"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 17. november 2016

Gensyn med Linda Saugsted og de lukkede rum

Meget tyder på, at Ulrik Skotte har haft lettere arbejdsbetingelser, da han lavede dokumentar om Linda Saugsted, end tilfældet var med Sascha og Mohammed. I hvert fald osede dokumentaren af teknisk og narrativt overskud, herunder isnende perfekt klip og timing. 

Inddragelsen af den forh. sognepræst Sidsel Lysters forældre løftede programmet fra personsag til generelt systemisk problem, hvor det hører hjemme. Udstillingen af omfanget af deres datters sagsmapper var intet mindre end skræmmende.



Desuagtet savner jeg i alle disse udsendelser, at uindviede bibringes en forståelse for, hvorfor de sindssyge mødre så hårdnakket nægter at udlevere børnene til fædrene. Når det er umuligt at fortælle den del, medmindre der er faldet dom, er disse dokumentarer desværre spildte guds ord på Ballelars. 

Ingen tvivl om, at der i de moderlige ekkokamre er umiddelbar forståelse og genkendelse, hvis ikke raseri over den uforstående offentligheds kommentarer. Men den uforstående offentlighed forbliver uforstående, fordi den aldrig får en ordentlig forklaring.



Vi får aldrig bugt med myten om de onde mødre, der klistrer sig til deres børn, før der bliver åbnet for det lukkede rum, hvor tingene, der skræmmer, foregår: Hvad var Sascha og Linda så bange for?

Ulrik Skottes skaberhænder må have sitret for at besvare disse spørgsmål:



Det var derfor til Linda eks' indlysende fordel at afstå fra at medvirke i programmet. Hvis han havde sagt ja, havde han haft en del forklaringsproblemer, og verden var blevet klogere.

Det er ikke inden for Ulrik Skottes kompetencer at ophæve injurieloven, så kudos alligevel for at træde ind på scener, andre dokumentarister afstår fra, og for at gøre det med betydelig fintfølelse. Kudos også for lægge fokus på systemfejl og afstå fra yderligere domfældelse af Jørgen Saugsted: Vi ved det godt: Det er noget skidt at skyde folk. 

Se også
Den statssanktionerede destruktion af moderskabet 
Linda Saugsted, pressen, kommunen & eksen
Historien om bedstefars mord
Tvangsanbringelse med grelle konsekvenser

Der er stadig lukket for ANONYME kommentarer her på bloggen.

9 kommentarer:

  1. Kære SS,

    Jeg vil da ikke berøve offentligheden for hvad der i virkeligheden var årsagen til at Sidsel Lyster, hvis bedsteforældre jo medvirkede i programmet, ikke ville udlevere til samvær. Kolde kendsgerninger til en god debat.

    Så har lagt fogedbogen for denne del ud til offentlig oplysning. Au pair piger i Jylland er åbenbart i høj kurs. Enjoy !

    http://3i1sag.dk/om/tv2%20-%20fup%20og%20fakta.html

    Kh
    Nikolaj Rommedahl Aka Tror du jeg er total idiot med mere (TIMM)

    PS: der kommer mere guf på den side, bl.a videoklippet i programmet hvor Præsten Hr Jens Lyster føler for at fortælle verdens om at hans lyst til at pløkke mig "Sausted"-style. Dertil også lidt fra mine emails til TV" hvor jeg efterlyster mere fakta i programmet. Lige i din boldgade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg var Sidsel Lyster, ville jeg tænke "quod erat demonstrandum". Du har jo fuld gang i at bevise, at dit rygte taler sandt. Hver gang du ytrer dig, overgår du dig selv i nedrig adfærd.

      Vidste du, at der kun findes en eneste personlighedstype, som er komplet ligeglad med, om de får positiv eller negativ omtale, når blot de får omtale?

      Og vidste du, at den samme personlighedstype også bevidst fifler med detaljen, fordi det tvinger andre i kontakt, når de konstant skal tilbagevise de ukorrekte udsagn? Såsom forkerte datoer på fogedretssager...

      Pyt med, at det er dig, der tager fejl. Når blot hele verden er beskæftiget med dig.

      Man genkender bl.a. et møde med denne personlighedstype ved, at man får en type stress, som er ubeskriveligt voldsom, gennemgribende - og farlig. Det gælder, hvadenten man har oplevet et personligt møde eller blot modtaget en henvendelse fra denne type person. For dem, der oplever det kortvarigt, er der håb. For dem, der havner i højkonflikt med denne person, er livet, som man kendte det, slut.

