"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 15. marts 2019

7 milliarder fra mor til far – nej tak

I disse dage er lovforslaget om børne- og ungeydelsen  –– altså den, der automatisk udbetales hver 3. måned –– til høring.

Lovforslaget er ét element i den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem, som et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, og det store nye i lige dénne åbenbaring er, at ydelsen ikke længere skal tilfalde mor, men nu skal deles ligeligt mellem forældrene. Det er nemlig ikke ligestilling, når nu både mor og far bruger mere tid på børnene, selvom de faktiske forhold i den industri viser, at selvom far bruger mere tid på børnene, bruger mor endnu mere tid:


Lovgivningen er gammeldags, hedder det, og skal moderniseres, så den afspejler måden, hvorpå tingene foregår i dag.

Desværre foregår tingene på familieområdet, som de har foregået de seneste 30 år –– med et voksende antal deleordninger som eneste undtagelse. Mor passer stadig ungerne og står for hjemmet, tager barselsorloven, barnets første sygedag og indretter i det hele taget sit liv efter barnet eller børnene. Dette indbærer bl.a., at hun søger mod arbejdspladser med børneforståelse og plads til deltid, og sådanne arbejdspladser findes altså hyppigst i det offentlige, hvor lønnen er lige så dårlig, som børneforståelsen er høj. 

Sidste år viste en undersøgelse, Children and Gender equality: Evidence from Denmark, at mødre har et lønefterslæb på 20% i forhold til fædre –– et lønefterslæb, som kvinder uden børn altså ikke har. 


Og lønefterslæbet er vedholdende:




Når mænd bliver fædre, øger de deres arbejdstid, pendler længere, og deres indkomst stiger. Når kvinder bliver mødre, så falder deres arbejdstid, de pendler mindre og forskellen mellem deres og mændenes indkomster vokser. Det dokumenterer Kvinfo ved hjælp af Danmarks Statistik.

Det har derfor meget lidt med ligestilling at gøre, når man økonomisk ligestiller to så økonomisk forskellige størrelser som fædre og mødre.

Og lovforslaget er lanceret som et ligestillingsprojekt. Dette står i sær kontrast til hovedbudskabet i den nye familiepolitiske tænkning, hvor barnets tarv –– omsider og i hvert fald på papiret –– står i centrum. 

Adspurgt om, hvordan denne del af den politiske aftale skal komme barnet til gode, svares der, at det skal dæmme op for konflikter om økonomi. Men det er meget svært at se, hvordan aftalen skal kunne gøre det, særlig taget i betragtning, at der heller ikke er ligestilling inden for fædres og mødres forbrugsmønstre. Undersøgelser viser nemlig, at fædre, der modtager "velfærdsgoder" fra det offentlige i højere grad bruger pengene på sig selv, mens mødre i højere grad bruger dem på barnet. Så her er der helt nye, uopdyrkede marker, hvor helt nye skænderier kan trives. 

Hvor inspirationen til et lovforslag, der skal efterligne en idealiseret virkelighed, kommer fra, må guderne vide, men måske fra Foreningen Far, der ønsker ligestillingen ligestillet –– hvad det så end betyder.

fredag den 8. marts 2019

Skilmissegyser vinder Det Franske Filmakademis fornemste pris

Alt for få mennesker så gyseren ALT FOR MIN SØN (Jusqu'a la garde), som tidligere er omtalt her. Men nu har Det Franske Filmakademi netop givet filmen deres fornemste filmpris, César. Så hvis det ikke var nok for dig, at ALT FOR MIN SØN fik 5 hjerter i politiken og fremragende anmeldelser alle andre steder, så er der nu endnu en grund til at se den – faktisk hele 11 grunde: ti nomineringer og en pris.




Nu kan ALT FOR MIN SØN tilmed nu ses på  Filmstriben, Filmperler og Filmlounge.

lørdag den 2. marts 2019

Fjern Ekstra Bladets endetarm, Poul Madsen: Luk Nationen

Nationen, Ekstra Bladets endetarm, slog til igen i går ved at give ensidig taletid til endnu en far, der mente sig uretfærdig behandlet af Skilsmisse-Danmark. Denne fars helt utroværdige historie blev ædt råt af Nationens indimellem noget udfordrede læsere, og Thomas Harder, der bestyrer den biks, havde heller ikke gjort sig den ulejlighed at faktatjekke mandens påstande. Det gør Harder vist af princip aldrig.

“'Voldsmonstret' må kun se sin datter 1,5 time: Se samværsrapporterne.” Som man aner var lige denne tårevædede historie bilagt overvågningspersonens notater fra disse samvær. Man forstår, at notaterne skulle bevise, at han var en sød og god far, som var helt uskyldig i den skæbne, der havde ramt ham.

