"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 18. marts 2018

Forbrugeroplysning

I kronik i Jyllands-Posten 16. marts skriver psykolog Frej Prahl blandt meget andet, som flere gange er afvist på denne blog:


Forskningen viser, at et faderafsavn er den største enkeltstående årsag til, at drenge og piger scorer markant ringere på minimum 30 forskellige kategorier. Blandt andet er de mindre tilbøjelige til at udvise empati, de er mindre sociale, ligesom de er markant mindre motiverede til at engagere sig i uddannelse end gennemsnittet. På den anden side er de mere tilbøjelige til at blive deprimerede, udadreagerende og bruge rusmidler.


Dette må siges at være en ny oplysning. Hvor i alverden har Prahl det fra? 

Såmænd fra The Boy Crisis af Warren Farrell og ingen ringere end John Gray, som du husker fra Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus.

Warren Farrel er en af USA's mest aktive fædre-/ manderetsaktivister og gav også sit input i den her meget omtalte film, the Red Pill, som du kan læse om i det politianmeldte indlæg, Red Pill: Den ultimative film om mandebevægelsen rammes af ... censur.

Og hvem er Frej Prahl?  Han er såmænd parterapeut hos Center for Familieudvikling, som læsere af Mediernes Møgkællinger (s. 99-101) vil huske som mæglings-NGO'en, der har fået betydelige millionbeløb fra satspuljerne. Det drejer sig derfor om en psykolog, hvis vision er i sync med en NGO, der synger med på statens visioner, primært om far.

Som kronikken vrimler også bogen med uunderbyggede og direkte usande påstande som fx:  


Boys are growing up with less-involved fathers and are more likely to drop out of school, drink, do drugs, become delinquent, and end up in prison.

En besynderlig påstand, eftersom mænd nu, dikteret af de politiske vinde, i højere og højere grad involverer sig med deres børn. I 1999 ønskede 56% af fædre ikke kontakt med deres børn, i 2003 var tallet faldet til 42% og er efter al sandsynlighed faldet yderligere.  

Men at faderafsavn skulle være blandt de væsentligste grunde til at børn scorer markant værre på en lang række parametre, udnytter Jylllands-Posten –– og Foreningen Far, naturligvis –– med det samme.


 
Jyllands-Posten formidler altså en påstand fra et debatindlæg, som om det var et faktum. Er det det? 

Det mener Foreningen Far:


Mænd i den vesterlandske verden har det problematisk på flere fronter. Det er der al mulig grund til at interessere sig for. På en forsvarlig måde.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar