"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 30. april 2017

TV2 markedsfører igen Mandecentrets fiktion om voldsramte mænd

D. 20. april 2017 sender TV2 dokumentaren MANDEFALD med undertitlen Når mænd går ned. Det er anden gang på et halvt år, Mandecentret får taletid på en national sendeflade til at markedsføre dagsordenen om legitimiteten i at beskæftige sig med mænd, der får tæsk.

Desværre går det om muligt værre, end da Jørgen fik bank af konen, og den angivelig voldsramte mand viser sig her at være voldsudøveren:

“At blive skilt kan være et tabu for en mand, men at være voldsudsat er et endnu større tabu,” forklarer den rare rådgiver fra Mandecentret, hvorpå vi møder voldsofferet, Jasmin fra Bosnien. “Jeg kan ikke gøre noget,” siger Jasmin til en anden venlig rådgiver. “Jeg kan ikke sige til venner, bekendte, familie og kammerater, at jeg får tæsk derhjemme. For det første er det pinligt, og hvordan udtrykker man sig så?


Men ikke pinligt at fortælle alle TV2’s prime time-seere, at han får tæsk derhjemme?
 

Speaken fortæller os, at Jasmin ikke bor på Mandecentret, men kommer for at få rådgivning. Han kommer fra et højkonfliktforhold og hævder, han har været udsat for vold.

“Jeg tror faktisk, det startede med en lussing. Med tiden blev det meget mere. Spark, rive i håret, negle i ansigtet. Der findes ikke den genstand, hun ikke har brugt til at slå på mig: askebægre, fjernbetjening, glas. You name it. Hvad hun har ved hånden.”
 

“Hvad har du gjort i de situationer, hvor hun har slået?”
 

“Intet. Stået stille. Jeg opdagede med tiden, at hvis jeg blev ved med at se hende i øjnene, så blev hun mere voldsom. Det provokerede hende. Det værste, jeg har gjort er at præventere [sic], at hun kvæler mig. På et tidspunkt presser hun mig op ad væggen og sætter begge hænder på i tyve sekunders tid. Så fjerner jeg hendes hænder. Altså … gør intet.”
 

“Har drengen været til stede, mens det er foregået?”
 

“Ja, han har. Han har fortalt kommunen, hvordan han reagerede, når mor slog på far. Han gemmer sig under bordet.”
 

Speak: Jasmins ekskæreste fik for år tilbage en bøde for at have slået Jasmin, som er bosnisk statsborger, men hun mener, at bøden var uretfærdig, fordi hun handlede i selvforsvar. Hun benægter også på det kraftigste, at hun har kastet med askebægre, taget kvælertag eller givet Jasmin tæsk. Hun mener derimod, at det er hende, der har været offer for vold, og at Jasmin har stalket hende. Jasmin har fået et polititilhold mod at opsøge sin ekskæreste og deres fælles søn.
 

Jasmin: “Min sag i Statsforvaltningen om udvidet samvær har kørt et år og fire måneder nu. Jeg har den ulempe, at jeg er en mand, oven i købet udlænding. Vi har ikke noget at skulle have sagt, vi mænd, i det her land, altså, hvad børn angår.”

På min blog skriver hans eks dagen efter i kommentarfeltet til en helt anden historie:

Nu har TV2 så igen nyt "stakkels fædre med onde kvinder"-tema. Her kan man høre om de stakkels mænd, som har måttet flygte på krisecenter pga. vold fra de onde kvinder. Jeg ved så med sikkerhed, at en af dem tilfældigvis har et tilhold for stalking med småting som tyveri, hærværk, utallige overfald og trusler på bopælen døgnet rundt mv. Men her skal man så betale licenskroner for at høre på, hvordan denne mand er blevet tæsket i hjemmet (ja, tæsk er det ord, der bliver brugt), fået taget kvælertag, smidt ting efter sig mv. Hvad man ikke får at vide er til gengæld, at denne mand utallige gange har været anklaget for vold i hjemmet plus det løse, men hver gang har sneget sig udenom med løgne og et uskyldigt offerlamsansigt. Bravo TV2. Endnu et pragteksempel på, hvordan man får krænket og anklaget de virkelige voldsofre, mens man promoverer krænkeren og giver ham taletid.

Adspurgt om detaljer forklarer Jasmins ekskæreste bilagt dokumentation for påstandene:

"Voldsdommen" viste sig at være en administrativ bøde på 200 schweizerfranc, fordi jeg var så ærlig (tåbelig) at erkende et skub/slag på hans skulder, for at holde ham væk i rent selvforsvar. Dette erkendte jeg til politiet, mens han spillede uskyldig og benægtede alt, og derfor fik han ingen bøde.
Der blev dog optaget en voldsanmeldelse, hvor det tydeligt fremgår, at jeg er den forurettede, og han den anklagede.
Dette fik TV2 også en kopi af, men fastholder ordlyden om en bøde i programmet uden at nævne voldsanmeldelsen. Jeg undrer mig også over, at mine fortrolige dokumenter befinder sig hos TV2 og bliver anvendt uden mit samtykke. Dette har jeg spurgt om, men det har de ikke svaret på. Jeg har også tilsendt dem tilholdet, som er udstedt efter de gamle regler, hvor bevisbyrden var nærmest umulig at løfte, men ikke desto mindre fik jeg tilholdet, som gælder både mig OG min søn på dengang 4 år.
Derudover foreligger krisecentererklæringer fra både Danmark og Bosnien samt en skrivelse fra konsulatet i Bosnien og Rigspolitiet, som blev nødt til at udstede et ekstraordinært pas til min søn, da vi blev holdt som gidsler dernede i et halvt år – de sidste to måneder på krisecenter. Dette har jeg ikke sendt til TV2, da jeg af bitter erfaring ved, at krisecentererklæringer ikke bliver anset som bevis for noget.
Mit ufrivillige ophold i Bosnien er også blevet lavet om til, at det var en frivillig fælles ferie, hvor jeg valgte at bortføre vores søn til sidst. Jeg blev dog frifundet for alt.
Han siger, det startede med lussing? Han har nogle kæmpenæver, der giver nogle syngende lussinger. Mine negle i hans ansigt? Ja, når han smækkede sin hånd over min mund gentagne gange, mens jeg lå på gulvet med ham ovenpå; en ituslået fortand var eksempelvis det, som fik det bosniske politi til at anbringe os på krisecenter.
Jeg har fået smidt alle de nævnte genstande efter mig - og ja jeg har sidenhen smidt en dvd-film i hovedet på ham for at holde ham i hans side af sofaen, da jeg kunne se i hans ansigt, at han var lige ved at springe på mig.
Jeg er også blevet smækket op ad utallige skabsdøre, døre og vægge, når han synes, at jeg blev for fræk og sagde ham imod. Jeg har ikke haft fysikken til at gøre det samme, for tro mig, ellers havde jeg gjort det og det, som er værre....
Det er jo problemet i et voldeligt forhold - det eskalerer langsomt, og for at overleve i det begynder jeg også at bruge nogle af hans metoder. Ting, som er mig fuldstændig fremmed.
Jeg lærte i hvert fald lynhurtigt, at det værste jeg kunne gøre, var at udvise svaghed og sårbarhed. Så ikke noget med at græde og bede ham om at lade være - så blev han bare mere brutal.
Så når han stillede sig oven på mine fødder og hvæsede mig ind i ansigtet, så var det bare med at skubbe ham væk og vise, at jeg ikke var bange, og at han bare kunne komme an. Men det tog flere år at lære, og dødstruslerne, økonomisk ruin, faren for at ende på gaden med et lille barn og isolationen i hjemmet kunne jeg ikke forsvare mig imod, og det var langt det værste.
Så ja – det er kun et lille oversigtsbillede over mit personlige mareridt. Og jeg må bare konstatere, at efter et års tid med relativ ro, så kommer det hele væltende igen efter sådan et program, og det kunne jeg godt have undværet.


Det er værd at pointere igen og igen: Hvis ingen dokumentarist, der søger at vise en ægte problematik i den ene stort anlagte dokumentar, efter den anden kan stille med skæbner, der eksemplificerer denne problematik, kan man så overhovedet tale om, at problematikken eksisterer som andet end et ønske om dets eksistens? Kan så man ikke påstå, at public service er i havnet på fiktionens overdrev, hvor man i stedet for at varetage de forpligtelser, public service indebærer, leder seere ud i en ikkeeksisterende virkelighed. Og kan man ikke tillige spørge, hvad i alverden meningen med det er?

Jasmins ekskæreste: TV2 var overhovedet ikke interesseret i den virkelighed, som jeg kunne fortælle. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved Jasmins påstande til trods for min dokumentation.


Denne beretning er en glimrende illustration af begrebet “gensidig vold” og det problematiske ved begrebet. I Mand bider hund konkretiseres målemetoden for “gensidig vold”, nemlig CTS – the Conflict Tactics Scale, hvor et voldspoint er et voldspoint uanset kontekst og også, når “volden” sker i selvforsvar.


 

fredag den 28. april 2017

Anbefaling: The Handmaid's Tale

The Handmaid's Tale er en ny HBO-serie baseret på Margaret Atwoods dystopiske roman fra 1985, hvor kvinder er frataget alle rettigheder og dem, der  stadig kan føde børn, bliver reduceret til fødemaskiner i et totalitært-bibelsk patriarkat.




Fortællingen virker i dag stærkere – langt mindre abstrakt, langt mere vedkommende – end da jeg læste bogen i 80'erne, fordi den er en sær kommentar til det, der sker nu: Om man lister destruktionen af moderskabet ind ad bagdøren ved brug af tvangsmidler som fængsling eller fratagelse af børn og kalder det kønsmainstreaming eller ligestilling – eller om det foregår mere direkte med lovmæssig fratagelse af alle rettigheder og påbud om at føde  børn til staten, så er status den samme: Patriarkatet sparker igen.

(Seriefreaks vil i øvrigt elske at gense Elisabeth Moss fra Mad Men og West Wing i hovedrollen som Offred og Samira Wiley fra Orange is The New Black i rollen som hendes collegeveninde, Moira. Men det er en helt anden sag).

Under behandling af lovforslaget om abortstramninger i Texas i marts, havde et antal demonstranter iført sig de røde rober fra A Handmaid's Tale: