"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 18. juli 2018

Foreningen Fars selvmål om voldtægt


At fremsætte særprægede påstande er en af Foreningen Fars spidskompetencer, men det er sjældent, at det når så bredt ud, som tilfældet var, da foreningen udbredte sig om, at det at “lave barn på en mand” er voldtægt: 

Forengen Far mener, at straffeloven bør udvides, så #voldtægt omfatter kvinder der groft, bevidst og bevist ved en domstol har lavet barn på en mand.    

Dette har foreningen, som tidligere nævnt på denne blog, udbredt sig om på Twitter og Facebook og forsøgt at gøre rede for i en pressemeddelelse

Det medførte, hvad foreningen nok ville kalde hatespeech på Twitter, men det afstedkom også en hel artikel i Vice, hvor det blev forklaret, så selv Jesper Lohse da må kunne forstå det, hvorfor det ikke voldtægt, når en kvinde “bevidst laver børn på en mand.”

Artiklen udviser stor forståelse for ords magt og for vigtigheden af at finde det rigtige ord:

 

Nej, det er ikke voldtægt, når kvinder lyver om, at de er på p-piller

Det er et tillidsbrud, vi er nødt til at tale om, og hvis den samtale kræver et slagkraftigt ord, så lad os finde det. Men det ord er ikke voldtægt.


Og nu vi taler om ord, så kan kvinder altså ikke lave børn på en mand. Det er en transkønnet fremtidsvision. Kvinder kan få børn med en mand.




3 kommentarer:

  1. Jeg er snart halvfjerds, blev mor og ellers kendt mange, mange mennesker, læste aviser, hørt radio og set TV siden før mange af bloggens læsere overhovedet var født. Med al denne viden og erfaring i bagagen, vil jeg stille to retoriske spørgsmål:

    Er det så også en voldtægt, når mænd med overlæg stikker et hul i kondomet, eller at kondomet tilfældigvis, 'ved et uheld' falder af under samlejet?

    Og hvad med mænd, nogle kvinder gør til ufrivillige fædre efter at disse mænd, efter i årevis, eller endda i årtier havde nydt parforholdets glæder og gevinster, mens de holdt kvinderne hen, en skønne dag tager tilløb til at udskifte de narrede med andre, yngre græsgange at avle børn på/sammen med? Er det så også en voldtægt når, gennem årene narret til de allersidste minutter på den biologiske urskive, gør hun narrepikken til en sæddonor?


    Jeg billiger det IKKE! Men jeg kan fandeme godt forstå disse kvinder!


    Til de forurettede mænd og Lohse: er hun ikke typen, du ser dig selv, som fremtidig forælder sammen med - FLYT! Fuck ikke med det biologiske ur, eller lev med konsekvenserne!

    Anina

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er heller ikke voldtægt. Der er en voldsom uvilje mod at tænke sig om. Hvilket ord ville beskrive det her mest præcist: sygeligt? Grænseoverskridende? Tarveligt? Umodent? Tillidsbrud? Fortsæt selv i varmen :-)

      Slet
    2. Svig
      Bedrageri

      Jeg er ikke jurist, men det skal vel være en forbrydelse i straffeloven, og det er de to ovennævnte ord vistnok.

      Slet