"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 8. april 2016

Krisecentre - mødres bedste kneb

Vi har lige været vidne til en DR-dokumentar, hvor volden er næsten helt væk og udskiftet med “uenigheder” –– helt i overensstemmelse med den herskende politiske diskurs, hvor “uenigheder” og "konflikter" er det, vi taler om, mens volden som ethvert andet tabu gemmes af vejen. Børnefaglige psykologer undlader (til udbudspris) næsten konsekvent at nævne vold og opfordrer i stedet til samarbejde  med voldsmanden. Sådan får man underbetalt arbejde i Systemdanmark. Bedre end intet arbejde, ikke sandt?

Var der vold i DR's dokumentar? Ja, det var der. Vi så noget af den: en far, der tvangsfikserer sin dreng i sengen som hans måde at sige godnat på, og låser sin kone inde på et værelse og lægger sin arm over struben på hende, mens ungen hyler på den anden side.  

Men det er jo ikke vold, vel?

Det da ved grød det er. Men vi trænger til en diskussion om, hvad mænd og kvinder opfatter som vold. Den kommer.

Var der mere, end det vi fik oplyst? Ja, det var der. Herom efter 2. udsendelse.

Men som bloggeren Chris Alban så kvikt anførte på sin blog: 

“Nøglen til at forstå, hvorfor Lisbeth ender med at gøre, som hun gør er ordet krisecenter.”

Det er ganske vist nøglen til forståelse, men kun for mennesker, der er grundigt inde i de her sager og forstår det politiske projekt. De andre? Die Dummen und die Bösen opfatter det sådan her:


 

Den mistro, der her kommer til udtryk, viser to ting:

1. At volden i forholdet mellem Lisbeth og Rico ikke kom til udtryk i dokumentaren i tilstrækkeligt omfang, hvis overhovedet. Og:

2. At Foreningen Fars propaganda, som omfatter mistænkeliggørelse af krisecentre, har godt fat i den offentlige bevidsthed.

Foreningen Fars italesættelse af krisecentre finder man blandt andet klart udtrykt i denne pressemeddelelse  hvor der eksplicit står anført:


“Mor tager på krisecenter, fordi hun ikke har andre steder at tage hen og får derved sagen til at se voldsom ud. Myndighederne tjekker ikke påstandene.”


Er dette en korrekt repræsentation af virkeligheden? Nej. 

 

På Facebook oplyser forkvinde for Dansk Kvindesamfund og executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Lisa Holmfjord, på opfordring:

INGEN kan komme på krisecenter blot, fordi  'man er uenig om børneopdragelse' eller er blevet holdt fast en enkelt gang og lign. Krisecentre er højt specialiserede institutioner med fagligt kvalificeret personale. Krisecentre har ikke brug for at blive fyldt op af kvinder, der 'vil have børnene ved skilsmissen' - krisecentre er allerede fyldt til randen med kvinder, der er flygtet fra psykisk og fysisk voldelige mænd.




Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet.


Hvad svarer die Dummen und die Bösen til det?



Læs i øvrigt om Danners arbejder her.  


Volden blandt de danske kvinder har ændret sig fra fysisk vold til psykisk vold, selv om vi også stadig ser blå mærker og brækkede arme, siger Ingrid Funch Jørgensen, leder af Bornholmds kvindekrisecenter her.
I dag oplever Kvindekrisecentret ofte, at mændene overvåger og chikanerer kvinderne via mobilens gps, ligesom de misbruger kvindernes facebook-profiler og andre sociale medier, nærmest gør dem økonomisk umyndige, ydmyger og nedgør dem.

10 kommentarer:

  1. Lad os da bare gå efter bolden.

    Påstanden er, at et krisecenterophold automatisk udløser forældremyndighed.

    Et krisecenterophold betragtes altså som en slags fribillet i kampen om børnene, et eftertragtet trumfkort, der automatisk sætter modparten skakmat.

    De særligt udspekulerede og manipulerende kvinder går derfor efter et krisecenterophold.

