"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 30. maj 2019

Mande- og fædregrupper kategoriseret som hadgrupper

Mande- og fædrerettighedsaktivister er kategoriseret som hadgrupper af Southern Poverty Law Center (SPLC), fordi de spreder falske anklager om kvinder.



SPLC er en nonprofit borgerrettighedsorganisation, der siden 2000 har identificeret og klassificeret hadgrupper, der "angriber eller tilsværter hele grupper af mennesker". SPLC går tilbage til 1979, hvor organisationen indledte karrieren med at føre sager for ofre for KKK og andre lignende "white supremacist groups".

Så hvorfor mener SPLC, at mande- og fædrerettighedsgrupperne er hadgrupper? 

Af samme grund som denne blog. SPLC skriver:


Misogynister i mande- og fædrerettighedsbevægelserne har udviklet en række påstande om kvinder, der skal understøtte deres beskrivelser af dem som voldelige løgnere og manipulatorer af mænd.   

Her er deres tre påstande: 

1. Disse mandegrupperinger insisterer ofte på, at mænd er ofre for sexforbrydelser og krænkelser i samme grad som kvinder, hvis ikke mere. Denne påstand har til formål at støtte deres grundpåstand om, at retterne og lovene favoriserer kvinder.  

2. Som endnu et led i bestræbelsen på at vise, at mænd er ofre for diskrimination, påstår disse mandegrupperinger, at kvinder overfalder mænd, i samme grad som mænd overfalder kvinder, hvis ikke mere. 

3. Tæt på halvdelen eller flere seksuelle overfald (voldtægter), som kvinder rapporterer, er opspind. Et website som register-her katalogiserer kvinder, som angivelig lyver om voldtægt.

Læs originalartiklen med gendrivelser af påstandene her

I Danmark kan det konstateres, at Foreningen Far, Mandecentret, Manderådet og forskellige enkeltindivider, herunder Kåre Fog, især er beskæftiget med den form for hadtale, som hører ind under punkt 2. 

Seneste fænomen, Manderådet, skriver om vold mod kvinder:


”Den såkaldte vold imod kvinder har længe været en rigtig god forretning for feministerne. Fortællingen som vi har hørt på i årevis er blevet en integreret forestilling om den voldsramte og krænkede kvinde og derfor naturligvis, om den voldelige mand. Men det er løgn. Der er kun en marginal forskel på omfanget af udøvet partnervold fra henholdsvis mænd og kvinder.”
”Der er et meget centralt problem i forhold den "volds-forskning" som danner hele grundlaget for denne fortælling, og det er selve forskningsmetoden.”


Læs videre på Manderådets Facebook-side.  

Skulle man mene, at SPLC er en radikal venstrefløjs-gruppering, kan man i stedet kaste et blik på denne videnskabelige gennemgang af eksisterende  forskningslitteratur, “Fathers’ Rights” Activism, Discourse, Groups and Impacts. Her fremsættes identiske –– og yderligere –– kritikker, som tillige er identiske med dem,  sociologer som Michael Kimmel og Michael Flood har fremsat.

1 kommentar:

  1. Hvad de mænd ikke tænker på er, at deres infame karakterangreb på kvinder er tæt på at være lige så dødeligt som ægte drab for de kvinder, det går ud over. At det, de bagholdsangriber, er retten til liv, hvis man altså er kvinde. Retten til at udfolde livet præcis ligeså frit, som mænd altid har kunnet.

    Hvis ham Lohse ikke synes konflikt er godt, hvorfor stopper han så ikke bare?

    Rosemary

    SvarSlet