"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 29. august 2017

Foreningen Far: "Det bedste for barnet er lige tid hos mor og far."

Foreningen Far er gelejdet ud i et nyt spin: børns sundhed. Det er nu børns sundhed, det handler om, og det er ikke vitaminer og morgengymnastik, der er tale om. Børns sundhed betyder simpelthen maksimal faradgang.

Men ingen af de forskningsartikler, der er omfattet af sundhedsspinnet, har det fjerneste med børns sundhed at gøre.




  


Ovenfor refererede artikel, Why should they live more with one of us when they are children to us both, beflitter sig IKKE med børns sundhed, men med forældres holdninger til deleordniniger. Artiklen handler alene om at lodde stemningen blandt 46 forældre: De havde det overvejende godt med deleordninger.


Warshak-rapporten har lige siden udgivelsen i 2014 været  Foreningen Fars spydspids i kampen om børnene, og den udlægges her som det endelige, overbevisende argument for, at deleordninger er bedst for ... børns sundhed

Det skal først og fremmest siges, at Warshak-rapporten er skrevet af Dr. Richard A. Warshak, en gammel fædrerettighedsforkæmper, der har skrevet flere bøger om “forældrefremmedgørelse”, bl.a. bestselleren Divorce Poison, og rapporten skal læses i den kontekst, altså som politisk forskning, der tilstræber et på forhånd givet resultat.

Warshak beskriver da også rapporten som et forsøg på at dæmme op for “fejlinformationen” fra den australske forsker Jennifer McIntosh (McIntosh, Smyth & Kelaher, 2010): at det er skadeligt for små børn at overnatte hos far, efter at forældrene er flyttet fra hinanden. (McIntosh har dog aldrig påstået, at dette skulle være tilfældet under normale omstændigheder.) Warshak-rapporten skulle således forhindre, at denne forestilling, som McIntosh altså ikke har, blev nedfældet i professionel praksis og familielovgivning og dermed sætte far/barn-forholdet i fare.

Men det er da ganske vist: Normale, kærlige, velfungerende og kompetente forældre finder selv ud af, hvordan de vil dele børnene mellem sig, så børnene har det optimalt. Hvis det optimale børneliv for det konkrete barn er en ligelig deling, så har denne blog ingen problemer med det. 

Problemet opstår, når man forsøger at generalisere disse pointer og skaber lovgivning, der skal omfatte alle børn. Det skete her i landet, da et enigt folketing vedtog forældreansvarsloven, og de skader, den lov har medført, skal ikke følges op af mere skadelig lovning.

Richard A. Warshak undtager også klogeligt præcis de forældre, som ikke skal omfattes af deleordninger. Disse forældre er tilfældigvis de samme som dem, der heller aldrig skulle have haft forældreansvarslovens blåstempling. Allersidst i rapporten står der nemlig: 

 


Denne passage er altafgørende, for med den aktuelle forvaltning af skilsmissebørn her i landet, er der intet til hinder for, at stærkt uegnede forældre kan få deleordninger, som vi gang på gang har været vidne til. 

Så længe vold, incest og misbrug bagatelliseres eller ligefrem bortcensureres fra psykologernes undersøgelser, og så længe Foreningen Far bliver ved med at hævde, citeret efter hukommelsen, at grænseløse mænd er noget, ekstremfeministerne finder på for at undgå “modernisering", er anvendt Warshak et skræmmende fremtidscenarie, der –– vel at mærke –– ikke vil blive bragt til ophør under et nyt, slanket system, hvor de samme jurister og de samme “børnesagkyndige” skal sidde ved roret i det røde felt.  


Den norske professor Agnes Andenæs har en lignende pointe i sin artikel i Tidsskrift for Norsk Psykologforening, hvor hun anholder en række forhold i forskningen i deleordninger. Andenæs nævner bl.a. eksempler fra andre lande, hvor der i en årrække har været indført deleordninger som norm, eller hvor man fra offentlig side stærkt har opfordret til dem. Alle disse love/anbefalinger er blevet pillet væk igen. 


Det viste sig nemlig, i det australske eksempel, at budskabet blev tolket som en rettighed og særlig brugt af forældre med betydelige konflikter (Fehlberg, Smith, Maclean & Roberts, 2011). Lovgivning, som fremmer deleordning, blev i særlig grad brugt i sager, der var mindst gavnlige for børn, blev det konkluderet.