    De snyder sig igennem opholdet, efter devisen: ”Fake it, til you make it”.

    Og når faktum er, at flest kvinder søger tilflugt på Krisecentre - Så kan man med rette antage, at der er flest kvindelige snydere.

    Det er tydeligvis logik for burhøns.

    Akke ja, Susanne, du har ret… 2007 var et magisk år i Danmarks historien: Her vedtog et bredt politisk flertal, med Lars Barfoed i spidsen, at ansvarsfølelse ikke længere udvikles igennem psykologiske indvirknings- og motivationsfaktorer.
    Nej, ansvarsfølelse tildeles AUTOMATISK, igennem lovgivningen, som en ret.
    Hvilket vil sige, at hvis du snyder i SKAT, så har du en frygtelig dårlig sædkvalitet, enten det, eller dine ægceller lider slemt af slimhinde forskrækkelse.

    Forvirret…. Hold nu godt fast, for her kommer opskriften:

    Man tager to kønsorganer, lader sædcellen fra manden trænger ind i ægcellen hos kvinden, således at der opstår befrugtning, som et resultat af samlejet mellem manden og kvinden… Vi snyder lige lidt i tv-køkkenet… BLING… 9 måneder senere, efter forskellige biologiske processer, fødes et lille spædbarn… Og BLING… På fødselstidspunktet falder den juridiske ansvarsfølelsen ned fra himlen, og foretager en karmisk renselse af sexudøverne… Som derved får healet deres livshistorie, og befrugtet deres personlighed med sublime positive karaktertræk, hvorved… BLING…. Hele personligheden starter på en ny guddommelig frisk…. Og så står man tilbage med: ANSVARSFØLELSE

    Er det ikke fantastisk?

    Jeg mener, hele konceptudviklingen omkring Ny Nordisk forældreansvarslov, den er intet mindre end genial.
    Der er virkelig blevet tænkt vanvittigt STORE kreative tanker i det politiske fusionskøkken.
    Man har blandet lovgivning sammen med Einsteins relativitetsteori, tilsat lidt bibelske hensigter, med et drys af populistisk tænkning, hvorefter man har opbagt den sammenkogte masse i ligestilling, som til sidst er blevet sigtet igennem Saxos (oldnordiske og mytiske) blodsbåndstænkning.

    For filan… Ikke et øje var tørt, aldrig har man fra politiskhold formuleret en smukkere hensigtserklæring, end forældreansvarsloven.

    Jeg er faktisk ret sikkert på, at Lars Barfoed den dag i dag, stadig rykker sig lidt i Ego banditten af begejstring over sin egen genialitet.

    (forsæt)

    SvarSlet
  2. Nå men, lad det nu ligge… Jeg sad i hvert fald spændt og ventede på udspillet til den nye Rocker ansvarlov, for ikke at nævne færdselsansvarsloven.

    Men de blev aldrig til noget - Og hvorfor ikke det, når man nu endelig havde opfundet indbegrebet af et juridisk Kinderæg?

    Tjo`, måske fordi der blev kø ved håndvaskene, da man opdagede, at lysten og evnen til reproduktion ikke automatisk giver den ansvarsfølelse, som politikkerne havde håbet på.

    Måske… Og det er naturligvis bare en antagelse… Måske var der nogen som fik lidt røde øre, ved tanken om, at de faktisk selv havde haft sex et par gange, blot for orgasmens og selve aktens skyld - Og altså ikke så meget for reproduktionen og ansvarsfølelsens vedkommende.
    Det er måske at skyde lidt over mål, for naturligvis er politikere som Lars Barfoed ikke ”menneskelig”, på samme måde som os andre, så derfor kan jeg vel dårligt tillade mig at antage, at hans krop er underlagt de samme biologiske mekanismer, som os andre.

