"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 29. november 2019

Foreningen Fars boomeranger

Viggo Bækgaard er formand for Landsforeningen Børn & Samvær. I denne kapacitet var det naturligt for ham også at se filmen Kollision, som også er anmeldt her på bloggen.

Udover at påpege en række fagligt urealistiske problemer med filmen skrev Bækgaard følgende:

Jeg havde på forhånd fået indtryk af, at det var en "foreningen far-film", hvilket i mit univers betyder en ensidig unuanceret sæd-fikseret tilgang til børn og samvær.

Foreningen Fars angivelige presseafdeling, som deler lingvistisk adfærd med foreningsformand Jesper Lohse, kvitterede:

Kære Viggo Bækgård,

Vil du sikre at den hadefulde tekst på Facebook fjernes og stoppe den slags adfærd.

[herefter citeres ovenstående passus]

Vi fremsender normalt den slags som hadtale til politiet og giver advokatsamfundet besked.

Med venlig hilsen
TAK!
Foreningen Far


Jeg har et godt råd til Foreningen Far: Aflæg regelmæssigt besøg i værelse 38 på Nationalmuseet. Der hænger de australske boomeranger.


tirsdag den 26. november 2019

FN's dag for bekæmpelse af vold mod kvinder er spild af tid

Foreningen Far fejrer FN's internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder med et opslag, der viser, at kvinder er mere voldelige over for deres børn end mænd er.



Gammel traver. Dér har vi været.

Inde hos Foreningen Far kunne man i dag også finde en video, der viser en kvinde, der bitch-slapper en mand. Men ikke et ord om ét eneste af de seneste kvindedrab, og da slet ikke dobbeltdrabet begået af den 'undseelige kvindemorder'. 

Dagbladet Information fejrer dagen med en anonym far-fortælling, hvor et besøg på krisecentret lyder som en irriterende parentes i egen lidelseshistorie. 


Ja, hvor får de det fra?

Lisa Holmfjord, executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter har tidligere udtalt:


Krisecentre er højt specialiserede institutioner med fagligt kvalificeret personale. Krisecentre har ikke brug for at blive fyldt op af kvinder, der 'vil have børnene ved skilsmissen' - krisecentre er allerede fyldt til randen med kvinder, der er flygtet fra psykisk og fysisk voldelige mænd.
Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet.


Er det ikke på tide, at LOKK kommer på banen og begynder at nakke påstandene om krisecentre som en gratis frokost? 

fredag den 1. november 2019

Kollision: Skuespillerne græder, og tilskuerne keder sig


Det er svært at sætte fingeren på, hvorfor man ikke stortuder filmen igennem, når nu alle skuespillerne gør det. Men det har nok noget at gøre med, at det skal være omvendt: DE skal ikke græde, VI skal. 

Men det gør vi ikke. Ikke en eneste tåre –– mig bekendt –– blev udgydt i den halvtomme premierebiograf. Ikke engang, da den skønne, lovende, unge knægt døde, var der optræk til tårer, heller ikke da den dæmonisk idiotiske mor smadrede et helt hus i nær-sindssyg afmagt og græd lydløst fra struben, eller da far omsider smådøde.

I det hele taget opførte publikum sig helt forkert. Fx skreg salen af grin, da den famøse sentens:

Du er far, du har ingen rettigheder

omsider faldt.  

Sandheden er, at filmen er så dødkedelig, at dét faktisk er til at tude over. Måske derfor, at Foreningen Far, som takkes i rulleteksterne og i øvrigt har reklameret for Kollision i over et halvt år, beskedent ikke vil "tage kredit for den".




Måske skyldes det helt enkelt, at man fra begyndelsen mærker hensigten og bliver forstemt. Der bygges nemlig langsomt (meget, meget langsomt) op til Den Symbolske Fars Ødelæggelse, lige fra første færd. Så mange ulykker rammer dette ultimative offer –– bemærkelsesværdigt er ulykkerne for det meste instigeret af mænd: sønnens død, som far får skylden for, konens dæmoniske sammenbrud, hospitalets fingerede dilemma, morfars patriarkalske og ødelæggende indblanding, svogerens ptsd-prægede vanvid, der kulminerer i en Jørgen Saugsted, særpræget politiarbejde, som kun eksisterer i ingenmandsland, den ækle (mandlige) advokat, som forsvarer den ækle kone, den ækle dommer –– masser af ækle mennesker, fortrinsvis mænd, medvirker til Den Symbolske Fars Endelige Ødelæggelse.

Alligevel ved vi godt, hvis skyld det er:




... som Morten-mand skrev i min indbakke, mens mobilen var i fly-mode. Det skulle Jesper Lohse have udtalt i DR Nyheder. Men det agerende, ødelæggende køn i filmen var altså af mandlig aftapning. 

Spøjlers: Man bliver altså ikke lam, når skuddet lander ved skulderen; forældre skal ikke tage stilling til medicinske dilemmaer og slet ikke nu, nu, nu, og så er det altså bizart at se en mand fængslet for bortførelse af eget barn.

søndag den 27. oktober 2019

Julegaver til voldsramte kvinder – fra smykker til pussy-hatte til stunguns, fra 52 kr. og opefter

Hvorfor ikke begynde i den dyreste og mest sympatiske ende, nemlig hos Tim og Daniel, der har smykkefirmaet Spirit Icons. Begge mænd er selv voldsramte, én af sin tidligere partner, én af sin far. Læs mere om dem her.


 
 

Fås i prislejet 500-1500 kr.

I den helt modsatte ende af prisspektret finder du pussy-hatten. Her er den billigste fra etsy.com, til ca. 52 kr. plus porto: 



 
Etsy har et udbud af forskellige pussy-hatte, der overgår alt, der er fundet andetsteds. Bestemt et besøg værd.




Eller hvad med en vagina-halskæde, også fra Etsy, til 250 kr. plus porto:

Etsy er et slaraffenland for dem med rette søgeord. Siger det bare.











 



Kritisk Pynt har alt i brocher og nøgleringe, fra 180-200 kr.

Blandt udvalget:
"Jeg ved, jeg har ret."
"Nej."
"Stop dig selv"


Surf selv!


Selv noget så fodgængeragtigt som Zalando har et godt udvalg af femi-T-shirts. Denne her står til 164 kr. Du kan også lave din helt egen T-shirt, her fx.












Men måske trænger din veninde til noget helt andet, som fx en stungun. Du kan købe den lige her –– og hvis du ikke kan lide lyserød, så fås den selvfølgelig også i knaldsort. Den lyserøde model koster ca. 250 kr. Igen: plus porto.

Hvad gør en stungun? Den overvælder det neuromuskulære system med øjeblikket svigtende orienteringsevne og balance til følge. Blodsukkeret omdannes til mælkesukker, så ofret bliver ude af stand til at producere energi til musklerne. Resultatet er lammelse.  

Samme butik har et stort udvalg af selvforsvarsrekvisitter, fx sprays, knipler –– og håndjern.

Så er der vist kun bøgerne tilbage. Aktuelt anbefales Argumenter imod kvinder (184,95 kr.) og Den store  bandebog –– fuld af lort og en helvedes bunke skældsord  (269,95 kr.)





 








Et sidste tip. Hold øje med Malicious Women's Candle Company, som forhandler duftlys med frække påskrifter. Desværre sender de endnu ikke ud af landet, men den tid kommer. Indtil da er det gratis at tillægge sig deres gode vane med at underskrive  mails sådan her:

Stay malicious!

fredag den 18. oktober 2019

"Hvem er Ole Bjerg?"

Hovedrolleindehaveren i Stranger Things III? Close, but no cigar.

De, der i går så Debatten om ligestilling i Danmark, blev præsenteret for fænomenet Ole Bjerg ...




... CBS-lektoren, som her krediteres som havende været en af de dygtigste i arbejdet med at skamskyde udvalgsarbejdet i forbindelse med indførelsen af forældreansvarsloven. 





I Debatten det blev til en særegen forestilling om kaotisk tænkning og kommunikation, som kan studeres fra 0.16 og frem.

Ole Bjerg har netop denne september holdt foredrag i Foreningen Fars nye lukkede cirkler, hvor han tituleres "associate professer" og taler om sin artikel fra 2008

Han er medlem af Manderådet.



fredag den 4. oktober 2019

Information til Foreningen Far: Hvad kan anmeldes til politiet og hvad er psykisk vold.

Foreningen Far har rod i begreberne. I foreningen forstår man ikke, hvad psykisk vold er, hvad kønsdiskrimination er og helt åbenlyst forstår man heller ikke, hvad man kan anmelde til politiet –– selvom man naturligvis kan misbruge politiets tid ved at anmelde alt. Det gør normale mennesker bare ikke.

Foreningen Far har i en årrække serieanmeldt alt og alle, som foreningen ikke kunne lide, og har hver gang fået afslag. Det meste af Foreningen Fars utidige anmelderi er opsummeret i artiklen Foreningen Fars udemokratiske sindelag, resten kan læses rundtomkring på denne blog.

Som om det ikke var nok, opfordrer Foreningen Far nu sine medlemmer til at politianmelde ikke-strafbare forhold:



Her opfordrer Foreningen Far deres medlemmer til at politianmelde alt fra digital post til fædreorlov over velfærdsydelser til bopæl- og samværsbegrebet. Det samme skete i april dette år, umiddelbart efter vedtagelsen af lov om psykisk vold, hvor foreningen mente det en god idé at anmelde alle, forældre, advokater og myndigheder for samme ikke-strafbare ikke-forseelser.

Ingen af de nævnte fænomer udgør strafbare forhold, som hører ind under politimyndighedens ansvarområder. Foreningen Far kan læse om, hvad politiet tager sig af her.



Foreningen Far lider yderligere under den vildfarelse, at en sådan form for anmelderi vil føre til, at psykisk vold mod fædre kommer til at optræde i voldsstatistikkerne.

Det ville være tilfældet, hvis de nævnte forhold rent faktisk var psykisk vold i straffelovens forstand. Det er de ikke. Derfor spilder Foreningen Far ikke kun politiets tid, men også deres medlemmers.

Her kan du læse, hvad psykisk vold er i læselet-udgaven, og her er selve den selvstændige bestemmelse om psykisk vold.


 

At Foreningen Far har problemer med at læse og forstå tekster af en vis sværhedsgrad, er ikke nogen nyhed. Fx tror Foreningen Far også, at Børnekonventions artikel 2 og 3 gælder fædre. Det er ikke tilfældet. Børnekonventionen gælder børn, deraf navnet. Det er børn, der ikke må forskelsbehandles, og det er børn, der har rettigheder.

lørdag den 28. september 2019

Totte laver spørgeskemaundersøgelse

Det vil være gået de færrestes næser forbi, at Foreningen Far i disse dage fokuserer vækkelsesindsatsen på to områder:

1. Angivelig diskrimination mod fædre, og
2. Angivelig psykisk vold mod fædre

hvor man både ved psykisk vold og diskrimination benytter egne, hjemmelavede definitioner.

Af alle de underlødige SurveyMonkey-genererede spørgeskemaundersøgelser, der i tidens løb er udgået fra Foreningen Far, er denne det hidtidige lavpunkt.

Her afkræves man nemlig svar på, hvor og hvordan og så videre, man er blevet diskrimineret, selvom man har tjekket ALDRIG ud for spørgsmålet: Har du oplevet diskrimination. Herefter fortsætter spørgsmålene om diskrimination i et sådant omfang, at selv den mest udiskriminerede person, vil føle sig stærkt diskrimineret.






Det foregår efter den devise, at hvis du tjekker ja til spørgsmålet:

"Har du det godt?"

... så vil undersøgelsen alligevel vide, hvordan du ikke har det godt, hvis skyld det er, at du ikke har det godt, og hvor du ikke har det godt henne.

Foreningen Far er tillige i stigende grad begyndt at opleve. Det stiller den objektive verden meget dårligt.



