"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 4. oktober 2020

Nyt koordineret medieanslag mod mødre

Historien gentager sig. Det er ikke mere end fem år siden, at Radio 24syv, DR og TV 2 spillede efter Foreningen Fars fløjte og plastrede deres sendeflader til med historier om onde mødre og endnu ondere kvindelige advokater.

I Mediernes møgkællinger kan du læse, hvordan interesseorganisationen Foreningen Far var med i planlægning og redaktion af en række programmer, der skulle sværte de advokater, der forsvarede mødre i familieretten. De blev kaldt de brodne kar.

I dag har fædrerettighedsbevægelsen ført pen og mikrofon for Politiken og TV 2. Politiken har oven i købet ladet deres økonomijournalist Michael Olsen skrive om emnet. Hvilket er kuriøst, eftersom det er Kirsten Nilssons stofområde.

Denne gang gælder mistænkeligggørelsen ikke advokater, men kvindekrisecentre, som jo rutinemæssigt får en tur i manegen med venlig hilsen fra fædrerettighedsbevægelsens klamme kældre. 

Her er foreløbigt de to artikler fra Politiken:

Sådan startede Thomas' mareridt

Her får den anonymiserede Thomas fri taletid uden indblanding fra hverken hans eks eller dennes advokat. Det ville nemlig være "konfliktoptrappende", mener Politiken ubegribeligt. 




Advokater: Mødre misbruger krisecentre i skilsmissesager

Her finder vi de sædvanlige troper om kvindekrisecentre tilsat en ny vinkel, nemlig at der er opstået et problem med psykisk vold, efter at dette er kriminaliseret. Eksemplerne er latterlige. En strid om, hvem der skal bestyre fjernbetjeningen, nævnes som psykisk vold. Skal vi tro, at krisecentrene køber den?

Krisecentre: mødres bedste kneb

Et partsindlæg i en stor formiddagsavis midt i en verserende retssag er dog en form for psykisk terror, som Politiken medvirker til. Psykisk terror by proxy.

Ikke overraskende har denne samme historie kørt i loop på TV 2 hele dagen – langt interview med Tanja Graabæk, kortere med Jesper Lohse vs. et enkelt printcitat fra formanden for LOKK. Tendiøst? Det må man sige.


Mediernes historie er altid: Noget er synd for far. Den burde være: Kan det passe, at så mange børn udleveres til samvær med mænd med store brister?