"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 8. maj 2019

Foreningen Far i Folketinget!

Den 16. maj afgør kredsbestyrelsen i Socialdemokratiets 3. kreds (Indre by og Christianshavn), om Simon Simonsen får lov at stille op til valget.

Denne blogs bud er: Ah, mon ikke? 

Det er nemlig læren fra Trump til Paludan: Den, der siger de vildeste ting, får mest eksponering, og den, der får mest eksponering ... vinder. Det gør i processen ikke noget, at intet af det man siger er korrekt eller giver mening. Hør fx Radio 24syvs interview med Simonsen.

Hvis du ikke ved, hvem Simon Simonsen er, så er det ham, der beskyldte partikammerat og borgmester i Roskilde, Joy Mogensen, som havde offentliggjort sit kommende solomoderskab, for følgende:



For kredsbestyrelsen er det ikke så meget holdningen, den er gal med, men retorikken. Den var også problemet, da Simon Simonsen forud for kommunalvalget 2017 valgte at tiltrække sig opmærksomhed ved at nedkalde Jihad over "elitefeministerne", legemliggjort ved denne blogindehaver og journalisterne Mette Fugl og Tine Byrckel.



... selvom ingen af de nævnte på daværende tidspunkt havde vekslet et ord med Simon Simonsen, endsige overhovedet vidste, hvem han var. Overborgmester Frank Jensen var ikke ved at gå i bro i fryd, men manøvren lykkedes, og Simonsen kom ind, snævert, ganske vist.




Mellem kommunevalget og udfaldet mod Joy Mogensen har Simonsen bl.a. også gjort sig upopulær i partiet i april ved at tordne mod beslutningen om, at  opstillingslisten skal omfatte minimum 40 procent kvinder eller mænd. Dette kaldte han diskrimination. 

Hvorfor er det interessant? Fordi Simon Simonsen er klassisk manderettighedsaktivist.

Læsere af denne blog vil vide, at Simonsen er medlem af Foreningen Far, fast moderator for samme og netop har skrevet en selvudgivet e-bog, der, som Foreningen Far selv udtrykker det," anbefaler Foreningen Fars forslag på familieområdet i Danmark". 

Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation har Simonsen allerede vist foreningen betydelig goodwill. Københavns Kommune har nemlig givet §18-støtte til Foreningen Fars app.


 


Derfor er det på sin plads at gisne om, hvilke appelsiner der kan falde ned i foreningens turban, når først Simonsen indtager Folketinget.

Og derfor støtter Foreningen da deres (eneste) ven i nøden:





... et spørgsmål på linje med: "Er himlen blå på Haiti, når det ikke er uvejr." Nice one!

Men Simonsens meritter stopper ikke her, eftersom han er formand for Foreningen Fars bedste ven, Manderådet –– hvis værdigrundlag man kan erkyndige sig om her, og som bl.a. omfatter ønsket om at gøre op med den "feministiske elite"/"radikalfeminismen" (hvem det så end er), der vil "begrænse mandens maskulinitet" og i øvrigt kalder vold mod kvinder for en "myte". 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar