"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 2. december 2017

Amalie Szigethys historie er helt sædvanlig og understøtter Grevios kritik

I går ramte Amalie Szigethys historie aviserne, en alt for sædvanlig historie om en voldelig misbrugende mand med patologiske kendetegn, der får statens hjælp til at torpedere mor og barns liv med et faux-ønske om samvær, der alene handler om at få og bibeholde kontrollen med morens liv under dække af barnets bedste.

Jeg risikerer fængsel

Måtte Amalies historie blive bredt kendt, ikke som Amalies historie, men som kendisillustrationen på de faktiske forhold i skilsmisseindustrien i en mere læse-let version end Europarådet, Grevios,  seneste bandbulle over Danmarks skilsmissepraksis.

Problemerne med Grevios rapport er skitseret i dagens matriarkatsklumme, Danske kvinder og børn er slet ikke godt nok beskyttet mod voldelige mænd.

Amalies beskyldninger mod barnets far modtager denne selvfølgelig ikke stiltiende, men tager til genmæle i Ekstra Bladet, Amalie lyver og jeg har meldt hende til politiet.

I forbindelse med denne blogs katalogisering af den Flæbende Far, hvor der her hersker tvivl om, hvorvidt disse lyver eller laver deres egen virkelighed, er Amalie slet ikke i tvivl:

“Han tror selv på de ting, han siger. Han er fantast. Det er en af de ting, han fejler, siger Amalie Szigethy,” til Ekstra Bladet.

10 kommentarer:

  1. Danske kvinder har mundkurv på når det drejer sig om hvordan systemet virker. Amalie er desværre ikke den eneste i den situation, men man kan ikke sige noget eller beskytte ens børn ����

    SvarSlet
  2. Jeg skal lige forstå det rigtigt:
    Du fører en person, der blev kendis på at deltage i Paradise Hotel, som sandhedsvidne på, at der ikke forekommer falsk spil for at skubbe personer ud, som man ikke ønsker i sit liv?

    Du plejer også at have en skarp pen for korrekturfejl såsom mellemrum i sammensatte ord, men her kommenterer du ikke på et manglende nutids-r i overskriften fra en person, der er kendt for sprogblomster.
    http://ligegyldigviden.dk/amalie-szigethys-sprogblomster/

    Wikipedia skriver i øvrigt om en anden sag, hun har været involveret i:
    "Natten til lørdag den 16. april 2011 skulle Amalie være udsat for vold og sex-krænkelse af sin kæreste, Peter Birch. Ifølge anklagerne var Szigethy indespærret i flere timer i en kælder i Studiestræde i København.[3] Stylisten Kenny Aleksandr og en anden nabo skulle derfor have hjulpet Amalie Szigethy med slippe væk fra mishandlingen.[4].

    Den 17. april 2011 blev Peter Birch anmeldt af Amalie Szigethy for vold;[5]. Amalie Szigethy trak dog alle anklagerne mod Peter Birch tilbage. Dette skete den 23. september 2011 på selvsamme dag, hvor der faldt dom i sagen. Dommen mod Peter Birch lød på 40 dages betinget fængsel. Peter blev dog udelukkende dømt for halsgreb, da det ikke blev fundet bevist, at Peter havde fastholdt Amalie på en madras, som ellers påstået af Amalie. Peter Birch blev endvidere dømt til at betale sagsomkostningerne [6].

    På dagen hvor dommen faldt mod Peter Birch udtalte Amalie Szigethy bl.a. følgende om sine anklager mod Peter Birch til Ekstra Bladet: 'Jeg var stadig bagstiv, da jeg blev afhørt af politiet. Og jeg overdrev rigtig meget. Peter har ikke rørt mig, og han har ikke taget kvælertag på mig. Det var noget jeg fandt på, fordi jeg var vred og fuld, forklarede Amalie i retten' [6]."
    https://da.wikipedia.org/wiki/Amalie_Szigethy

    SvarSlet
  3. Amalie er ikke alene. De over hundrede kommentarer fra andre mødre på hendes blog, beviser et systemetisk problem: Danske forældre tvinges til at udlevere deres børn til krænkere. Loven ødelægger to parter (den beskyttende forælder og barnet) for at beskytte krænkerens samværsret.

    SvarSlet
  4. Kurt: Nu er det jo barnet og ikke samværsforældreren, der har ret til samvær som loven er formuleret. I tilfælde hvor det vurderes for godt for barnet at få den ret opfyldt, selvom samværsforældreen ødelægger sin medforældre via stalking vil jeg godt anerkende at loven som den er i dag kan ødelægge denne medforældre, fordi der kun må tages hensyn til barnet og intet hensyn til forældreren.

    Som bekendt synes jeg det er bedre med en "intimterrorparagraf" der ekslicit tillader hensyn til forældrene fx når en forældre gør sig skyldig i at stalke den anden. Jeg mener ikke det respekterer barnet som selvstændigt retssubjekt at hævde at det altid har samme interesse som sin mor sådan som man er nødt til i dag hvis man vil beskytte de stalkede og som du også gør i dit indlæg.

    De mange kommentarer beviser jo hvad allerede er kendt: At mange hævder, at denne problemstilling er til stede i deres sag. Der vil jeg minde om at bare fordi den findes i verden betyder ikke, at den findes i alle de tilfælde, hvor folk selv siger det. Der findes en lang række ikke-anerkendelsesværdige grunde til at man kunne hævde det:
    -Ønske om sympati og opmærksomhed
    -mere tid med barnet på bekostning af dets ret til samvær med begge forældre
    -at blive fritaget for respektfuldt voksent samarbejde med en ex, man ikke kan lide længere
    -osv.

    Det svære er jo at afgøre i hver enkelt sag, hvad der er tilfældet.

    Man kan måske lave en parallel til voldtægtsanmeldelser. Voldtægt findes utvivlsomt i verden, og sympatien skal ligge hos offeret. Det betyder imidlertid ikke, at det var voldtægt i alle de tilfælde, der er anmeldelse heraf. Angiveligt forekommer sådanne anmeldelser også i situationer, hvor en seksuel handling er sket med et fuldt samtykke som så er blevet fortrudt på det senere tidspunkt, hvor anmeldelsen indgives. Ofte falder de på bevis.

    Reality-TV har imidlertid leveret et case, hvor det - takket være 30 kameraer og at deltagerne bar mikrofon - næppe er mangel på bevis, der førte til at en voldtægtsanklage blev erstattet af en sag om falsk anmedelse:
    http://www.seoghoer.dk/nyheder/fissan-gaar-fri-i-sag-om-voldtaegt

    SvarSlet
  5. Lars du kan overhovedet ikke sammenligne det her med voldtægt. Desuden er det MEGET få anmeldte voldtægter der er falske, bare fordi de bliver frafaldet er ikke ensbetydende med det er en falsk anmeldelse. Vidste du for øvrigt at mange IKKE anmelder en voldtægt pga den fantastiske victim blamer kultur vi har. Her hører spørgsmålene til offeret ind under; Var du fuld? Hvilket tøj havde du på? Og du gik jo selv med ham hjem? Fantastiske spørgsmål at få fra politiet ikke?? Alt er fokuseret på offerets adfærd, når det ikke er den person der har gjort noget ulovligt. Men igen har medierne blæst noget ud af proportioner, og straks tror alle at 70 procent af alle voldtægtsanklager er falske.Vågn dog op. Og hvad med voldtægt i parforhold? Vidste du forøvrigt at størstedelen af alle voldtægter begåes af mænd som kvinden stoler på, venner, eks kærester, familie, kærester, kolleger osv... Fantastisk at være kvinde i sådan en situation, ikke? Når hun så vil melde voldtægten, så mødes hun med alle de spørgsmål til hendes egen ageren, så tror da pokker så mange ikke anmelder, eller trækker anmeldelsen tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skrev: "Voldtægt findes utvivlsomt i verden, og sympatien skal ligge hos offeret."

      Så skrev jeg videre, at falske anmeldelser findes både når det gælder voldtægt og mangelende forældreenve hos en medforældre, og jeg henviste til det konkret tilfælde, hvor reality-TV har hjulpet med at bevise det. En person, der indgiver falsk anmeldelse er intet offer, og at bebrejde pågældende er derfor ikke "victim blaming".

      Slet
  6. Lars: Jeg er enig i, at der mangler en intimterror-paragraf i loven, hvor kontakt mellem barn og samværsforælder kan ophøre med den begrundelse, at bopælsforælderen lider skade ved kontakten. Hvis bopælsforælderen f.eks. kan påvise at have fået en diagnosticeret stress-lidelse, eller kan påvise at risikere at miste sit hjem, sit arbejde eller den positive kontakt til partner eller børn som følge af forældresamarbejdet, bør retten, præcis som i erhvervsretlige forhold, foretage en hensynsafvejning, hvor barnets ret til en tryg base, bopælsforælderens ret til sikkerhed og tryghed, barnets relation til samværsforælderen, og begge forældrenes respektive omsorgsevne bør indgå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kurt. Vi er helt enige om den første sætning, og tak for at du tager debatten op.

      I anden sætning maler du med noget bredere pensel end jeg plejer at gøre. Jeg plejer at tage udgangspunkt i et eksempel for samværsforælderen er dømt for at stalke sin med forældre.

      Jeg er dog glad for, at du skriver at retten skal vurdere det, og dermed er enig med mig i, at det vil være så stort et indgreb, at det skal ske ved dom.

