"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 20. september 2018

DR fortsætter. Det registreres hermed

Dette opslag registreres som eksempel nr. 200, et tal, der er trukket op af en hat, fordi det efterhånden er umuligt at følge med. Nytter det? Næ.



Dette er en DR-classic, der følger det (efterhånden kedsommelige) mønster, som blev indgående beskrevet i Mediernes møgkællinger:

1. Hvor DR rekrutterer fra. Hvad tror man egentlig her, Foreningen Far er?

2. Hvad DR gerne bruger airtime på, nemlig det nye konstruktum: den stakkels uligestillede far. Men er det overhovedet korrekt? Hvor mange gange kan man fra public service-side forsvare at genbesøge den retarderede opfattelse af ordet “ligestilling”: at mænd er bagud i "ligestillingspoint", denne gang til overflod i det de facto kønsblinde uddannelsessystem. Husker man Ceveas undersøgelse, der viste, at piger klarede sig for godt i mundtlige eksaminer? Ja, så husker man også løsningen på dette enorme problem: Stryg den eksamensform.

3. Gensynet med tendensen til uden analyse at konkludere, at kvinder og det "feminiserede" samfund er årsagen til alt fra tørke til drenges dårlige performance overalt, hvor den viser sig: “Vi er ved at tabe en hel generation på gulvet. Fordi fars uligestilling.” Det må så betyde, at de unge mænd i forne tider, da mor slet ikke var på arbejdsmarkedet, og far skred for et godt ord, simpelthen døde på stribe?


Med sit forhåndskonkluderende oplæg viser DR, at der som altid sættes heftige grænsen for villigheden til at udforske og forstå verden på et faktuelt grundlag. Det er ikke public service. Det er bare dumt.

2 kommentarer:

  1. Der er noget, der tyder på, at kvinder har for lidt tillid til kvinder. Det er selvfølgelig ikke godt. Men så længe, det står på, er det en mands verden.

    Hvis kvinder ønsker forandring, må de vise mere tillid til kvinder.

    Anders A

    SvarSlet