"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 24. august 2018

Lovarbejdet 2018 – går alting rigtigt for sig derinde?

Alle de flinke piger, der overholder reglerne, har nu indgivet deres høringssvar til det nye familieretlige system. Meget tyder på, at de spilder deres tid, og at vi kommer til at opleve en reprise fra 2007, hvor det nedsatte udvalg også arbejdede flinkt med lovudkastet, mens mindre flinke drenge lobbyede en helt anden lovgivning på plads.

På en af Foreningen Fars websider gav den tidligere rådgiver for foreningen, Peter Jacob Hagen, som vi også husker fra Farvel Far, sin begejstring med udkastet til kende umiddelbart efter offentliggørelsen:




I samme nu slettede tråd giver Peter Jacob Hagen udtryk for sit demokratiske sindelag:





Hvis det officielt nedsatte udvalg ignoreres til fordel for foreningslobbyisme, er der så reelt tale om, at demokratiet fungerer? 

Også Henrik Kollerup, hvis samværssag blev kendt fra medierne i en version, som sidste år blev undermineret i Mediernes møgkællinger –– har en besynderlig demokratiopfattelse:



Påhviler det en public service-station at hjælpe interesseorganisationer?


Mistanken om en lobbyistisk reprise er opstået på grund af udtalelser fra DF's Pernille Bendixen.

På sin facebookvæg skriver Bendixen, at “det er skrevet ind, at hvis den ene forælder ikke vil samarbejde, skal det tælle til den anden forælders fordel i sagsbehandlingen.”



Problemet med denne udtalelse er, at dette ikke er skrevet ind, hverken i udkastet eller i aftalen om et samlet familiepolitisk system. Så hvor er det skrevet ind henne?




Ifølge Bendixen er der altså skrevet noget ind, der ikke er tilgængeligt for offentligheden. Hvad betyder dette reelt?

Det kan vel ikke betyde, at der siden udkastets tilblivelse, er blevet arbejdet videre med familiepolitikken, mens de flinke piger har skrevet høringssvar i god tro –– høringssvar, som virkeligheden i så tilfælde er løbet helt fra? 

Meget tyder desværre i den retning, i særdeleshed denne passus fra Foreningen Fars høringssvar:




–– hvor foreningen ønsker straffe for manglende samarbejde. 




Belønning af god forældreadfærd lyder jo godt. Men det betyder i praksis, at mødre, der taler om overgreb, og som ikke kan bevise det –– hvad der sædvanligvis ikke er muligt –– skal straffes.

Det bemærkes i øvrigt, at der i den politiske aftale stod skrevet:

"Partierne ønsker at understrege, at de muligheder, der skabes for at understøtte det ligeværdige forældreskab er rettet mod forældre, der kan samarbejde til barnets bedste. Partierne ønsker således ikke at skabe situationer, hvor konfliktende forældre i gult spor og forældre i rødt spor har systemets opbakning til deleordninger, altså 7/7- eller 6/8-ordinger, delt bopæl mv."


Denne hensigtserklæring, som er tiltrådt af alle partier, er ikke alene i klar modstrid med Pernille Bendixens diktum –– den findes heller ikke i udkastet.

Der er sandsynligvis en god forklaring –– et eller andet sted. En god forklaring kunne være, at Pernille Bendixen har misforstået en hel del. 


Kunne du prøve at sætte dig ind i sagerne, Pernille Bendixen.

7 kommentarer:

  1. Det er dybt bekymrende. Men helt i tråd med stædige rygter om, at det også var sådan, det foregik, da forældreansvarsloven skulle vedtages i 2007.

    Folk taler stadig om et "Sverigesmøde", som ingen dog kan bevise. Det er blot et vedholdende rygte om, at der fandt et hemmeligt møde sted, som kuppede hele loven og lovgivningsprocessen. Resultatet var, at man i sidste øjeblik fik en helt anden lov end den, der havde været i høring.

    Det skulle angiveligt være årsagen til, at 2007-loven IKKE tog udgangspunkt i betænkning 1475, "Barnets perspektiv".

    Det fremgår f.eks. af betænkningen, at ingen anbefalede, at det i årene 2007-2012 stort set ikke var muligt at få forældremyndigheden alene. (Det kom først med ændringen i 2012.)

    Det fremgår af betænkningen, at et flertal mente sådan her:

    "Det er udvalgets generelle opfattelse, at det må være afgørende for en fælles forældremyndighed, at der er et potentiale for samarbejde mellem forældrene om barnets forhold, idet det ellers vil være tvivlsomt, om en sådan ordning vil være i barnets interesse."

    Og et mindretal mente sådan her:
    "Mindretallet i udvalget mener ikke, at fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske vil være til bedste for barnet."

    Flertallet udtalte altså, at der SOM MINIMUM skulle være "potentiale for et samarbejde". Men det var ikke det, vi fik. Vi fik i praksis obligatorisk fælles forældremyndighed UANSET HVAD.

    Rosemary

    SvarSlet
  2. I forhold til deleordninger (7/7) fulgte loven heller ikke udvalgets anbefalinger.

    Anbefalingen lød sådan her:

    "Et flertal i udvalget på 13 medlemmer mener, at samværsordninger, hvor barnet opholder sig halvdelen af tiden hos samværsforælderen kræver et meget tæt og løbende samarbejde mellem forældrene for at kunne fungere til bedste for barnet. Ordninger af denne karakter kræver endvidere særlig lydhørhed over for barnet og åbenhed for en løbende og smidig tilpasning i takt med, at barnets alder og livssituation ændrer sig. På denne baggrund finder flertallet, at der bør foreligge tungtvejende argumenter for, at der åbnes adgang til, at myndigheder kan fastsætte sådanne samværsordninger mod den ene forælders protest."

    Det vi fik var i praksis, at 7/7 nærmest blev normen.

    Rosemary

    SvarSlet
  3. I forhold til påstande om vold, var udvalgets anbefaling følgende:

    "Udvalget er af den grundlæggende opfattelse, at en bopælsforælders påstand om ophævelse af eller afslag på samvær på grund af samværsforælderens voldelige adfærd mod denne eller barnet altid bør føre til nærmere undersøgelser af sagen."

    Heller ikke her fulgte man udvalgets anbefalinger. Voldsramte har nærmere været helt uden rettigheder i samværssager siden 2007.

    Så altså, på alle afgørende punkter fik vi i 2007 en anden lov, end den udvalget anbefalede. Det mangler vi fortsat en forklaring på.

    Rosemary

    SvarSlet
  4. Hvis de "flinke piger" tror, at man kan ændre grundlæggende på den politik, der er besluttet i den politiske aftale ved at indgive høringssvar, så vil jeg anbefale denne artikel (måske suppleretet en samtale med en cand.scient.pol som jo angiveligt er uddannelsen i politisk proces.):
    https://www.altinget.dk/artikel/hvem-bruger-hoeringssvar-paa-christiansborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man vil påvirke politikken - inden for ethvert politikområde - tror jeg, at man måske har lidt bedre mulighed for at gøre det fx i perioden mellem regeringens udspil og at der indgås en politisk aftale i Folketinget.

      Det kan være, at jeg tager fejl, men det var jo en sådan politisk debat, jeg - sikkert uden succes - prøvede at spille ind i her i kommentarfeltet på bloggen i perioden mellem regeringens udspil og Folketingets politiske aftale.

      Jeg synes nu også at der er nogle elementer det politiske forlig som adresserer det her med at man under nuværende lovgivning kan tvinges til at samarbejde med en stalker man har barn med. Det kan jo være, at det bliver lidt bedre efter 1. april næste år, når den nye lovs regler om "§7-sager" træder i kraft.

      At det så - forhåbentligt - også bliver bedre i "§5-sager" skal man vel ikke begræde, selvom bloggen meget handler om det, der fremadrettet vil hedde §7-sager.

      Slet