekiks

Selvfølgelig gør du det. 

Samtidig kan du simpelthen ikke få nok af den nye, vanvittigt populære fædretype, Flæbende Far. Du har set og elsket ham i flere på hinanden følgende programmer på DR –- om juridisk abort tidligere på året og senest i det her meget omtalte Børn under jorden, hvor der i sandhed også blev fældet en offerfadertåre.

Men der er mere til sultne dig. Fx bloggeren bag “blokken” barnetstarv.com –– et på flere måder uheldigt navn, ikke kun fordi det leder tanken hen på fagnetværket Barnets Tarv Nu, som jeg kan forestille mig rejse alvorlige børster over indholdet, men nok så meget, fordi bloggen ikke vedrører barnets tarv i imponerende grad. Den handler om ham her:



Flæbende Far er den legemliggjorte tåreperser. Du vil elske denne jammerkommodes sansemættede selvmedlidenhed, der på sit mest triviallitterære glimrer ved prosanedslag, der overdøver en hel flok moderløse strygere:


Livet kan man frygteikke døden

For, ja – så grusomt og uretfærdigt er det for den voldsdømte far (by- og landsret) kun at se sin søn 5 dage ud af 14. Grusomt. Hvem i samme situation ville ikke skrive en blok og følge op med en natural born bestseller? Og i bedste selvovervurderende stil sige sit job op:




Ud i verden med Flæbende Far som en anden Tom Wolfe med en opdateret version af Mænd af rette støbning, der nu påmønstrer Apollo 17 i en sø af tårer og med gule skjolder skrævet af den hvide heldragt.

Sammenligningen er velvalgt, for Flæbende Far proklamerer uden blusel, at han har en horisont i kroppen.

Virkelig? Hvad laver den dog der? 

Gravitationsbølgerne peger i retning af noget så jordbundent som en politianmeldelse i medfør af straffelovens § 264 d. Mod blokken, hvor far og søn jo bare samtaler så sødt:


“– Hvorfor sætter du flag på bordet?
– Fordi vi er sammen, far.
Jeg bliver rørt og sætter et flag mere på bordet.
– Hvorfor to flag, far?
– Fordi det er dejligt lige nu at være sammen med dig. Det nyder jeg.
Min søn ser på mig og smiler
– Jeg håber, at vi snart får mere tid sammen.
” 



Inderligheden rækker langt. Langt ind i Statsforvaltningen, hvor en sværm af jurister bistår:




Hvad sker der her? Det lyder pikant: Hjælper Statsforvaltningens jurister Flæbende Far? Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Har Flæbende Far hjælpsomme jurister i sit sold eller sin vennekreds, der har lidt for gode forbindelser til Statsforvaltningen? Det kan jeg heller ikke forestille mig, selvom vi lige har set, at Statsforvaltningen indimellem kan udvise lemfældig omgang med god forvaltningsskik. 




 
Flæbende Far skal bruge en hel armé, forstår man, til at tilkæmpe sig 7/7-retfærdighed, bare fordi han har en lille, ubetydelig voldsdom, hvor han kom for skade at nikke ekssvigerfar en skalle, så han fik varige mén. Det sker da for den bedste. Mad Max var langt mere voldelig. Og Dirty Harry. Og de var garanteret gode ved børn.


Tilbage i den triste nutid, hvor forvaltninger og retssale vikarierer som forlængede næver, er jeg sikker på, at der kommer en god forklaring i morgen.  

Advokaten og mylderet af jurister og organisationer, der hjælper Flæbende Far, bistår ham nemlig også med hans blok og hans bok. Derfor er jeg sikker på, at der ikke sidder et eneste –– juridisk –– ord forkert.

Og så alligevel. For der er jo en del fiktive elementer denne blok. Her tænker jeg ikke på, at den lille dreng taler som et 200 år gammelt æsel under sine salvelsesfulde og tydeligvis opdigtede, i hvert fald lidet troværdige, samtaler med Flæbende Far.


Nej, jeg tænker snarere på det mærkelige i, at Flæbende Fars sag om vold mod svigerfar søges genoptaget ved højesteret for dér har den jo endnu ikke været. Så hvordan kan den genoptages? Og jeg er ganske vist ikke advokat –– men er nu blevet belært af advokat Ghiladi, som øjensynlig repræsenteret denne far –– så jeg forstår heller ikke, hvordan Den Særlige Klageret kan udstede billetten til Højesteret. Men som jeg altid siger og nu har belæg for at sige: Der kommer nok en god forklaring i morgen, hvor jeg er sikker på, at advokat Ghiladi også vil forklare mig om problemet med juristerne. Er det nogen, du har ansat?

Men pyt med det. Lige meget! Videre! Læs den blog! Den er våd! Og dette er en ANBEFALING

Efterskrift, 28.april.2016:

Efter dette indlæg, har Flæbende Far i eget kommentarspor til en person ved navn Dorte tilkendegivet, at der slet ikke er tale om jurister, men om én jurist, der ikke er ansat i Statsforvaltningen:


So far, so good.

I mellemtiden har jeg fået en ny ven: advokat Ghiladi, der i kommentarsporet til dette indlæg flittigt har meddelt mig mine fejl og takket for min interesse i hans klient, Flæbende far. 

Advokat Ghiladi: Det var så lidt. Men sig mig lige, nu du alligevel holder til herinde, om pågældende jurist så var ansat af dig?