"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 9. juni 2016

Mordene i retsstatens hjerte

Kommentarerne til min kronik i Politiken i dag, Mordet i retsstatens hjerte, lyder som ventet: Hold din kæft, og klyng ham op. Der er ellers manet til besindighed hos indianerne:


Men han er “klynget op”, og jeg tror ikke, jeg ét eneste sted har sagt, at det ikke skal være sådan. Det, jeg til gengæld hævder, er:

 1. Visse mord kræver, her politisk, selvransagelse. Det gælder i særklasse, når en hidtil fredelig og lovlydig familiefar begår dem.

2. Når der tages stilling til strafudmåling, inddrages særlige omstændigheder. I Saugsteds tilfælde mente landsretten, at de særlige omstændigheder bl.a. var planlægningen og adfærden i retssagen. Spørgsmålet er, om disse er de eneste særlige omstændigheder, der er værd at medtage.

3. Skal et mord begået i retsstatens hjerte straffes hårdere end mord, der begås på gaden? Skal det straffes hårdere, når det rammer en af Retsstatens egne? Meget tyder på, at det er tilfældet. Oven i købet tyder meget på, at straffen skal være kollektiv og knuse en hel familie.

Hele Jørgen Saugsteds familie bliver under alle omstændigheder straffet for hans ugerning, specifikt de to han prøvede at beskytte. Skulle nogen være i tvivl om det, kan Linda Saugsteds Facebook-dagbog med fordel læses. Her følger nogle nedslag fra hun i kølvandet på sin fars mord i fogedretten fik tvangsfjernet sit barn:


Dem, jeg elsker, bliver enten taget fra mig - eller forlader mig. Jeg har aldrig haft brug for mange mennesker i mit liv - bare de rette. Hvor gør det ondt, når der er nogen, man savner: Hannibal, far, Lasse. The show must go on ...


Hannibal: "Mor, de er ikke så gode til at passe på mig, dem, jeg er hos nu."
Mig: "Det er jeg meget, meget ked af at høre, min skat - jeg er også ked af, at jeg så ikke får lov til at passe på dig."
Hannibal: "Årh, mor. Du skal ikke være bekymret for mig - jeg kan godt passe på mig selv".
Mange ting gør ondt her i livet. Men det her er noget af det værste.

Samvær med min elskede søn i dag. Vi var i DGI-byen og svømme - tror faktisk, at Hannibal glemte, at tingene er, som de er. Vi havde det skønt. Lige indtil vi skulle sige farvel. Han bad og bad mig om at tage ham med hjem og klamrede sig til mig. Han sagde: "Mor, jeg har ondt i maven - og du skal passe på mig." Fuck, det er hårdt ...


Nu skal far flyttes igen. Anden flytning skete d. 23 dec - tredje flytning i forbindelse med Hannibals fødselsdag sidste år. Og nu, i forbindelse med min mors fødselsdag, skal far så flyttes for fjerde gang. De har tjek på hvilke dage, der betyder noget for vores familie.


Skulle have haft 3 timer med min elskede Hannibal i dag - men plejefamilien havde "kigget forkert" på skemaet - så det blev til 2 timer. 


Samvær med min elskede Hannibal bliver igen aflyst. Så går der igen 14 dage før vi ses. Det værste er, at jeg ikke kan passe på ham, når han er syg.

Jeg sidder og tænker, at det nok er i orden, at jeg faktisk ikke er helt på toppen. Inden for de sidste 7 år har jeg levet på en løgn i et forhold, der blev værre og værre. Holdt kun fast, fordi jeg ikke ville være den, der gav op og "ødelagde" familien.
Sidenhen er min far kommet i fængsel og sidder sammen med nogle af de mennesker, man forfærdet har læst om i aviserne. Min søn er blevet taget fra mig og bliver revet længere og længere væk fra mig. Jeg er blevet ekskluderet af veninder - smidt væk som ubrugeligt skrald. Faktisk, ser det ret sort ud. Og jeg savner, så det flår mig levende.
Men jeg har trods alt stadig mennesker i mit liv, jeg kan være meget taknemmelig over at kende - og det er jeg. Tak.



