Danmark er de pædofiles
paradis, tweetede en aktivist i dag. Skilsmissepakken får nemlig effekt
fra i dag, og den er specifikt lavet for at forhindre den
samværschikane, der stik imod al tilgængelig viden på området siges at være så udbredt.
Lovens næsten komiske grundlag er beskrevet her: Lovgivning på baggrund af myter. Den indebærer, at mødre, der prøver at beskytte deres børn mod en voldelig eller incestuøs eksmand skal have flere tæsk – nå, ja, de skal nu også tilbydes rådgivning i hjemmet inden en eventuel tvangsfuldbyrdelse iht retsplejelovens § 536. Det lyder da godt?
Nice. Så skal der sidde et par mostre og sige til Mor, at det nok er bedst, at hun afleverer barnet til Far, der
– slikker det på brysterne
– kræver, at barnet stiller sine hænder til rådighed for hans onani
– blotter sig
– og hvad ved jeg, ellers bliver hun stemplet som en usamarbejdsvillig mor, der laver samværschikane. Eller er psykisk syg. Og vupti, så er barnets hos far, og så er der for alvor fest i soveværelset.
Forældreansvarloven har hele tiden promoted den gamle joke:
Marias kamp for at beskytte sit barn i Velkommen til mit mareridt holdt aldrig op. For det var jo alt sammen noget, hun forestillede sig. Havde hun måske kamera-bevis? Eller DNA-bevis? Nej, hun havde bare en datter, der talte om incest fra treårsalderen og aldrig holdt op, en datter i kontinuerlig mistrivsel. Men intet kunne bevises. Så barnet måtte udleveres, og moren måtte i fængsel og til sidst flygte til Færøerne.
Straffelovens beviskrav gælder også inden for familieret. Barnets tarv? Not so much. Og hvad skal vi egentlig bruge RH's Center for Seksuelle Overgreb til? Her behandles børn for overgreb, der ifølge loven ikke er begået. I hvert fald gælder udtalelser herfra ikke i retten, ikke engang i familieretten. Og som vi så i Sag nr. 7 kan de myndigheder, der skal drage omsorg for barnet, trues til tavshed af ekser.
Forvirret? Det er jeg også.
Maria i Velkommen til mit mareridt havde ikke "påviselig grund", som det nævnes her i denne artikel fra Politiken:
"Aftalen [skilsmissepakken] præciserer i øvrigt også, at de nye initiativer er rettet mod sager, hvor et barn uden påviselig grund mister kontakten med den ene forældre og ikke sager, hvor der er for eksempel misbrug, vold eller lignende."
Ud over Sag # 7 – som forhåbentlig snart rammer medierne i udfoldet
stand – er der, blandt utallige andre, også Sag # 6 – fra SSI's rapport fra 2011. I denne sag er faren dømt for seksuelt overgreb på morens mindreårige lillesøster. Faren tildeles trods dette udvidet samvær med et barn på 3 år. Systemet vælger at tro på faren, der bedyrer, at han ikke vil begå overgreb på sit barn.
Dermed er der forvaltningspræcedens for udlevering af barn til forælder dømt for seksuelle krænkelser.
Og så er der jo Horsens-sagen, hvor moren mister forældremyndigheden over to piger på ca 6 og 7. I midlertid får de to piger så meget tissemand af deres far at kommunen fjerner dem. Efter 4 år får moren igen forældremyndigheden. Læs selv sagen her.
Når sager som disse når Fogedretten, skal denne tage stilling til, om samvær med den anden forælder er til alvorlig fare for barnet:
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hedder det.
Hermed siger dansk lov, hvad fogedretten har gentaget flere gange, end jeg kan tælle til: at børn godt må afleveres til en skadelig forælder, hvis bare det kun udsættes for mellemsvær fare, eller den form for fare, der ligger lige under "alvorlig". Det er altså IKKE til alvorlig fare for børn at blive seksuelt krænket, forstår vi. Det tror jeg hverken forskningen eller Landsforeningen Spor eller Center for Seksuelt Misbrugte eller NOGEN i dag er tvivl om, at det er: til alvorlig fare for børn.
Og hvad ER det dog for en retspraksis, der med skilsmissepakken er åbnet mulighed for?
Well, det så vi senest i sagen om den unge mor til to, Sascha, der sad varetægtsfængslet i tre måneder i sommer, trods beviselige trusler om vold og bortførelse til Libanon. Hvis ikke ankenævnet havde interveneret og omgjort Statsforvaltningens fejlbehandling, sad hun der endnu.
Og da Kevin blev bortført af sin psykisk syge far lige for lidt siden? Hvad LAVER en psykisk syg overhovedet sammen med et barn?
Og sagen om Hjørdis – shit, jeg kan jo sidde her hele dagen og diske op med sager, der viser, at fædres ret går langt, langt forud for børns ret til fred, ikke mindst for overgreb.
EU har tidligere rettet sønderlemmende kritik mod den danske forældreansvarslov uden at kunne stille noget op. Så lad os komme af med det retsforbehold og af med den lov.
I mellemtiden er det jo bare dejligt, at der blevet så god plads i fængslerne, for nu skal der sættes møgkællinger i fængsel som aldrig før.
Forældreansvarsloven er vejen pædofil selvforsyning, og Skilsmissepakken er ren glidecreme.
Velbekomme.
