"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 12. oktober 2017

DR, JP, Ritzau og Red Barnet misinformerer igen

Hvis der fra Saudi-Arabien for bare ét år siden var udgået en statistik, der fortalte, at mænd var dårligere til at køre bil end kvinder, målt i antallet af ulykker, så havde det nok ikke forårsaget overskrifter. Kvinder måtte nemlig slet ikke køre bil og kunne derfor ikke engang dumme sig med en baglænsparkering.

Når Red Barnet derfor citerer en undersøgelse fra sidste år, der viser, at kvinder bruger en anelse mere “opdragelsesvold", skal dette også ses i forhold til kvinder og mænds relative tidsforbrug med børn.

DR-Nyheder diverterer med rubrikken: Mødre gør mere vold på deres børn end fædre, og som alle, der har læst Mediernes Møgkællinger vil vide, er det ikke første gang, DR står i spidsen for denne type vildledning, denne gang baseret på Ritzau. Det er ikke som sådan forkert, at kvinder lidt oftere tyr til en flad. Men det er vildledende.

DR's rubrik er baseret på Red Barnets nye undersøgelse, men tallene, oprindeligt fra Børnerådets undersøgelse fra 2016, er misvisende: 18% af fædrene brugte opdragelsesvold mod børnene mod 21% af kvinderne, hed det her.

Korrigerer man tallet for den mertid, kvinder beviseligt bruger på børn, baseret på Rockwoolfondens tidsforbrugsundersøgelse ...




... skulle DR-Nyheders rubrik have været formuleret således:  

Fædre gør mere vold på deres børn end mødre.

Beregningen forløber på denne måde:

Hvis man normaliserer for tiden tilbragt med primær omsorg og antager, at tallene for primær samvær for 2008 gælder hele vejen igennem børnenes opvækst, så har fædrene en 'indeks' på 18/87= 0,207  og mødrene 21/120 = 0,175, hvor indekset udtrykker "opdragelsesvold per time primær omsorg".  De absolutte tal (0,207 og 0,175) siger ikke noget per se, men deres forhold siger noget.  Sætter man mødrenes indeks til 1, så er fædrenes 1,18: deres indeks (opdragelsesvold per tid med primær omsorg) er 18% højere; hvis man sætter fædrene indeks til 1, så er mødrenes indeks 0,85.

Pludselig gør mødre ikke mere vold på deres børn end fædre.


Uanset hvor meget, der i det samlede mediebillede via interessenter gøres forsøg på at miskreditere kvinder ved at opskrive deres vold og nedtone mænds, så holder det, hvis man kigger nærmere efter. 

Det er i øvrigt anden gang inden for et år, at Red Barnet går i byen med det samme forkerte budskab. Hvorfor? 

Her er et spritnyt tidsforbrugsstudie fra Ohio, der er publiceret i Springers tidsskrift Sex Roles.

13 kommentarer:

  1. Det kan ikke udelukkes, at det kan være relevant at sætte tallene i forhold til andre faktorer, men denne antagelse kan altså også udfordres.
    "antager, at tallene for primær samvær for 2008 gælder hele vejen igennem børnenes opvækst"
    Grunde:
    1. Der skete på godt og ondt en væsentlig ændring i rammebetingelserne i 2007, som ikke havde slået helt igennem i 2008. Er der ikke nyere tal?
    2. Alment synes kontakten med forældrene at variere, så moderovervægten som det ser ud nu er særligt stor i de tidlige år.

    To kommentarer til tallet 18%:
    1. Så stort er det heller ikke. Afhængig af det underliggende talmateriale er det ikke sikkert, at det er signifikant forskellig fra nul. Hvis det ikke er det, kan man ikke konkludere noget om forskel mellem kønnene.
    2. 18 % er væsentligt lavere overvægt end overvægten i psykopatdiagnosen, som vurderes at være 2-3 gange højere høj hos mænd ift. kvinder. Jeg vil ikke udelukke at der kan være link mellem den diagnose og vold mod eget barn, men de tal tyder ikke på at det er en-til-en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er arbejdet med de forhåndenværende tal og den seneste måling af tidsforbruget. Alle forudsætninger fremgår klart af beregningen. Vi kan jo ikke lave en beregning på en formodning om, at fædres tidsforbrug er stedet efter FAL i 2007, men vi kan sagtens lege med den påstand, at det er steget, selvom bopælsforældrene stadig er fortrinsvis kvinder. Hvor meget synes du, vi skal lege den er steget? For min skyld ingen alarm, for uanset vil det diktum Red Barnet går ud med, og som medierne videreformidler, simpelthen være usandt og misvisende.

      Slet
  2. For det første: 18 og 21 % er så tæt på hinanden at det er overvejende sandsynligt at tallene er udtryk for den samme hyppighed, med mindre at der er tale om en meget stor og velgennemført undersøgelse. Har du et link til den oprindelige undersøgelse, Jannie?
    For det andet: præmissen om at fædre slår mere pr. time sammen med barnet kan ikke ekstrapoleres til at de slår mere totalt set, uden at lave en ny undersøgelse! At påstå det udfra tilgængelige data er det rene gætteværk. Man kunne med lige (lille) ret påstå det modsatte, at hver forælder uddeler et vist antal dask pr. døgn uanset tid sammen med barnet.