I det californiske eksempel observerede forskere, at disse stærkt anbefalede deleordninger medførte, at børnene blev deprimerede, trak sig ind i sig selv, havde flere somatiske symptomer og var mere agressive end børn i andre samværsordninger, fordi disse ordninger blev påtvunget uegnede familier. (Johnston, Kline & Tschann, 1989).

Herudover er Andenæs simpelthen uenig i, at det nu ses bevist, at deleordninger er bedst for små børn. I en artikel i Tidsskrift for Norsk Psykologforening konkluder hun:


I artiklen, som bør læses i sin helhed, nævner professor Andenæs en række forbehold over for pointerne i Warshak-rapporten, fx at det er svært at fastslå, at deleforældreskab er det bedste for børn, eftersom der mangler sammenligninger til aleneforældreskab. 


I den øvrige forskning findes disse sammenligninger dog:

Børn med geografisk fjerne fædre klarer sig bedst

Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej, børn klarer sig fint uden far


Til den svenske undersøgelse, som også er opreklameret hos Foreningen Far ...





 ... og som også viser, at børn i deleordninger har det lige så godt som børn, der bor sammen med begge forældre, men mindre godt end med kun én forælder, anfører Andenæs, at dette ikke nødvendigvis betyder, at de børn, der lever med kun én forælder, ville have haft det bedre i en deleorodning. Hun karakteriserer undersøgelsen som én, der først og fremmest tydeliggør uligheder i svenske børns levevilkår, ikke hvilken samværsordning der er bedst for det enkelte barn.

Alt i alt er konklusionen, at der ikke er grundlag for at hævde, at en deleordning er bedst for børn, og heller ikke for, at den er skadelig. Andenæs understreger, at  skråsikkerheden på dette forskningsfelt er bekymrende: Kommer den til at præge de politiske beslutninger? spørger hun. Det er allerede tilfældet her i Danmark:



Andenæs er også bekymret for, om den samme skråsikkerhed nu også skal trækkes ind i psykologernes virkefelt og placere psykologifaget i en overdrevent selvsikker rolle. 

Også det er for længst den bedrøvelige kendsgerning her i landet.

10 kommentarer:

  1. Mon ikke der menes psykisk sundhed/trivsel?
    Der er tre steder i opslaget jeg hæftede mig ved:
    Staun: ”Normale, kærlige, velfungerende og kompetente forældre finder selv ud af, hvordan de vil dele børnene mellem sig, så børnene har det optimalt. Hvis det optimale børneliv for det konkrete barn er en ligelig deling, så har denne blog ingen problemer med det.”
    Walshak: ”At der findes forældre med væsentlige mangler i deres omsorg [med eksempler, der minder om de historier, der fortælles på denne blog] bør ikke diktere de politiske beslutninger for flertallet af børn, der opdrages af forældre, som ikke bor sammen.”
    Andestad: ”Forskningen giver hverken grundlag for at hævde at delt bopæl er skadeligt for små børn, at delt bopæl er bedst for børn, eller at ordningen virker konfliktreducerende. Da bør de faglige begrundelser og de politiske beslutninger præges af mindre skråsikkerhed.”
    --
    Bloggen som helhed er tænkt som: ”Korrektiv til den nationale myte om Forældreansvarslovens fortræffeligheder”, hvilket jeg forstår som en opfordring til Folketingets politikere om at træffe politiske beslutninger som fører til en ændring i forældreansvarsloven. Regeringen kom lige før som med et udspil hvor første pind i faktaboksen lyder således:
    ”Screening af sagerne til et grønt spor (ca. 60.000 sager), gult spor (ca. 30.000 sager) eller rødt spor (ca. 7.000 sager).”
    http://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2017/jun/mere-gennemskueligt-system-for-skilsmisseforaeldre-og-boern/

    Det er min intuitive opfattelse at alle sager, der har været omtalt på denne blog hører til i rødt spor. Det er også min opfattelse at ”[n]ormale, kærlige, velfungerende og kompetente forældre, der finder selv ud af, hvordan de vil dele børnene mellem sig, så børnene har det optimalt” hører til i grønt spor.
    (Evt. i gult i kort periode, hvis bruddet er stærkt følelsesladet fx i forbindelse med utroskab til en julefrokost på mors arbejde.)