I dag sagde Hannibal: "Mor, jeg får ondt i maven af at savne dig."


Efter at Tårnby Kommune har sat vores samvær ned til kun at være hver 14 dag, har jeg forsøgt at appellere til plejefamilien om at bruge den mailadresse, der er oprettet til selv samme formål til at sende billeder og skrive, hvordan Hannibal har det og historier fra hans hverdag, så jeg har mulighed for at følge med. Det svar, jeg får tilbage, bekræfter mig yderligere i, at alt det negative, Hannibal fortæller, er sandt:

Nu er det heldigvis os, der bestemmer, hvornår vi vælger at skrive, og hvad vi skriver. Vi vil skrive kort om det medfølgende billede og ikke en lang afhandling om hverdag. Du kan forvente, at det bliver om fredagen.

Det gør ondt helt ind i knoglerne ved tanken om, at min elskede søn er hos de mennesker ...


 

15 kommentarer:

  1. Kære Susanne Staun,

    Befriende du trykker dine feministiske kampskrifter (Viggo Bækgaards ord) et sted hvor man frit kan beskrive hvad det medfører af tanker, og hvor alle kan følge med, fremfor her, hvor kun dine fodsoldater må ytre partidiciplinen. Keep up the good work !

    PS: Jeg er i underskud på volt og bidemærker. Hvornår er næste show ?

    Best regards,
    Nikolaj Rommedahl - AKA Tror du jeg er Total Idiot Med Mere (TIMM)

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare forfærdeligt! Statsautoriseret kidnapning af af velfungerende barn. Hvad fanden er det for et sygt land vi bor i?!?

    SvarSlet
  3. Jamen lad os da endelig acceptere at et gement mord på en advokat der bare gjorde sit job skal styre dagsorden.

    Det er muligvis ikke korrekt hvad der er sket i forbindelse den oprindelige sag,men i sidste ende er det fuldstændigt ligegyldigt.

    At begå et planlagt mord er aldrig acceptabelt, respekt for vores domstolegen er ikke til diskussion og at det synes som en kollektiv afstraffelse er udelukkende en forudsigelige konsekvens og skylden herfor pålægger udelukkende morderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvem har accepteret et mord på en advokat? Har Østre Landsret afgivet en kollektiv dom?

      Slet
  4. INTERIMISTISK EXIT POLL:

    Hvor mange psykopatramte har ikke tænkt tanken?

    Og kommet frem til samme triste konklusion - Hellere 16 år bag tremmer?

    Hånden på hjertet - Er vi ikke alle Jørgen Saugsted?

    Her tænker jeg naturligvis på de af jer, som er blevet medlem af PSTD klubben.
    De af jer, som ved hvad jeg taler om, når jeg beskriver den drabs metode, som flertallet af danmarks befolkning (lykkeligvis) ikke har stiftet bekendskab med:

    "Det usynlige pinefulde langsommelige psykologiske drab".


    Hånden på hjertet, jeg har været der.
    DER hvor jeg traf beslutning om, at enten dør DU, ellers gør VI.

    Jeg vil til en hver tid fortrække 16 år, uden liv, bag tremmer - Frem for at lade mit barn voldtage på krop og sjæl.

    Det kan vel dårligt komme bag på nogen i dette forum, at kronikkens indhold fik en "sort/hvide" drejning af debattørerne.

    Vi ved jo efterhånden hvem disse debatører er - Så derfor kommer den manglende nuancering ikke som nogen overraskelse.

    Men måske skulle man spørge på en ny måde...

    KÆRE POLITIKERE - GRATIS BØRNEPASNING TILBYDES:
    Flere gange dømt, herunder for afpresning, trusler på liv og helbred, røveri og medvirken til røveri, salg af stoffer samt for overtrædelse af våbenloven.

    Trusler, forfølgelser, psykisk vold, fogedforretning, retssager, manipulasion og tvangsanbringelse medfølger.

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst Susanne Staun.




    SvarSlet
  5. Kommentarsporene er alfahannernes fest. Når emnet er forældreansvarsloven, omdannes de til den frie debats brækspand. Enhver, der forsøger at diskutere substans, bliver svinet til.

