"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 27. marts 2018

I told you so: TV2, fædreorganisationer og politikere, igen igen

Det tætte samarbejde mellem medier og politik og fædreorganisationer, som jeg påviste i Mediernes møgkællinger (s. 50 ff)  –– og som var en ren tilståelsessag for Foreningen Far, putter man heller ikke med, hvis man hedder Henrik Kollerup, en mand, hvis uhyggelige børnesag fylder mange, mange sider i samme bog.

På sin Facebook skriver han i dag, bl.a.:



Vi ved endnu ikke, hvad det nye system kommer til at betyde for forvaltningen af børneliv fremover. Dertil er formuleringerne i udkastet –– i advokat Bækgaards præcise formulering –– for diffus.

Men at fædre som Henrik Kollerup og foreninger som Foreningen Far formelig fejrer den, burde få enhver, der kerer sig om børn, til at ryste i bukserne.

Og TV2? Tja. Det vidste vi godt. 

6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget enig med dig, men bliver nødt til at slette, for jeg godtager STADIG ikke anonyme kommentarer.

      Slet
  2. Jeg blev mest træt af DRs bevidstløse viderebringelse af usandheder fra ministerens mund.
    Kære DR, kan I ikke godt svinge jer op til mere end at agere mikrofonholder for Mai Mercados tendensiøse præsentation af problemstillingerne i forældreansvarsloven? I den første artikel I bragte om den nyligt vedtagne ordning, hvor børnechecken ikke længere følger barnet på dets bopæl, men istedet skal deles mellem forældrene, understøtter I Mercados politiske dagsorden ved bevidstløst at skrive (usandt), at 'I dag er det som udgangspunkt mor, der får børnechecken, når forældre bliver skilt.' (Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/politik/mor-og-far-skal-dele-boernechecken-efter-skilsmissen)

    Nej. Børnechecken gives idag i udgangspunktet til BOPÆLSFORÆLDREN ved skilsmisse, den person der forsørger barnet det meste af tiden. I tilfælde hvor det er far der er bopælsforælder, får far børnechecken. Det vil sige, at det Indtil idag har været sådan at BØRNEchecken fulgte BARNET hvor omkostningerne til dets daglige forsørgelse er: på dets bopæl.

    Det er derfor faktisk lodret misinformation at sige at 'moderen 'i udgangspunktet'får børnechecken når forældre bliver skilt', som om denne var uafhængig af barnet. Det er den ikke. At bopælsforælderen idag oftest er mor er derfor en separat omstændighed der børnepengene uvedkommende, ligesom det må siges at være SKILSMISSElovgivningen uvedkommende hvis navn der står på checken sålænge folk stadig ER GIFT.
    Det er forventeligt at Mai Mercado gerne vil blande æbler og pærer - det overrasker ingen, og det viser hvor hendes og folketingets fokus egentlig har ligget (ikke på barnet). Men derfor er der ingen grund til at I bevidstløst skal viderekolportere hendes politiske synspunkter når det hun siger er faktuelt forkert.

    Nu er børnechecken blevet lavet om til en forældrecheck, hvor det åbenbart handler om at forældrene i højkonfliktskilsmisser nu også kan slås om penge oveni at slås om barnet. Det er specielt uheldigt når majoriteten af disse skilsmisser bunder i at der er tale om vold eller misbrug i familien, ofte begået af en karakterafvigende forælder, som anvender krav på barnet som pressions- og afstrafningsmiddel overfor den beskyttende forælder - til skade for barnet. Her bliver børnechecken så lige endnu et magtmiddel i karakterafvigende, voldelige eller misbrugende forældres værktøjskasse, som de kan bruge til at ødelægge tilværelsen for deres børn og tidligere partner.

    Sammenhold dette med afskaffelsen af mulighed for lynskilsmisse for børnefamilier, og konklusionen er klar: I borgerlig optik er opretholdelse af den idealiserede kernefamilie, med djævlens vold og magt og uanset vor dysfunktionel den måtte være, vigtigere end barnets ve og vel.

    Barnet og dets ønsker lytter ingen til. Børn, må vi forstå, er ejendom - ikke mennesker. 'Barnets ret til to forældre' betyder idag 'forældres ret til deres barn, uanset hvor uegnede de måtte være som forælder'.

    Nogen Kong Salomon kan Mercado - og flertallet i folketinget - på den baggrund ikke siges at være.

    PS: nej, jeg er ikke skilsmisseforælder. Jeg har ikke selv børn, og er i øvrigt lykkeligt gift. Ærgerligt at det skal være nødvendigt understrege dette, men det er efterhånden sådan det er.

