"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 25. april 2016

Du husker vel historien om journalisten, der gik langt ud over sine beføjelser og brugte sin stilling til at influere en konkret i sag i Statsforvaltningen?

Ellers er den lige her: Journalist fyret for misbrug af stilling.

Papirerne, der ligger til grund for det indlæg, fik jeg kun fingrene i, fordi de var  blevet fejljournaliseret i Statsforvaltningen.

Blandt papirerne fandtes en mail mellem tidligere afdelingschef i Statsforvaltningen Bente Koudal og journalist Mette Kathrine Larsen, hvoraf det fremgår, at de to tidligere havde haft samtaler om en anden konkret, verserende sag.

Det drejede sig om denne mail, som nævner Jesper Simonsens sag:




Simonsen skulle nemlig være hovedkarakter i DR2’s Fædre under mistanke, som journalisten på daværende tidspunkt arbejdede på på freelancebasis. 

Fædre under mistanke fik politiske konsekvenser i form af en efterfølgende politisk dom ved byretten og en udtalelse fra daværende social-og indenrigsminister Karen Ellemann om, at der nu skulle gøres op med konfliktoptrappende adfærd.

Opgaven her er ikke at indhente yderligere case-bevis på, at Mette Kathrine Larsen  –– eller Statsforvaltningen for den sags skyld –– har overtrådt sine beføjelser. Det ved vi. Opgaven er derimod at undersøge, om disse oplysninger på nogen anden måde end ved en fejl kunne være gjort tilgængelig for offentligheden.

Hvis du ikke gider kæmpe dig gennem hele denne kedelige redegørelse, så lad mig med det samme sige: Nej. Ingen ville have anet noget, hvis ikke sagen var blevet fejljournaliseret. Det sørger Offentlighedsloven og ikke mindst myndighedernes fortolkning af den for. Og så én omstændighed yderligere.

Opklaringen begynder med helt almindelig aktindsigtsanmodning til Statsforvaltningen, og de er hurtigt ude med afslaget: 

Begrundelsen for afgørelsen er, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, jf. § 30, nr. 1, i offentlighedsloven

Jeg er dog ikke en pind interesseret i personers private forhold, så jeg prøver igen, hvorefter sagen oversendes til Ankestyrelsen. Da Statsforvaltningen over for Ankestyrelsen skal redegøre for afslaget, fremkommer det nu yderligere, at korrespondancen ml. Koudal og Mette Kathrine Larsen ikke eksisterer, fordi Statsforvaltningen sletter mails, der er mere end 6 måneder gamle.

Fra tidligere aktindsigtsanmodninger ved jeg, at dette er positivt usandt. Jeg er f.eks. i besiddelse af adskillige mails mellem Bente Koudal og Formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse, der går helt tilbage til 2012. Herudover erkyndiger jeg  mig hos rektor, cand.jur. Bente Hagelund om, at sletning af mails i strid med forvaltningsloven:

Breve og andre henvendelser til offentlige myndigheder skal journaliseres, hvis de omhandler en konkret sag eller myndighedens administrative sagsbehandling i bredere forstand. Dette gælder uanset om dokumentet er i papirform eller på mail. Journaliseringen skal ske senest 7 dage efter modtagelsen, blandt andet af hensyn til at kunne besvare aktindsigtsanmodninger korrekt. Disse regler står i offentlighedslovens § 15. Journaliseret materiale må først slettes/makuleres efter arkivlovens regler og myndighedens egne kassationsbestemmelser, som jeg ikke kender. Men jeg tvivler dog på, at Statsforvaltningen har fået godkendt, at de kan slette e-mails efter 6 måneder. Helt overordnet kan man sige, at myndighederne ikke må kassere materiale, så længe der er brug for det.

Centralt står der, at offentlighedsloven kun dækker eksisterende dokumenter, og hvis man sletter dokumenter, eksisterer de jo ikke. 



