søndag den 26. marts 2017

Arrestordre på bortførersken Angelina ophævet til fordel for asylansøgning

Det er et interessant samarbejde, som TV2 har indledt med det brasilianske Globo. Sidste uges udsendelse på Fantastico kan læses i transkriberet oversættelse her. Vinklen klargøres allerede i overskriften:

Danske kvinder flygter til Brasilien for at undgå at dele deres børn med fædrene.


Udsendelsen, der havde til hensigt at miskreditere Angelina Maalou Avalon Mathiesen og optrappe menneskejagten, virkede stik modsat: 

Dommeren bag arrestordren mod Angelina Maalue Avalon Mathiesen, Rubens Rollo D'Oliviera, er ud over at have været arresteret for hustruvold, bare en lokal dommer, og hans arrestordre:
 



... er blevet underkendt og ophævet af en føderal dommer, Antonio Rodriego Machado.

I mellemtiden kom der heller ikke noget ud af den intensive menneskejagt i Mosqueiros, hvor Angelina blev opsnappet af et overvågningskamera, efter at Vladimir Valiants privatdetektiv via pengeoverførsler havde opsporet hende til Belem do Para. Der var ellers sat ind med udrykninger og husundersøgelser for at finde forbryderen. Folkestemningen i Brasilien er –– trods TV-Globos forsøg på det modsatte –– vendt til fordel for Angelina og Lisbeth. Dette fremgår af kommentarsporene både hos Angelinas advokat, Luanna Tomaz, og på Fantasticos Facebookside.


Nu forsøger advokaten for Angelina, Luanna Tomaz, i stedet at søge asyl for kvinderne. Som hun skriver på sin facebookside:




Asyl på hvilket grundlag, vil du vide? Asyl, fordi hjemlandet, Danmark, ikke overholder menneskerettighederne ved ikke at yde beskyttelse over for voldsramte kvinder.

TV2 har angivelig efterspurgt et interview med Angelina, som hun har afslået, da hun mener, at TV2 samarbejder med fædrene, ligesom Globo gjorde i indslaget i sidste uge. 

Følg med i aften på Fantastico – her er traileren. Du kan også kommentere på programmet på Fantasticos Facebookside.  

 

Se også:

To fædre med forbindelser jager ond bortførerske og græder imens
Børn under jorden, journalistik under lavmål  

OBS: Ingen anonyme kommentarer!

fredag den 17. marts 2017

Til orientering

Chris Alban har på en meget enkel måde fundet frem til, at der sidder medlemmer af, rådgivere og frivillige hos Foreningen Far i positioner, der kræver en form for uhildethed, som er uforenelig med et virke i Foreningen Far.

Det kan du læse om i dette indlæg: Bliver din sag behandlet af en rådgiver fra Foreningen Far.   

Og i Revselsesretten lever i bedste velgående; her viser Chris Alban en afvist voldsanmeldelse, og det er uklart, om det har betydning for sagens udfald, at den anklagerfuldmægtige underskriver i politiets brev har været på kursus i forældreansvarsloven hos Foreningen Far i 2012.

Det er pærenemt at tjekke selv: Du skriver "Foreningen Far" i LinkedIns søgefelt, ah, nu har jeg gjort det for dig. Tjek selv.

Fx kan disse profiler have interesse:



onsdag den 8. marts 2017

Mere om værdien af den præcise benævnelse, 8. marts-edition

I anledning af 8. marts har Dansk Kvindesamfunds Lisa Holmfjord og undertegnede skrevet kronik i Politiken om den politiserede og vildledende opskrivning af vold begået af kvinder. 

“Der bliver i øjeblikket kørt en succesfuld kampagne, der har til formål at skabe en ny virkelighed på baggrund af dette alternative faktum ud fra devisen, at hvis man hugger en hæl og klipper en tå, kan man altid få skoen til at passe. Eksempelvis kan man skrotte betegnelsen ’simpel vold’ og kalde en lussing ’grov vold’, og straks præsenterer statistikken et alternativt billede af kvinders vold som grov.”