      Jeg er egentligt også glad for din reference til "erhvervsretlige forhold" omend det måske ikke er det ordvalg, jeg ville have brugt. Jeg tænker at du dermed tænker på aftaleloven, som regulerer alle de aftaler og kontrakter om køb og salg, ansættelse og alt muligt andet vi går og laver, og som vi derfor allesammen egentligt har et ret god intuitiv forståelse af, hvordan fungerer. I Danmark er der imidlertid en højesteretsdom med den besynderlige konklusion at aftaleloven ikke kan bruges på samværsaftaler. Det betyder at al den forståelse vi har i hverdagslivet af aftaler ikke kan bruges på samværsaftaler, og det giver usikkerhed om, hvad vi har at forholde os til. Den usikkerhed giver Amalie også udtryk for i det blogindlæg, der indleder dette opslag hvor hun skriver:
      "Jeg gav faderen halvdelen af forældre myndigheden på betingelse af, at han underskrev en kontrakt mellem ham og jeg.

      Her står bla, at samværet mellem faderen og barnet de første to år skal foregå hos mig."

      Der er adskillige misforståelser i det lille citat, men jeg nøjes med at konstatere at en samværsaftale ikke er en kontrakt, for kontrakter er reguleret af aftaleloven, det er samværsaftaler ikke.

      Jeg mener, at man i forbindelse med lovrevisionen bør omdøbe samværsaftaler til "samarbejdsaftaler" og skrive udtrykkeligt i forældreansvarsloven at aftaleloven gælder for sådanne samarbejdsaftaler så domstolene kan bruge deres erfaring fra det du kalder "erhvervsretlige forhold". Aftaleloven rummer bestemmelser for, hvornår urimelige aftaler kan gøres ugyldige, og i bemærkningerne til lovforslaget om en ny Forældreansvarslov kunne man passende give hjælp til brugen af disse bestemmelser på det familieretslige område.

      Jeg mener i øvrigt også at et skilsmissebarn skal kunne have bopæl hos begge fraskilte forældre som det kendes fra Norge.

      Jeg er også enig i, at retten skal foretage en hensynsafvejning, og synes de liste lyder som et godt udgangspunkt for debat om fire hensyn, der kan tages. Jeg ville måske skrive det neutral ift. forældreroller:
      1. barnets ret til en tryg base, [for skilsmissebørn ofte på to adresser]
      2. begge forældres ret til sikkerhed og tryghed
      3. barnets relation til begge forældre, og
      4. begge forældrenes respektive omsorgsevne.

      Indgår 4. i øvrigt ikke i 1.? Jeg vil ikke tage stilling til om det skal ses som en prioriteret liste, men selv hvis det er vil 1. og 2. jo i grønt, gul og let ende af rød være opfyldt, så det vil blive 3. der kommer til at fylde noget?

      Jeg tænker at din liste: "diagnosticeret stress-lidelse, eller kan påvise at risikere at miste sit hjem, sit arbejde eller den positive kontakt til partner eller børn" vil være en del af tolkningen af punkt 2, på listen ovenfor. Jeg synes din liste er aftagende i tyngde for at kunne danne grund for en dom.

      Hvis nu en ny kæreste dokumenteret siger: "Jeg slår op, hvis ikke din eks holder op med at have en mening om, at dine børn skal kunne komme til kamp i de weekeeker de er hos os" så kan det påvises at man "risikerer den gode kontakt til partner". Men nævnte eksempel bør efter min mening ikke være nok til at fradømme retten til samvær.

      Hvad mener du skal ske hvis samværsforældreren "f.eks. kan påvise at have fået en diagnosticeret stress-lidelse, eller kan påvise at risikere at miste sit hjem, sit arbejde eller den positive kontakt til partner eller børn som følge af forældresamarbejdet"

      Slet
    2. Det giver sig selv, at hvis samværsforælderen har fået posttraumatisk stress af kontakten med bopæls-forælderen, bør det føre til en undersøgelse af begge forældre. Posttraumatisk stress er en reaktiv lidelse. Ingen normale, raske forældre påfører barnets anden forælder en alvorlig og uhelbredelig sygdom. Og hvis bopælsforælderen kan skabe posttraumatisk stress hos en ekspartner, kan han/hun også påføre lidelsen til et barn. Så forældreevneundersøgelser forud for alt andet, når der ikke er tale om en normal, fredelig skilsmisse.

      Slet
    3. Tja, Kurt, det lyder som om vi - i hvert fald på de overordnede linjer - godt kunne blive enige. I forhold til det med forældreevneundersøgelse, så har jeg tidligere nævnt, at jeg tænker at de altid skal udføres af begge forældre samtidigt og uafhængigt af hinanden. Derved ville man undgå, at de forældre, som spiller et spil i denne del af livet, ville kunne spille efter, at få deres medforældre undersøgt, men selv gå fri.

      (Iværksættelse af en undersøgelse udlægges af nogle - også i kredsen omkring denne blog - i sig selv som at "der var nok en grund til man satte det i gang", hvilket i praksis gør, at man ikke kan blive renset af en sådan undersøgelse.)

      Slet