    SvarSlet
  3. ....Åhr det bli'r ved! Nu brillerer socialministeren med følgende udtalelse:

    "I dag er det typisk moren, der bliver bopælsforælder, og dermed får hele børnechecken. Det er gammeldags og stammer fra en tid, hvor moren fik barnet og blev understøttet økonomisk af faren, mener børne- og socialminister Mai Meracdo (K), der har siddet for bordenden i forhandlingerne." (kilde: https://www.dr.dk/nyheder/politik/delt-boernecheck-risikerer-splitte-skilsmisseforaeldre)

    Atter engang får Mercado fastslået, at hun automatisk tænker på en mor, når hun tænker på bopælsforældre ved skilsmisse - samtidig med at hun hyklerisk modsiger sig selv, og siger at det jo er 'oldnordisk'.
    På den måde får hun sat prioriteterne skarpt op: det handler ikke om barnets tarv og om at minimere konflikter. Det handler om at bopæls forældre søreme ikke skal have noget samværsforældre ikke får - heller ikke hvis de får det fordi de løfter flere udgifter og mere ansvar for barnet i dagligdagen. Dette specifikt og skamløst begrundet i, at bopælsforældre stadig oftest er mødre - dvs specifikt begrundet i hvad køn bopælsforældren antages at have.

    Børnebidrag og børnecheck er til barnets forsørgelse, Mai Mercado. Førstnævnte er samværsforældrens bidrag til det ansvar de har for et barn de har været med til at sætte i verden. Et bidrag som både samværs-mødre og samværs-fædre idag betaler - og som de i øvrigt for størstedelen får refunderet over skatten!
    Det er ikke, har aldrig været, og bliver ikke en fed økonomisk fidus at være bopælsforælder, og det er ækelt at høre dig insinuere at det er tilfældet.

    Tydeligere og tydeligere hvad det egentlig handler om: ikke om barnets tarv, ikke om at komme til bunds i hvad der forårsager skilsmissekonflikter, eller at beskytte barnet mod disse.

    Nej, det handler om pater familias' krav over barn og ekskone, og at de obsternasige møgkællinge-mødre der er rendt af pladsen, skal ned med nakken (tydeligvis tror ministeren ikke reelt på, at enlige fædre kan eller bør eksistere, eller på at mænd nogensinde begærer skilsmisse).

    Barnet? Det skal skæres over på milimetermål, og Mercado fører villigt kniven.
    Det gør mig sgu vred.


    SvarSlet
  4. Den blev nu okay god, men underligt at han skulle gå rundt og vide noget, som vi andre ikke gør.

    SvarSlet
  5. Sådan en politisk forligstekst er meget mere vigtig end hvad tilfældige mennesker skriver på tilfældige sociale medier, og hvis det er forligsteksten Sofie refererer til, så er jeg enig.

    Jeg har i øvrigt læst Mediernes Møgkællinger efter forligsteksten. Nogle steder kom jeg til at tænke på det gamle citat som tillægges Bismarck: "Med de love som med pølser: du må hellere ikke se, hvordan de er lavet." I dag kalder statskundskaberne vist det samme for "proces". Det er jo fuldstændigt kendt at Foreningen Far har lavet mediearbejde for at få politisk opmærksomhed på sin dagsorden (og helt legitimt/almindelig at en interesseorganisation gør det.)

    Tager man politiske proces væk, så forstår jeg på Medierne Møgkællinger i forhold til indholdet i sagen om skilsmisselovgivningen, at blandt mulige forebilleder på den sydlige halvkugle har Foreningen Far haft fokus på den australske mæglingsmodel og Mediernes Møgkællinger på den brasilianske "Lex Maria de Pehna"

    Ser man så til den politiske forligstekst, så behøver der jo ikke være fuldstændig umuligt, at der kan komme inspiration begge steder fra. Andre landes erfaringer med mægling er jo relevant for modellen for arbejdet i gult spor, mens andres landes erfaringer med afgørelser i sager med vold kan være relevante for arbejdet i rødt spor.

    Det vil ikke være i alle sager i rødt spor, der har været tale om vold mellem parterne, selvom alle sager, hvor der har været tale om vold mellem parterne hører til i rødt spor. I følge den trykte udgave af denn artikel er retsmægling en af de fire muligheder domstolene har til at håndtere de røde sager. https://politiken.dk/indland/art6405753/Diskret-dommerudvalg-st%C3%A5r-bag-ny-skilsmissemanual

    I følge Mediernes Møgkællinger skulle det angiveligt være konventionsstridigt at søge at mægle mellem parter, hvor der har været vold. Så noget at følge op på inden for den nu indgåede politiske aftale er, om en reference i til den konvention er indarbejdet i domstolenes vejleding i forhold til domstolenes overvejelser omkring brugen af retsmægling.

    De, der måtte mene, at mægling ikke må komme på tale, vil jo nok komme på tværs af Børns Vilkår, som - hvis jeg ikke har misforstået - er en stor tilhænger af mægling frem for afgørelser i stort set alle sager.

    SvarSlet