Heri en henvisning til Børnerådets, Red Barnets og Børns Vilkårs voldskategorisering, hvor “simpel vold” pludselig hedder “grov vold”?

Det skyldes, hedder det herfra, at psykologer har bestemt, at fx en lussing hidhører under “omsorgssvigt”. Logikken bag at kalde omsorgssvigt “grov vold” er ikke umiddelbart indlysende.

“Hele den kønspolitiske diskussion, der kører omkring kvinders vold mod mænd, holder vi os af gode grunde ude af,” forlyder det.

De gode grunde kan kun være statslige bevillinger, som begge organisationer er afhængige af. Sådan nogle får man kun, hvis man stryger den politiske vision om kønsmainstreaming med hårene. Så bliv endelig ved. Ingen kan undvære hverken Red Barnet eller Børns Vilkår.

Men vi kan godt se, hvad I laver. Og det er beskæmmende.

At 93% af voldsudøvere er mænd er ikke triviel information, når det gælder om at passe på børn. 

Se også:

Mand bider hund: Rene ord for voldspengene 
Gamle myter nye flasker: heksejagt
Mødre voldtager 

tirsdag den 7. marts 2017

"Man kan lyve om alting i det her system"

... har Jesper Lohse udtalt til TV2. Ja, men det egentlige spørgsmål er vel, hvor godt man slipper af sted med det? Og hvem der egentlig lyver?

Kan det fx virkelig passe, at Foreningen Far har 125.000 telefonhenvendelser ("opkald") årligt, spørger Per Jespersen her?

Rimeligt spørgsmål, eftersom foreningen har 1.300 medlemmer, og de påståede 125.000 opkald virker noget voldsomt.

Foreningen Far påstår, at det har de ikke sagt –– det er noget, TV2 har påstået:

 

Men det er ikke korrekt. Foreningen Far har i fire separate pressemeddelelser opgivet tallet 125.000:



Foreningen Far påstår endvidere, bl.a. her, at de udfører 5.000 rådgivninger årligt, hvad både TV2 og Radio24syv har videreformidlet. 

Men ... er rådgivningerne så dårlige, at ingen kvitterer med et medlemskab til Foreningen? Eller passer det tal simpelthen heller ikke?

En tidligere rådgiver i Midtjylland oplyser, at der sidste år i Viborg og Herning var 45 rådgivninger. Måske Per Jespersen kunne overtales til at ekstrapolere et samlet cirkatal herfra? Der er 17 rådgivningscentre i alt, inklusive de to nævnte. Vil Per Jespersen venligst tage fat?

Endnu bedre: Hvorfor lægger Foreningen Far ikke deres tal frem, så påstandene kan be- eller afkræftes én gang for alle. 

Men, hov, der er flere opgaver til Per Jespersen, hvis han er frisk:



Nej, det var nok for stor en mundfuld på én gang, men hvad med fx tallet for børn og fædre –– hvordan kan det blive det samme? Og kan det virkelig passe, at samtlige biologiske fædre ikke modtager digital post? Nej:




Sådan kan man vist blive ved. Stakkels Per Jespersen. Der er nok at se til.

Psst, i øvrigt: Et faktatjek er heller ikke hverken en trussel, krænkelse, forfølgelse eller et personligt angreb. Et faktatjek er ganske enkelt et ... faktatjek. Ellers var da Detektor da nogle værre røvere.

onsdag den 1. marts 2017

Politiets adfærd mærkværdig i Foreningen Far-sag

Foreningen Fars pseudoanmeldelser til Københavns Politi er i vidt omfang underholdende. Der er ikke tale de facto anmeldelser, nærmere maskerede bekymringsskrivelser draperet i en tyk em af kværulantforrykthed, paranoia og en ganske alternativ virkelighedsopfattelse. Således eksempelvis her i uddrag fra foreningens hjemmeside d. 24. marts 2016:

Der er tale om velkendte enkeltpersoner for myndighederne, som bevidst foretager bagvaskelse med det formål at skabe had ude af proportioner for 1.2 mio børn og 2.4 mio. forældre forud for positive lovændringer for danske børn i det moderne familieliv.
Foreningen Far tager naturligvis afstand fra selvtægt, stalking, hatecrime og bagvaskelse om det gælder mænd eller kvinder. Alle oplysninger er dokumenteret gennem længere tid og overleveret til politiet blablabla

 
Som Bruno Skibbild skriver i Ekstra Bladet:

Hvis et menneske offentligt kritiserer Foreningen Far, så bliver dette menneske øjeblikkeligt politianmeldt, skønt jeg ikke rigtig kan se hvad der skal stå i sådan en anmeldelse ud over, at ”denne person er uenig med Foreningen Far”. Det er spild af politiets tid med sådanne anmeldelser. Det er også udtryk for manglende evne til at håndtere kritik og manglende evne til at acceptere andre holdninger end foreningens egen. Samtidig er det et udtryk for manglende evne til at føre dialog ... Det er et tegn på umodenhed når kritik af Foreningen Far bliver mødt med skældsord såsom ”ekstremfeminist” eller ”radikaliseret feminist”. Dette er ord, som man bliver påduttet, hvis man offentligt kritiserer Foreningen Far.

Tre politianmeldelser af denne blogindehaver og Chris Alban er det ifølge Foreningens egne digitale trontaler blevet til pr. 16. januar dette år.  Senest, så vidt vi kan skønne, gjaldt anmeldelsen denne blogindehavers indlæg om en rædsom fædrerettighedsfilm, der afstedkom denne lidet meningsgivende “pressemeddelelse”.  Foreningen Far har ud over sit alternative forhold til virkeligheden tillige et alternativt, næsten islamistisk, forhold til ytringsfriheden.

Den 16. marts 2016 tog Chris Alban og denne blogindehaver den beslutning, at det ikke var sjovt længere. Vi vil som lovlydige borgere ikke fortsat finde os i at blive bagvasket og udstillet over for Københavns Politi. Vi ønsker ikke at optræde i politiets arkiver. Derfor søgte vi aktindsigt i de korrespondancer fra Foreningen til politiet, som vedrørte os. 

Det var ikke umiddelbart meningsgivende, da politiets jurist oplyste, at Foreningen Far havde søgt tilhold mod os.  Det var heller ikke en stor dag for retssikkerheden at få oplyst, at netop journalen vedrørende tilhold var … forsvundet.

Til overflod føler politiets jurist sig ikke forpligtet til at overholde forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser om svarfrister, så efter at været lovet aktindsigt inden 10 dage – 15 dage efter indsendelse af aktindsigtsanmodning –– er der yderligere gået 14 dage, hvor 2 x 2 rykkere er blevet ignoreret.

I to skrivelser til Statsadvokaturen har vi nu påklaget politiets adfærd i denne sag, både den lovstridige behandling af vores aktindsigtsanmodninger og den bortkomne journal.

Denne adfærd sætter desværre opslag som dette i et helt nyt lys:






Se også:  

Ræven vogter høns: voldsramte kvinder og politiet
Foreningen Fars politi

Alting er bedre end debat: intimidering, blokering, censurering og miskreditering

søndag den 26. februar 2017

Silkeborg Superliga vs Kvinden: videre om Olivia Pontoppidan

Peter Sørensen hævder, at det værste i sagen er at være afskåret fra at se sin datter.
Men han tilbød Olivia Pontoppidan fuld forældremyndighed og afståelse af samvær, hvis hun forlod det fælles hjem uden en krone.


Der hviler en tung skygge over Silkeborg IF, når fodboldklubben d. 26. april fylder 100 år. Cheftræner og manager Peter Sørensens ekskone Olivia Pontoppidan har nemlig  anmeldt ham for vold mod sig selv og parrets lille datter, og han er tiltalt for to tilfælde af overtrædelse af straffelovens paragraf 244, den såkaldte »milde« voldsparagraf. 


Retten stod i Aarhus d. 24. februar, men retsmødet trak ud, og der falder først dom i sagen 7. april.
 

Peter Sørensen er kendt og elsket i fodboldklubben, og direktøren for SIF støtter sin cheftræner på alle medieplatforme. Det samme gør medierne og koncentrerer sig om en evt. voldsdoms betydning for Peter Sørensens fremtid i SIF. 

»Klubben kan vælge at sige, at de vil æde en dom, og det betyder efter min mening ikke, at klubben går ind for vold,” udtaler Morten Bruun, der er fodboldekspert hos Eurosport og en privat ven af Peter Sørensen, til Jyllands-Posten.
 

Peter Sørensen nægter sig naturligvis skyldig: Han er ikke voldelig, påstår han. Af flere sms-korrespondancer, der blev fremlagt i retten, fremgår det, at Peter Sørensen blandt andet har skrevet følgende til sin ekskone: »Jeg ønsker ethvert voldsomt og voldeligt element udslettet. Og jeg lover at jeg aldrig vil levere et voldsomt og voldeligt element.« Men Peter Sørensen fastholdt, at det ikke beviser, at han har begået vold. Det bare et forsøg på at tale sin Olivia Pontoppidan efter munden, så han kunne se sin datter, påstod han
 

Dette er sms’er, der er sendt efter flugten til sommerhuset. Men der er også en lang række sms’er, der er sendt i årene inden. Dette kom også frem i retten.
 

I yderligere sms’er undskylder Peter Sørensen for sine »utilstedelige gerninger« og skriver, at »voldsudøvelse er en saga blot – både bagudrettet og forudrettet.» Det står ikke helt klart, hvad dette betyder.
 

I et helt år har Olivia Pontoppidan, udstyret med en overfaldsalarm, gemt sig for Peter Sørensen i forskellige boliger. Hun har nemlig fem timer i streg fortalt politiet om over 60 voldsepisoder, der er foregået i det lukkede rum og altså dermed ikke kan bevidnes, ud over to som en veninde var vidne til, og som Sørensen dermed kan sigtes for. En yderligere episode på et hotel i Travemünde er under efterforskning af tysk politi. Den episode fik hotellets personale til at tilkalde politiet.
 

Vidner, fotos eller DNA er nødvendigt, hvis der skal falde dom i en voldssag, og Peter Sørensens forsvarer er derfor gået hårdt efter at miskreditere vidnet i denne sag. »En søsteragtig veninde,«  har Peter Sørensen bl.a. sagt til BT, og i retten udtalte han: »Veninden er førtidspensionist og har altid boet alene, hvorfor hun altid har haft plads til ekskonen.« Peter Sørensen kobler dermed troværdig med social status. Lykkes strategien med miskreditering af vidnet, har Olivia Pontoppidan ingen sag. 

Kvindelist og -løgn

Den fremherskende og massive opfattelse af kvinder som løgnere og falske anklagere er medvirkende til, at sund fornuft sættes ud af spil. Det er ikke længere overbevisende at pointere, at ingen sætter sig til at kukkelure i et sommerhus på en hemmelig adresse i et år, hvor man tvinges til at spise friværdien i ejerlejligheden op, eftersom der ikke mulighed for at gå på arbejde, da barnet ikke kan komme i børnehave. Derfor kan Olivia Pontoppidans udsagn i retten – »Jeg er bange for min datters sikkerhed. Man pakker ikke to kufferter og lever i to tasker i over et år for ingenting,« –opfattes som en del af en mytisk adfærd, vi har lært at acceptere som sandhed.
 

Af samme grund er det muligvis ikke overbevisende, at Olivia Pontoppidan ryster, græder og bryder sammen i retten, for sådan er kvinder: Kvindelist omfatter ikke kun løgn, der naturligvis også kan leveres i retten, selv under strafansvar, men også skuespil og krokodilletårer. Det har været den herskende myte om kvinder siden Shakespeares tid, og det er med mediernes hjælp i dag en slags fasttømret sandhed, som dommere i danske domstole uundgåeligt er påvirket af. Måske er dette forklaringen på, at 80% af mediernes dækning har undladt at nævne Olivia Pontoppidans navn og alene refereret til hende som »kvinden« eller »ekshustruen«  på trods af, at der ikke er navneforbud i sagen. Det afpersonificerer hende tillige, som Peter Sørensen også gjorde,  da han ifølge Olivias vidneudsagn sagde følgende: »Du kan tage din forbandende møgunge og krybe tilbage til det rottehul, som jeg løftede dig ud af.« 

bt.dk (3:26) i dag omtaler Peter Sørensen sin ekskone som »hende, der har anmeldt mig«. Peter Sørensen har et navn i medierne, mens Olivia Pontoppidan omtales som den kvinde, der uheldigvis følger med sagen.

Det er offentlighedens forståelse, at kvinder vil gå til disse yderligheder alene for at kunne monopolisere børnene, hvad der tidligere har været åbenbart i dækningen af fogedfængslinger, flugt og bortførelser. 


Dette giver Peter Sørensen også dygtigt udtryk for til Midtjyllands avis: »Min ekskones politianmeldelse er blevet en løftestang til at forhindre mig i at se min datter.« Eller som han effektivt udtaler til Jyllands-Posten: »Jeg ser disse opdigtede forhold som et forsøg på at koble mig af min datter. «
 

Når tiltalte så ihærdigt nægter de to voldsepisoder, han er anklaget for og oven i købet er en kendt person med stor opbakning fra den pengestærke superligaklub for slet ikke at nævne pressens, især sportssektionernes, dækning, så ser det sort ud for »kvinden«.  

»Det føles, som om en frygtelig masse magt, penge og 'old boys' rykker sammen. Der er en klub med sponsorer, der gerne vil beholde deres træner. Og så kommer der en irriterende kvinde med et barn,« siger Olivia Pontoppidan til Ekstra Bladet.
 

Udover miskreditering af vidnet og støtte fra en pengestærk klub har Peter Sørensen endnu et stærkt kort, der kun er blevet stærkere efter fædrerettighedsbevægelserne propaganda er blevet offentlighedens sandhed: hans rettigheder som far.
 

I Midtjyllands avis får Peter Sørensen ubegrænset taletid til dels at udmale sig selv som uskyldigt offer ved hjælp af ord som »horribelt« og »forurettet« og henvise til sin familie som »offer i sagen«:
»Det har chokeret mig at opleve, hvordan jeg er magtesløs i forhold til at få lov til at se min treårige datter. Vi var tæt knyttet. Efter min fyring i AGF var vi sammen næsten hele tiden. Hvorfor har ingen interesseret sig for hendes tarv og hendes behov for også at se sin far? Jeg har ingen rettigheder haft. … At skulle undvære hende har været det værste,« siger Peter Sørensen.
 

»Hun« forstår ikke, hvorfor Peter Sørensen er så opsat på samvær med datteren: »Ifølge kvinden har han aldrig vist interesse for pigen. Tværtimod blev hun altid italesat som et problem, fortæller kvinden i retten,” rapporterede Jyllands-Posten. I retten fortalte Olivia Pontoppidan, at Peter Sørensen jævnligt bad hende bekræfte, at hun elskede ham mere, end hun elskede datteren.

Peters plot

Det fremkom i retssagen, men fremgår ikke af dækningen, at Peter Sørensen har tilbudt Olivia Pontoppidan fuld forældremyndighed og afståelse af samvær, hvis hun forlod det fælles hjem uden en krone. Det fremkom også, at Olivia Pontoppidan efter tiltalen blev rejst, blev tilbudt penge mod at være tavs om volden. 
 