Den lader vi lige stå lidt. For i mellemtiden anerkender man i Ankestyrelsen ikke Statsforvaltningens afgørelse, som henviser til enkeltpersoners private forhold:


 

I  mailen, der ved screenshot fremgår ovenfor, beder journalisten tidl afdelingschef Bente Koudal holde et “ekstravågent øje” med den konkrete sag, de arbejder på, og skriver: “Jeg kommer og henter sagsakterne på Borups Allé, når de ligger klar til mig. På samme måde som vi i sin tid gjorde med Jesper Simonsens sag i forbindelse med dokumentaren på DR2 Fædre under mistanke.”

Der er således ingen tvivl om, at journalisten har korresponderet med Bente Koudal om Jesper Simonsens konkrete sag. Der er heller ingen tvivl om, at det ekstravågne øje er et forsøg på indblanding, “skulle der i fremtiden blive startet en samværssag op fra morens side,” som det videre hedder.

Men jo. Der er masser af tvivl.

I Statsforvaltningen siger man, at bare fordi journalisten skriver sådan, er det ikke ensbetydende med, at det har fundet sted:

“Den pågældende beskrivelse er efter Statsforvaltningens opfattelse den pågældende journalists ensidige og subjektive udlægning af et forløb, som Statsforvaltningen ikke kan genfinde i akter i den sag.” Og man forsikrer mig om, at “ingen journalister i kraft af deres journalistiske virke influerer sager, der behandles i Statsforvaltningen.” Yderligere kan man herfra berette, at det i “nogle situationer indledningsvis kan fremstå uklart, om en journalist henvender sig som led i et journalistisk arbejde eller som partsrepræsentant for en en borger. I sådanne tilfælde vil Statsforvaltningen spørge nærmere ind til, om henvendelsen skal forstås på den ene eller den anden måde.”

At tage Statsforvaltningens ord for det er altså meget at bede i en sag, hvor en af deres tidligere medarbejdere kunne været “omplaceret” til ATP, fordi hun er gået over stregen. 

Ankestyrelsen, der ikke var enig med Statsforvaltningen i spørgsmålet om, at paragraffen om fortrolige forhold kunne anvendes, støtter sig i deres afslag til § 7 i offentlighedsloven. Denne paragraf præciserer ret til aktindsigt i dokumenter, der er tilgået myndigheder mv. som led i en administrativ sagsbehandling.

Nu bliver det svært at finde rundt, eftersom jeg tidligere har fået aktindsigt i både en konfliktmæglingsapp ved navn SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), som private aktører fik over 2,890 millioner kroner af Egmont Fonden til at udvikle, plus, som nævnt, samtlige korrespondancer ml. Bente Koudal og Formanden for Foreningen Far, om konkrete sager, almindelige betragtninger, politiske opfordringer, revl og krat fra 2012 og frem. Ingen af de sager faldt ind under administrativ sagsbehandling.

Det stemmer jo ingen steder, så jeg går til ombudsmanden, som svarer efter imponerende 10 dage. Min anmodning er blevet sagsbehandlet af ingen ringere end vicedirektør Kaj Larsen, som i organisationsdiagrammet ligger lige under imponerende Bering Liisberg.

Ombudsmanden mener, at hvis det ikke havde været for § 7, kunne disse mails være beordret genoprettet. Men inkonsistente § 7 spærrer for adgangen. Der bliver ikke taget stilling til det forvaltningsstridige i sletningen af mails. Desværre, farvel.

Det står efter syv måneder klart, at Mette Kathrine Larsens overskridelser aldrig var blevet – eller kunne være blevet opdaget – ved offentlighedslovens hjælp. Radio- og fjernsynsloven lukker sig helt om arbejdende journalister og beskytter dem fra at blive kigget i kortene. 

Der er i skrivende stund intet, der tyder på, at de lempelser i offentlighedsloven og øget gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar