Denne historie ville være sjov og kuriøs, hvis ikke manden, der bl.a. går under navnet Den Falske Greve, denne gang havde udset sig Marion Weilharter som offer.
Hvem er nu Marion Weilharter? spørger du, fordi du er her for første gang. Det er moren i den børnebortførelsessag, der er kendt som "Oliver-sagen". Denne sag fik fornyet liv, da FN's Kvindekomité i marts publicerede sin afgørelse i sagen: Oliver skal hjem til sin mor. En afgørelse, den danske stat vil gøre alt for at ignorere.
FN: Danmark skal udlevere kidnappede Oliver
Hvem er så Den Falske Greve? vil du dernæst vide. En kæmpe platugle, hvis mest udtømmende monografi du finder her.
Her er et ungdomsportræt af ham:
Og sådan præsenterer han sig nu på LinkedIn, lidt ældre og under sit nye navn M.V. Christensen:
Og sådan ser han ud på Facebook:
hvor man ser, at han nu er Morgen Christensen, ikke Benny Leon Lewentlow, Mogens M. Christensen, Morgens Mørsthøj Christensen eller Morges Torm Christensen, men Morgen Christensen. God morgen!
Så M'et er Morgen og V'et står for Vizz, og det må jeg sige, sikke et navn: Morgen Vizz Christensen! Woof! Bare det var mit.
Han smykker sig desuden med ikkeeksisterende firmanavne som fx:
KLKlark & Ramsbøll ell
Med vanlig tæft for at snige sig ind på ubefæstede sjæle gjorde “Morgen Vizz” præcis dette. Han kan kunsten at tale sig ind på andre og det med sjælden lydhørhed og gehør for, om der kunne være en sårbarhed eller et problem med profitpotentiale et sted i deres nærhed.
Således også, da han ad omveje nærmede sig sagen via henvendelse til en person, jeg her vil kalde Anonym. Denne person faldt pladask for hans tilsyneladende venlighed og grænseløse hjælpsomhed. Og for hans evner og forbindelser: 30 år i udenrigstjenesten, forbindelser over hele verden og i stand til at få møde med Søren Pind og Karen Ellemann ved knips med fingeren. Og. Så. Videre.
Samtalen landede på et tidspunkt på Marion Weilharter, hvis sag som sagt er nyligt aktualiseret af FN-afgørelsen. Tanken må være landet i Platuglens hæmningsløse og specielt sammensatte hjerne som et stjerneskud: Her var hans nye offer. Selvfølgelig! Hvem var lige nu mere alene og mere sårbar og dermed et bedre bytte for en lykkeridder af laveste støbning? Vel kun flygtninge –– og der er ikke rigtig noget at plukke der. Næ, Marion Weilharters fuldmagt skulle han have, angivelig for bedre at kunne hjælpe hende med at dykke ned i sagsakter. Han anede jo ikke, at hun ikke engang havde adgang til sin egen sag og ikke kunne få så meget som sin egen aktliste udleveret af Statsforvaltningen. Og så skulle “Morgen Vizz” også lige bruge 25.000 kr til dækning af rejseudgifter, et beløb, der fra dag til anden steg til 50.000 kr. Ikke de store penge, nej, men han har skam truet en ældre dame med død ved krokodille for sølle 12.000 kr.
Marion Weilharter, der i årevis er blevet bedraget af den danske stat og jaget af et sortiment af privatpersoner, er ikke lige sådan at fravriste en fuldmagt.
En lille kreds af mennesker korresponderede med Platuglen længe efter, at Marion havde trukket stikket. Charlatanen bag måtte jo vise sig på et tidspunkt, var tanken.
Og det skete også, da han venligt blev bedt om at vise legitimation og referencer. Dette gav omgående anledning til en personlighedstransformation: Julemanden var skredet og havde efterladt en tosse, der udsagde evergreens som "Uden tillid kommer man ingen vegne" og i øvrigt sendte injurietrusler i alle retninger.
Afslutningsvis konkluderede han: "Jeg har aldrig oplevet så meget ballade og mistroiskhed. Som min hustru så rigtigt siger: Når alt er gratis, går det galt. Det kan der være noget om."
Ja, der kan der være noget om, især når alting kun er næsten gratis.
Morgen Vizz Christensen har ligeledes tilbudt sig til Alternativet for bl.a. at støbe deres indvandrerpolitik og hjælpe med det interne politiske arbejde. Jeg er ret sikker på, de sagde pænt nej tak.