Gestaltningen af sig selv som en stakkels far er yderst virksomt til at bortlede opmærksomheden fra, at han er tiltalt i en voldssag, der alene vedrører vold og ikke samvær. Peter Sørensen taler også ind i tidens forståelse af kvinder som voldelige, når han vender sagen på hovedet og påstår, at ikke alene er han ikke voldelig, men det er »hun« til gengæld. »Hun har slået og sparket mig,« refererer Jyllandsposten ham for at sige i retten. Peter Sørensen hævdede, at Olivia Pontoppidan flækkede læben på ham. Hun forklarede, at Peter Sørensen kastede først datteren og dernæst Olivia 5-7 meter gennem luften og derefter satte sig oven på hende og tog kvælertag, hvorefter hun fægtede med arme og ramte ham. 

Det er ikke Peter Sørensen, der sidder i et sommerhus og gemmer sig. Han har passet sit arbejde i SIF til UG, får vi at vide –– lige indtil holdet taber til Aab, hvor kommentaren nu lyder: »Retssagen har påvirket mig.« (bt.dk. 3.24) BT kører i det hele taget sin egen særdomstol med overskrifter som 

Hårdt at blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort


Ifølge en bekendt tæt på Olivia Pontoppidan har mange af de aviser, som har skrevet, at de har forsøgt at komme i forbindelse med Pontoppidan, slet ikke gjort forsøget, trods det at Oliva Pontoppidans mail-adresse let kan fremsøges ved en googling.  

Ud over udeladelsen af »kvindens« eller  »ekskonens« navn er andre forhold udeladt fra pressens dækning, forhold som fx at Peter Sørensen ikke taler under strafansvar. Det betyder, at han godt må lyve i retssalen. Og det gør han, hvis Olivia Pontoppidans ord står til troende, og det må man gå ud fra, eftersom hun i modsætning til sin eksmand udtaler sig under strafansvar.  

Pontoppidan afviser nemlig pure, at hun skulle have forsøgt at forhindre Peter Sørensen i at se sine sønner, og at hun skulle have forlangt, at han testamenterede sin formue til hende og deres fælles barn:
»Nej, jeg har ikke forbudt ham at se sine sønner. Nej, jeg har ikke forsøgt det med hans formue. Det sidstnævnte var et fælles ønske om at sikre den længstlevende uskiftet bo i tilfælde – og kun i tilfælde – af den andens død. Til gengæld afpressede han på børnepenge via sin advokat. Hans advokat rådede  ham til at stoppe børnebidragsindbetalingerne, hvis jeg ikke »ville samarbejde«, udtalte Pontoppidan til Ekstra Bladet.
 

I retten forklarede Olivia Pontoppidan, at hun foran den skrivende presse nægtede at udlevere to børns problematiske adfærd og deres privatliv. Da hun blev presset for et svar, fortalte hun, at hun på sociale medier af Peters to store drenge var blevet kaldt forbandet møgkælling og den lille datter en forbandet horeunge. Endvidere, at hun fandt det problematisk, at Peter brugte sine sønner som skjold.
 

Det fremkom heller ikke i avisernes dækning, at Peter Sørensen gang på gang optrådte aggressivt over for anklager Sine Cully, som BT konsekvent kaldte »Signe Kold”. I Midtjylland Avis’ blev ordet »angivelig« kun brugt om Olivia Pontoppidans udsagn.

På fan-sitet SIF Forever er rygtedannelsen gået i gang: »Har hørt, at hun tidligere har hevet andre ekskærester i retten (Peter er vist nok den tredje. Ved ikke, om det har nogen betydning).«
 

Denne sag er i det hele taget high stakes, og udfaldet af den vil være afgørende ikke kun for Peter Sørensen og Silkeborg Idrætsforenings fremtid, men i høj grad også for Olivia Pontoppidan og fællesbarnet. Hvis Peter Sørensen frifindes, vil den lille datter så blive tvunget til samvær med en far, der ville sælge hende for fuld kontrol over det fælles hjem?

Dommen vil under alle omstændigheder kaste lange skygger, lyse eller mørke, over voldsramte kvinder og børns retssikkerhed i et land, der lige om lidt skal til eksamen i, hvor gode vi her i landet er til at skærme netop dem. 


Hermed refereres der til Grevios 2017-inspektion af, i hvor høj grad Danmark overholder Istanbul-konventionen om vold mod kvinder. 

torsdag den 23. februar 2017

"Det tager en time at få en fantastisk far ud af et barns liv"

Det udsagn var –– er –– prominent på listen over mange af de angiveligt fædre-diskriminerende teknikaliteter i Dansk Skilsmisseindustri A/S, hvis man spørger Foreningen Far.

Sagen er imidlertid, at det  næsten er umuligt at få ro fra en far med overgrebsadfærd, og det kan, senest, Olivia Pontoppidan skrive under på.

Fra februar sidste år har hun gemt sig fra sin voldelige eks på en hemmelig adresse, hvor politiet har udstyret hende med en overfaldsalarm. Hun er rædselsslagen for, at faren til barnet skal finde hende, og han er ikke hvem som helst, men cheftræner ved fodboldklubben Silkeborg IF, Peter Sørensen.

Statsforvaltningen nægter at stille samværssagen i bero, mens voldssagen verserer, og hun har ikke kunnet få plads på et krisecenter.

“Selvom der er en tiltale for vold mod min datter, arbejder Statsforvaltningen alligevel sideløbende på, at hun skal have samvær med Peter, når sagen er afsluttet,” siger Olivia til Ekstra Bladet i dag.

I morgen, d. 25. februar, skal sagen for retten. Så må vi se, om Danske Domstole kan hjælpe Olivia og hendes datter, når nu Statsforvaltningen med dens overflod af diskriminerende kvindelige medarbejdere ikke finder det betimeligt.

Læs mere om den sag i Ekstra Bladet, og tak for dette udsagn: “Olivia Pontoppidans historie er ikke enestående.”

Fædre- og mandebevægelsen vil utvivlsomt sige det samme, som Peter Sørensen vover at sige: “Jeg tror, Olivia har startet denne sag, for at få eneforældremyndigheden over vores datter.”

torsdag den 2. februar 2017

Foreningen, der aldrig holder op med at sprede glæde og moro

Foreningen Far er som de underholdende personager i de indledende runder af  X-faktor –– dem, der aldrig har haft en mor og far, som sagde: “Helt ærlig, skat? Du kan simpelthen ikke synge.” Og mens den synker ind, kunne man passende spørge sig selv: Hvad trænger Foreningen Far mest til: et grammatikkursus eller 360 psykologtimer? 



Hvad betyder fx denne mageløse pressemeddelses underrubrik:


Foreningen Far kan konstatere, at Politikens debatredaktion selv har sat socialrådgiver på indlæg som jobtitel.
Nej, vel. For første gang i X-Faktor gennemgås nu en såkaldt pressemeddelelse fra Foreningen Far her, fortsat fra underrubrikken:
Det kan samtidig konstateres, at Politikens debatredaktion har ladet en velkendt kreds af ekstreme feminister, som kender/omgås hinanden og debatredaktionen, sprede had og urigtige oplysninger om danske børn og fædre samt fædre organisationer - uden at de har haft mulighed for at tage til genmæle på fornuftig og saglig vis.

"Fædreoganisationer" er ét ord. Undgå ordfragmentering. Det får selv den bedste til at virke som en tumpe.



Er det her ikke en opgave for politiet? Skal politiet ikke straks-informeres om Politikens redaktionspraksis og gammelsurhed generelt og specifikt? Pressenævnet har nu vist sig som en ekstremfeminist, men man kan ALTID spilde politiets tid, og det er OGSÅ gratis. Det er tudekiks ikke. Til gengæld er de billige:




Tanken om, at Politiken måske mener, at feminist er et plusord, har ikke slået Foreningen? Heller ikke, at Foreningens “kronik” måske ikke helt var på niveau med, hvad der ellers trykkes i Politiken? 

