Den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie fortalte i en Ted Talk om The Dangers of a Single Story: “Show a people as one thing, as only one thing, over and over again, and that is what they become.”
Således er kvinder af danske medierne blevet gjort til noget, de ikke selv kan genkende. Deres historie kendes ikke. Alene fra seneste par måneder:
Først genlød kritikken af solo-mødrene, der havde fravalgt mænd. Så kom BT med de onde sædstjælere og derpå med mand bider hund-historien om voldtagne mænd. Så blev Jesper Lohse voldtaget i 24syv ...
Pyha! Der er trods alt grænser for, hvad selv denne sendeflade stiller op til. Men det var bare et underholdende intermezzo, før Ekstra Bladets Thomas Harder kom ilende med en af sine sædvanlige mikronfonholder-historier i Ekstra Bladets endetarm Nationen, denne gang om en stakkels mand, der ikke måtte få sønnike med på ferie –– igen uden at vi hører den anden side og med det resultat, at kvinden og kvinder igen blev dømt langt ned i helvede. Til sidst legede en lokaljournalist fra Fyens Stifstidende graverjournalist et par dage. Det slap han ikke godt fra.
Men lad os tage Thomas Harder først.
I 2015 fik en far anonym Nationen-tid til at hælde vand ud af ørerne i Mor tog børnene. Hans eks var på daværende tidspunkt på krisecenter, men hun kontaktede Harder og spurgte, om ikke hun kunne interessere ham i hendes side af historien? Men, nej, det kunne hun ikke.
I 2016 barslede Harder med En far giver op, hvor det ikke generede hverken Haarder eller læserne, at den opgivende far havde en dom for at have forsøgt at kvæle sin ekskone. Siden talte Chris Alban med ekskonen, og det kom der en hel e-bog ud af, Man forlader ikke en kontrolfreak.
Og forleden, lige efter BT havde varmet så fint op, kom Harder med endnu et mikrofonholder-stunt i Nationen, hvor ingen kan stave til pres-se-e-tis-ke regler.
Man kan komme i tvivl. Måske ved Harder slet ikke, at virkeligheden har to sider. For helt ærlig: Harder har jo aldrig hørt andre historier end præcis den, han insisterer på at fortælle og genfortælle. Sagen er nemlig:
DER ER ALDRIG NOGENSINDE EN MOR I EN SAMVÆRSSAG, DER HAR FÅET ANONYM TALETID I NOGET MEDIE. ALDRIG.
Det går ikke meget bedre, når den tidligere sportsjournalist på Ekstra Bladet, nuværende lokalredaktør på Fyens Stiftstidende, Henrik Larsen, giver sin Middelfart-mikrofon til den halvanonyme Jan Steffen og lader ham fortælle sin hardluck-historie i to omgange, den 16. og 17. juli, om at være afskåret fra se sit barn pga. mistet forældremyndighed.
Her burde Henrik Larsen have vidst, at det er nærmest umuligt at miste forældremyndigheden, en skæbne, der ikke engang overgår dømte pædofile, misbrugere og voldsmænd, der som minimum får overvåget samvær. Så selvom journalisten påstår at have set alle sagsakter, mangler der vist et par stykker.
Larsen omgår her fiffigt de presseetiske regler ved at tilbyde Jan Steffens eks at fortælle sin del af historien, men desværre: Det kan ikke ske anonymt. Fra Henrik Larsens metodeafsnit:
Det har hun ikke, nej, for her er anden generelle observation i disse sager:
VI HAR ENDNU TIL GODE AT OPLEVE EN MOR, DER FORTÆLLER SIN HISTORIE TIL MEDIERNE OG DERMED UDSTILLER SIT BARN.
Men som historierne om de flæbende fædre her på bloggen vil vise, stiller disse sig frem på enhver tilgængelig platform og udstiller både mor og barn. Her fra Fyens-journalistens metodeafsnit:
Men det tager lige under et minut at google sig frem til Middelfart-farens og -morens identiteter. Således er moren selv UDEN AT HAVE FORTALT SIN SIDE blevet udstillet. Og dermed barnet.