    Tilbage til begyndelsen…

    2007 var i særdeleshed et helvedes år, for langt de fleste voldsramte kvinder og børn, og derfor stimlede de sammen foran krisecentrene… Og naturligvis ankom også alle de udspekulerede og manipulerende kvindfolk i hobetal, fordi de nu skulle ind og trække fribilletter til statsforvaltningsarenaen.

    Not…

    Faktisk havde Krisecentrene i 2008 og 2009 en mærkbar nedgang i antallet af kvinder der søgte tilflugt.
    Gennemsnitligt søger 1873 kvinder om året tilflugt på Danske Krisecentre.
    I 2008 var antallet helt nede på: 1476 kvinder.

    Det må betyde, at vi nu står med to præmisser: Kvinderne er ikke alene udspekulerede og manipulerende… Nej, de er åbenbart også 100% dummere end snot.
    Hvorfor f…. begynder de ikke at udnytte den fede krisecenter fidus?

    Hypotesen indebærer naturligvis, at de falske voldsramte kvinder, skal modtages på Krisecentrene af en flok inkompetente Krisecentervagter (kvinder)… Eller endnu bedre, de modtages af ligestillede og korrupte kvinder, der til forveksling ligner dem selv, med alt hvad det nu indebærer af råddenskab.

    Såååh, nu begynder teorien at hænge sammen… Der er tale om en konspiration?

    Not…

    Undskyld mig… Men for at kunne fake den, så skal både kvinderne og børnene køre et helt kavaleri af såkaldte symptomer, hver og hver evige eneste dag, fra morgen til aften, under hele krisecenteropholdet.

    Vent… Skal man først gøre sig fortjent til en Oskar & en Bodil?

    JEP… Og her taler jeg af erfaring: Kvinderne og børnene pisser 50 gange om dagen, for ikke at nævne om natten, fordi deres angst (adrenalin) gennemsyrer hele kroppen.
    Behøver jeg at nævne alle dem, som kaster op, eller tømmer den bagerste udgang, hver eneste gang de taler om deres overgreb.
    Så er der koldsveden, ryste turene/sitren og tiks, usammenhængende tale, unormal vejrtrækning, børnene skal flygte ind under møblerne, når de hører stemmer/lyde som de ikke kender, de skal tisse i sengene, laver lort i bukserne, har blå/røde mærker på kroppen, græder/klynker, udvise utilpashed/angst/overvågenhed, være blege, udmattede, mangle sultfornemmelse, lide af mareridt og søvnforstyrrelser… For ikke at nævne de seksuelle overgreb… Hvor kvinder (el. børn) skal en tur til lægen/ på skadestuen, fordi de bløder eller har smerter i kønsorganerne, eller andre steder på kroppen.

    Cut… CUT… CUUUT… Take Scene Nr. 117…

    AHAAAA… Kvinderne bruger hjernevask overfor børnene… Nej vent… For at få alle de fysiske symptomer til at spille sammen, i et stort umistænkeligt scenarie… Så skal de bruge Hypnose… Nej vent… Forældrefremmedgørelse… Det er vist heller ikke tilstrækkeligt.

    Undskyld… Jeg giver op!!!

    (forsæt)

    SvarSlet
  3. Selv om det lykkedes, at manipulerer hver og hver eneste statist i scenariet, så alle snydes til at tænke og gøre lige nøjagtigt det, som udløser den fede fribillet… Så ender jeg alligevel med at DUMPER fælt på Statsforvaltningen.

    Er vi enige om, at ca. 1873 kvinder og 75 mænd årligt gives fribillet i Statsforvaltning Danmark?
    Faktisk er antallet mindre, fordi alle voldsramte kvinder og mænd jo ikke nødvendigvis har deres børn med på Krisecenter.
    Men lad os bare sætte baren ekstremt højt, for en sikkerhedsskyld.

    Hvad forklarer så den lange sagsbehandlingstid?
    Og alle de andre tosser, som henvender sig i statsforvaltningen, som slet ikke er udsat for vold?

    Vi kan som udgangspunkt gå ud fra, at alle dem med ”ren ryg”, de får rådgivning igennem Foreningen Far.
    De er altså kvalitetsstemplet, som de GODE fædre.
    Men hvor fa…. kommer alle de andre fædre så fra, og hvor får de hjælp?

    Helt ærligt, hvis man har en fed fidus… Hvorfor så bruge alt den tid på processen og alle de mange penge på fagfolk: advokater, psykologer, terapeuter, børnesagkyndige, socialpædagoger, sagsbehandlere og politi?

    Vil det sige, at selv om man er den bedste og største fupmager i verden, så kan man ikke komme udenom, at skulle bruge en helvedes masse ressourcer på fagfolkene?
    Og det gør man frivilligt? For sin egen fornøjelses skyld?

    Suuuk… Så går Fidus jo af fidusen.

    En anden teori, og nu forsøger jeg bare, den kunne være, at kvinderne rent faktisk er udsat for vold.
    På en eller anden mærkelig måde, så får det regnestykket til at gå op.

    Var jeg psykopat, så ville jeg mishandle min partner og børn, snuppe alle pengene, og skynde mig at smutte hurtigt videre til de næste ofre… Hvad helvede skulle jeg bruge krudt på børnene for? De er jo kun spændende, så længe at jeg kan projektere alt min fortrængte afmagt og angst over i dem!!!

    Vent… Kan man det? Kan man få kvinder og børn til at føle angst og afmagt, hvis man bruger systemet og de juridiske rettigheder til at forfølge dem med?

    Er det virkelig så simpelt?

    Hmmm…

    Hvis det er sandt… Så er det jo sygt!!!

    Altså jeg mener, jo mere grundigt systemet er, des mere vil det ødelægge børnene!!!

    SvarSlet
  4. Det giver sig selv, at en hver samtale, genkaldelse eller gentagelse af traumerne og deres indhold, er det samme som retraumatisering… Det ville man da ikke gøre, ville man?

    Sig det er løgn, at fagfolk tager 1300 kr. i timen for at rykke psykologiske sårskorper af børn?

    Har man virkelig lavet en koldbøttefabrik, hvor man flår sårskorperne af ofrene, for at undersøge og dokumentere, om de har sår?

    Gad vide om nogen har undersøgt, om systemet i virkeligheden er medspillere og medbidragende til at fastholde traumatiseringen af børnene?

    Nej, den tanke er næsten ikke til at holde ud… Alle de dygtige fagfolk?

    Vent… Jeg kigger liiige på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

    Pyyha… Sikke en lettelse……. Susanne, du kan smide din bog i skraldespanden og LUKKE din Blog.
    Imens vi er ved det, så lad os for Gudsskyld få lukket alle Krisecentrene, og alle de skide hjælpetelefoner, som folk alligevel ikke ringer til, i tide og utide.

    Foreningen Far har ret: DET HELE ER EN MYTE!!!

    JEP… Det står der… Du kan selv læse det… På Social- og Indenrigsministeriets Hjemmeside: Børneimidten.dk.

    -”Statsforvaltningen fastsætter som udgangspunkt ikke samvær, hvis der er beviser om vold eller andre psykiske eller fysiske overgreb”… (Citat Slut).

    Jeg er ked af at sige det Susanne, men DU og resten af skribenterne på denne Blog, incl. alle de mange hjælpeorganisationer og foreninger som findes i Danmark… Facebook grupper… og jeg skal komme efter dig…. I har ALLE SAMMEN knald i Kysen!!!

    Undskyld, forskere og andet godt folk, som har spildt krudt på at løse de gotiske knuder.

    I oplever simpelthen NOGET, som IKKE eksisterer - Fænomenet kaldes for en: ”Massepsykose”.

    PYYYH…. Hold kæft hvor er det rart… Nu ved jeg, at ALLE de voldsramte børn i Danmark, som glider igennem Statsforvaltningens sluser, får hjælp.

    Og eftersom at Statsforvaltningerne er så effektiv i sagsbehandlingen, så kan vi vel godt begynde skrue ned for sagsbehandlingen i Kommunerne… Såååådan… ”BADUMSHI”…

    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

    Vent, jeg går lige ind og tjekker…. Kommunekasserne må bugne af penge, efter at Statsforvaltningerne har fået sat en stopper for partnervolds spiralen.

    What???

    Jeg kan ikke se nogen forskel på de Kommunal bugetter, trods det, at pengene må være fosset ind siden 2007.

    Hvem er det EGENTLIG der fucker med virkelighedsopfattelsen, hos hvem?

    SvarSlet
  5. Jeg er slet ikke enig. Jeg boede selv 1½ år på krise center og oplevede kvinder der var der på falske beskyldninger, pga ensomhed. En jeg lærte at kende, kom ud, men elskede spændingen og den omsorg hun fik på krise centeret, samt de økonomiske fordele, at hun underholdte en, når man besøgte hende, med at hun snart ville tilbage, spare husleje osv, hvilket hun gjorde to gange senere, blot ved at fortælle om ting hun vidste de skulle høre, for at hun kunne komme ind. En anden boede der pga brand i lej. som en mellem løsning, INTET med en mand at gøre, og en 3 pga hun blev smidt ud af ejerforeningen pga druk. så der findes kvinder der, som er der af økonomiske fordele, snu og ensomme kvinder, og andre, som et mellem stop pga en anden form for krise husligt, ikke pga en mand og optager derved en plads for en i krise. Jeg har selv måtte afvise en forslået kvinde i døren pga der ikke var plads :-( Vi skal passe på at vi ikke bliver `volds offere´ fordi vi har konflikter med vores partner. og blande tingene sammen, hvilket er drøn svært, men desværre også bruges som grund i mange sager.:-(

    SvarSlet
  6. Jeg var på krisecenter, og det var bestemt ikke "for sjov". Inden optagelsen blev jeg først visiteret af en medarbejder hos LOKK over telefonen, efter at jeg havde ringet ind til deres døgnlinje. Da jeg kom ind sent om aftenen, var der kun frivillige på stedet, men dagen efter måtte jeg til samtale med deres socialrådgiver, som heldigvis ikke var i tvivl, da hun så, hvor ødelagt og opkørt, jeg var. Hun fortalte, at de var nødt til at tage en grundig samtale med alle, da der er venteliste på at komme ind på krisecentrene, og kun dem, der havde allermest behov, kan komme ind.

    Jeg var der ikke så længe. Og senere, da min voldelige eksmand krævede samvær med vores børn, bad jeg om en krisecentererklæring og fik at vide, at det ikke var muligt, da de kun havde set mig i nogle dage, inden jeg flyttede videre ud til mine forældre. Det var fair nok. Jeg fik indtryk af, at krisecentererklæringer er noget, krisecentrene er meget forsigtig med. De skal kende klienten godt og se samspillet med børnene først.

    Jeg kender en psykisk forstyrret kvinde, som kom på krisecenter, selv om hun ikke var voldsramt. Hun havde til gengæld diagnosen borderline. Det betyder, at hun var god til at lyve, fordi hun tror på sin egen virkelighed. Hun lykkedes med at narre krisecenterpersonalet. Og da hun ikke havde noget følelsesmæssigt samspil med sine børn, undlod krisecenteret at underrette kommunen for ikke at sætte kvinden i klemme. Derved kom børnene i klemme med en uegnet mor.

    Så der SKER svigt på nogle krisecentre. Og det er nogle få, der er i kikkerten. Det handler om faglig inkompetence. De fleste krisecentre er højt specialiserede og meget erfarne og dygtige. Men baseret på nogle få brodne kar fordømmes en hel branche, som gør et ufattelig stort arbejde for samfundet mest udsatte kvinder og børn.

