"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 20. januar 2017

Politiet afviser anmeldelser om vold og overgreb

Denne blog har tidligere kigget på politiet, dels på, om der nu var tale om den hæderkronede institution, det burde være, i Ræven vogter høns. Dels om problemerne med bevisets stilling i Foreningen Fars politi. Her skal det handle om flere velkendte problemer hos politiet: knappe ressourcer og forudindtage holdninger.

 Som man vil erindre skrev Foreningen Far en  bekymringsskrivelse til Statsforvaltningen, hvori denne anbefaling blev fremsat:

Statsforvaltningen anbefales på det kraftigste at overlade alvorlige sager til politiet og følge politiets afvisning i sagerne.


Ikke nok med det: Foreningen Far vil også have politiet til at undersøge krisecentre:

  
Til overflod vil han have dem til holde et vågent øje med alle, der udtrykker skepsis over for hans projekt:



Politiet må da elske Foreningen Far med alle de bestillinger! 

Men i Foreningen Fars politi kunne du læse, at advokat Vivian Jørgensen aldrig har oplevet, at politiet så meget som én gang har undersøgt anmeldelser om overgreb. Hun taler her om en praksisændring, der indfandt sig efter forældreansvarslovens vedtagelse i 2007.

Forældrene oplever det også selv, når de forsøger at anmelde vold til politiet. I denne udskrift af en båndet samtale mellem en mor og politiet, fremgår det, at politiet ikke har ressourcer til at tage sig af det. Der var tale om børn, der blev låst inde, efterladt alene og afstraffet.



I Ekstra Bladets "Folkets røst"-sektion, Umuligt at anmelde vold mod børn, skriver en papfar, der er pædagog, om sit forsøg på at foretage en voldsanmeldelse:


Politibetjenten: Jeg vil ikke tage imod din anmeldelse.
Papfar: Hvad? Hvorfor ikke? 
Betjenten: Fordi jeg kan se her, at det drejer sig om en højkonfliktsag mellem mor og far.
  
Der er altså mere på spil end ren og skær ressourcemangel hos politiet –– et kæmpeproblem i sig selv.  Foreningen Fars årelange propaganda om kvinders falske anklager og “psykiske uro” har også gjort indtryk langt ind i politiets rækker:

I Den Offentlige fortæller Foreningen Far

De fleste sager om grænseoverskridende adfærd, som politiet, FOA og Foreningen Far ser, er falske eller misforståelser. Foreningen Far ser ofte sager om psykisk uro hos mor, som i dag er et af de mest oversete problemer på social området ...

For så vidt den psykiske uro, er det aldrig blevet afklaret, hvad begrebet dækker, andet end “noget kvinder lider af, som er et stort problem for ligestillingen”.  Det er aldrig hørt brugt som den helt naturlige reaktion på at skulle udlevere et barn til en grænseoverskridende far. 

Sygeliggørelsen af enhver form for opposition er et mainstay hos Foreningen Far.

Måske Foreningen Far burde læse lidt op på mænds psykiske sundhed:

  • Dobbelt til tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.
  • Mænds psykiske problemer er underbehandlede. Kun halvdelen af mænd med depression behandles for det. ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.

For så vidt de falske og misforståede anklager, kan man med fordel genbesøge Myten om falske anklager. Her kan du bl.a. læse, at virkeligheden, ikke overraskende, er den omvendte af den, Foreningen Far forsøger at udbrede.

En stort anlagt canadisk undersøgelse viser, at fædre fremsætter fire gange så mange falske anklager som mødre.  Undersøgelsesresultatet er kongruent med andre canadiske undersøgelser. Amerikanske undersøgelser er endnu mere dramatiske i fædrenes disfavør: "Trods den gængse opfattelse afgiver kvinder sjældent falske anmeldelser om vold. I forældremyndighedssager er omkring 98% af mødrenes beskyldninger om vold korrekt.

Foreningen Fars forslag om at overlade afgørelser til politiet alene, ville ganske enkelt medføre, at børn i endnu større omfang end i dag blev udleveret til voldelige fædre. 

Ikke at det kan blive meget værre i en tid, hvor Statsforvaltningen i forvejen tvinger børn til at være sammen med voldelige, misbrugende forældre, som vi alt for ofte har set, senest i sagen om faren, der myrdede den otteårige, hvad du kan læse om i Gå ud med skraldet, Foreningen Far og i POV International ––  i en tid, hvor psykologer intet problem ser i, at børn skal tilbringe tid med en far, der muligvis har sadistiske og incestuøse tilbøjeligheder, som du kan læse om i Gensyn med Hvert 3. barn og moderne børnepsykologi.