    Dagens artikel i BT tager prisen: Ikke alene er der et komplet fravær af journalistik i artiklen. Den er også et lysende eksempel på fædrerettighedsbevægelsens "argumentum in absurdum", som lyder:

    "Hvis vi skal beskytte børn mod vold og overgreb i Danmark, ville ingen fædre få samvær, fordi mødre er fulde af chikane".

    Alfahannerne vil ikke alene ikke diskutere substans. De vil også gå langt for at forhindre, at andre får mulighed for at drøfte det, som problemerne egentlig handler om:

    - At danske børn ødelægges af loven, fordi kravet om samvær prioriteres over børns ret til beskyttelse.

    - At loven bygger på en myte om, at det MEST skadelige for børn er, hvis de ikke har kontakt til den ene forælder - uanset hvad den forælder udsætter børnene for.

    - At beskyttende forældre og bedsteforældre bliver ødelagte for livet, fordi de tvinges til at udlevere børnene til vilkår, der skader dem - eller blive fængslet.

    - At det danske system er så dysfunktionelt, at det slet, slet ikke kan administrere loven.

    - At der 9 år efter loven er blevet indført, endnu ikke er blevet lavet en dybdegående kulegravning af dens effekt.

    Når en ellers gemytlig morfar tyr til våben og handler komplet vanvittigt, skal vi NATURLIGVIS interessere os for, HVORFOR han gjorde det. Tak, Susanne Staun. Jeg sender waders - og en fløjte!

    Rosemary

    SvarSlet
  6. En advokat skal vinde en sag for klienten, ud fra de faktuelle ting der er i sagen, ikke ved at ødelægge modparten. De advokater der gør det, stiller dem selv i en risikogruppe.

    SvarSlet
  7. Forældreansvarsloven vender virkeligheden på hovedet så krænker bliver offer og offer bliver aggressor mens børnene ødelægges. Politikere i DK hvorfor griber i ikke ind? Endnu et barn har betalt den højeste pris denne gang i Albertslund.

    SvarSlet
  8. Hvorfor er Hannibal hos en plejefamilie?
    Og er der nogen, der ved, hvordan det gik i højesteret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må Linda vist hellere selv forklare ...

      Ingen ved, hvordan det gik i Højesteret før førstkommende fredag, hvor dommen falder kl. 12. Mvh Susanne

      Slet
  9. Hej...

    Det bekymrer mig meget at ingen stiller et sprøgmålstegn om Linda måske selv er skyldig i at Hannibal er fjernet.

    Bekymre det ingen af jer at Hannibal aldrig kom i børnehave, og er sat 3 år ca bagud i hans udvikling?
    Husk at han jo kun kontakt med Linda og hendes familie.

    Så det kan M ikke få skylden for.

    Hvorfor skal M straffes for noget han gjorde for over 12 år siden, ting han for rigtig mange år siden har lagt på hylden.? Linda vil heller ikke dømmes for sin fortid, men vælger at bruge M mod ham.. ( måske fordi det eneste hun har)

    Jørgen har ødelagt flere mennesker på sin vej, og deriblandt er to små uskyldige børn ( begge M's børn) som begge må leve med Jørgens valg. Heldigvis overlevet M så Hannibal og Maluka stadig har sin far, men der sidder 3 andre børn der har mistet sin far og skal leve med Jørgens valg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michelle
      Det fremgår af psykologudtalelser, at H er et velpasset og helt alderssvarende barn, så jeg forstår ikke, hvor du får det fra, at han skulle være sat tre år tilbage i sin udvikling. Hvad henh. Jørgen og M har gjort er sin sag, men jeg savner en forklaring på, hvilken faglighed der ligger til grund for en tvangsfjernelse. Mvh Susanne

      Slet
  10. @Michelle, tror dette er en ren "roseklub". F.eks. er der ingen som har bemærket at Susanne igen manipulere .- der er ikke en kommentar til indlægget i Politiken som bruger sætningen "klyg ham op" eller "hold kæft". Der er påstande om manipulation og om et "sygt" parti at tage for en koldblodig morder af en uskyldig far til 3 - og det er sikkert for meget.

    SvarSlet