Hvem er nu Marion Weilharter? spørger du, fordi du er her for første gang. Det er moren i den børnebortførelsessag, der er kendt som "Oliver-sagen". Denne sag fik fornyet liv, da FN's Kvindekomité i marts publicerede sin afgørelse i sagen: Oliver skal hjem til sin mor. En afgørelse, den danske stat vil gøre alt for at ignorere.
FN: Danmark skal udlevere kidnappede Oliver
Hvem er så Den Falske Greve? vil du dernæst vide. En kæmpe platugle, hvis mest udtømmende monografi du finder her.
Her er et ungdomsportræt af ham:
Og sådan præsenterer han sig nu på LinkedIn, lidt ældre og under sit nye navn M.V. Christensen:
Og sådan ser han ud på Facebook:
hvor man ser, at han nu er Morgen Christensen, ikke Benny Leon Lewentlow, Mogens M. Christensen, Morgens Mørsthøj Christensen eller Morges Torm Christensen, men Morgen Christensen. God morgen!
Så M'et er Morgen og V'et står for Vizz, og det må jeg sige, sikke et navn: Morgen Vizz Christensen! Woof! Bare det var mit.
Han smykker sig desuden med ikkeeksisterende firmanavne som fx:
KLKlark & Ramsbøll ell
Christensen World GROUP, CEO
Med vanlig tæft for at snige sig ind på ubefæstede sjæle gjorde “Morgen Vizz” præcis dette. Han kan kunsten at tale sig ind på andre og det med sjælden lydhørhed og gehør for, om der kunne være en sårbarhed eller et problem med profitpotentiale et sted i deres nærhed.
Således også, da han ad omveje nærmede sig sagen via henvendelse til en person, jeg her vil kalde Anonym. Denne person faldt pladask for hans tilsyneladende venlighed og grænseløse hjælpsomhed. Og for hans evner og forbindelser: 30 år i udenrigstjenesten, forbindelser over hele verden og i stand til at få møde med Søren Pind og Karen Ellemann ved knips med fingeren. Og. Så. Videre.
Samtalen landede på et tidspunkt på Marion Weilharter, hvis sag som sagt er nyligt aktualiseret af FN-afgørelsen. Tanken må være landet i Platuglens hæmningsløse og specielt sammensatte hjerne som et stjerneskud: Her var hans nye offer. Selvfølgelig! Hvem var lige nu mere alene og mere sårbar og dermed et bedre bytte for en lykkeridder af laveste støbning? Vel kun flygtninge –– og der er ikke rigtig noget at plukke der. Næ, Marion Weilharters fuldmagt skulle han have, angivelig for bedre at kunne hjælpe hende med at dykke ned i sagsakter. Han anede jo ikke, at hun ikke engang havde adgang til sin egen sag og ikke kunne få så meget som sin egen aktliste udleveret af Statsforvaltningen. Og så skulle “Morgen Vizz” også lige bruge 25.000 kr til dækning af rejseudgifter, et beløb, der fra dag til anden steg til 50.000 kr. Ikke de store penge, nej, men han har skam truet en ældre dame med død ved krokodille for sølle 12.000 kr.
Marion Weilharter, der i årevis er blevet bedraget af den danske stat og jaget af et sortiment af privatpersoner, er ikke lige sådan at fravriste en fuldmagt.
En lille kreds af mennesker korresponderede med Platuglen længe efter, at Marion havde trukket stikket. Charlatanen bag måtte jo vise sig på et tidspunkt, var tanken.
Og det skete også, da han venligt blev bedt om at vise legitimation og referencer. Dette gav omgående anledning til en personlighedstransformation: Julemanden var skredet og havde efterladt en tosse, der udsagde evergreens som "Uden tillid kommer man ingen vegne" og i øvrigt sendte injurietrusler i alle retninger.
Afslutningsvis konkluderede han: "Jeg har aldrig oplevet så meget ballade og mistroiskhed. Som min hustru så rigtigt siger: Når alt er gratis, går det galt. Det kan der være noget om."
Ja, der kan der være noget om, især når alting kun er næsten gratis.
Morgen Vizz Christensen har ligeledes tilbudt sig til Alternativet for bl.a. at støbe deres indvandrerpolitik og hjælpe med det interne politiske arbejde. Jeg er ret sikker på, de sagde pænt nej tak.
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletLad være med at være anonym, så sletter jeg!
Slet