Her forklarer Bruno Skibbild Christensen, hvorfor politiet og straffelovens rammer slet ikke rækker, når det gælder børns trivsel. 

14 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. blev nødt til t slette din kommentar, fordi den er anonym

      Slet
  2. Det er uden tvivl et parallel-dilemma med manglende politi-efterforskning på samme måde som statsforvaltningerne heller ikke kommer til bunds i sagerne. Børn og vold/misbrug i forældreregi er ikke prioriteret i en sådan grad, at man fra det offentlige forholder sig alvorligt til alle de anmeldelser der kommer. Det giver store svigt. Jeg har længe være fortaler for at alle anklager skal tages seriøst, men deri ligger også at hvis modpartens påstand er at der er tale om en falsk anmeldelse, så skal det efterforskes med samme intensitet og seriøsitet. Dommen over den falske anmelder, hvis det viser sig at være dette, skal også være lige så alvorlig som dommen over den modsatte forbrydelse personen uretmæssigt har beskyldt en anden for at udøve. Lige nu er falske anmeldelser en gratis omgang i danmark. Prøv at undersøg op hvor mange der er dømt for falsk anmeldelse i DK. Falske anklager er en gratis omgang med sikkerhed for at slippe for nogen former for alvorlig konsekvens. Er der potentielt tale om jesper lohses "psykiske uro" (ej nærmere defineret) så må psykiatrien komme med en udtalelse om parterne som del af efterforskningen.

    Der skal sætter hårdt mod hårdt, så løgnere, der misbruger systemets svaghed overfor netop denne type usmagelige forbrydelse til egen fordel fordi de eksempelvis er forsmåede ex-partnere i en samværssag, mærker konsekvenser af deres modbydlige adfærd. Dertil at reelle volds/misbrugsforbrydere bliver grundigt efterforsket, og dømt for hvad de har gjort. Ingen af delene sker idag i nævneværdigt omfang, selv om vi har evnerne, og det burde være sådan af hensyn til ofrene.

    Mvh,
    Nikolaj Rommedahl

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er en bevidst falsk anmeldelse noget svineri, og en tilbundsgående undersøgelse af forholdet ville jo afklare, om det er det ene eller det andet. Falske anmeldelser generelt – også voldstægtsanmeldelser – ligger stabilt 7%, og bevidst falske anmeldelser på 4%. Beviseligt falske anklager for voldtægt *bliver* straffet. Det er sværere i disse sager end i andre at afklare, om der er tale om det ene eller det andet, klart pga bevisets stilling i det lukkede rum. En anklage, der hverken kan afvises eller bevises, kan jo ikke straffes. Det er nok her du skal se forklaringen på, at falske anklager ikke retsforføles, og det er nok også her, du skal finde forklaringen på fænomenet med lytteudstyr på bamse – et desperat forsøg på at finde det bevis.

      Slet
  3. Det er vel alment kendt, at der er mangel på politibetjente i Danmark for tiden, og det er derfor politikerne har besluttet en politikadetuddannelse og en ny politiskole (hvor og i hvilken bygning den så end havner).

    Så er der igen to muligheder for at forstå hr. Lohses udtalelser:
    1) Han mener at vold bør efterforskes af politiet og ingen andre, fordi det er det vi har politiet til.
    2) Han argumenterer for at placere efterforskning af vold et sted, hvor der ikke er mandskabsressourcer til at efterforske dem, fordi han i virkeligheden ikke ønsker dem efterforsket.

    Jeg skal ikke kunne udtale mig på vegne af hr. Lohse, men selv mener jeg umiddelbart at vold skal efterforskes af politiet af grund 1). Så må det i forbindelse med regelreformen måske overvejes om der skal oprettes en særlig politienhed med speciale i efterforskning af (anmeldelser af) vold i skilsmissesager, hvis størrelse og sammensætning er tilpasset opgavens størrelse.

    Jeg synes dog det kunne være interessant, hvis den nuværende formand for Børnerådet kunne rådgive politikerne i den forbindelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det mener jeg principielt også, særlig da eftersom poltiet er de eneste med decideret efterforskningskapacitet, men: Det efterlader stadig et kæmpevacuum til sager fra det lukkede rum. Hvis det ikke var for EMRK's erklærede forbud mod delt el. omvendt bevisbyrde i straffesager, havde jeg anbefalet delt bevisbyrde. Bevisbyrdeproblematikken gør desværre, at politiet i familiesager ikke kan være den eneste efterforskningsenhed.

      Slet
    2. I et enstrenget system, som det poltikerne gerne vil lave kan der vel kun være en myndighed, der kan *lede* efterforskningen. Så kan den få hjælp af andre. Politiet bruger jo retsmedicinere, retspsykiatere og mange andre, når de (har ressourcer til at) efterforsker.

      Hvem skulle konkret være en anden efterforskningsenhed? Hvordan ville du svare på en kritik om at en sådan konstruktion kunne vurderes til at være lavet for at omgås EMRK?

      Slet
  4. Når det gælder udtrykket "psykisk uro", så kan det jo være, at der tænkes på en uro af den ikke specielt rationelle type forældre også kan have når børn skal tage toget selv eller på lejrskole: "Hvordan skal det dog ikke gå?"-uro. Derfor skal børnene jo have lov at tage toget eller tage på lejrskole alligevel.

    Ikke dermed sagt at al uro er irrationel. Der er givetvis blandt skæbnerne omkring denne blog mange, som har været urolige af meget rationelle årsager, og - lader det til i opslaget - uden at blive hørt omkring det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er en sygeliggørelse af den normale reaktion på uvilje bl.a. over for at overlade sit barn til en mand, man har set udvise overgrebsadfærd.

      Slet
    2. Som sagt: "Der er givetvis blandt skæbnerne omkring denne blog mange, som har været urolige af meget rationelle årsager..."

      Jeg har dog også hørt om nogen, der var afvisende for at udlevere, fordi den anden forældre ville tage barnet med på ferie til et charterhotel med børnepool. I et sådant tilfælde ville en stærk følelsemæssig reaktion efter min opfattelse ikke være rationel.

      Slet
  5. Man kan måske ofte ikke komme til bunds med domfældende beviser der kan dømme vedkommende, men i virkeligheden er det vel også mere vigtig at man forsøger at beskytte børn mod overgreb også selvom der ikke er domfældelse. F.eks. når børn fortæller om vold og seksuelle overgreb skal man beskytte børnene selvom det rent juridisk vil være en påstand mod påstand især hvis en psykiatrisk udredning af forældrene støttede op om tesen.

    At politiet i dag ikke gør mere for at løfte børnesager, når ikke domfældelse er ensbetydende med fortsat samvær og overgreb, er en kæmpe skandale. Jeg er overbevist om at vi om 10 år står med en gruppe ødelagte voksne, der vil fortælle hvordan vi svigtede dem da de som børn gjorde opmærksom på omsorgssvigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for at efterforskning af vold mod eget umyndigt barn bør have to formål, hvor de i dag kun har nr 1.:
      1. Er der grundlag for at rejse sag om strafansvar?
      2. Er der grundlag for at rejse sag om ændring af barnets forhold (ophold, myndighedshaver mv.)?

      Hvis det enstregede system, som politikerne pt. forhandler om bliver etableret i domstolsregi vil begge type sager skulle behandles ved domstolene, og det vil også være (en særligt fokuseret enhed hos) Politiet, der vil kunne *lede* efterforskningen i forhold begge med inddragelse af relevant andet ekspertise som retsmedicinere, retspsykiatere, og hvilke personer og fagligheder det i øvrigt måtte være relevant at inddrage i en sådan efterforskning.

      Slet
    2. Ja, til 1 og 2. Men det kræver som minimum yderligere, at barnets ret til to forældre modificeres, så det flugter med Børnekonventionens beskyttelseskrav. Det kræver også, at man inkorporerer risikovurderinger i vurderinger og dermed skrotter lovens forsoningstanke om aldrig at se sig tilbage, men kun tænke fremad.

      Slet
    3. Ja, lige præcis! Hele pointen med, at jeg mener at Folketinget skal vedtage en bestemmelse som 2 er netop at gøre det muligt ved dom at modificere barnets ret til to forældre, så lovgivningen flugter med Børnekonventionens beskyttelseskrav. Dermed vil man afvige fra en tanke om aldrig at se sig tilbage, men kun tænke fremad.

      Det må efter min opfattelse også betyde, at i de tilfælde
      a. hvor der ikke er foretaget anmeldelse efter 2,
      b. den af (en særligt fokuseret enhed hos) Politiet ledede efterforskning ikke har fundet grundlag for at rejse sag efter 2, eller
      c. dommeren ikke finder grundlag for at ændre på barnets forhold efter 2

      så vil barnets ret til begge forældre bestå uændret.

      Hvor c ikke er opfyldt er det klart at der skal ske ændringer i barnets ret til begge forældre.

      Hvor a eller b ikke er opfyldt, bør der efter min opfattelse ikke ske permanente ændringer i barnets ret til begge forældre.

      Om der i a. og b. skal være adgang til at suspendere dem og i givet fald hvor længe og på hvilket grundlag må skulle analyseres nærmere. Det må her skulle sikres at en evt. grundløs suspendering undgås, og i de tilfælde hvor det alligevel sker, at den ikke får permanente fremadrettede virkninger.

      Slet