Die Dummen und die Bösen

Som forberedelse til næste uges Børnebortførelse II, er der et par ting, der skal sættes på plads. Ikke at Die Dummen und die Bösen, der råber BRÆND HEKSEN, nogensinde kunne finde på at lytte til evidens –– det betyder “aktuelt bedste viden”, gentlemen –– men jeg skal gøre en ihærdig indsats i næste blogindlæg om krisecentre. Ikke her; her vil jeg bare etablere begrebet Die Dummen und die Bösen.

Die Dummen und die Bösen var den tyske journalist og forfatter Sebastian Hafners betegnelse for den hær af utilpassede, intelligensudfordrede afskum, som fik stoltheden tilbage, når de iført naziuniform stormede ind på bibliotekerne, hvor advokaterne sad fordybet i spørgsmål om retsstaten og retssikkerhed. Advokaterne kiggede op, da de uniformerede bøller pludselig stod i døren og råbte: 

HVEM AF JER ER JØDER?

Dette er beskrevet i Hafners  posthume skrifter fra 1933, og det er Die Dummen und Die Bösen, jeg tænker på, når jeg læser kommentarsporene til DR's nyeste bidrag til landsdækkende kvindehad efter bedste fædrerettighedsforeskrift. Her udtrykker en repræsentant for Die Dummen und Die Bösen sin mening om Lisbeth fra DR-dokumentaren "Børn under jorden":
 

Begrebet “uden for pædagogisk rækkevidde” dækker måske meget godt disse mennesker, der er kendetegnet ved:

1. En brændende tro, der opfylder et uerkendt behov.
2. En modvilje mod at lade sig vildlede af kendsgerninger, videnskabelige undersøgelser og evidens.  
3. En forkærlighed for at opsøge steder og læsestof, der bekræfter deres opfattelser.
4. Svær misogyni –- gælder også kvinder.

 


Jeg har talt om det før her, i Bamsevidenskab på overarbejde og i Mediernes uanserlige følelsesporno, hvor man så en hel legion af Die Dümmen & die Bösen hylde en stakkels far, der havde givet op. Det lykkedes Die Dümmen & die Bösen at ikke-læse, at selv samme mand havde taget kvælertag på sin kone. Det er denne ikke-læsning, der er karakteristisk for de øvrige kommentarer i kølvandet på sidste uges DR-dokumentation.

Jeg ved ikke, hvordan man når mænd og kvinder, der hader kvinder. Jeg aner det simpelthen ikke. Jeg har siddet med i en radioudsendelse om falske anklager, hvor jeg var den eneste, der rent faktisk  havde gjort mig den ulejlighed at at vide noget om emnet –– omringet af to mandlige radioværter, der ville se kvindeblod, og en Kristian Ditlev Jensen, der talte om kvindelist. 

Kvindelist. I år 2016.

Jeg var den eneste i panelet, der citerede videnskabelige undersøgelser, men det var ikke noget, panelet var interesseret i. Hvor meget lettere ville mit liv ikke have været, hvis jeg i stedet havde istemt det misogyne hylekor. Så var jeg nemlig undsluppet betegnelsen “skinger”. Jeg har altid troet, at skinger var beskrivelsen af en stemmeleje, men nej: Det er noget man bliver, hvis man forsvarer kvinder. 

Uden at vide det –– håber jeg –– forsvarede Kristian Ditlev Jensen mænds ret til at forgribe sig på børn,  selvom hans liv, som jeg ser det, er ødelagt af den mand, der forgreb sig på ham. Ikke af en kvinde.

Hvorfor hader Kristian Ditlev Jensen så kvinder? Jeg forstår det ikke.

Mens jeg læste kommentarsporene til DR's dokumentar, tænkte jeg, at nu gav jeg op. Hadet, dumheden og uvidenheden var for stor en overmagt. Denne mor var bare endnu en jøde i et hav af jøder, og vi var tilbage i 30'ernes tyskland. Jøder var rotter; der var ikke noget at gøre.

Det er sikkert spild af tid, men jeg forsøger alligevel og prøver i første omgang med sund fornuft og bondelogik:

Dette lavpraktiske argument går helt hen over hovedet på Die Dummen und die Bösen. De svarer:

“DET TROR JEG IKKE PÅ.” 

Og så må al videre tale forstumme.

Se selv:

Godt så: Nu er Die Dummen und die Bösen hermed et etableret begreb på denne blog. Så ved du i al fremtid, hvem jeg taler om, når betegnelsen dukker op.