lørdag den 18. november 2017

Hvorfor de onde skilsmissers mødre vælger laboratoriefar

I dette indlæg siger Mrutyuanjai Mishra, at han er træt af forkælede, modne kvinder, som bare vil være solomødre. Og værre bliver det hele af, at Staten støtter forkælelsen.

Hermed lægger han sig i forlængelse af Rasmus Ulstrups debatindlæg i Berlingeren, Singlemødre – et forfærdelig moderne fænomen. Ulstrup siger, at singlemødre er ubehøvlede og opfører sig elendigt, Mishra, at de er forkælede. Tid til at se indad og måske læse de første 30 sider af Strauss' Spillet, der koncentrerer sig om at gøre mænd mere spiselige for kvinder.

Virkeligheden ser nemlig helt anderledes ud, hvad jeg forklarer Ulstrup –– og hermed også Mishra –– i Måske er mænd for ubehøvlede

Fælles for Mishrah og Ulstrup er, at de er skrækslagne for at blive overflødiggjort, fravalgt og alene, og det bliver de i stadig større omfang, fordi kvinder ikke længere er afhængige af dem. 75% af alle skilsmisser sker på kvindelig foranledning. Men dermed kommer man, som loven er skruet sammen i dag, ikke nødvendigvis væk fra sin eks, uanset hvor voldelig, misbrugende og præget af overgrebsadfærd denne eks er. For er der børn involveret, er man stavnsbundet til ham, til barnet er 18. 

Her inde fra denne verden, kan der bidrages med én yderligere forklaring på, hvorfor den delmængde af kvinder, der har været igennem den helt onde skilsmissemølle, ofte satser på en laboratoriefar til næste ombæring.

De har nemlig én gang prøvet at blive stavnsbundet til mænd, der kørte dem og deres børns liv i sænk. Konstant krig, konstante møder, konstante sager, konstant frygt. Og som det vises her:

Anatomien i en højkonfliktsag

– konstant arbejde.

At man måske ikke ønsker at gentage manøvren, kan næppe retvisende beskrives som forkælet og ubehøvlet.

Vidste du i øvrigt, at ingen af parterne i en skilsmisse med delt forældremyndighed kan tage på ferie hos sin kæreste i Tyskland, hvis den anden part siger nej? Så er det nemlig børnebortførelse. 

Så der er nul Majorca-tur, før barnet er 18, hvis far benytter sig af denne statsgivne kontrolmulighed.

9 kommentarer:

  1. Engang i en fjern historisk fortid før nogen kvinde, der er fødedygtig i 2017, var født, var samfundets normer sådan at hverken mænd eller kvinder kunne få børn på en samfundsaccepteret måde uden at danne par med en af det andet køn.

    I dag er det sådan at en kvinde kan få barn uden en mand, men en mand stadig ikke kan få barn uden en kvinde. Det kan man sige meget om, men at kalde det 'ligestilling' som vi forstår det i arbejdslivet, det forekommer mig en smule vanskeligt.

    Der var i følge Danmarks Statistik gennemsnitligt 16.800 skilsmisser mellem mænd og kvinder i årene 2011-2016. Hvis kvinden udløste 75% af dem er det 12.600 om året.

    Højkonfliktsager er i det Regeringens oplæg kalder "rødt spor", og dem er der ca. 7.000 af om året.

    Der må altså være mindst 5.000 sager om året, hvor kvinder går uden at det er en højkonfliktsag (og sikkert mange flere, fordi der også fødes børn uden for ægteskab nu om dage.). Det er måske dem, sure gamle mænd vil kalde "forkælede" og "ubehøvlede".

    Men det er et socialpolitisk spørgsmål -som ikke nødvendigvis har med børn at gøre - som jeg synes meget af kvindesagen mangler at svare på: Hvad skal de mænd gøre, som I ikke har brug for at danne par med længere? Skal de bare flytte til vandkantsdanmark og acceptere en status som "tabermænd"? Og skal vi som samfund acceptere, at vi bare smider så stor en befolkningsgruppe ud?

    Jeg tror i øvrigt du har rodet rundt i rejsereglerne. Her er et citat fra Statsforvaltningens FAQ.
    "Må jeg tage mit barn med til udlandet i sommerferien?
    Jeg har en datter på 10 år. Statsforvaltningen har bestemt, at jeg har 2 ugers samvær med hende i sommerferien. Må jeg tage hende med til udlandet?

