Lad være med at anmelde voldtægter, lyder rådet indimellem, når bevisbyrden virker uoverkommelig. Det vil være dobbelttraumatiserende, og når retten dømmer, at voldtægten ikke kan bevises, og at en sådan med andre ikke har fundet sted, er det som at blive voldtaget én gang til.
Det er endnu ikke kommet så vidt, at man anbefaler kvinder at gå stille med anklager om vold og sexovergreb, især ikke når det gælder børn, men vi har længe vidst, at det var med barnet som indsats, når kvinder talte højt om vold og sexovergreb. Sagen om Tammy Nørgaard må være den mest kendte af sin art i Danmark.
At mødre, der kommer med påstande om vold overgreb på børn, ofte ender med at miste forældremyndighed, har været kendt stof over ti år over blandt forskere og mødreorganisationer. Nu er den endelig nået mainstream i form af en artikel i Washington Post. Artiklen publiceres i anledning af en sag, hvor en voldelig mand fik uovervåget adgang til sit barn trods morens protester og dræbte barnet. Vi havde en lignende sag her i landet, hvor en mor længe havde forsøgt at skærme sit barn mod en belastet far, der da også endte med at dræbe barnet. Det medførte dog hverken ændringer i praksis eller eftertanke hos myndighederne.
Nok så meget kommer artiklen i kølvandet på endnu en videnskabelig undersøgelse, der påviser mødres lod i familieretssager, hvor vold og overgreb spiller ind.
Det nye studie omfatter 4.388 sager om forældremyndighed og samvær fra 2005–2014. Det viser, at retten troede på morens historie i kun 36% af sagerne. Men drejede det sig kun om anklager om overgreb var procenten nede på 21. Selv når faderens misbrug var bevist i retten, endte mødrene med at miste forældremyndighed i 13% af sagerne.
Undersøgelsen fokuserer også på virkningen af fædrerettighedspåstanden om forældrefremmedgørelse. Her har man også, både inden for forskningen og i kvindeorganisationerne, set dette virke i retten. Undersøgelsen viser, at når faren påstår fremmedgørelse, bliver han troet i højere grad, end når moren gør det, og efter faderlige påstande om fremmegørelse mister moren forældremyndighed i op til 44% af sagerne.
Dette handler kun om flere tal på et gammel sandhed, nemlig at kvinder ikke bliver troet. Lad os se om en artikel i Washington Post kan ændre på det.
Undersøgelsen er lavet af juraprofessor Joan S. Meier, George Washington University, og lægger sig i forlængelse af dennes tidligere forskningsartikel, Mapping Gender: Shedding Empirical Light on Family Courts treatment of Cases Involving Abuse and Alienation, der blev publiceret i
"Law & Inequality: A Journal of Theory and Practice".
Det er endnu ikke kommet så vidt, at man anbefaler kvinder at gå stille med anklager om vold og sexovergreb, især ikke når det gælder børn, men vi har længe vidst, at det var med barnet som indsats, når kvinder talte højt om vold og sexovergreb. Sagen om Tammy Nørgaard må være den mest kendte af sin art i Danmark.
At mødre, der kommer med påstande om vold overgreb på børn, ofte ender med at miste forældremyndighed, har været kendt stof over ti år over blandt forskere og mødreorganisationer. Nu er den endelig nået mainstream i form af en artikel i Washington Post. Artiklen publiceres i anledning af en sag, hvor en voldelig mand fik uovervåget adgang til sit barn trods morens protester og dræbte barnet. Vi havde en lignende sag her i landet, hvor en mor længe havde forsøgt at skærme sit barn mod en belastet far, der da også endte med at dræbe barnet. Det medførte dog hverken ændringer i praksis eller eftertanke hos myndighederne.
Nok så meget kommer artiklen i kølvandet på endnu en videnskabelig undersøgelse, der påviser mødres lod i familieretssager, hvor vold og overgreb spiller ind.
Det nye studie omfatter 4.388 sager om forældremyndighed og samvær fra 2005–2014. Det viser, at retten troede på morens historie i kun 36% af sagerne. Men drejede det sig kun om anklager om overgreb var procenten nede på 21. Selv når faderens misbrug var bevist i retten, endte mødrene med at miste forældremyndighed i 13% af sagerne.
Undersøgelsen fokuserer også på virkningen af fædrerettighedspåstanden om forældrefremmedgørelse. Her har man også, både inden for forskningen og i kvindeorganisationerne, set dette virke i retten. Undersøgelsen viser, at når faren påstår fremmedgørelse, bliver han troet i højere grad, end når moren gør det, og efter faderlige påstande om fremmegørelse mister moren forældremyndighed i op til 44% af sagerne.
Dette handler kun om flere tal på et gammel sandhed, nemlig at kvinder ikke bliver troet. Lad os se om en artikel i Washington Post kan ændre på det.
Undersøgelsen er lavet af juraprofessor Joan S. Meier, George Washington University, og lægger sig i forlængelse af dennes tidligere forskningsartikel, Mapping Gender: Shedding Empirical Light on Family Courts treatment of Cases Involving Abuse and Alienation, der blev publiceret i
"Law & Inequality: A Journal of Theory and Practice".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar