"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 7. juli 2019

Flere afslag til Foreningen Fars formand

Alt skal prøves, så længe det er gratis, herunder også den nye GDPR-forordning. Kunne landsformand for Foreningen Far, Jesper Lohse, mon omsider lukke ned for sine kritikere ad denne vej?



Nej, lød svaret fra Datatilsynet, der opsummerede sin afvisning af landsformandens klage med en henvisning til ytringsfriheden. 




Foreningens Jesper Lohse, klagede over sin tilstedeværelse på disse “hadefulde sider” og ønskede denne tilstedeværelse slettet. 

Jesper Lohse havde over for Datatilsynet i uoverensstemmelse med sandheden anført, at der her skulle kunne findes oplysninger om hans barn og hans bopæl. Endvidere havde Lohse anført, at han “oplever urigtige påstande og misvisende oplysninger”. Det er utvivlsomt korrekt, at Jesper Lohse oplever de helt korrekte påstande og oplysninger her på bloggen på denne måde, og at han derfor, som også oplyst overfor tilsynet, føler sig “forfulgt”.




Journalist Dorte Toft, som også tidligere har været politianmeldt af Foreningen Fars ypperste klageånd og ved samme lejlighed tillige blev indklaget til Datatilsynet for denne angivelige forseelse, oplyste overfor Datatilsynet, at hun følte sig “chikaneret”.  Jesper Lohse oplyste, at han var udsat for “systematisk forfølgelse”. 



Denne blogindehaver kan oplyse, at hun ikke “oplever sig” forfulgt, men underholdt. Eneste beklagelse er fortsat, at denne underholdning sker på skatteborgernes regning.

5 kommentarer:

  1. Nordjysk sommerhusudlejningsforening er vist de eneste i Danmark, der ikke har været anmeldt af Foreningen Far. Og måske numismatikerforbundet.

    Det næste bliver vel, at de politianmelder Datatilsynet for hadsk tale...

    Karen,
    Ålborg

    SvarSlet
  2. Og nu får han også en sige i det rådgivende udvalg i Familieretshuset, ligesom René Vinding Christensen, seniorrådgiver i Mandecentret (alt i mens man har "glemt" Danner og LOKK - og ingen løfter, øjensynligt, et øjenbryn )

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, LOKK ville have været på sin plads, men derudover er der faktisk en vis balance i udvalget. Foreningen Far finder nok også på at storme af af døren i fornærmelse, når Viggo Bækgaard åbner munden :-)

      Slet
    2. Nu ved jeg godt man skal passe på hvad man skriver, hvis ikke man vil ende med en politianmeldelse :D , men at kalde Lohse for kompetent i denne sammenhæng, så tænker jeg ikke ministeren har gravet særlig dybt.
      Jeg finder det også dybt foruroligende at en mand (René Vinding Christensen) , der på FF´s Facebookside har skrevet at:" Langt de fleste voldsramte kvinder har selv startet volden eller fremprovokeret situationen. Mange har været lige så eller mere voldelig overfor manden.", er en del af dette udvalg. (Han kan selvfølgelig have ændret holdning - det er trods alt 4 år siden)

      Slet
    3. Ja. Ministeriet skal bare operere i en politisk virkelighed, der gør det påkrævet for dem at involvere de to

      Slet