"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 24. februar 2018

Detektor om “Undersøgelse af indbyrdes vold"

Detektor havde fået et pænt antal opfordringer til at tage Ask Elklits Undersøgelse af indbyrdes vold under behandling og gjorde det ganske grundigt, dog uden at fremføre ny kritik af den del, der gav anledning til de store avisoverskrifter.

Den pågældende udgave af detektor kan ses her, og indslaget begynder 15.07.

De her fremkomne oplysninger om de 14-åriges voldsfrekvens, som ellers er faldet uden for denne blogs interesseområde, fik hårde ord med på vejen, da det fremkom, at der ikke forelå en færdig undersøgelse, som Detektors folk kunne kigge på. Herudover kom det frem, at undersøgelsen ikke var repræsentativ, fordi så mange syvendeklasser havde sagt nej til at medvirke, og undersøgelsesgrundlaget derfor ikke var tilstrækkeligt til at udsige noget om andre end de adspurgte. 

Mest opsigtsvækkende var nu nok, at ministeriet ikke havde haft mulighed for at læse og godkende rapporten, før SDU-professoren gik i medierne med det.  

Det må være frygtelig pinligt for alle involverede, ikke mindst for Karen Ellemann, som offentligt har måttet aflire og undre sig over ikke-valide pointer fra rapporten.

6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. (rettet slåfejl)
    I indslaget er et interview med Mette Marie Yde, Leder af kommunikation og viden på Danner.

    Hun siger blandt andet:
    1. At hun frygter, at hvis pressedækning påvirker den gængse opfattelse hos Politi, kommuner og andre, så vil kvinder, der er udsat for vold, blive spurgt, om de selv har gjort noget inden, og derved få sværere ved at få den hjælp de har brug for.
    2. At det vil påvirke kvindernes egenopfattelse af hvad de har været igennem.
    3. At Danner ved fra de kvinder, der kommer der, at det er en stor barriere at søge hjælp, selvom de kun har været voldsudsat og ikke selv udført vold.
    4. At Danner er en feministisk organisation.

    Hvis man tager 1. og 3. sammen så synes jeg et spørgsmål som står bøjet i neon: Hvordan i alverden VED lederen for viden på Danner noget som helt generelt om, at hendes logerende ikke har udøvet vold, hvis Danner IKKE spørger om det på en systematisk måde? Hvis man formulerer hypotesen at en etcifret procentdel af de logerende på Danner har været udsat for affektvold, har lederen for viden så overhovedet et relevant datasæt, der kan teste den hypotese?

    Et tænkeligt svar kan formuleres ud fra 2. og 4. Hvis feminisme bruges i betydningen som en politisk ideologi et sted til venstre for Socialdemokratiet (jf. at Enhedslisten er et feministisk parti og Socialdemokratiet ikke er) opfatter jeg det forkvinden for Dansk Kvindesamfund Lise Holmfjord skrev i Berlingske for nogle uger som et centralt dogme i den ideologi: ”En voldelig handling er altid bevidst og strategisk.”
    Jeg mener, at det er en falsk påstand fordi vold i affekt findes i verden.

    Antag nu at en af de mange kvinder på Danner har været udsat for grov affektvold efter hun selv har spyttede sin mand i ansigtet (at spytte er simpel vold).
    1. Vil et ophold hos Danner hjælpe hende til den korrekte egenopfattelse: ”Jeg har været udsat for affektvold fordi jeg spyttede min mand i ansigtet.”
    2. Har Danner tilstrækkelig kvalitetskontrol til at sikre, at der ikke sker en ideologisk motiveret påvirkning af hendes egenopfattelse, så den ikke fejlagtigt kunne ende med: ”Min mand har bevidst og strategisk slået mig, for at undertrykke mig og der er intet, jeg har gjort, jeg kunne eller burde have gjort anderledes.)

    Lederen af kommunikation og viden på Danner blev også spurgt, hvad hun synes er det største problem med den aktuelle rapport: Fejl i rapporten, at ministeren har udtalt sig på baggrund af den, eller at pressen har skrevet om den. Hendes svar – at det var omtalen og ikke rapporten som sådan, eller at ministeren havde udtalt sig på baggrund - er vel konsistent med at kommunikation står før viden i hendes titel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der i kommentarsporet er et laaangt, korrigerende indlæg fra Lars Jensen, længere end det blogindlæg, han reagerer på.
      Det er ødelæggende for bloggen. Men det er måske meningen?

      Slet
    2. Anne:

      Jeg kan ikke komme på andre motivationer end et stædigt, men uforløst forsøg på at ødelægge bloggen. Eller også er han ensom, kværulantforrykt og har for meget tid. Det er ikke kun dig, der er irriteret over hans evindelige relativiseringer, som ingen har tid til eller gider at svare på.

      Trods opfordringer om at blokere ham gør jeg det altså ikke, for det er faktisk meget nemt at lade være med at læse, hvad han skriver, og de fleste normale mennesker kan også sagtens se, at hans skriverier er en form for chikane og/eller besættelse. De kan også se, at han eksemplificerer en af postmodernismens aksiomer, nemlig, at der findes et uendeligt antal sandheder, men – som kritikere anfører: kun meget få af disse sandheder er levedygtige.

      Slet
    3. Kære Sussanne.
      Jeg vil begynde med at takke for at du ikke har blokeret. Det gør, at din blog er et af de få steder, hvor forskellige synspunkter i den her meget opkørte debat kan brydes. Det er jo sådan vi normalt opfatter at vores danske demokrati fungerer. Jeg kunne have et ønske om at der var mere af den slags, hvor man lyttede og forholdt sig til hinandens argumenter. Dermed håber jeg også at have afkræftet at min motivation skulle være at forsøge at ødelægge bloggen. Tværtimod sætter jeg faktisk pris på at det er et sted, hvor synspunkter, jeg ikke nødvendigvis er enige i, er meget velskrevne, og hvor der – i hvert fald en gang imellem kan komme lidt udveksling af synspunkter i en debat, der nok bør holdes.
      Skulle jeg være lidt polemisk omkring ordet ”besættelse” så fremgår det jo af indslaget at Danner begyndte med at besætte et hus i 1979 som – med stedets egen leder for kommunikation og videns ord – tidligere var et sted, hvor der boede ”fattige fruentimmere”.
      Jeg vil nu ikke beskrive min motivation til at deltage i debatten som en besættelse men som en indignation. Jeg er indigneret over flere ting:
      1. At en stalket (kvinde) ikke kan få tilhold mod en stalker de har børn med.
      2. At hverken skilsmisseforældre i grønt spor (hvor der ikke er vold), og rødt spor (hvor det kan forekomme i nogle af de slemme sager) ikke er ordentligt hjulpet i det nuværende regelsæt, fordi virkemidler, der er egnet i en af de to kategorier bliver brugt i den anden, hvor de ikke er egnede.
      3. Hvis der bliver slået idelogogisk/politisk plat på nogle stakkels mennesker i en svær situation.
      Jeg kan ikke genkende at jeg skulle være postmodernist, men mener derimod at jeg har talt for ”scientific method”. (Hvis man vil forarges kan man finde et videioklip med søgeordene ”Science, it works”.) Jeg bryder mig heller ikke om postmodernismens værdirelativisme.

      Slet
  3. Tak for dette præcise svar, Susanne - din ordentlighed, tydelighed og imponerende vedholdenhed!

    SvarSlet