    Svar: Udgangspunktet er, at du skal udøve dit samvær i Danmark eller i de andre nordiske lande. Du må derfor kun tage din datter med til udlandet, hvis du aftaler dette med din datters mor, eller hvis statsforvaltningen træffer afgørelse om det.
    Statsforvaltningen vil ofte ud fra en konkret vurdering kunne bestemme, at barnet vil kunne komme med til udlandet i nærmere bestemt omfang.
    Hvis I har fælles forældremyndighed er udgangspunktet dog, at forældrene kan tage barnet med til udlandet uden at spørge den anden eller statsforvaltningen. Det gælder dog ikke, hvis der er uenighed om forældremyndigheden."
    http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4915

    Eftersom fælles forældremyndighed har været normen siden 2007, og teenagere alligevel som regel ikke gider rejse med deres forældre, må man antage at den problemstilling du beskriver vil glide ud af sig selv i løbet af et par år.

    Man skal jo selvfølgelig tilbage og aflevere til den anden forældre til tiden (eller er det vel også børnebortførelse om man så måtte bo på samme villavej), men både Tyskland og Majorca kan man vel have fine ture til på de 7-9 sammenhængene dage mødre typisk har børnene i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men er det ikke kvindernes skyld, hvis der er mænd der går og føler sig fravalgt?

      Desuden kan mænd ligesom kvinder være eneadoptanter. Er der et brændende ønske om at opfostre et barn, er der jo allerede i dag mulighed for det.

      Skal vi ikke gøre op med tesen om at kernefamilien er det bedste og det eneste rigtige for børn og acceptere at det i den sen-moderne tidsalder er mulighed for et familieliv hvor kvinden ikke skal leve under mandens kontrol.

      Slet
  2. Hvordan vil du ligestille hen over biologiske forskelle? Er ligestilling det rigtige ord? Er du klar over, at EU-retten påbyder at behandle lige lige og forskelligt forskelligt.

    Nej, jeg roder ikke rundt i rejsereglerne. Forvaltningen af loven er ganske anderledes end lovens tekster på uendelig mange punkter. Hævder den ene tilstrækkelig emfatisk, at udlandsrejsen til fx Tyskland er en børnebortførelse, så kommer vedkommende ikke til Tyskland. Det viser praksis, selvom loven siger noget andet (I øvrigt er det tekststykke, du har med, ret uklart).

    Pas på, du ikke bliver for krakilsk i dine kritikker. (In casu pointen med, at teenagere ikke gider rejse med deres forældre.) Det kan godt blive trættende og i sidste ende tidspmæssigt umuligt at blive ved med at besvare, selvom jeg i princippet gerne vil.

    SvarSlet
  3. Når det, der forekom i kvotesagerne er så stor en skandale som det er, så er det fordi det er uhørt i dansk forvaltningspraksis at administrere så frit i forhold til regelsættet. Jeg tror ikke, at det forekommer i Statsforvaltningen. Når du skriver: "Hævder den ene tilstrækkelig emfatisk, at udlandsrejsen til fx Tyskland er en børnebortførelse, så kommer vedkommende ikke til Tyskland." er det vel den del af reglerne, Statsforvaltningens FAQ mere tørt beskriver som: "Det gælder dog ikke, hvis der er uenighed om forældremyndigheden."

    Du spørger: "Hvordan vil du ligestille hen over biologiske forskelle?" Jeg vil lige skelne på mål og midler.

    Ift. mål er jeg ikke sikker på at fuld ligestilling i alle henseender (som du vel har kaldt "kønsmainstreaming" af og til) er mit mål. Jeg tror mit holdning er, at der skal være samme grad af ligestilling i arbejdslivet og i familielivet, fordi tanken om komparativ fordel siger, at deler man op i to grupper, og den ene har komparativ fordel i den ene del, så har den anden i den anden del. Jeg synes det er bedre at mænd passer deres (bestyrelses)arbejde, end at de melder fallit og flytter til udkastsdanmark i en selvforståelse som "tabermand."