    Det er usagligt at komme med voldsom kritik af krisecentre generelt. Det ville være mere sagligt at fortælle de - få - historier, hvor krisecentrene tager fejl og kritisere de navngivne fagpersoner, som ødelægger en hel branches rygte. MEN så kommer problemet med alle de historier, hvor krisecentrene har ret: For hvilke af disse klienter tør stå frem? Det er jo livsfarligt at gå offentligt, hvis man bliver forfulgt af en voldelig ekspartner. Så de virkelige voldshistorier, som krisecentrene hører dagligt, kommer ikke frem, medmindre krisecentrene bryder deres tavshedspligt. Og hører man kun om fejlene, så manipuleres og fordrejes vores syn på krisecentre.

    Jeg kunne ønske mig en tv-serie, hvor man fulgte hverdagen på et krisecenter, men slørede alle medvirkende. Jeg var rystet over, hvad jeg hørte og så derinde. Og hvordan det danske samfund ikke reagerer på kvælertag og flækkede kæber og et øje, der bliver hakket ud med en saks eller børn, der misbruges seksuelt og bliver sprængt indvendig. Bare for at nævne lidt af, hvad krisecentre faktisk bliver brugt til...

    Venlig hilsen Anna

    SvarSlet
  7. Sidsel Jensdatter Lyster11. april 2016 kl. 09.42

    Hej. Tak for dit gode oplæg.

    Først vil jeg sige, at der ER enkelte brodne kar blandt krisecentrene. Der findes krisecentre, som ikke screener klienterne godt nok. Og som undlader at underrette kommunerne, hvis børnene mistrives og moderen ikke har omsorgsevne.

    De sager, jeg har hørt om, er få. Men også blandt voldsramte kvinder taler man indbyrdes om krisecentrene. Langt de fleste er dygtige og højt specialiserede. Og krisecentererklæringer hænger bestemt ikke på træerne. Langt de fleste krisecentre afstår fra at lave en erklæring, hvis ikke de kender moderen og børnene godt nok. Internt har krisecentrene undersøgt sig selv og er nået frem til, at krisecentrene er mere tilbøjelige til at lave erklæringer på kvinder, som har boet på centrene i 3 måneder eller mere.

    Med stort pres på for få pladser, kommer kun dem, der har mest behov, ind. I hvert fald når krisecentrene gør deres arbejde. Der er langt større problemer med kvinder, som ikke kan komme ind pga. pladsmangel. Og kvinder, som vender tilbage til den voldelige mand, fordi de ingen steder har at gå hen.

    Myten om "de onde mødre" sælger godt i de danske medier. Sandheden er, at 75% af psykopaterne er mænd og 25% er kvinder (cirka). Og at psykopater lyver utrolig godt og skaber store dramaer - også når det går ud over børnene. Det er svært at gennemskue en psykopat ved første blik, så selvfølgelig sniger enkelte brodne kar sig ind i diverse netværk, krisecentre og andre steder, hvor hovedparten af brugerne er voldsudsatte.

    Jeg vil påstå, at krisecentre er svære at komme ind på, og at screeningsprocessen er grundig de fleste steder. Men der sker menneskelige fejl. Og enkelte af de kvinder, som har siddet på krisecenter, beretter, at der 1-2 steder i landet sker mange fejl. Disse få sagsbehandlere og ledere, som er inkompetente, ødelægger en branche af dygtige fagpersoners rygte. Og det skal der ryddes op i. Men et langt større problem med inkompetence findes i statsforvaltningerne, hvor rystende angst kvinder må udlevere deres børn til en psykopat, SELV om de har siddet på krisecenter. Det er nemlig kun i halvdelen af sagerne, statsforvaltningen tager hensyn til en krisecentererklæring - det afhænger helt af den pågældende sagsbehandler.

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har sagt det mange gange, men gentager gerne: Hvis du vil have svar, må du skrive i dit eget navn, eller også skal dit navn være mig bekendt.

      Slet
  9. Hvordan skulle politiet og anklagemyndigheden løfte bevisbyrden, når der ingen vidner var til volden?

    SvarSlet