    SvarSlet
  3. Du må have fået forkert nummer, thi der er ingen Jannie her :-) Men jeg svarer lige for Jannie: Der er vist ingen, der har påstået, at fædre slår mere pr. time, men at de hyppigere er voldelige over for børn.

    SvarSlet
  4. Beklager copy/paste svipset, Susse.
    Skal jeg forstå det således at når mænd slår lidt mindre i løbet af betydeligt mindre samværstid (er vi enige om at det er undersøgelsens resultat?) så er konklusionen at mænd hyppigere er voldelige? Jeg spørger kun opklarende. Bemærk at jeg ville FORVENTE at mænd slog mere. Spørgsmålet er om denne undersøgelse kan bruges til at argumentere at det rent faktisk forholder sig sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. No worries. Jeg har altid villet hedde Jannie.

      Nej, den oprindelige us forholder sig slet ikke til tidsforbrug. Der af ovst korrektion, som du skal forstå som et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi korrigerede for tid spenderet med børn under den antagelse, at mere tid = flere tæv, eftersom 0 tid = 0 tæv. Ville der så stadig være en overskrift i DR-Nyheder, der hed "Mødre er ..."

      Svaret er nej.

      Slet
  5. Det er altså en underlig springen buk med tal her. Artiklens pointe er at vi som samfund er blinde over for mødres vold og derfor ikke griber ind og hjælper nok.
    I den sammenhæng er et par procent til og fra ligegyldige.

    For det andet er det en bizar definition af "mere voldelig" der bruges her.

    Hvis jeg er til en fest og Hans slår mig to gange, mens Peter slår mig en gang, så har Hans været mest voldelig. Det er da totalt underordnet om jeg stod 20 minutter med Hans og Peter kun kom forbi, før han slog.
    Det er da MÆNGDEN af vold der må afgøre, hvem der er mest voldelig?

    Hvis en voldsmand tæver sin kæreste hver anden dag i årevis, men en dag møder han en tilfældig kvinde for første gang og tæver hende også. Så har han da været mest voldelig over for kæresten, selvom hans "voldsfrekvens" er 100% over for den fremmede kvinde.

    Ellers bliver det sgu lige teoretisk nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, artiklens pointe er, at Red Barnets rundringninger viser, at folk tror, at fædre slår børn mere end mødre. Den angivelige myte vil de gerne gøre op med. Som sagt så gjort – men den går kun så længe mødre bruer uforholdsmæssigt meget tid på børn ift. fædre.

      Slet
  6. Hov - kommentaren før (Ormehjerte) var fra mig. Jeg skal lige vænne mig til systemet her.

    SvarSlet
  7. Lars Jensen. Du skriver at 18% ikke nødvendigvis er "statistisk signifikant". Statistisk signifikans referer jo til om noget er fundet ved et tilfælde eller er repræsentativt for den undersøgte "befolkning". Det undrer mig at nogen kan have den forståelse, at 18% ikke er ikke nødvendigvis er signifikant. Det udgør ca. 1/5 af en "befolkning" (altså undersøgelsens befolkning), og er således langt hævet over type 1 eller 2 fejl = læs er signifikant! Så hvis vi tænker kontekst ind; 18% flere fædre slår deres børn end gør mødre, hvordan tænker du så overhovedet overveje om det er statistisk signifikant? Det bliver jeg meget nysgerrig på. mvh psykologtrunten

    SvarSlet
  8. Jeg hører til i kategorien af kvinder, der har foretaget magtanvendelse, blandt andet i form af fastholdelse i hygiejnesituationer.
    Det yngste barn i flokken bryder sig absolut ikke om at få børstet kindtænder, og derfor har jeg været nødsaget til at fastholde "vidunderet" på skødet, 1. minut længere end "vidunderet" selv bryder sig om, for ellers udvikles der tandkødsbetændelse.
    Jeg har også fortaget: "tilbageholdelse i boligen", da vores ældste teenager for 117 gang forsøgte at smutte afsted til fodbold, på et strategisk velvalgt tidspunkt, for at undgå pligterne i hjemmet.

    Jeg kan så bare prise mig lykkelig over, at jeg ikke har været involveret i en forældremyndighedssag, hvor en emsig *fejlsøgende* ekspartner, har dyrket at blæse virkeligheden ud af proportion i en grad, så ingen længere har kunne genkende deres egne motiver, ståsted og personlighed.

    For det sker - Naturligvis sker det, at mødre/kvinder griber til uhensigtsmæssige/primitive opdragelsesmetoder.
    Magtesløshed, det er vel forpokker ikke en følelse, som kun det ene køn forundt?

    Og ja, jeg har også gjort det utilgivelige... Jeg har rykket mit yngste barn hårdt i venstre arm.