Fra de mange "flæbende" beretninger fra fædre, som angivelig har lidt den største uret, og hvor virkeligheden viser sig at være en hel anden, ved vi, at selv de værste voldsforbrydere oplever, at de er én af de angiveligt 500.000 fantastiske fædre. 90 procent af den amerikanske fængselsbefolkning hævder at være uskyldige. Den rigtige procentdel er ifølge Chicago Tribune er et sted mellem 2 og 10 procent.

Det er endnu en grund til, at en spørgeskemaundersøgelse som denne er, ikke kun værdiløs, men skadelig.

Som en far udtrykker sig på Foreningen Fars Facebook-side:


 

Foreningens tidligere SurveyMonkey-undersøgelser 

mandag den 23. september 2019

Anonymitet er en pest – især i klagesager

Advokatsamfundets nye whistleblower-system åbner en ladeport for klager af alle kvalitetstyper, fordi der kan klages anonymt. Der er grund til at frygte, at de advokater, der fører sager for voldsramte kvinder, nu vil blive jaget vildt i højere grad, end tilfældet allerede er:



Det er ikke svært at regne ud, hvem VJ er, og opslaget er på kanten til det ulovlige.

Det er bemærkelsesværdigt, at man også i dette system kan  indberette potentielle overtrædelser af lovgivning eller tilsidesættelse af god advokatskik. Det gør selvsagt ladeporten bredere.

Foreningen Far har i denne forbindelse en opfordring til sine medlemmer:


Foreningen Far anbefaler at ethvert forhold anmeldes, hvor man oplever advokater der bruger eller viderebringer urigtige påstande og herved direkte eller indirekte medvirker til kønsdiskrimination, psykisk, fysisk eller økonomisk vold. Tak til advokatsamfundet.


Det kan blive nødvendigt at genbesøge denne landsretsdom fra 2015, hvor netop advokatens pligt til at oplyse alt – også det, der ikke kan føres sandhedsbevis for –– understreges. 

torsdag den 19. september 2019

Nationen! slår til igen: mere medlidenhed til forfærdelige fædre

Ekstra Bladets forunderlige Nationen! ––  stedet, hvor frygtelige fædre altid får taletid og medlidenhed –– overgår i denne uge sig selv. Det sker med indlægget Stop nu: Politiet forbyder far at sige hej til 8-årig søn.

En mand har fået et femårigt tilhold –– den maksimale tilholdslængde ifølge loven –– fordi han har stalket og generet sin ekskone. Alligevel lykkes det igen Nationen!s Thomas Harder at oppiske medlidenhed med denne mand.

Utallige har forsøgt at få selv kortere tilhold for at få ro for deres plageånder, men det er oftest tæt på umuligt, og når et tilhold gives, skal grundene være mere end tungtvejende, som det fx var tilfældet, da Rasmus Paludan i 2013 fik et femårigt tilhold mod en person, han havde stalket og chikaneret i årevis.

Men i Nationen! får den tilholdsramtes angivelige talsperson lov at sige: "Faren har på intet tidspunkt gjort noget ulovligt." 

Ikke desto mindre har senioranklager hos Fyns Politi efter en konkret vurdering besluttet tilholdet ud fra lovteksten om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Der er tale om et udvidet tilhold, der betyder, at manden heller ikke må kontakte sin søn, jf. lovens § 6.




Selvom politimyndighedens beslutning intet har med det familieretlige system at gøre, er der frit slag for alverdens pladder på Nationen!s sider: 

Rigtig mange fædre oplever denne problematik efter indførelse af det nye familierets-system, som viser sig at være værre end det, der foregik i Statsforvaltningen. 

"Fy for satan da hvor er det vammelt kvinder kan behandle deres barns far på sådan en måde," skriver en af kommentarsporets ufattelig mange gentlemen da også, præcis efter Nationen!s taktstok.