    Ift. midler, hvis man vil fuld ligestilling på familieområdet, så kan jeg da komme i tanke om tre virkemidler der har været nævnt i debatten:
    1. Gøre det socialt uacceptabelt for kvinder at få børn uden en mand, så de bliver ligestillet med mænd, der ikke kan få barn uden en kvinde.
    2. Gøre rugemødre lovlige så mænd kan få børn uden en kvinde bare der er nogen der leverer en ægklat.
    3. Mindste statens økonomiske incitamenter til solomødreskab.

    Jeg mener som Børns Vilkår at der er brug for at få analyseret de økonomiske incitamenter på skilsmisse-/familieområdet, og ser ingen grund til at solomødreskab ikke skulle indgåi en sådan undersøgelse.

    --
    Du må undskylde hvis formuleringen om teenagere blev for krakilsk. Min pointe er, at hvis man skal føre en politisk debat om forbedringer, så skal det være i forhold til det, hvor reglerne ikke er tilstrækkelige. For alt man kan sige om lovreformen fra 2007, så mener jeg alt andet lige at den må have mindsket (omend ikke fjernet) antallet af tilfælde, hvor en forældre ikke har mulighed for at rejse til Tyskland eller Majorca uden at blive beskyldt for bortførelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk hver gang Statsforvaltningen, der står bag imødekommelse af faders ønske – undskyld, men de sager, jeg har set, vedrører fædre, der ikke vil lade deres koner rejse ud. Senest har Statsvaltningen på en fars påbud erklæret et barn bortført og overdraget fuld forældremyndighed til faren til trods for at barnet og moderen ikke var udrejst af landet, hvilket Statsforvaltningen ikke troede på, før politiet blev tilkaldt til bevidning.

      Du kan hverken fuldt ligestille i arbejdsliv eller i familieliv, i begge tilfælde på grund af fysiske forskelle. Man deler ikke op i to grupper. Der ER to grupper. Mænd og kvinder er ikke ens, men held og lykke med at lege, at det forholder sig sådan.

      Du vægter ligestilling så højt som ideal, at du vil opreklamere udskamning af kvinders ret til selvbestemmelse over deres krop? Og du vil promovere kommercielt brug af livmødre? Hvornår kommer du til ophævelse af retten til fri abort? Så er kontrollen med reproduktionen nemlig 100% overdraget til staten/d'herrer.

      Slet
  4. Jeg skrev: "Ift. mål er jeg ikke sikker på at fuld ligestilling i alle henseender (som du vel har kaldt 'kønsmainstreaming' af og til) er mit mål."

    Du skrev: "Du kan hverken fuldt ligestille i arbejdsliv eller i familieliv, i begge tilfælde på grund af fysiske forskelle."

    Jeg tror faktisk at vi er enige om, at fuld ligestilling ikke er mulig - eller ønskværdig. Jeg plejer at nævne korstemmerne: Der er forskel på mænd, forskel på kvinder, og forskel på mænd og kvinder, og koret lyder bedre, når man tage hensyn til det.

    Det er nu ikke på grund af de fysiske forskelle at jeg synes mænd skal arbejde mere (og dermed gøre mere karriere) hvis kvinder skal være mere sammen med børnene. Det er det, der er pointen med komparativ fordel, at har den ene komparativ fordel i det ene så har den anden automatisk større i den anden. Det kan godt være at moderen i en kernefamilie med en familievirksomhed er bedre til både børneomsorg og bogføring ift. faderen. Hvis forskellen er større på børneomsorg end på bogføring så skal manden lave bogføringen. Ikke fordi det kræver en mands styrke at kontere med kredit og debet, men fordi han har komparativ fordel i det.

    Jeg har listet tre tænkelige indgreb op uden dermed at tage stilling til om jeg bakker op om dem. Derefter har jeg sagt, at jeg synes at det sidste af de tre bør analyseres nærmere. Det har jeg ikke sagt om de første to.

    SvarSlet
  5. Jeg har grund til at tro, at der også kan findes sager, hvor det er moderen, der vil hindre fareden i at rejse ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også. Jeg har bare ikke set de sager. Får relativt få sager med anden etnisk herkomst leveret til skrivebordet.

      Slet
    2. Jeg har grund til at tro, at der kan findes hvor det er moderen, der vil hindre en etnisk dansk far i at rejse til Majorca.

      Slet