LÆS OGSÅ:
Foreningen Far: moderne og positiv
Foreningen Far styrer medierne
Kølvand og baggrund
Lovens næsten komiske grundlag er beskrevet her: Lovgivning på baggrund af myter. Den indebærer, at mødre, der prøver at beskytte deres børn mod en voldelig eller incestuøs eksmand skal have flere tæsk – nå, ja, de skal nu også tilbydes rådgivning i hjemmet inden en eventuel tvangsfuldbyrdelse iht retsplejelovens § 536. Det lyder da godt?
Nice. Så skal der sidde et par mostre og sige til Mor, at det nok er bedst, at hun afleverer barnet til Far, der
– slikker det på brysterne
– kræver, at barnet stiller sine hænder til rådighed for hans onani
– blotter sig
– og hvad ved jeg, ellers bliver hun stemplet som en usamarbejdsvillig mor, der laver samværschikane. Eller er psykisk syg. Og vupti, så er barnets hos far, og så er der for alvor fest i soveværelset.
Forældreansvarloven har hele tiden promoted den gamle joke:
KEEP INCEST IN THE FAMILY
Marias kamp for at beskytte sit barn i Velkommen til mit mareridt holdt aldrig op. For det var jo alt sammen noget, hun forestillede sig. Havde hun måske kamera-bevis? Eller DNA-bevis? Nej, hun havde bare en datter, der talte om incest fra treårsalderen og aldrig holdt op, en datter i kontinuerlig mistrivsel. Men intet kunne bevises. Så barnet måtte udleveres, og moren måtte i fængsel og til sidst flygte til Færøerne.
Straffelovens beviskrav gælder også inden for familieret. Barnets tarv? Not so much. Og hvad skal vi egentlig bruge RH's Center for Seksuelle Overgreb til? Her behandles børn for overgreb, der ifølge loven ikke er begået. I hvert fald gælder udtalelser herfra ikke i retten, ikke engang i familieretten. Og som vi så i Sag nr. 7 kan de myndigheder, der skal drage omsorg for barnet, trues til tavshed af ekser.
Forvirret? Det er jeg også.
Maria i Velkommen til mit mareridt havde ikke "påviselig grund", som det nævnes her i denne artikel fra Politiken:
"Aftalen [skilsmissepakken] præciserer i øvrigt også, at de nye initiativer er rettet mod sager, hvor et barn uden påviselig grund mister kontakten med den ene forældre og ikke sager, hvor der er for eksempel misbrug, vold eller lignende."
Ud over Sag # 7 – som forhåbentlig snart rammer medierne i udfoldet
stand – er der, blandt utallige andre, også Sag # 6 – fra SSI's rapport fra 2011. I denne sag er faren dømt for seksuelt overgreb på morens mindreårige lillesøster. Faren tildeles trods dette udvidet samvær med et barn på 3 år. Systemet vælger at tro på faren, der bedyrer, at han ikke vil begå overgreb på sit barn.
Dermed er der forvaltningspræcedens for udlevering af barn til forælder dømt for seksuelle krænkelser.
Og så er der jo Horsens-sagen, hvor moren mister forældremyndigheden over to piger på ca 6 og 7. I midlertid får de to piger så meget tissemand af deres far at kommunen fjerner dem. Efter 4 år får moren igen forældremyndigheden. Læs selv sagen her.
Når sager som disse når Fogedretten, skal denne tage stilling til, om samvær med den anden forælder er til alvorlig fare for barnet:
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hedder det.
Hermed siger dansk lov, hvad fogedretten har gentaget flere gange, end jeg kan tælle til: at børn godt må afleveres til en skadelig forælder, hvis bare det kun udsættes for mellemsvær fare, eller den form for fare, der ligger lige under "alvorlig". Det er altså IKKE til alvorlig fare for børn at blive seksuelt krænket, forstår vi. Det tror jeg hverken forskningen eller Landsforeningen Spor eller Center for Seksuelt Misbrugte eller NOGEN i dag er tvivl om, at det er: til alvorlig fare for børn.
Og hvad ER det dog for en retspraksis, der med skilsmissepakken er åbnet mulighed for?
Well, det så vi senest i sagen om den unge mor til to, Sascha, der sad varetægtsfængslet i tre måneder i sommer, trods beviselige trusler om vold og bortførelse til Libanon. Hvis ikke ankenævnet havde interveneret og omgjort Statsforvaltningens fejlbehandling, sad hun der endnu.
Og da Kevin blev bortført af sin psykisk syge far lige for lidt siden? Hvad LAVER en psykisk syg overhovedet sammen med et barn?
Og sagen om Hjørdis – shit, jeg kan jo sidde her hele dagen og diske op med sager, der viser, at fædres ret går langt, langt forud for børns ret til fred, ikke mindst for overgreb.
EU har tidligere rettet sønderlemmende kritik mod den danske forældreansvarslov uden at kunne stille noget op. Så lad os komme af med det retsforbehold og af med den lov.
I mellemtiden er det jo bare dejligt, at der blevet så god plads i fængslerne, for nu skal der sættes møgkællinger i fængsel som aldrig før.
Forældreansvarsloven er vejen pædofil selvforsyning, og Skilsmissepakken er ren glidecreme.
Velbekomme.
LÆS OGSÅ:
Foreningen Far: moderne og positiv
Foreningen Far styrer medierne
Kølvand og baggrund
Hej Susanne Staun.
SvarSletHvorfor er ældre indlæg end dette forsvundet? Synes din blog er spændende (men skræmmende) læsning, og vil gerne kunne gå 'tilbage til start'.
Hej Sophie – der er kun et ældre indlæg, der er forsvundet, og det er også forsvundet fra mig – Det er, (dvs. var "Børnehandel"). Det er pist væk, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har derfor fjernet det fra listen. Og tak :-)
SvarSlet