"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 21. november 2016

Mandekonferencens bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge

Samtidig med mandekonferencen i Norge, der skal slå et slag for fædres rettigheder, breaker nyheden om, at 51 personer er sigtet i kæmpe pædofilisag ... i Norge.
 

Ifølge det norske politi er flere af de sigtede højtuddannede. Heriblandt en jurist, en politimand i distriktet, flere politikere og ingeniører (en gruppe, som er overrepræsenteret i svære skilsmissesager). Flere af dem velfungerende, ressourcestærke personer, skriver Dagbladet. Som man aner, har flere af dem selv børn:



Det er ikke sjældent, at historier om pædofilringe viser sig i nyhedsfeedet; der faldt  dom i Randers-sagen d. 4. marts i år:

Seks års fængsel til 48-årig pædofil
 
Vestre Landsret lagde ved dom i september et år oven i de 6, som byretten fastsatte i Randers-sagenStadig ikke et ord om behandling, og anklagemyndighedens anmodning om forvaring blev igen afvist.

Disse er sager indeholdende perversioner, som man uden virkelighedens mellemkomst slet ikke kunne forestille sig: Randersmanden var bl.a. tiltalt for at have begået overgreb på to børn og for at have planlagt at købe et spædbarn til sex på en rejse til Rumænien. Nærværende sag er lige så ulækker:

En af de sigtede havde planlagt et overgreb på sin gravide kærestes endnu ufødte barn. Barnet skulle i følge politiet udsættes for overgreb, når det kom til verden.
Flere af de sigtede har allerede udført overgreb på egne børn.

Det er disse historier, der er årsagen til den frygt, mødre rammes af, når deres børn kommer hjem fra samvær med far og fortæller om at blive pillet i tissekonen. Men når mødre reagerer på den frygt og fortæller om den, hedder det sig, at mødrene fremsætter falske anklager. Og hvis børnene spørges, og de fortæller om det samme, skyldes det udelukkende, at de er forældrefremmedgjorte: Mor har bundet dem ting og sager på ærmet.



 
Historierne om vold og overgreb kvæles i bagatellisering, bortforklaring og victimblaming, fædrerettighedsbevægelsens centrale tricks. 

Mødres berettigede frygt er centralt irriterende for fædrerettighedsorganisationerne, så den frygt må onduleres med stærke midler som f.eks. psykiatriske diagnoser. Foreningen Far sætter overmodigt anførselstegn om “farlige” fædre. Det er der virkelig ingen grund til. 


Sagen er, at falske anmeldelser, der er fremsat med bevidst, skadevoldende hensigt, kun udgør 4% af gruppen af falske anmeldelser.


Sager som denne seneste afsløring viser, at mødres frygt ikke er taget ud af den blå luft.

Det er dagens børnesagkyndige psykologer ikke enige i. Der er ikke noget at frygte, hvis man spørger dem. Børn skal bare udleveres til samvær med deres pædofile forældre, helt lovligt og ifølge lovens anbefalinger om, hvad der er bedst for barnet:



Så slap nu af med de pædofilringe, medietyper. Der er masser af hyggepædofili, som kan observeres dagligt i Danmark med statens velsignelse.

9 kommentarer:

  1. Sic et non aliter! Således og ikke anderledes!

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev DESVÆRRE nødt til at slette din yderst relevante kommentar,
      da den var anonym. Mvh Susanne

      Slet
  3. Vi venter på, at lignende afsløringer kommer frem i Danmark. Og så venter vi spændt: Er der en sammenhæng mellem fædrerettighedsbevægelsen og pædofili? http://www.dr.dk/nyheder/indland/45-aarig-mand-doemt-boerneporno

    Kurt S. Madsen

    SvarSlet
  4. I skriver i artiklen: "Sagen er, at falske anmeldelser kun er falske og bevidst udtænkte i 4% af gruppen af falske anmeldelser. De resterende er ren frygt". Kan I uddybe, hvad I mener her og hvordan I er nået frem til de 4 %?

    SvarSlet
  5. Det står faktisk andetsteds på denne blog, og jeg besvarer det gerne igen, men "J. Østergaard" er en omgåelse af mit krav om ikke-anonymitet. Hvis du gerne vil være anonym over for omverdenen, skal jeg stadig kende dit navn. Så det må du oplyse mig først. Mvh Susanne

    SvarSlet
  6. Hej Susanne Staun,
    jeg har lige været vidne til en sag, hvor en dreng på 9 år, der er ret dygtig i skolen, afholdt af alle pædagoger, lærere og sine kammerater , indtil nu har været sund og rask, ingen indberetninger nogen sinde om ham, der har medført, at moderen er stemplet som hysterisk og drengen ny psykiatrisk syg. Drengen har fastholdt sine forklaringer om, hvad faderen gør ved ham, og kommunen har anmeldt sagen til politiet, der har afholdt hele 3 video-afhøringer, hvor drengen med spag og skamfuld stemme, på sin egen måde har fortalt, hvad der sker, og vist på bamser, hvor han bliver rørt. Trods dette, ingen sag mod faderen. Under den efterfølgende retssag om forældremyndighed påpeger en undersøgende kvindelig psykolog, at barnet har falske opfattelser og sikker skal udredes psykiatrisk. Ergo, mor er tosset og sønnen er nu patient. Psykologen har set drengen ved to lejligheder. Psykologer leverer jo det vigtigste bevismiddel i retssagerne, nemlig en stor og meget dyrt betalt undersøgelse. Er der nogen, der har en opfattelse af, at psykologer vil tækkes de dommere, der udnævner dem og betaler dem i dyre domme for disse børneundersøgelser der anvendes som det afgørende bevis i disse sager ? Jeg mener, at psykolognævnet bør inddrages til en bedømmelse af, om en psykolog har overtrådt psykologloven ved at f.eks. fastslå,at et krænket barn har bedre af at være sammen med sin krænker end ikke, hvilken evidens er der for en psykolog til at fastslå, det er bedre at være sammen med en krænker for at "bevare barnets indre billede"? En psykolog må kun undtale sig konkret og individuelt og ikke i generelle vendinger, dette fremgår af praksis i de klagesager, som psykolognævnet har behandlet. Der skal klages over psykologer, og psykolognævnet må offentliggøre navne på de psykologer, der klages over, så også dommere kan tage kritisk stilling til, hvem der skal udføre en opgave for domstolen. Faktisk synes jeg, at psykologopgaverne burde lægges ud i offentligt udbud i hele landet, så en psykolog i Skagen kan undersøge en sag i Odense. Den dreng jeg kender, skal nu til samvær hos sin far. Han græder, har raseriudbrud og har nu fået indlæringsvanskeligheder. Hvad med en 360 graders undersøgelse af sagen, og ikke kun en fokuseret undersøgelse, der formuleres således, at det bliver let for dommerne at afsige en dom, der svarer til hovedreglen om fælles forældremyndighed, også i sager, hvor forældrene har været rygende uenige i over 7 år.
    Hilsen Yvonne H.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv, det var altså en dejlig kommentar, som jeg desværre blev nødt til at slette. Husk det nu: ingen anonyme kommentarer. Mvh Susanne

      Slet