Fjern Ekstra Bladets endetarm, Poul Madsen: Luk Nationen!

søndag den 15. september 2019

Staten tvinger fortsat skilsmissepar til samarbejde ved hjælp af app, som ingen dokumenteret virkning har

Har du fulgt med i legenden om skilsmisseappen SES (= Samtale Efter Skilsmisse), der skal lære nyligt fraskilte at tale pænt til hinanden?

Her på bloggen blev den omtalt allerede sidste år under overskriften

Obligatorisk skilsmisse-app baseret på ikke-fagfællebedømt forskning: Totte skal skilles

Siden da har Weekendavisen taget sagen op og vist, at den obligatoriske skilsmisseapp ifølge fagfæller slet ikke har belæg for den påståede videnskabelige effekt. I denne weekends udgave, Djævlen i detaljen, kritiseres forskerne bag skilsmisseappen "for ikke at have styr på interessekonflikter, forsøgsprotokol og en etisk godkendelse. Eksemplerne udstiller en generel sløsethed i dansk forskning, mener eksperter," som det hedder i underrubrikken.

Bl.a. interessekonflikten fremhæves som ekstra uheldig: "Der kan ikke forventes objektivitet, når man har en direkte personlig økonomisk interesse i udfaldet af studiet. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs," udtaler etikprofessor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet i artiklen.

Ærgerligt for Anette Hummelshøj, direktør i det nye Familieretshus, som på Familieretshusets egen side lægger stor vægt på, at forløbet er grundigt afprøvet og bygger på viden og evidens. Ærgerligt for det enige folketing, der vedtog at bruge denne app.

Anmeldelserne fra brugerne er da også blandede: 

"Jeg sidder med appen alene," fortæller en kvinde. "Han gad ikke."

En anden tog SES-kurset for at slippe for mæglingskurser med sin psykisk voldelige eks.

Forestil dig, i den situation, at skulle svare på spørgsmål som dette:





Hvordan i alverden kan forfatterne bag appen dog vide, at at forælderen kommer for sent af en god grund? Hvordan taler man til eksen, der for sent af en dårlig grund. Og så videre.

Denne blog hører meget gerne fra folk, der kløjes i SES-appen, særlig hvis de kommer fra voldelige forhold.

torsdag den 5. september 2019

Lisbeth Markussen bliver ikke til udleveret Danmark

"42-årige Lisbeth Markussen bliver ikke udleveret til Danmark, hvor hun står til at blive retsforfulgt for i 2015 at have bortført sine tre børn, Kristian, Johanne og Sigurd. Det har Højesteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia, for nylig afgjort," skriver Ekstra Bladet i denne artikel.  

Det fremgår dog ikke af artiklen, at det var et enigt dommerpanel, der traf afgørelsen, og at denne blev truffet, fordi forholdet ikke er strafbart i Brasilien, men alene en administrativ forseelse. Udlevering kræver, at forholdet er strafbart i begge lande, som det her nævnte dualitetsprincip kræver:



Nu kan Ekstra Bladet fortælle, at det ifølge advokat for Lisbeth Markussen, Poul Hauch Fengers opfattelse var en forkert beslutning, da lokaldomstolen i Para medvirkede til en tvangshjemsendelse af Lisbeth Markussens børn. Fenger mener, at appelsagen burde have haft opsættende virkning.


Mange vil mene, at det er mærkeligt, at Lisbeth Markussen ikke vil tilbage til Danmark, hvor hendes tre børn nu bor på et opholdssted, fordi deres far ikke kan tage vare på dem alene. Men det er ikke spor mærkeligt. Lisbeth Markussen har nemlig fra tryg distance kunnet observere, hvad der overgik Angelina Malou, som insisterede på at følge sine børn til Danmark og derpå blev sat i fængsel. I løbet af sin fængselstid har hun set sine børn under 20 timer i alt. 

Vladimir Valiant udtaler i denne artikel fra 7. september, at han ikke begriber, at en "forælder ikke vil gøre alt for at være tæt på sine børn". Valiant og Angelina Malous børn ser deres mor halvanden time om måneden overvåget. Måske figurerer dette i andres bevidsthed ikke som at være "tæt på sine børn." Det er i hvert fald det, Lisbeth Markussen har taget til efterretning.




