"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 30. august 2019

Netavisen Pio skriver af efter Foreningen Fars pølsesnak

Netavisen Pio slår et slag for mænd og fædre for tiden, og det er fint. Men hvorfor foretrækker chefredaktør Jens Jonatan Steen at skrive af efter Foreningen Fars urigtige påstande?

I denne lederartikel hedder det blandt andet:


Hvis vi kaster et statistisk blik på mændene i vores samfund, så er de på mange punkter de suverænt største tabere: Mænd dør tidligst, mænd laver mest kriminalitet, mænd er mest hjemløse, mænd begår flest selvmord, mænd får sjældent forældremyndighed, mænd overrepræsenterer Udkantsdanmark og mænd halter stadig længere bagud i uddannelses-kapløbet.


“Mænd får sjældent forældremyndighed.” Ufortyndet pølsesnak i en tid, hvor fælles forældremyndighed er normen.

Lederartiklen påstår endvidere: “Den stærkeste stemme i form af Foreningen Far er blot en dværg i sammenligning med kvindesagsforkæmperne, landsforeningen for homoseksuelle og mange de andre interesseorganisationer.”

(Pst: Der er ingen landsforening for homoseksuelle. Den hedder LGBT Danmark –– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

Hvilke kvindesagsforkæmpere er der tale om? Der kan ikke hentydes til næsten usynlige Dansk Kvindesamfund, der ingen statslig støtte får, så hvem er det? Eller det spørgsmål kunne man nok så vel stille Foreningen Far, som siger det samme i samme organ –– nemlig at “strategiske politiske indsatsområder besluttes i 'cigarrygende bestyrelseslokaler' for kvinder med kvinder og af kvinder. En politisk praksis som forsvares af kvindelige lobbyist organisationer med hundredvis af millioner i statsstøtte.”

Det brændende spørgsmål er stadig: Hvem. Er. Der. Tale. Om? Svaret er: alle. Alle kvinder konspirerer bag foreningens ryg, alle steder, også i Kvinfo, Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsnævnet. 

Kvindenetværket Helga betegnes af Foreningen Far som cigarrygende; Dansk Kvindesamfund er cigarrygende; dansk "ligestillingsindsats" er cigarrygende; forskningen på familieområdet er cigarrygende og det daværende Ligestillings- mv.-ministerium var også fuld af kvindelig cigarrøg.

Sagen er, at det er pølsesnak. Foreningen Far peger specifikt fingre ad stærke, pengesugende “kvindenetværker” som Mødrehjælpen, der gør en kæmpeindsats ud af at fortælle alle, der kan læse, at de gerne hjælper mænd; det er Børns Vilkår, som udelukkende kerer sig om børn og ikke deltager i kønssnak, og det er Egmont Fonden, som engang formastede sig til ikke at invitere Foreningen Far til Norge.






Så pas nu på med at skrive af efter danmarksmesteren i pølsesnak:  

Der er ikke skyggen af ligeværdighed i ligestillingen ved nærmere eftersyn, selvom de fleste i befolkningen i dag ved at 1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem vi har i dag.

Virkelig?  “1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem, vi har i dag.” Det kræver nok lidt flere ord.

fredag den 23. august 2019

Totte skal stadig skilles, men skal hun også stadig først bruge SES?

Kan du huske skilsmisseappen SES, der blev indført som obligatorisk værktøj til skilsmisseforældre, og indlægget om samme her på bloggen: Obligatorisk skilsmisse-app baseret på ikke-fagfællebedømt forskning: Totte skal skilles?

Nej? Så kan du læse stort set det samme i Weekendavisen i denne uge, nu med forskerstøtte: Den obligatoriske skilsmisseapp har ifølge fagfæller slet ikke belæg for den påståede videnskabelige effekt.




Udover forskningsstøtte fra både Egmont og Carlsbergfonden på seks millioner har mændene bag appen ifølge Weekendavisens oplysninger indgået en millionkontrakt med det daværende Statsforvaltningen om brugen af det ene modul “SES — for børnenes skyld.”