Historien om Jan Steffen forekom lokalsamfundet så interessant, at Fredericia Dagblad også fandt plads til en fars narcissistiske, selvgode udstilling af mor og barn.
Til overflod lægger Fyens – og herefter lokalsprøjten i Vejle – spalteplads til nyere pendanter til Foreningen Far: Kriseramt Far og Godfar, som får lov at servere de sædvanlige myter, bl.a.:
• Der er ingen ligestilling: “Kvinden har nogle rettigheder, som manden ikke kommer i nærheden af."
• Kvinder bruger “beskidte tricks".
• Statsforvaltningen er en matriarkalsk højborg.
Denne monumentale misrepræsentation af virkeligheden er business as usual og hele pointen med Mediernes møgkællinger, der med sag på sag på sag demonstrerer, hvordan medierne tegner en virkelighed, der kun er fars, og hvor mødre kun eksisterer som sygelige djævle.
Det hører så med til denne business, at public service-medier også bliver ved med at henvende sig til Foreningen Far, når de ensidige historier skal fabrikeres.
Skal vi ikke snart høre noget om stealthing? Nej? Okay. Hvad så med at fortælle en anonym mors historie? Bare én eneste lille historie om en mor, der tvinges til at aflevere sit barn til en skadelig far, og hvordan både hun og barnet knækkes i processen? I den dér ligestillings navn? Nej?
Her på bloggen findes et righoldigt udvalg af denne type historie. I ringer bare eller skriver. Så får I en af de 800-plus historier, der ligger på lageret og tigger om dagslys i medierne.
Flæbende fædre med halve historier og direkte løgne, der har fået eller taget sig taletid, ekskl. de anonyme:
Hjelvang
Jasmin
Martin V
Jesper Simonsen
Morderen J.J.
Jan Nielsen
Hasse Jensen & Martin 1
Christian Nørgaard
Christian Hornhof
for slet ikke at nævne Henrik Kollerups mangeårige brug af medierne til at udbrede falske historier om sin ekskone.
Således er kvinder af danske medierne blevet gjort til noget, de ikke selv kan genkende. Deres historie kendes ikke. Alene fra seneste par måneder:
Først genlød kritikken af solo-mødrene, der havde fravalgt mænd. Så kom BT med de onde sædstjælere og derpå med mand bider hund-historien om voldtagne mænd. Så blev Jesper Lohse voldtaget i 24syv ...
Pyha! Der er trods alt grænser for, hvad selv denne sendeflade stiller op til. Men det var bare et underholdende intermezzo, før Ekstra Bladets Thomas Harder kom ilende med en af sine sædvanlige mikronfonholder-historier i Ekstra Bladets endetarm Nationen, denne gang om en stakkels mand, der ikke måtte få sønnike med på ferie –– igen uden at vi hører den anden side og med det resultat, at kvinden og kvinder igen blev dømt langt ned i helvede. Til sidst legede en lokaljournalist fra Fyens Stifstidende graverjournalist et par dage. Det slap han ikke godt fra.
Men lad os tage Thomas Harder først.
I 2015 fik en far anonym Nationen-tid til at hælde vand ud af ørerne i Mor tog børnene. Hans eks var på daværende tidspunkt på krisecenter, men hun kontaktede Harder og spurgte, om ikke hun kunne interessere ham i hendes side af historien? Men, nej, det kunne hun ikke.
I 2016 barslede Harder med En far giver op, hvor det ikke generede hverken Haarder eller læserne, at den opgivende far havde en dom for at have forsøgt at kvæle sin ekskone. Siden talte Chris Alban med ekskonen, og det kom der en hel e-bog ud af, Man forlader ikke en kontrolfreak.
Og forleden, lige efter BT havde varmet så fint op, kom Harder med endnu et mikrofonholder-stunt i Nationen, hvor ingen kan stave til pres-se-e-tis-ke regler.
Man kan komme i tvivl. Måske ved Harder slet ikke, at virkeligheden har to sider. For helt ærlig: Harder har jo aldrig hørt andre historier end præcis den, han insisterer på at fortælle og genfortælle. Sagen er nemlig:
DER ER ALDRIG NOGENSINDE EN MOR I EN SAMVÆRSSAG, DER HAR FÅET ANONYM TALETID I NOGET MEDIE. ALDRIG.
Det går ikke meget bedre, når den tidligere sportsjournalist på Ekstra Bladet, nuværende lokalredaktør på Fyens Stiftstidende, Henrik Larsen, giver sin Middelfart-mikrofon til den halvanonyme Jan Steffen og lader ham fortælle sin hardluck-historie i to omgange, den 16. og 17. juli, om at være afskåret fra se sit barn pga. mistet forældremyndighed.
Her burde Henrik Larsen have vidst, at det er nærmest umuligt at miste forældremyndigheden, en skæbne, der ikke engang overgår dømte pædofile, misbrugere og voldsmænd, der som minimum får overvåget samvær. Så selvom journalisten påstår at have set alle sagsakter, mangler der vist et par stykker.
Larsen omgår her fiffigt de presseetiske regler ved at tilbyde Jan Steffens eks at fortælle sin del af historien, men desværre: Det kan ikke ske anonymt. Fra Henrik Larsens metodeafsnit:
Det har hun ikke, nej, for her er anden generelle observation i disse sager:
VI HAR ENDNU TIL GODE AT OPLEVE EN MOR, DER FORTÆLLER SIN HISTORIE TIL MEDIERNE OG DERMED UDSTILLER SIT BARN.
Men som historierne om de flæbende fædre her på bloggen vil vise, stiller disse sig frem på enhver tilgængelig platform og udstiller både mor og barn. Her fra Fyens-journalistens metodeafsnit:
Men det tager lige under et minut at google sig frem til Middelfart-farens og -morens identiteter. Således er moren selv UDEN AT HAVE FORTALT SIN SIDE blevet udstillet. Og dermed barnet.
Historien om Jan Steffen forekom lokalsamfundet så interessant, at Fredericia Dagblad også fandt plads til en fars narcissistiske, selvgode udstilling af mor og barn.
Til overflod lægger Fyens – og herefter lokalsprøjten i Vejle – spalteplads til nyere pendanter til Foreningen Far: Kriseramt Far og Godfar, som får lov at servere de sædvanlige myter, bl.a.:
• Der er ingen ligestilling: “Kvinden har nogle rettigheder, som manden ikke kommer i nærheden af."
• Kvinder bruger “beskidte tricks".
• Statsforvaltningen er en matriarkalsk højborg.
Denne monumentale misrepræsentation af virkeligheden er business as usual og hele pointen med Mediernes møgkællinger, der med sag på sag på sag demonstrerer, hvordan medierne tegner en virkelighed, der kun er fars, og hvor mødre kun eksisterer som sygelige djævle.
Det hører så med til denne business, at public service-medier også bliver ved med at henvende sig til Foreningen Far, når de ensidige historier skal fabrikeres.
Skal vi ikke snart høre noget om stealthing? Nej? Okay. Hvad så med at fortælle en anonym mors historie? Bare én eneste lille historie om en mor, der tvinges til at aflevere sit barn til en skadelig far, og hvordan både hun og barnet knækkes i processen? I den dér ligestillings navn? Nej?
Her på bloggen findes et righoldigt udvalg af denne type historie. I ringer bare eller skriver. Så får I en af de 800-plus historier, der ligger på lageret og tigger om dagslys i medierne.
Flæbende fædre med halve historier og direkte løgne, der har fået eller taget sig taletid, ekskl. de anonyme:
Hjelvang
Jasmin
Martin V
Jesper Simonsen
Morderen J.J.
Jan Nielsen
Hasse Jensen & Martin 1
Christian Nørgaard
Christian Hornhof
for slet ikke at nævne Henrik Kollerups mangeårige brug af medierne til at udbrede falske historier om sin ekskone.
Hvis FF mener, og det gør han vel, som dokumenteret på
SvarSlet24/7 , så er bevisbyrden FFs fars når der tales om voldtægt:
Hvem kan bevise attraction
Seduction
Denial of the above
Erection
Ejaculation
Ejaculation er ene og alene mandens ansvar.
Stupiditeten er næsten ubærlig.
Med venlig hilsen Den Anonyme Advokat (Bloggen kender min identitet)