"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 5. februar 2018

Mere kritik til “Undersøgelse af indbyrdes vold"

I dagens Information har man spurgt tidligere seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen, om rapportens lødighed. Helweg finder rapportens konklusioner postulerede og referencerne til udenlandsk forskning useriøse

Hele Helweg-Larsens kritik kan læses her.  

Karen Helweg-Larsens voldsundersøgelser har ofte været citeret her på bloggen, navnlig:

Vold mod mænd i Danmark, 2007.
Mænds vold mod kvinder, 2008.
Partnervold mod mænd i Danmark, 2013

Også Kvinfo er på banen med kritik, Uklar rapport om tabubelagt område afføder nye myter
 
Overskrifterne (Kvinder er mere voldelige end mænd) er  ikke rigtige, hedder det her. “Både rapporten selv og dækningen af den har alvorlige problemer.”

5 kommentarer:

  1. Hov linket til Helweg-Larsens kritik duer ikke.

    SvarSlet
  2. Ups, nej, men nu gør det :-)

    SvarSlet
  3. Man skal holde tungen lige i munden. Læser man Informations artikel kan der i hvert fald gøres to distinktioner
    1. Simpel vold og grov vold jf. straffelovens §§244 og 245.
    2. Ensidig eller gensidig vold, som måske mere er sociologisk eller klinisk for at forstå voldens natur.
    Ad 1
    I artiklen står: ”Ofrene for den grove partnervold, som skadestuer, politi og krisecentre registerer, er næsten udenlukkende kvinder, viser den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.”
    Til det kan man kommentere:
    Data fra krisecentre kan ikke sige noget om kønsforskel her, fordi kun kvinder har adgang til krisecentrene.
    I forhold til skadestue og politi plejer man at tale om mørketal. Hvis man forestiller sig at det er mere tabubelagt for det ene køn at have være udsat for vold fra det andet end omvendt, så vil det kunne skabe en bias.
    Desuden har skadestuer og politi jo – som denne blog også påpeger – svært ved at håndtere psykisk vold, selvom det ifølge Regeringens svar på Grevio-rapporten er omfattet af straffelovens §245. Hvis man forestiller sig at der er kønsforskel i brugen af hhv. fysisk og psykisk vold vil det også kunne give en bias.
    Det er muligt, der stadig er en kønsforskel, ligesom der er kønsforskel på frekvensen af brystkræft, men ligesom med brystkræft bør det i hvert enkelt tilfælde vurderes korrekt og konkret om det er tilstede eller ej og samfundets efterfølgende indsats skal baseres på dette.
    Ad 2
    Tilsyneladende kritiserer Karin Helweg-Larsen rapporten for at drage konklusionen at kvinder er mere voldelige end mænd baseret på at en del af rapporten er interviews med 7 personer.
    Til det svarer Ask Elklit at den interviewundersøgelse kun er en del af rapporten og ikke den del, der ligger til grund for den konklusion.
    Pointen med den lille delundersøgelse er – ifølge ham – at ikke blot spørge hvilken vold, man har været udsat for, men også hvilken man selv har udøvet, og det har man så arbejdet eksplorativt med i de syv interviews.
    Hvis man piller køns- og parforholdsvinklen ud og drager en parallel til skolegården:
    Petra/-er: ”Gårdvagt, Paul/-ine slår.”
    Gårdvagt: ”Det var ikke så godt. Hvad skete der inden?”
    Petra/-er Svar 1: ”Jeg sparkede hen”
    Petra/-er Svar 2: ”Jeg gav hen en nøddetærte foran hele klassen, og sagde at det var for at tage særligt hensyn til Paul/-ine, selvom jeg godt ved at hen har nøddeallergi.”
    --
    Hvad skal man så mene om den sag? Må gårdvagten stille det spørgsmål? Er det et afklarende spørgsmål for at få viden om sagens faktiske omstændigheder eller er det victim blaming?
    Betyder Petra/-er’s svar noget? Og gør det en forskel om svaret handler om fysisk vold eller psykisk vold?
    Det kan måske være relevant med mere forskning i den psykiske vold, for at få den håndteret bedre, men jeg tror faktisk at straffelovens §§244 og 245 er fuldt tilstrækkelige til at forstå den fysiske sag ovenfor.
    Ligestillingsministerens parti vil måske også referere til at der vistnok er en liberal grundsætning som lyder: ”Min ret til at strække armen stopper ved dit ansigt.”

    SvarSlet
  4. --
    Kvinfos kommentar konkluderer at der er brug for mere forskning, hvilket næppe er overraskende for et forskningsbibliotek. Så konkluderes at der er brug for et kønsteoretisk perspektiv, hvilket jeg ikke helt forstår (udover at det er det Kvinfo er forskningsbibliotek for, og de skal jo prøve at vise sin relevans.)
    Både mænd, kvinder og LBTQ-personer skal opføre sig ordentligt, hvilket selvfølgelig inkluderer ikke at udøve vold mod andre mennesker. I et ligestillet samfund skal den retten efter min opfattelse tage stilling til det fuldstændigt uafhængigt at de involveredes køn og kønsidentitet.

    Hvad pokker kan et kønsperspektiv bidrage til i forhold til, at man ikke må slå, sparke eller give nøddetærter til dem, man ved er nøddeallergikere?

    SvarSlet
  5. Lars, du er da en sand ekvilibrist ud i devalueringens og bagatelliseringens balancekunst.

    Nøddetærter... Uhmm, hvor hyggeligt.

    Man glemmer nærmest, at anal voldtægt hovedsageligt køres ind med penis.

    Jeg ved ikke hvordan du vil få en klitoris til at flække endetarmen... Men med dine kreative evner, så er jeg sikker på at det nok skal lykkes;)

    I ligestillingens navn...




    SvarSlet