"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 4. marts 2020

Foreningen Far – varemærket og klar til forestilling #2 på Christiansborg

Ligestillingen er gået for langt, har det nye mundheld længe lydt, uden at man har set skyggen af forklaring på, hvad det mon kunne betyde. Nej, pjat, det har man da: Hvis man følger med i Foreningen Fars klagekammer, så har man vidst det i næsten et år: Det betyder simpelthen, at ligestillingen skal ligestilles. Stadig forvirret? Så kontakt gerne foreningen direkte. 


Foreningen Far er nu  et "officielt varemærke" og bør rettelig tituleres Foreningen Far®. Det gør vi da bare. Man kunne overveje at udvide egenbeskyttelse ved at udstyre foreningens tekster med et ©. Det gør det (i teorien) sværere at for ekstremfeministerne at gøre sig lystig over foreningens tekster.

For her gælder det respektabliteten. Ikke mindst den, der søges i reklamerne for Christiansborg-arrangement #2 i foreningens historie. Her vil man gerne have os til at tro, at Socialdemokratiet er vært for arrangementet, der udfolder sig d. 24. marts dette år. Ikke desto mindre er der i skrivende stund ikke fundet en repræsentant for partiet, der kan påføres punktet "Velkomst" i programmet –– men det kan selvfølgelig nås.


Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger 



Det bliver spændende at se, om Sociademokratiet stiller op som hvidvasker for Foreningen Far®, der i ramme alvor gang på gang stiller spørgsmål som dette: 

"Bliver danske kvindekrisecentre og psykisk vold mod kvinder misbrugt – ja eller nej?" 



Og fx anbefaler at poliet skal afgøre, hvem der skal lukkes ind på kvindekrisecentre.

Det store hovednavn på Ny Nordisk 2020-arrangement den 24. marts er utvivlsomt Arizona-lektoren William Fabricius, hvis virke kredser om at bevise, at skismissebørn har det bedst med lige tid hos mor og far.

Dette sker ved hjælp af Fabricius' egen Emotional Security Theory, der præcis som Moderne Dansk Børnepsykologi, næres ved teorien –– ja, endnu en –– om barnets iboende frygt for at blive forladt. Som vi ved er denne tankegang populær hos børnesagkyndige psykologer, som har meget på samvittigheden –– hvad man kan læse om overalt på denne blog.

Fabricius mener endvidere, at dette også holder stik for børnene i højkonfliktskilsmisser på trods af international konsensus om, hvor skadelig konflikt er for børn.

Denne påstand er blevet hovedpåstanden hos fædrerettighedsorganisationer verden over til trods for, at seriøse forskere finder emnet betydelig mere kompliceret end som så. VIVE skriver bl.a.:


"Når vi tager højde for de sociale forskelle og tillige inddrager betydningen af risikofaktorer i opvækstmiljøet og relationelle faktorer, finder vi ikke, at samværsordningen per se har statistisk sammenhæng med børns trivsel[sproblemer]". 

Efterskrift d. 9. marts: Nu er Socialdemokratiet ikke længere vært for festen i Fællessalen. Så fik de alligevel kolde fødder. Men hvem er så vært?