Foreningen Far: moderne og positiv

Det er lige knap og nap 1970. Vietnamkrigen har været grim i fem år, vi køber tøj i militærets overskudslagre, og Summer of love er allerede legendarisk. Christiania er en fræk tanke i slumstormernes hoveder, The Who indspiller Live at Leeds, og Olsen Bande-filmene bliver populære. Alt er muligt, alt er mærkeligt, og de grænseløse har kronede dage. Det gælder også den nystiftede forening, Foreningen Far, der kommer til verden med et vræl udstødt af låsesmed Kuno Christiansen. Kuno vil ikke finde sig i, at kæresten smider ham ud og skrider med barnet. Alting er i skred, og Kuno & kumpaner planlægger prompte 75 børnebortførelser, der får mødre til at gå under jorden med det resultat, at det kun bliver til 12 tarvelige bortførelser af børn, der herefter aldrig ser deres mor igen. Bortførelserne er som happenings, helt betimelige happenings i en happening tid, og foreningen får bred støtte i kravet om ligeret, både fra rødstrømperne og Dansk Kvindesamfund. På få år får foreningen 14.000 medlemmer heraf flere kvinder. Snilde og list, som i fremherskende mytologi er eksklusivt kvindelige talenter, mangler foreningen ikke. For eksempel sender den flotte fyre i byen for at charmere sig ind hos  de enlige mødre, der ikke vil give fædrene samkvem med deres børn. På basis af de liderlige enliges informationer bliver bortførelserne planlagt, fortæller Kuno Christiansen –– til hvem vides ikke, for der er meget lidt information om de tidlige år i de tilgængelige annaler.

Foreningen kollapser og genopstår i 1977. Og lige så langsomt ændrer den karakter. Den politiske indflydelse er ringe, sikkert fordi foreningen, ifølge villige rygtesmede, består af mænd, der krøller deres fadøl højlydt sammen og dovent strækker uvaskede kroppe til SFI’s forelæsninger. Men vinden vender, pludselig skal der ligestilles på børneområdet, et område, der har været feministernes akilleshæl fra dag 1. 

I 2007 indføres forældreansvarsloven trods advarsler fra regeringens rådgivende udvalg. Allerede samme år gør lektor Ulla Nørtoft Thomsen sig tanker, der holder den dag i dag:

“Hvis venstrefløjens feminister forestiller sig, at Foreningen Far er de moderne, ansvarlige fædres talerør, så tager de meget fejl,” skriver hun på sin blog og beskriver de fædre, der fandt sammen i denne forening som “bitre, ensomme, fordrevne hanner.”  

Reaktionen falder prompte i kommentarsporet og overrasker ingen:  Ulla får for lidt. 

Det replikskifte har stort set ikke ændret sig siden 2007, og der kommer hele tiden flere Ulla’er, som får for lidt.  

Foreningen Far er en del af 

og en udløber af den amerikanske fædrerettighedsbevægelse. I begyndelsen er fædrerettighedsbevægelsen, som Foreningen Far, en progressiv bevægelse fuld af ordentlige og u-ordentlige mænd med et berettiget udgangspunkt i borgerrettigheder, men langsomt overtages bevægelsen, nationalt såvel som internationalt, af det, Ulla var en af de første, der lugtede. Der er mange Ulla’er i USA, og de skriver mere og mere.
  
I 2014 er der igen igen ekkolyd i New York Times, hvor juristen og lektoren Kelly Behre udtaler: 

“En fædrerettighedsbevægelse, der promoverer lige rettigheder for mænd, som gerne vil være fædre, burde i sit væsen være en feministisk bevægelse. Det er bare ikke tilfældet.”

Behre hævder, at bevægelsen ikke kun er antifeministisk, men også kvindehadsk, fordi den miskrediterer kvinders oplevelser med vold og afviser dem som falske anklager; og fordi de bruger en raffineret form for victim blaming i deres omgang med kvinder, offentligheden og forvaltningsystemerne. Det samme hævder en række andre fremtrædende forskere og debattører, herunder sociologen dr. Michael Flood, som detaljerer synspunktet i dette foredrag.  Bl.a. skriver Flood:

Fædrerettighedsgrupper forsøger også at underminere de måder, hvorpå vold i hjemmet betragtes som kriminel adfærd. De understreger behovet for at holde sammen på familien, opfordrer til øget anvendelse af mægling og rådgivning, og afviser enhver politik, som anbefaler anholdelse.