    Sådan som jeg læser passagen af Walshak, så siger han, at man ikke skal lave lovgivning for grønt spor baseret på erfaringer fra rødt spor.

    Jeg er helt enig med Andestad i at mindre skråsikkerhed vil gøre det nemmere at komme frem til gode politiske beslutninger. Der findes områder hvor forskning ud fra videnskabelig metode (altså ikke Marxisk integration af politik for forskning) har entydigt klare råd til politikerne, men det får jo ikke nødvendigvis politikerne til at rette ind. I forhold til børn er der jf. Andestad ikke samme entydige konklusioner, og det gør det måske mere til et samvittighedspørgsmål hvilken lov man som politiker kan stå inde for at vedtage. (Ifølge Grundloven er Folketingsmedlemmer jo kun forpligtet af deres samvittighed.)

    Det er klart min opfattelse at lovreformen i 2007 var af hensyn til børnene i grønt spor. Jeg er ikke jurist, men såvidt jeg har forstået bygges love om med en hovedregel og et antal undtagelser. Hovedreglen bør vist dække de fleste tilfælde. Jf. tallene fra Socialministeriet bør hovedreglen altså dække børnene i grønt spor, sådan som den kom til i 2007. Jeg mener at denne blog rammer forkert, hvis dens politiske ønske er at få ændret hovedreglen.

    Derimod tror jeg at der er brug for en bedre undtagelse fra hovedreglen for børnene i rødt spor. Det er den, jeg har kaldt ”intimterrorparagraf”. Det tror jeg vil kunne korrigere nogle af de dårligdomme denne blog har bidraget ved at dokumentere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, Warshak siger det ikke, men Warshaks forskning bliver brugt til alle børn/generel lovgivning på trods af, at Warshak selv specificerer undtagelser. Hvis undtagebestemmelser ikke tydeligt indføres i love – hvad det fx ikke er tilfældet med FAL – så bliver collateral damge for stor. Det bedste for barnet er IKKE lige tid hos mor og far. Det bedste for nogle børn er, men end ikke det er en forskningssandhed.

      Slet
  2. Jeg er ikke sikker på at jeg synes, at udsagnet "Det bedste for barnet er IKKE lige tid hos mor og far" ikke er lige vel skråsikkert formuleret i lyset af Andestads udsagn.

    Jeg forstår udsagnet som en politisk holdning om at hovedreglen ikke skal være lige tid hos begge forældre. (en hovedregel som man så kan afvige fra, hvis der er konkrete grunde til det, som der tilsyneladende er i de fleste af de sager, der er blevet beskrevet i denne blog.)

    Jeg forstår derimod at denne blog mener at hovedreglen skal være ulige tid, som man så kan afvige for de konkrete børn hvor lige tid er bedst.

    Hvis hovedreglen - som jf. ovenfor skal formuleres for børn i grønt spor, fordi der er flest af dem - ikke skal være lige tid hos begge forældre, hvad skal den så være? Og hvorfor?

    Hvis man ikke baserer et politisk argument på forskning (jf. Andestad), så kan man jo beskrive det ud fra en politisk grundholdning/ideologi/livssyn. Der er det mit indtryk at ligestilling har større medvind lige nu blandt de danske politikere end patriarkat/"Kinder, Kirche, Küche" eller matriarkat/"Svinestaldssamfund". Både "Kinder, Kirche, Küche" og svinestaldsamfundet lægger større vægt ved biologisk køn end ligestilling.

    SvarSlet
  3. Det er fordi du ikke forstår pointen, som IKKE er, at det omvendte er tilfældet. Det ENESTE, jeg anholder, er, at det angivelig ses bevist, at lige tid hos begge forældre er bedst for barnet. Det er det ikke.

    Og nej, ligesom jeg ikke er mandehader, er udgangspunktet for denne blog HELLER IKKE, at ulige tid er fantastisk. Det ved vi ikke en skid om. Jeg hæfter mig alene ved den solide forskning, der viser, at børn klarer sig fint uden far (hvis det skal være sådan), at børn med geografisk fjerne fædre klarer sig bedre, og at Warshak specifikt udstanser præcis den gruppe, jeg har spot på, og som Foreningen Far benægter eksistensen af. Længere er den ikke.

    SvarSlet
  4. Jo, jeg forstår udmærket pointen, at det der ikke er solidt videnskabeligt bevis hverken for at lige tid skulle være bedst, eller for at det ikke skulle. Dvs. det er et område, hvor jeg synes det er okay, at der er plads til en politisk vurdering af, hvilket samfund man politisk helst vil have. De politiske synspunkter kan måske groft indplaceres på en skala fra matriarkat over ligestilling til patriarkat, men der er, såvidt jeg kan se langt mellem politikere, der siger noget, der flytter sig ret langt fra ligestilling.

    Hvis du drager en politisk konklusion fra den forskning du citerer, om at børn angiveligt klarer sig fint uden far eller en geografisk fjern far, så er det vel lidt et argument for svinestaldssamfundet (der er ikke mange orner i en svinestald.) Hvis man nu bruger ordet Danmark i betydningen København, og sikrer at fædrene bor geografisk langt væk, fx i vandkantsdanmark, så siger du at det ikke vil være til skade for børnene. Er det virkeligt det samfund du politisk gerne vil have? Der er jo mange sociale problemer for mænd i vandkantsdanmark i dag, fordi de er i overvægt, når kvinderne er flyttet ind til byen. Skal vi bare være ligeglade med det? Og hvad med de drengebørn, der opdrages ud problemer med en geografisk fjern far. Skal de deporteres til vandkantsdanmark, når de når alderen, hvor de bliver forældre?

    Det er rigtigt, at Foreningen Far forholder sig mere til problemerne i grønt spor end i rødt spor. (De anerkender dog eksistensen af rødt spor. Her under overskriften Trin 3 http://www.altinget.dk/social/artikel/foreningen-far-fokus-paa-boerns-sundhed-og-gode-samfundsvaerdier)

    Hvis man beskæftiger sig med rødt spor kan det måske være provokerende at folk i grønt spor taler om problemer, for det er jo latterligt, men er man i grønt spor oplever man jo også hverdagsproblemer, som kan blive løst med regeljusteringer. Jeg fik en association til forskellen mellem grønt og rødt spor af denne kampagne fra en helt anden sammenhæng:
    https://www.facebook.com/pg/fmkb.danmark/videos/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg drager ingen politiske konklusioner. Jeg siger udelukkende, at den politiske konklusion, som Far-foreningen drager, ikke holder.

      Jeg er klar over, at svinestaldsmetaforen optager mange mænd, men her må de sgu tage sig sammen.

      Der er ingen problemer i grønt spor, hvor det er ... grønt. Her er der tale om forældre, der taler ssammen, hvorfor problemer som fx "digital post" er relativt uinteresante. Foreningen Far forholder sig over en kam til, at "det er uretfærdigt", men glemmer, at grønt spor for langt størstedelen indgår frivillige aftaler.

      OG ja, jeg kan se, at FF anerkender "alvorlige børnesager", stadig ved at undlade at bruge ordene: vold, incest og misbrug. Her vil de have BØRNESAGKYNDIGE til at afgøre sagerne hurtig – altså de samme folk, der i dag bagatelliserer eller bortcensurerer oplysninger om vold, incest og misbrug, skal fortsætte med at gøre det og derefter skal en familiedomstol gøre kort proces. Tak for kaffe!

      Slet
    2. Hvordan kan du tale en korrektion af en lovgivning uden politiske konklusioner? Lovgivning laves jo af politikere. Det er efter min mening for nemt bare at skyde andres forslag ned.

      Jo, der er problemer i grønt spor selvom de er af en anden karakter. Fx vil de fleste mennesker inden de indgår en aftale overveje, hvad deres alternativ er til at indgå en aftale. Det er det socialdemokraterne forholder sig til med dette forslag, som jeg synes har noget for sig. Hvad synes du om sådan et forslag:
      https://www.b.dk/politiko/socialdemokratiet-jagter-fleksibel-faedrebarsel

      Foreningen Far taler såvidt jeg kan se om en "børnesagkyndig domstol". Jeg har forstået det som en del af byretten, der fokuserer på børnesager, så det er dommere, der afgør sagen.

      Hvad er dit forslag til, hvordan "oplysninger om vold, incest og misbrug" skal behandles med god retssikkerhed til barnets bedste? Skal man kunne smide en god medforældre ud af barnets liv ved at foltælle en løgn, der indeholder ordene vold, incest eller misbrug?

      Slet
  5. http://foreningenfar.dk/ny-nordisk-far

    SvarSlet