"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 9. november 2017

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger

Den 10. november – i morgen – fejrer Foreningen Far sit 40-årsjubilæum i Fællessalen på Christiansborg i tilstedeværelse af fire folkevalgte. Det kan ikke være gået nogens næse forbi:

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Til arrangementet trakteres til to foredragsholdere/ bidragydere, hvoraf kun den ene er navngiven, nemlig svenskeren Malin Bergstrøm. Den anden er en navnløs person, der præsenteres som Harvard T.H. Chan of Public Health, som til overflod –– at dømme efter ordlyden ––  skulle have et samarbejde med Foreningen Far:



Dette angivelige samarbejde blev for-antydet på Twitter i maj dette år i forbindelse med et større fædrerettigheds–træf i Boston. Her blev der på Twitter vist et grynet, underbelyst billede af en sort mand i habit og et udsnit af en lys- eller gråhåret mand fotograferet bagfra. Billedteksten lød: 

“Middag og god snak med Obama Foundation rådgiver og Harvard forsker om børn og fædre indsatsen i Danmark og forældet int. lovgivning.” 

Billedet er for nylig blevet fjernet fra Twitter.

Så er den unavngivne forsker fra Harvard (uspec.) den samme som repræsentanten fra Harvard T.H. Chan –– som er? Det spørgsmål har mange stillet direkte til Foreningen Far:






... uden at få andet svar end det sædvanlige: en sletning.

En gruppe “bekymrede borgere” og en enkelt journalist har forespurgt til identiteten på den mystiske Harvard Chan-person direkte hos universitetets relevante afsnit, Department of Social and Behavioral Sciences, hvor man intet kendskab havde til en Harvard Chan-affilieret, der skulle optræde i Danmark. Her refererede man videre til kommunikationsafdelingen.

Men hverken universitetets Media Relations Manager, Marjorie Dwyer, der sidder i Office for External Relations, eller Todd Datz, Managing Director, Media Relations and Public Affairs, vidste noget, selvom Ms Dwyer iværksatte en større runde forespørgsler. 

Så hvordan er Harvard T.H. Chan School of Public Health endt som taler til et arrangement i det danske folketing, uden at nøglepersoner fra selv samme universitet er vidende om, at deres gode navn tilsyneladende bliver brugt til at imponere folkevalgte, pøbel og sandsynligvis også medier?

Det er sandt: Universiteter ved ikke altid, hvor deres ansatte er, og hvad de laver, men når universitetsansatte foredrager på udenlandske universiteter, har de altid en titel og et navn, fx professor Peter Poulsen, Københavns Universitet. De hedder aldrig fx Københavns Universitet.

Og hvor sandsynligt er det, at en ansat på et universitet, der sidste år lå på den nationale andenplads over estimerede universiteter inden for sit felt, ville indlade sig med en lille fædreorganisation i Danmark og deres SurveyMonkey-undersøgelser?

Helt usandsynligt, fortæller to danske forskere uafhængigt af hinanden.

Der må komme en god forklaring i morgen. Noget med en formuleringsfejl –– et eller andet. Og der må komme en rationel forklaring på grunden til den helt ubetimelige navnehemmeligholdelse, en foranstaltning, der ikke har været nødvendig for arrangementets anden taler, svenskeren Malin Bergstrøm.

1 kommentar:

  1. Holger???

    Jeg troede Foreningen Far havde indgået et samarbejde med Noma.

    NY NORDISK... Taking ostehaps to a new (l)evel?



    Vh Sonja

    SvarSlet