I Politiken skriver daværende lokalformand for Foreningen Far i Århus, Kresten Lidegaard, et indlæg, der eksemplificerer Floods påstand om victim blaming. “Volden opstår, når mor bestemmer, og far bliver frustreret," skriver han blandt andet.  


Lige så langsomt overtages bevægelsen af rabiate manderettighedsforkæmpere og wannabe-alfahanner, især fra den yderste højrefløj. De vil have styr på møgkællingerne. Det er i respons til både retorik og metode, at de sidste ordentlige mænd tager deres tøj og går. 

En nyligt overstået retssag sætter fokus på nogle af metoderne:

Den 14. september i år sidder to skrottede skæbner i byretten på Frederiksberg: tidligere landstalsmand for Foreningen Far, Lars Hansen, og den tidligere præst Sidsel Lyster, der har trukket ham i retten for injurier. Lars Hansen er skrottet af Foreningen Fars hovedbestyrelse og puttet ned i lokalafdelingen i Roskilde, og præsten er skrottet af Systemdanmark, almindelig omtanke og basal retfærdighed.  

Lars Hansen har beviseligt sendt et brev på foreningens brevpapir bilagt præstens fejlbehæftede, personfølsomme psykiatriske journaler til hendes biskop  med det formål at få hende fyret. Og tilstået det. Det bagvedliggende formål med denne manøvre er, ifølge vidneudsagn i tidligere retssager, økonomisk udmatning. Det fik han dom for d. 13 oktober i år. Lars Hansen har også fortalt 100.000 lyttere i P1-Nyheder, at præsten “lige nu er i gang med sin femte falske incestbeskyldning,” hvad P1 Nyheder efterfølgende måtte dementere. Det fik han ikke dom for, eftersom det aldrig blev bevist, at beskyldninger var usande. Og så har Lars Hansen offentliggjort flere belastende og fejlagtige påstande om Sidsel Lysters ikkeeksisterende psykiske sygdom på Foreningen Fars hjemmeside. Det fik han heller ikke dom for, eftersom foreningens webindhold var webredaktørens ansvar.

Foreningen Far var ifølge vidneudsagn i tidligere retssager også medvirkende til udbredelsen af Sidsel Lysters fejlbehæftede, personfølsomme journaler til B.T., så præsten, hendes børn og resterende familie kunne læse noget ubehagelig fri fantasi på en BT-forside.

No country for nice men

Den mest iøjnefaldende feature ved Foreningen Far er den intense og mærkværdige form for imagepleje, der er blevet foreningens adelsmærke. Med valget af Jesper Lohse som landsformand står det klart, at Foreningen Fars image som bøller og sutter er en stor hindring for den indflydelse, det er så magtpåliggende at få. Så  Projekt Informationshygiejne, og det i en sådan grad, at vor mand i Nordkorea kan have hentet inspiration her. Foreningen Far overvåger nemlig konstant foreningens verdensvendte sider på Twitter og Facebook, hvor alt upassende slettes imponerende prompte.

 

Lige denne sletning sker i forbindelse med deling af pressemeddelse om ovennævnte retssag, og Facebook-siden støvsuges med karakterisk rengøringsvanvid: Det må ikke komme frem, at foreningens benytter sig af ufine metoder.

Se også: Alting er bedre en debat: intimidering, blokering, censurering og miskreditering.

Informationshygiejnen når indimellem komisk kulmination, fx når Foreningen på egen debatside på Facebook sletter enhver form for kritik, så kun hans egne svar fremstår i al deres ulæselighed – med sjov grafisk effekt og med endnu mere morskab til følge, når ophavsmanden/-kvinden bag de slettede indlæg tiltales:

Denne hovedrengøring var foranlediget af et par debattører, der udtalte kritik af dette udsagn, fremsat af Foreningen Far: 

“En ting, de færreste ved og som ikke har oplevet det personligt eller som Foreningen Far ser mønstret er at det kan være livsvigtigt for børn at have deleordninger og vi bringer børn i direkte livsfare ved diskussioner herom uden indsigt.”

