"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 10. juni 2016

Dialog med ISIS

Skal voldtægtsofre sidde til konfliktmægling med deres voldtægtsmand? Skal børn, der har været ofre for vold eller overgreb, have en lille, fredsmæglende sludder med deres overgrebsmand? Og snuppe en is på hjemvejen?

Nej, siger du. Nå, siger jeg. Men det er fremtiden lige om lidt. Det starter blidt –– eller hvordan man nu skal udtrykke det. Det starter sådan her:

Først troede jeg, at oplægget på Folkemødet, betitlet “Advokater rejser væsentlige spørgsmål på Folkemødet”, udelukkende var et arbejdssøgende stunt fra horderne af sultne, nyudklækkede såkaldte mediatorer, der betlede arbejde:



Det oplæg havde været nemt at affeje som et sultent jobstunt, for danske advokater må jo være med bekendt Istanbul-konventionens artikel 48, n'est-ce-pas –– om  forbud mod obligatorisk alternativ konfliktløsning eller domfældelse?

No such luck! Pas til det. Men her stopper festen ikke. I dag viser det sig, at socialdemokraterne heller ikke har læst den konvention, de selv har tiltrådt:



 
Istanbul-konventionen kan socialdemokraterne læse op på her.

Men der er skam mere, socialdemokraterne ikke har erkyndiget sig om, fx forskningsresultaterne fra statens helt eget forskningsinstitut, SFI. I seneste notat fra SFI, Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter, konkluderes utvetydigt, at Norge trods deres enorme mæglingsbestræbelser ikke kan opvise bedre resultater i kategorien  “højkonfliktskilsmisser” –– som burde hedde “voldsskilsmisser”. Norge har ikke nedbragt antallet af sager, der ender i retten, men de er rigtig gode til at bryste sig med gode resultater udi mæglingsbestræbelser, hvor mægling slet ikke er nødvendigt, fordi forældrene klarer det fint selv. 

Det står nederst på side 53, men jeg anbefaler læsning af hele notatet.

Så hvad er den evidens-baserede baggrund for dét forslag, Pernille Rosenkrantz-Theil?

3 kommentarer:

  1. Altså:

    Erfaringer fra Norge viser, at konfliktmægling slet ikke virker. Det er spild af penge - og det retraumatiserer ofre for vold og overgreb.

    Desuden er det forbudt. Det regnes som en krænkelse af menneskerettighederne (og kan altså indbringes for Menneskerettighedsdomstolen), hvis man alligevel tvinges til konfliktmægling.

    Alligevel vil Socialdemokraterne indføre det? Har de spist søm??

    Konfliktmægling er et modeord! Men det er populistisk, ubrugeligt og direkte skadeligt.... beam me up, Scottie! There is no intelligent life down here....

    Rosemary

    SvarSlet
  2. Det mest komiske er måske antallet af sager, der skulle være underlagt obligatorisk mægling. Ifølge Statsforvaltninger, finder 90% af alle skilsmisseforældre selv en løsning. De resterende 10% kontakter Statsforvaltningen. Her lykkedes det i halvdelen af tilfældene at finde en frivillig løsning. De resterende 5% af sagerne er så det, der benævnes højkonfliktsager. Vi ved at de sager er kendetegnet ved afvigende forældre, misbrug, vanrøgt, vold, overgreb og højrisiko adfærd. Den type sager - med vold og overgreb - ønskes der IKKE obligatorisk konfliktmægling på. Men hvor mange er det så? De mest konservative bud jeg har set, ligger på at minimum 60% af højkonfliktsagerne, indeholder vold, overgreb eller misbrug. Det betyder så at den obligatoriske konfliktmægling skulle gælde for maksimalt 2-3% af skilsmisserne. Det betyder også at der stadig intet fagligt eller politisk bud er på, hvad der skal gøres ved de skilsmisser, hvor der er vold, overgreb og drab.

    Lisbeth Maria

    SvarSlet
  3. Ved ikke, om min kommentar røg afsted. 267808 er mit nummer de næste par timer. Her kan jeg kontaktes, hvis min kommentar skal uddybes. Vh Sidsel

    SvarSlet