Men ligesom seriemordere oftest opfører sig perfekt inden for fængslets overvågede rammer og som det første, når de lukkes ud, myrder en ny, således er overvågede samvær også dér, hvor perfekt opførsel altid kan observeres. Vold er situationsbestemt. Det fastslog FBI's afdeling for adfærdspsykologi allerede i 70'erne.

De mange sympatitilkendegivelser indikerer, at denne type historie er utrolig populær, fordi den bekræfter den ubegribeligt afholdte myte om onde mødre, ligeså den populære myte om Statsforvaltningen som en feministisk højborg, der holder med kvinder og misforvalter mænd.

Ingen af disse kommentatorer er vidende om –– og uvidenheden omfatter Thomas Harder –– at ingen, som i INGEN, får et så begrænset og tilmed overvåget samvær, uden at der er en særdeles god grund til det. Ikke engang den beviseligt voldelige misbruger, som myrdede sin egen otteårige datter, havde et så begrænset samvær og da slet ikke overvåget. Havde det været tilfældet, ville datteren være i live i dag.

Thomas Harder har mange gange tidligere bragt historier som denne til torvs og dermed medvirket til at opbygge en falsk virkelighed, der –– som vist Mediernes møgkællinger –– også påvirker politikere.

Tag fx juristen Birthe Rønn Hornbech, der burde tilgå de emner, hun udtaler sig om, faktuelt, men ikke desto mindre i en kommentar i Jyllands-Posten bl.a. skrev: 

Kvinderne er bestemt ikke svagere end mændene. Tværtimod er kvinderne måske mere psykisk voldelige end mændene. Tænk blot på, hvilke midler ikke så få kvinder benytter i skilsmisse- og samkvemssager.

Hvor har hun dette fra? Fra den almindelige samtale, der er formstøbt af underinformerede journalister som Thomas Harder, der ikke gør deres arbejde. Og Thomas Harder er flittig:

I 2015 fik en far anonym Nationen-tid til at hælde vand ud af ørerne i Mor tog børnene. Hans eks var på daværende tidspunkt på krisecenter, men hun kontaktede Harder og spurgte, om ikke hun kunne interessere ham i hendes side af historien? Men, nej, desværre, lød det fra Harder. 

I dag er det lykkedes denne mor at få fred. Faren mistede sit samvær, og hun fik fuld forældremyndighed over begge børn.

I 2016 barslede Harder med En far giver op, hvor det ikke generede hverken Haarder eller læserne, at den opgivende far havde en dom for at have forsøgt at kvæle sin ekskone. Siden talte Chris Alban med ekskonen, og det kom der en hel e-bog ud af, Man forlader ikke en kontrolfreak.  


Thomas Harder og hans medsammensvorne udi disse brud på de presseetiske regler kan du læse mere om her:

The Dangers of a Single Story

Nationen har ikke én gang har ladet en anonym kvinde komme til orde her og indskriver sig dermed i manosfærens sorteste hul. Læser man kommentarsporene både på Ekstra Bladets egen side og såvel som på Facebook, kan man tage bad i kvindehad af en kaliber, som nok de færreste er klar over eksisterer i Danmark i dag, og hadet er vel at mærke anført af kvinder –– en lille detalje, der sætter Statsforvaltningens angivelige feminisme i relief.


Den 8. marts sidste år deltog denne blogindehaver i en paneldebat hos Danner om kvindedrab, psykopati og forebyggelse. I panelet var bl.a. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og efter debatten spurgte jeg til Nationen. Madsen kiggede ned i gulvet og mumlede, at han var i gang med at afmontere den. 

Det gik ikke så godt med det, vel? Sæt i gang. Eller giv lige så mange mødre taletid!

fredag den 1. marts 2019

Det perfekte offer – først for en psykolog, derpå for Dansk Psykologforening

P1-podcasten Det perfekte offer 2 er en radiodokumentar om sagen med den nyligt dømte psykolog, der misbrugte sin klient til ydmygende seksuelle lege.

Det er en aldeles fremragende podcast, hvor offeret –– som er både velartikuleret og stærk bag svagheden –– fortæller i detaljer, om hvad der foregik, og hvordan forholdet skred frem. Det er en gyser.




Særlig sidste afsnit udmærker sig ved at tegne et chokerende billede af Dansk Psykologforening som et dysfunktionelt og uansvarligt organ, der i stedet for at træde til begravede sagen i stilhed og undlod at stille psykologen til ansvar trods flere henvendelser gennem mange år.

Journalisten bag Det perfekte offer 2, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, var også manden, der afdækkede, at psykologen havde en tidligere behandlingsdom –– for dengang han købte våben for 100.000 kr. angivelig i et forsøg på at tackle sin sekretær.

Læs Ekstra Bladets opsummering her.