Det er vanskeligt at forstå vigtigheden af at tvinge tre børn væk fra deres mor og tilbage til Danmark blot for at placere dem på et opholdssted. Man må konkludere, at det er statens bedste bud, når retfærdighed og barnets bedste skal indgå kompromis, og man kan kun spekulere på, om børnenes far nu er tilfreds?

fredag den 30. august 2019

Netavisen Pio skriver af efter Foreningen Fars pølsesnak

Netavisen Pio slår et slag for mænd og fædre for tiden, og det er fint. Men hvorfor foretrækker chefredaktør Jens Jonatan Steen at skrive af efter Foreningen Fars urigtige påstande?

I denne lederartikel hedder det blandt andet:


Hvis vi kaster et statistisk blik på mændene i vores samfund, så er de på mange punkter de suverænt største tabere: Mænd dør tidligst, mænd laver mest kriminalitet, mænd er mest hjemløse, mænd begår flest selvmord, mænd får sjældent forældremyndighed, mænd overrepræsenterer Udkantsdanmark og mænd halter stadig længere bagud i uddannelses-kapløbet.


“Mænd får sjældent forældremyndighed.” Ufortyndet pølsesnak i en tid, hvor fælles forældremyndighed er normen.

Lederartiklen påstår endvidere: “Den stærkeste stemme i form af Foreningen Far er blot en dværg i sammenligning med kvindesagsforkæmperne, landsforeningen for homoseksuelle og mange de andre interesseorganisationer.”

(Pst: Der er ingen landsforening for homoseksuelle. Den hedder LGBT Danmark –– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

Hvilke kvindesagsforkæmpere er der tale om? Der kan ikke hentydes til næsten usynlige Dansk Kvindesamfund, der ingen statslig støtte får, så hvem er det? Eller det spørgsmål kunne man nok så vel stille Foreningen Far, som siger det samme i samme organ –– nemlig at “strategiske politiske indsatsområder besluttes i 'cigarrygende bestyrelseslokaler' for kvinder med kvinder og af kvinder. En politisk praksis som forsvares af kvindelige lobbyist organisationer med hundredvis af millioner i statsstøtte.”

Det brændende spørgsmål er stadig: Hvem. Er. Der. Tale. Om? Svaret er: alle. Alle kvinder konspirerer bag foreningens ryg, alle steder, også i Kvinfo, Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsnævnet. 

Kvindenetværket Helga betegnes af Foreningen Far som cigarrygende; Dansk Kvindesamfund er cigarrygende; dansk "ligestillingsindsats" er cigarrygende; forskningen på familieområdet er cigarrygende og det daværende Ligestillings- mv.-ministerium var også fuld af kvindelig cigarrøg.

Sagen er, at det er pølsesnak. Foreningen Far peger specifikt fingre ad stærke, pengesugende “kvindenetværker” som Mødrehjælpen, der gør en kæmpeindsats ud af at fortælle alle, der kan læse, at de gerne hjælper mænd; det er Børns Vilkår, som udelukkende kerer sig om børn og ikke deltager i kønssnak, og det er Egmont Fonden, som engang formastede sig til ikke at invitere Foreningen Far til Norge.






Så pas nu på med at skrive af efter danmarksmesteren i pølsesnak:  

Der er ikke skyggen af ligeværdighed i ligestillingen ved nærmere eftersyn, selvom de fleste i befolkningen i dag ved at 1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem vi har i dag.

Virkelig?  “1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem, vi har i dag.” Det kræver nok lidt flere ord.

fredag den 23. august 2019

Totte skal stadig skilles, men skal hun også stadig først bruge SES?

Kan du huske skilsmisseappen SES, der blev indført som obligatorisk værktøj til skilsmisseforældre, og indlægget om samme her på bloggen: Obligatorisk skilsmisse-app baseret på ikke-fagfællebedømt forskning: Totte skal skilles?

Nej? Så kan du læse stort set det samme i Weekendavisen i denne uge, nu med forskerstøtte: Den obligatoriske skilsmisseapp har ifølge fagfæller slet ikke belæg for den påståede videnskabelige effekt.




Udover forskningsstøtte fra både Egmont og Carlsbergfonden på seks millioner har mændene bag appen ifølge Weekendavisens oplysninger indgået en millionkontrakt med det daværende Statsforvaltningen om brugen af det ene modul “SES — for børnenes skyld.”  

tirsdag den 30. juli 2019

Ny undersøgelse: Når mødre fremsætter påstande om vold og overgreb, mister de forældremyndighed og samvær

Lad være med at anmelde voldtægter, lyder rådet indimellem, når bevisbyrden virker uoverkommelig. Det vil  være dobbelttraumatiserende, og når retten dømmer, at voldtægten ikke kan bevises, og at en sådan med andre ikke har fundet sted, er det som at blive voldtaget én gang til. 

Det er endnu ikke kommet så vidt, at man anbefaler kvinder at gå stille med anklager om vold og sexovergreb, især ikke når det gælder børn, men vi har længe vidst, at det var med barnet som indsats, når kvinder talte højt om vold og sexovergreb. Sagen om Tammy Nørgaard må være den mest kendte af sin art i Danmark. 



At mødre, der kommer med påstande om vold overgreb på børn, ofte ender med at miste forældremyndighed, har været kendt stof over ti år over blandt forskere og mødreorganisationer. Nu er den endelig nået mainstream i form af en artikel i Washington Post. Artiklen publiceres i anledning af en sag, hvor en voldelig mand fik uovervåget adgang til sit barn trods morens protester og dræbte barnet. Vi havde en lignende sag her i landet, hvor en mor længe havde forsøgt at skærme sit barn mod en belastet far, der da også endte med at dræbe barnet. Det medførte dog hverken ændringer i praksis eller eftertanke hos myndighederne.

Nok så meget kommer artiklen i kølvandet på endnu en videnskabelig undersøgelse, der påviser mødres lod i familieretssager, hvor vold og overgreb spiller ind.

Det nye studie omfatter 4.388 sager om forældremyndighed og samvær fra 2005–2014. Det viser, at retten troede på morens historie i kun 36% af sagerne. Men drejede det sig kun om anklager om overgreb var procenten nede på 21. Selv når faderens misbrug var bevist i retten, endte mødrene med at miste forældremyndighed i 13% af sagerne. 

Undersøgelsen fokuserer også på virkningen af fædrerettighedspåstanden om forældrefremmedgørelse. Her har man også, både inden for forskningen og i kvindeorganisationerne, set dette virke i retten. Undersøgelsen viser, at når faren  påstår fremmedgørelse, bliver han troet i højere grad, end når moren gør det, og efter faderlige påstande om fremmegørelse mister moren forældremyndighed i op til 44% af sagerne.  

Dette handler kun om flere tal på et gammel sandhed, nemlig at kvinder ikke bliver troet. Lad os se om en artikel i Washington Post kan ændre på det. 

Undersøgelsen er lavet af juraprofessor Joan S. Meier, George Washington University, og lægger sig i forlængelse af dennes tidligere forskningsartikel, Mapping Gender: Shedding Empirical Light on Family Courts treatment of Cases Involving Abuse and Alienation, der blev publiceret i
"Law & Inequality: A Journal of Theory and Practice".

tirsdag den 16. juli 2019

Krænkende Kristian

Hører afsløringerne om Martin Luther King til på denne blog? I overfladisk forstand, ja: Her er en mand, som var et borgerrettighedsikon for hele verden, men så viste det sig, længe efter hans død, at der var alvorligt mørkt i hans kælder. De pæne facader og de mørke kældre er også karakteristiske for den mandetype, vi her på bloggen kalder flæbende fædre.

Og Kristian Ditlev Jensen er ubetinget en sådan. 

