"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 1. februar 2018

Er der nogen derude, der vil i dialog om vold?

Ja, jeg er lige her. Jeg vil supergerne i dialog om de mange faktoider, der er i omløb i og omkring rapporten, Undersøgelse af indbyrdes vold. Det vil forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Lise Holmfjord også, at dømme efter dennes kommentar i Berlingske i dag. 

Men vil professor Ask Elklit i dialog? 



Vist ikke, hvis det indebærer kritik. Elklit er her snarere i liga med Foreningen Far, hvor man også altid gerne modtager kritik, hvis den er positiv og “moderne”. 

Jeg indrømmer, at det her er en kende perfidt, men det er velkendt, at Ask Elklit er gammel Foreningen Far-mand. Det er lang tid siden, og det skal ikke ligge ham til last. Alligevel er det lidt sjovt med en “peer-reviewed” artikel i Foreningen Fars medlemsblad anno 1989, og man spørger sig selv, hvem der sad på lige dét editorial board.



Artiklen er hverken at finde på Rex, Forskningsbiblioteket, Google Scholar eller på forfatterens hjemmeside, men heldigvis har folkebibliotekerne en digital artikelservice, hvor artiklen kan bestilles med levering efterfølgende dag.

Ask Elklit har en imponerende publikationsliste om traumatologi og områder i omegnen, og det lader til, at det kun går galt, når Elklit træder ind på felter, der aktiverer hans bias og nødvendiggør afskrift fra Murray A. Straus, der er forskeren bag målemetoden, Conflict Tactics Scale.

Vi har herinde haft stor glæde af rapporten Med barnet som gidsel –– stalking om mødre, som også kommer fra Elklits hånd. Den fik ikke i nærheden af  den mediebevågenhed, som kom Undersøgelse af Indbyrdes vold til del, og årsagen kan man tænke længe over, hvis man da ikke har læst Mediernes møgkællinger.

Nå, jeg har travlt. Jeg skal ud og spørge alle krisecenterkvinderne, om mon ikke de har slået den anden halvdel af dyaden, før han slog dem. Hvis de nu tænker sig om?

4 kommentarer:

  1. Forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Lise Holmfjord skriver i den kommentar, du linker til:
    "En voldelig handling er altid bevidst og strategisk, hvad enten den sker for at få magt og kontrol over et andet menneske, eller den sker som en fysisk modstand mod den andens voldelige adfærd. Så begge parter i et forhold kan sagtens udøve vold, men dermed ikke være sagt, at den er ligeværdig, for der er altid kun én primær voldsudøver, som har magten og forsøger at bevare den med vold."

    Jeg tænker egentligt at denne passus er ganske sammenfattende for kvindesagens grundlæggende voldsopfattelse.

    Jeg mener, at brugen af ordet "altid" gør den unødigt dogmatisk og låser nogle positioner unødtigt

    Jeg mener, at det ikke er korrekt at "en voldelig handling er altid bevidst og strategisk". Derimod mener jeg at det i domstolene ikke er sjældent at konstatere at en voldelig handling er sket i affekt. Det gør den ikke straffri eller acceptabel, og selvfølgelig forekommer bevidst og strategisk vold også. Uden for familieområdet tænker jeg at historier om at fodboldshooligans aftaler at mødes for at slås er udtryk herfor.
    --
    I øvrigt: Hvis både Ask Elklit og du ønsker dialog, så kunne det være at Politiken kunne lægge hus - eller Folkemødetelt til. Træder man dialogkaffen i bund kunne man jo også invitere Özlem Cekic, Lise Holmfjord og Jesper Lohse til at sidde i panelet.

    Medmindre man vurderer, at det giver risiko for at en eller flere af paneldeltagerne under debatten vil handle enten "bevidst og strategisk" eller i affekt, men det plejer vi trods alt ikke i det danske demokrati.

    SvarSlet
  2. Affektvold er også bevidst og et udtryk for kontrol. Alle ved, hvorfor de begår vold i øjeblikket og eftersom de afstår fra at begå vold i andre situationer, kan de også kontrollere det.

    SvarSlet
    Svar
    1. I følge Den Store Danske er affekt en kortvarig stærk følelse foresaget af en ydre situation og forbundet med en fysiologisk alarmreaktion.
      http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/affekt

      De fysiologiske alarmreaktioner er såvidt jeg forstået neurologisk anderledes end de "bevidste og strategiske". Den ydre situation, hvor affekt opstår kan være anderledes end andre situationer hvor affekt ikke opstår, da affekt tilsyneladende udløses af den ydre situation.

      Jeg er derfor ikke enig i, at affektvold er bevidst.

      Tværtimod er min upræcise hverdagsopfattelse af affekt, at det er udtryk for at man taber kontrollen et kort øjeblik i situationen.

      Slet
  3. Hvilket forskruet og kønsdiskriminerende kvindesyn, som ligger til grund for denne såkaldte rapport. Hvornår er det at beskytte sig selv mod voldelige angreb i rent selvforsvar pludselig blevet lavet om til gensidig vold??? Hvad forventer man egentlig af disse kvinder - at de i årevis passivt finder sig i vold som "en pæn pige", for ordentlige piger reagerer ikke fysisk eller hvad? Kunne det være, at man ikke havde noget valg hvis man skulle overleve og bevare bare en smule af sin selvrespekt og ikke ende som et ødelagt vrag? Er der nogen, som kunne finde på at klandre et voldtægtsoffer for at udøve vold for at forsvare sig - nej vel. Hvorfor så denne forskel. Vold er vel vold og skal ikke accepteres under nogen omstændigheder. Jeg må konstatere, at såkaldte eksperter ikke aner hvad det er, de udtaler sig om, for havde de prøvet det selv, havde tonen været helt anderledes.. Og tag ikke fejl - der er altid kun een, som starter voldsspiralen og vedligeholder den. Det er ikke noget, som man lige sætter sig ned og bliver enige om.

    SvarSlet