mandag den 19. september 2016

Pressenævnet som gatekeeper

MetroXpress –– der senest tjekkede baggrund på Karina-sagen –– har fået kritik fra Pressenævnet for en lille artikel om FN's Kvindekomités afgørelse i Oliver-sagen. Det sker efter klage fra Olivers far, Thomas Sørensen, der var utilfreds med en lang række forhold i artiklen. Lars Fogt skrev om sagen som den eneste journalist i Danmark, hvis man lige ser bort fra DR's citathistorie, som Thomas Sørensen også havde fat i.

Nævnet var utilfreds med, at Fogt kun havde forsøgt at kontakte Thomas Sørensen gennem Facebook. Men Sørensen har hemmeligt nummer og beskyttet adresse, så hvordan forestiller Pressenævnet sig, at Sørensen skulle bringes i tale? Eller mener Pressenævnet i ramme alvor, at man skal undlade at bringe artikler, fordi nøglepersoner ikke er kontaktbare og –– tilsyneladende –– ønsker at tie sagen ihjel i nært samarbejde med den danske stat?

Nævnet var yderligere utilfreds med, at det ikke af artiklen fremgik, at Thomas Sørensen ifølge dansk lov ikke har bortført Oliver.

Se også: Ordbogen mod Østre Landsret


Tidligere på året afgjorde Pressenævnet, at DR2, TV2 og Radio24syv var i deres gode ret til uden belæg at bagvaske to navngivne advokater i et koordineret angreb, der løb over hele dagen d. 12. marts 2015 og fortsatte dagen derefter. Advokaternes synd bestod ifølge udsendelserne i, at de levede op til deres forpligtelse om at ytre sig, når tingene ikke gik ordentlig for sig. “Pressenævnet kigger hverken på, om der har været grundig kildekritik, eller på, om de, der udtaler sig, er uvildige eller har aktier i at komme frem i medierne," siger advokat og mediator Pia Deleuran, som var en af to hetzede advokater. 

Læs Pressenævnets afgørelse her fsv. TV2.
Læs genmæleteksten her.

Som det fremgår af tidligere indlæg her på bloggen, blev det koordinerede angreb til med hjælp fra Foreningen Far og dennes egne undersøgelser, som viste,  at foreningens medlemmer særligt var utilfredse med to advokater, Vivian Jørgensen og Viggo Bækgaard.  Alligevel samlede angrebet sig om Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, som begge, i lighed med Bækgaard, i årevis har kæmpet for barnets tarv, Jørgensen i retssalene og Deleuran primært gennem netværket Barnets Tarv Nu.

Hvorfor slap Viggo Bækgaard for den licensbetalte gabestok? Bækgaard holder sig ellers ikke tilbage, når det gælder kritik af Foreningen Far. Var det alligevel bedre at blive i traditionen og brænde hekse?


Den sølvpapirshatbærende konspirationsteoretiker kunne få den tanke, at Pressenævnet er et på én gang yndet og villigt  redskab i fædreberettighedsbevægelsens arsenal. I hvert fald er en Pressenævnssag –– i modsætning til en injuriesag ved en domstol –– gratis.

Derfor ærgrer det naturligvis farmand Lohse, at blogs ikke er underlagt de pressetiske regler og således har langt bedre muligheder for at vise, hvad der egentlig foregår her i landet uden at komme en tur i Pressenævnet. I en såkaldt pressemeddelelse beklager farmand Lohse sig nemlig igen over blogs, der udspreder falske og fabrikerede oplysninger. 

Det skal du ikke finde dig i, farmand Lohse, lyder mit råd. Træk de blogskribenter i retten og få det afklaret, én gang for alle, hvilke falske og fabrikerede oplysninger der er tale om. 

Just do it!

3 kommentarer:

  1. Lars Fogt har ikke skrevet den artikel om Karina-sagen, der linkes til...

    SvarSlet
  2. Stjernegod titel - det kunne blive til endnu en "Du tæller - vi belønner"-konkurrence. For hvor mange "gatekeepers" er der i alt??

    Der må være en hel kasse rødvin til den, der kan svare på det.

    Rosemary

    SvarSlet