      Samme personlighedstype elsker retssager, som de anlægger til højre og venstre. Retssagens gang tvinger nemlig modparten til at forblive i kontakten - og det lever denne type af: Konflikt, konflit, konflikt!

      Udfordringen med den personlighedstype, jeg beskriver, er, at de opfører sig som tæger. Og at uanset hvad man svarer dem, så vil de blive ved. Typisk vil de svare med et nyt angreb eller med en ny urigtig oplysning. Formålet er at holde samtalen igang, så de kan få dagens rampelys - deres ego-føde, som de suger ud af alt og alle omkring sig.

      Det danske system arbejder til krænkerens fordel og baner vejen for, at denne type kan blive ved med at udnytte andre mennesker på samme måde, som vampyrer suger blod.


      Rosemary AKA skrub hjem til Transsylvanien AKA du er totalt gennemskuet

      Slet
    2. For god ordens skyld: Nikolaj har lagt den forkerte fogedretsdom frem: Sidsel Lyster blev ikke fængslet før 29. juni: http://www.bt.dk/krimi/praest-i-faengsel-for-sit-barn Mvh

      Slet
  2. Kære SS,

    Jeg har ikke lagt noget forkert ud. Du skal lære at læse. Jeg skriver at fogedbogen beskriver hvorfor sidsel ikke vil udlevere. Det er 110% korrekt. Det er første møde i fogedretten inden mødet den 29 juni hvor hun fængsles. Ved første møde afgiver hun forklaring omkring hvorfor hun ikke vil følge samværsresuolutionen. Det er således hvorfor vi havner i fogedretten (lige inden fængslingen den 29 juni) og hvorfor hun ikke vil udlevere i perioden op til mødet i fogedretten. Dette forklaret under straffeansvar.

    Jeg ser ikke min datter i den mellemliggende periode i den verserende fogedsag, og Sidsel Lyster skifter heller ikke mening omkring den forklaring hun giver indledningsvis ved det jeg har fremlagt, som du helt sikker kan læse i fogedbogen for fængslingen. Hun siger en hel masse ting ved fængslingen, ja, men ikke vedrørende den forklaring hun har givet, som jeg har fremlagt, som hun aldrig forkaster eller underkender. Læs nu tingene grundigt, både hvad jeg skriver, men også hvad hun siger jf fogedbogen.

    Op på hesten igen. Super fedt billed med Lohse med juleskæg i øvrigt. Du siger barer til hvis jeg skal bidrage med et eller andet på det punkt.

    Kh,
    Nikolaj Rommedahl Aka Tror du jeg er total idiot med mere (TIMM)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det har vi så læst: Hvorfor Sidsel Lyster ikke vil udlevere barnet til dig under de givne omstændigheder. Det er ikke særlig svært at forstå. Sådan noget ville jeg ved grød heller aldrig have budt mine børn. Du antyder et scoop – som jeg ikke ser. Hvori består scoopet?

      Og ja, jeg vil altid gerne høre mere om Lohses skægvækst. Bring it. Mvh Susanne

      Slet
  3. Skal jeg opfatte dette som kritik ?

    Kh,
    Nikolaj Rommedahl

    SvarSlet
  4. Ja, man er da ikke i tvivl om hvorfor Sidsel ikke turde udlevere sit barn til Nikolaj ....! Han virker da skingrende sindsyg, og så er det vist mildt sagt! Mvh Stina Truesen mor med mere

    SvarSlet
  5. Nu syntes jeg det var et ganske godt program.Jeg manglede faderens forklaring , ville også gerne havde vidst mere om årsagen til samværs stoppet.Men jeg syntes så tilgengæld også Hr og Fru Danmark skulle havde fanget at der er en lille dreng i pleje, så fakta er om det ville skade hans sag at hun fortalte mere end det der blev sagt.det kunne jo risikere at ramme en dreng som er ramt i forvejen, væk fra sin mor morfar og mormor. Er det virkelig så vigtigt for os som ikke er en del af de sager at vide ALT ???? Jeg ser en ansvarsfuld mor som ikke vil hænge sit vasketøj til offentlig skue, hvilket vi jo gang på gang ser i de sager hvor børn nægtes samvær med den ene forældre. Men jeg syntes også dommen er alt alt for hård, manden er ikke straffet tidligere og ja man må ikke slå ihjel.Men så se på de latterlige domme der gives for andre forbrydelser i samme kaliber.Desværre ser retssystemet tingene udfra at man har handlet imod loven og ikke en skid på de menneskelige årsager ( hermed ikke sagt man bare kan gå rundt og slå folk ihjel) Men lige i den her sag er der skua lt for mange taber på den forkerte side af konflikten

    SvarSlet