Denne udtalelser er som så mange andre først redigeret og derpå slettet, men citeres i anden form på dette udtræk af den hedengangne blog, delemor.dk –– en blog, der også blev truet til stilhed og sletning af Foreningen Far.

Beslutningen om, at informationshygiejne skulle til, var muligvis også en reaktion på Besmittelsen af 2012: Her bliver tidligere regionsformand og rådgiver i Foreningen Far dømt for besiddelse af 90børnepornografiske billeder og 77 film med børnepornografisk materiale -- 54 af dem af den lidt alvorligere grad og to af dem i det, man kalder kategori 3, der viser børn blive voldtaget eller udsat for trusler og vold.

Til DR Nyheder udtalte daværende landstalsmand, Lars Hansen, at Foreningen var glad for, at vedkommende, lad os for glemslens skyld kalde ham Keld Jensen, ikke havde været "en del af vores forening siden 2010." Men det er ikke korrekt: I foreningens formandsberetning fra 2011 var Keld Jensen stadig medlem af hovedbestyrelsen og fungerede som rådgiver og underviser. Og hvis man slår op under humanitære foreninger [sic!] i Munkebo er han stadig den dag i dag kontaktperson for Foreningen Far. Det må Foreningen hellere se at få slettet. 

Derudover virker den tidligere pædofildømte nu som menighedsrådsformand. Gud bedre det.

Hvis man ikke kan fordreje sandheden eller slette, kan man glemme. Fx kan man glemme, at en rådgiver i foreningen år forinden udstedte denne bandbulle til løgnagtige forældre (læs: kvinder).

og selv gav det råd, at det var gratis at lyve i Stats-forvaltningen. ”Alle gør det”. 

Der er med andre ord al mulig grund til i fremtiden kun at vise verden det soignerede image af den MODERNE –– og, må vi ikke glemme: POSITIVE – FAR, den selv samme som landsformand Jesper Lohse i 2014 legemliggør i ALT for Damerne, og kudos til ham for det krumspring. 

I Alt for Damerne lancerer landsformanden en sindig hygiejneversion af foreningens budskab om fokus på barnet iblandet den umådeligt let gennemskuelige newspeak, han altid  benytter sig af: Gentag ordene “moderne”, “positiv” og “ligeværdig”, så glemmer vi nok den egentlige substans, nemlig, at fædreorgansationerne basalt ikke kan lide kvinder og stedse søger at kontrollere dem.

Myten om løgnagtige kvinder, 

der fremsætter falske anklager, en myte som fædreorganisationer internationalt så møjsommeligt har opbygget og udspredt, er en forbrydelse mod børn og kvinder. Det er lykkedes –– og man må sige, at det er dygtigt gjort –– grundigt at genneminficere regering, medier og befolkning med den opfattelse: Der er ingen overgreb mod børn; det er noget kvinderne finder på.  Det hedder gaslighting på moderne dansk.

 

Foreningen Fars fulde navn er Foreningen Far til støtte for børn og forældre, endnu et foreningspromoverende newspeak-stunt, for hvordan kan udbredelsen af så ondsindet og så løgnagtig en myte være til støtte for andre end grænseoverskridende fædre? Hvis Foreningen Far var en “moderne, positiv” forening, der kun ville familien og børnene det bedste, hvorfor ser Foreningens medlemmer og talspersoner så til med slet skjult fryd, når kvinder fængsles?
  
Hvis foreningens virke gjaldt støtte for familien, ville de så ikke stille sig selv de helt elementære spørgsmål: Stikker de her mødre af med børnene, fordi de synes, det er SJOVT at bo på Færøerne, i Guatemala, Dubai eller Hong Kong, langt væk fra venner, familie og netværk? Går de under jorden, fordi de elsker at miste deres job? Som Ulla Nørtoft skrev i 2007:

Forestil jer lige at være alene med børneflokken 24 timer i døgnet, 365 dage om året? Det gør man ikke, medmindre man frygter, at der kan ske noget med barnet - eller fordi barnet er ubærlig ked af at skulle af sted?

Hvis Foreningen Far var optaget af børn og familie, hvorfor logrer de så savlende for en lov, der beviseligt ødelægger børn –– sager modtaget i fogedretten, hvor børn med magt udleveres til forældre, er steget med 53 procent, siden forældreanvarsloven blev vedtaget i 2007. Fordi børn er blevet en måde, hvorpå kvinder forsøges kontrolleret.   

Foreningen handler indlysende ikke 

om støtte til familien, men om magt og kontrol over kvinder. Anonym sæddonering skal afskaffes, og det biologiske forældreskab støttes. I dette høringssvar om sene aborter omtales en kvinde, der ønsker abort, som en nitte:

Nu er vi fra naturens side indrettet således, at alle børn har to forældre - og dermed to lodder i livet. Netop i tilfælde, hvor det ene lod viser sig at være en nitte, synes det absurd end ikke at undersøge, om der skulle være gevinst på det andet.

(Af Foreningens Fars svend i Århus, Kresten Lidegaard, sendt til Justitsministeriet).

Fædres rettigheder er så oceanisk altoverskyggende, at Foreningen Far ikke siger et kvæk, når en psykisk syg mand stikker af med sit barn. De spørger ikke: Hvad LAVER en psykisk syg mand med et barn? Selvfølgelig gør de ikke det, og selv en psykisk syg far kan jo også være en god far, må være rationalet. Foreningen Far protesterer heller ikke, når junkien fra Sønderborg via en branddør stikker ud af fra et overvåget samvær med sønnike under armen. Man ser dem heller ikke på barrikaderne, når det gælder Sag nr. 7 eller Sag nr. 6 – eller NOGEN sag, hvor børn kan komme galt af sted i voldelige, incestuøse eller syge fædres selskab.

Konklusionen ligger ligefor: Foreningen Far repræsenterer disse fædre. De repræsenterer ikke de ordentlige fædre i de “ligeværdige” skilsmisser. De ordentlige fædre indgår nemlig i stille og rolige skilsmisser, der ikke udsætter børnene for et liv i konfliktfeltet, tilsat vold og overgreb. Men læg mærke til én ting til: Foreningen Far repræsenterer ikke alle de u-ordentlige fædre, men udelukkende det segment af u-ordentlige fædre, der har brug for bistand til at kontrollere og dermed ødelægge ekskoner og børn. Den påstand fremsætter jeg på basis af læsning af 25 sagsmapper – og på basis af det sproglige niveau, som det kommer til udtryk på Foreningens Fars Facebook-side:

Højtfungerende diagnosetyper klarer deres velstavede, velkommaterede skær uden foreningens hjælp, hvad f.eks. spillerne i overlevelsesguiden “Det største svin vinder” er et glimrende eksempel på. 

Mange af de flere hundrede henvendelser, jeg modtager i kølvandet på Velkommen til mit mareridt, er gift med sådanne højtfungerende psykopater, der ud over kontrollen med deres ekskoner tillige egenhændigt formår at styre kommunen og bedåre forvaltninger. De har ikke brug for en forening for tabere. Måske dette forklarer et medlemstal på sølle 1500 – ifølge Wikipedia, hvor Foreningen Far i øvrigt også har stukket støvsugersnablen dybt ned i redigeringsprocessen, hvorved det bl.a. lykkedes at få dette strøget:

De seneste par år har Foreningen Far kompromitteret sig ved nogle meget rabiate udmeldinger om fædres rettigheder. Det har fået flere hovedbestyrelsesmedlemmer til at forlade foreningen, som de mener fokuserer mere på fædres end på børnenes tarv. Der er flere eksempler på, at voldsramte mødre direkte har følt sig chikaneret af foreningen Far.

Hvor debatten om Forældreansvarsloven i høj grad kører på, at for mange voldelige, psykopatiske eller misbrugende forældre får samvær med den nuværende lovgivning, indtager Foreningen Far det modsatte standpunkt.

Foreningens egen historieforståelse kan læses her.




LÆS OGSÅ:

Foreningen Far styrer medierne
Kølvand og baggrund 
Børnehandel 
Keep Incest in the Family