"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 1. november 2019

Kollision: Skuespillerne græder, og tilskuerne keder sig


Det er svært at sætte fingeren på, hvorfor man ikke stortuder filmen igennem, når nu alle skuespillerne gør det. Men det har nok noget at gøre med, at det skal være omvendt: DE skal ikke græde, VI skal. 

Men det gør vi ikke. Ikke en eneste tåre –– mig bekendt –– blev udgydt i den halvtomme premierebiograf. Ikke engang, da den skønne, lovende, unge knægt døde, var der optræk til tårer, heller ikke da den dæmonisk idiotiske mor smadrede et helt hus i nær-sindssyg afmagt og græd lydløst fra struben, eller da far omsider smådøde.

I det hele taget opførte publikum sig helt forkert. Fx skreg salen af grin, da den famøse sentens:

Du er far, du har ingen rettigheder

omsider faldt.  

Sandheden er, at filmen er så dødkedelig, at dét faktisk er til at tude over. Måske derfor, at Foreningen Far, som takkes i rulleteksterne og i øvrigt har reklameret for Kollision i over et halvt år, beskedent ikke vil "tage kredit for den".




Måske skyldes det helt enkelt, at man fra begyndelsen mærker hensigten og bliver forstemt. Der bygges nemlig langsomt (meget, meget langsomt) op til Den Symbolske Fars Ødelæggelse, lige fra første færd. Så mange ulykker rammer dette ultimative offer –– bemærkelsesværdigt er ulykkerne for det meste instigeret af mænd: sønnens død, som far får skylden for, konens dæmoniske sammenbrud, hospitalets fingerede dilemma, morfars patriarkalske og ødelæggende indblanding, svogerens ptsd-prægede vanvid, der kulminerer i en Jørgen Saugsted, særpræget politiarbejde, som kun eksisterer i ingenmandsland, den ækle (mandlige) advokat, som forsvarer den ækle kone, den ækle dommer –– masser af ækle mennesker, fortrinsvis mænd, medvirker til Den Symbolske Fars Endelige Ødelæggelse.

Alligevel ved vi godt, hvis skyld det er:




... som Morten-mand skrev i min indbakke, mens mobilen var i fly-mode. Det skulle Jesper Lohse have udtalt i DR Nyheder. Men det agerende, ødelæggende køn i filmen var altså af mandlig aftapning. 

Spøjlers: Man bliver altså ikke lam, når skuddet lander ved skulderen; forældre skal ikke tage stilling til medicinske dilemmaer og slet ikke nu, nu, nu, og så er det altså bizart at se en mand fængslet for bortførelse af eget barn.

1 kommentar:

  1. Radio4 lavede en lille genistreg den første morgen de var i æteren. De havde sendt en mandlig familierets advokat ind og se filmen Kollision for at anmelde den. Familierets advokat gav filmen 1 til 0 stjerne, når han sammenlignede den med den virkelighed han kendte fra sit daglige arbejde.

    SvarSlet