    Hvis man tillader virkeligheden lidt nuancering, så vil man vide, at det skete EN ENESTE GANG i barnets barndom.
    At der ikke var nogen som helst form for nydelse forbundet med handlingen.
    Og at jeg efterfølgende var dybt ulykkelig/skamfuld over min egen reaktion, den manglende formåen/refleksion i situationen osv.

    Tillader man mere nuancering, så vil man vide, at "vidunderet" den foregående dag, havde hygget sig med at stå og banke hænderne ind i glasruden på havedøren, fordi det åbenbart gav en lækker lyd - Pludselig splintrede glasset i tusind stumper og stykker, og "vidunderet" undgik nærmest på mirakuløs vis at få kappet håndledspulsårene.

    Tillader man endnu mere nuancering, så vil man vide, at jeg den efterfølgende dag reagerede pr. refleks, da jeg hev "vidunderet" i armen - Simpelthen fordi jeg var skide hamrende bange for at en lignende ulykken skulle gentage sig.

    Jeg kender mange børn som undersøger, erfarer og afprøver virkeligheden i praksis.
    Det havde været så nemt, hvis jordkloden kun var fyldt med næsepillende Godtfred boglært og ivrigt Ipad Ida.
    Men indimellem, så sker det vidunderlige faktisk, at der fødes børn som godt kan lide at klatrer i træer, brænde bål, bygge tømreflåder, galoperer på dødensfarlige skrænter, kører motocross, svømme i flodvand mm.
    Altså børn, som så at sige afprøver om "isen den kan holde" i praksis.
    Det kræver forældre som er fremme i skoene, oppe på dupperne, tydelige, handlekraftige, energiske, offensive.
    Jeg siger ikke, at barnets natur/personlighed berettiger forældre til at anvende fysisk vold.
    Men at der i nogle tilfælde kan være grund til, at nogle børn/unge udsættes oftere for fysisk/psykisk overgreb, end andre børn/unge gør, simpelthen fordi børnene efterlader en følelsen usikkerhed og afmagt, fordi de konsekvent at gå til kanten.
    Hvorimod de børn som er mere forsigtige af natur, de efterlader ikke nær den samme følelse af at udfordre, undersøge og presse grænserne for hvad der er muligt, og derfor bidrager de i højere grad til forældrenes selvværd, tryghedsfølelse, følelsen af at lykkes og være vellidt velfungerende i rollen som forælder.













    SvarSlet
  9. @Susse: Ja, jeg anerkender du har lagt metoden frem og ros for det, for så kan man netop forholde sig til tallene.

    @psykologtrunten.
    Du får begyndt rigtigt på statistisk signifikans, men kæden hopper af, hvor du siger: "Det udgør ca. 1/5 af en 'befolkning' (altså undersøgelsens befolkning)"

    Det er nemlig ikke undersøgelsens befolkning (alle forældre) men derimod undersøgelsens sample (det antal hundrede forældre man har spurgt i undersøgelsen.) Der er næppe så meget tvivl om at tallene er, hvad de er for de par hundrede forældre, der er undersøgt, men det er jo ikke de specifikke individer, der er interesse for, men derimod befolkningen alle forældre som helhed.

    Hvis de 18 pct. er signifikant forskellig fra nul kan vi konkludere, at der er forskel på kønnene, hvis de ikke er signifikant forskellig kan vi ikke.

    --

    Der er mange på denne blog som har en interesse i generelle kønsforskelle, men det har jeg ikke. Jeg er interesseret i, hvordan juraen skal håndtere den enkelte konkrete sag. Enten er en forældre voldelig mod barnet, medforældrene, begge to eller også er pågældende ikke voldelig mod hverken barn eller medforældre. Hvad skal retskonsekvensen være i de forskellige tilfælde?

    Der er mange på denne blog, der mener, at en sanktion skal kunne være, at man bliver dømt ude af sit barns liv (af en dommer?). Det jeg siger er, at det er en alvorlig sanktion. Jeg vil ikke udelukke at der kan være tilfælde, hvor det kan være relevant fx i forbindelse med visse brud på strafferetten. Jeg interesserer mig for retssikkerheden i forbindelse med de få sager, hvor en sådan regel kunne være relevant, og for at reglerne/opmærksomheden på de få sager, ikke gør livet sværere for de mange sager i grønt, gult, og den lettere ende af rødt spor.

    SvarSlet
  10. @Sonja:
    Du skriver: "jeg har også gjort det utilgivelige... Jeg har rykket mit yngste barn hårdt i venstre arm."

    Det mindede mig om DR-dokumentaren "Hvem passer på Michael?", hvor det beskrives at denne teenager på et tidspunkt angiveligt havde leget med lyset i en kostald under malkning, hvilket kan være farligt, da dyrene påvirkes heraf. Den mand, Michael kaldte far, tog ham i armen og flyttede ham, med den konsekvens, at kommunen anbragte ham på institution, og forbød ham at besøge hverken sin mor eller far.
    https://www.dr.dk/tv/se/hvem-passer-pa-michael/-/hvem-passer-pa-michael-1-2

    SvarSlet