Den 13. juli blev Politikens læsere diverteret med et hyldestportræt af Kristian Ditlev Jensen, hvor dennes personlighed blev sat under venlig granskning af en venlig journalist. Der blev ikke spurgt til, hvorfor hans kone “forlod” ham og to helt små børn, heller ikke til, hvorfor menigshedrådet trak sig i mistillid.

I 2018 fremsatte Kristian Ditlevs ekskone strafpådragende påstande om Ditlev og fremviste fotos af blå og gule mærker. Påstandene kan på grund af deres karakter og ubevislighed ikke nævnes her, og hans ekskone fjernede da også alt og nedlagde sin Facebook i reaktion på trusler om injueriesøgsmål. Derpå forsvandt hun fra overfladen og efterlod kort efter to små børn, det ene en tremåneders baby. I lang tid frygtede man, at hun havde taget livet af sig.



For hun berettede generelt om et ægteskabeligt helvede med utroskab, sygeliggørelse og ydmygelser –– og et hav af underretninger til sygehus og politi, der intet havde på sig. Alt sammen kendt stof for læsere af denne blog. 

Utroskaben benægtede Ditlev Jensen og beskyldte i stedet sin kone for at være både syg og sygeligt jaloux. Alligevel indrømmede han i en kronik i Berlingske samme år, at utroskab var et pædofiloffers følgesvend:


Hyldestportrættet af Kristian Ditlev Jensen provokerede hans ekskone frem fra sit skjul, og man kunne d. 15. juli læse følgende møjsommeligt injurieskurede skrift på dennes nye Facebook-side:

Jeg har fået en del henvendelser ang. retssagen, som jeg har haft et ønske om ikke at tale om udadtil. Seneste artikel i Politiken har igen gjort, at jeg har fået henvendelser fra folk, der tror, at jeg har forladt mine børn. Her er, hvad jeg vil sige:

Jeg var i to år i et forhold, hvor jeg blev udsat for konstante ydmygelser. Det forhold har kostet mig dyrt på alle fronter. Jeg var tilbageholdende med at trække mine sædvanlige grænser, fordi jeg ikke mente den person, der overskred dem, var rask, og fordi jeg holdt meget af dette menneske.
Jeg synes stadig, det er fornuftigt at værne om svaghed, når man ser det, men jeg har måttet erkende, at jeg her har ladet min empati fodre på en gøgeunge, der aldrig kunne være blevet til det, jeg håbede og ønskede for den.

Jeg har kæmpet en kamp om forældremyndighed mod en person, jeg aldrig ønskede at kæmpe med, og jeg "vandt".
Jeg har på intet tidspunkt forladt mine børn. Jeg har derimod forsøgt at hindre, at de kom til at indgå som rekvisitter i et spil om opmærksomhed i medierne.

For mig har det været svært at opleve, at mine drenge er blevet smidt ud af deres fars liv fra den ene dag til den anden, for de har været og er meget kede af det.
Jeg synes, man bør kigge på den artikel i Politiken og på alle de smukke billeder fotografen har taget.
Af Kristian med åbne og lukkede øjne.
Af Kristian med et påtaget alvorligt udtryk.
Af Kristian i præstekjolen.
Af Kristian i sit skrædersyede hørsæt arrangeret med fedoraen og Ulysses i skødet. Og så vil jeg fortælle jer, at manden, der på avisens billeder hopper fra det ene kostume til det næste, og som i radioen for tiden pjatter rundt med gæster, lovede at være hjemme den 26. maj, hvor hans børn ringede på hans dør og ventede på ham. At han ikke var hjemme og aldrig kom, men i stedet var taget til København, og at han efterfølgende meddelte mig, at han ikke gad se dem mere og dagen efter lagde følgende ud på sin facebook:

“På Kamigata-egnen har de en slags lagdelt madkasse, som de kun bruger én eneste dag, imens de sidder og kigger på blomstrende kirsebærtræer. Når de kommer hjem, smider de dem ud og tramper dem i tusinde stykker. Afslutningen er vigtig i alle livets forhold.”


Litteraturverdenen vrimler med disse typer, hvis mørke sider aldrig optræder i avisernes spalter. I stedet hyldes de og deres bøger. Amen.