Herinde tænker vi meget på Foreningens oplagskontrol:




Politiken har desuden bragt indlæg af forælder med flere domme for injurier i personkredsen, herunder - erkendt - falsk anklage for incest ved retten, mange eksempler på spredning af usande oplysninger samt kendskab til danske børn efterlyst af dansk politi og Interpol. 


Tænker Foreningen på hende præsten, der fik Foreningen dømt for injurier? Og hvad synes Foreningen, man skal stille op med Foreningens falske anklager til Københavns Politi?


Og hvilken personkreds i øvrigt? Hvilken erkendelse? Hvilke usande oplysninger? Det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte, som en klog mand (sikkert ekstremfeminist) altid sagde. Det forstår Foreningen nok ikke, så her kommer oversættelsen: Hvis man ikke kan sige tingene klart, er det et udtryk for, at man tænker uklart.  

Foreningen Far ryster fuldstændig på hovedet.

Hvordan ryster man ufuldstændigt på hovedet? 

Bliver Politikens ledelse simpelthen snydt  og er Politikens debatredaktion endt, som en sladderspalte for få velkendte ekstreme feminister uden basale journalistiske check af saglighed og sandheden.

Der skal ikke komma foran som; til gengæld skal der komma efter snydt, men pyt. Og ja! De lider jo tydeligvis af falsk bevidsthed, derinde på Politiken. 


Der er tale om velkendte metoder anvendt i USA, Europa og Norden, aktuelt dokumenteret af filmskaberen Cassie Jaye i filmen 'The Red Pill'. Cassie Jaye er som hun selv udtrykker det, ikke længere feminist. 

Ups, der smuttede et komma foran en indskudt sætning. Og “Velkendte metoder” –– til hvad? Er det ikke meningen, at andre end Foreningen skal kunne forstå, hvad Foreningen fabler om? Man får den tanke. 

Så ærlig talt Politiken, sig undskyld til danske børn og fædre samt bedsteforældre - foruden alle de fantastiske danske forældre af begge køn. Det handler om respekt for mennesker og retssikkerheden for danske børn og forældre af begge køn.


Der går rygter om, at Foreningen ikke er særlig interesseret i børn. Det siger de i hvert fald ude i byen –– Rasmus Kjeldahl, Viggo Bækgaard, Anne Broksø og alle Foreningens mange andre kritikere, så måske er det Foreningen Far, der skulle sige undskyld? (Og så skal der lige komma foran “Politiken”, et såkaldt tiltalekomma).

Har Foreningen tænkt på en mulig sammenhæng mellem den indtil videre pauvre offentlige finansiering og manglende evner –– nå, ja, det har Foreningen:




Det gør Foreningen helt sikkert. Ud over som sædvanlig at sammenligne pærer og bananer. Prøv at se, hvor mange penge Mandecentret får. Et eller andet må de gøre rigtigt, et eller andet må Foreningen gøre forkert. Foreningen kan sagtens få et tip herfra.

At Foreningen heller ikke kan læse er ganske vist. Det har SFI i sit svar til Foreningens uendelige klager tydeliggjort:

Vi kan generelt konstatere, at mange af Foreningens kritikpunkter opstår pga. fejllæsning af vores resultater og undersøgelser. Det gør det vanskeligt at indgå i en dialog, når de samme faktuelt forkerte sammenhænge bliver fremhævet gang på gang - til trods for gentagne forsøg fra vores side på at korrigere misforståelserne.

Foreningens læseevner er særlig tynget af paterocentrisme, et ord, det har været nødvendigt at konstruere specielt til Foreningen. Det betyder: sygelig trang til at læse fædrerettigheder ind i alt, der rettelig vedrører børn. Dette mere end antyder SFI da også, når de fremhæver, at deres “forskning på området først og fremmest har fokuseret på børnenes perspektiv.”

Det er endvidere paterocentrisme, der betinger fejllæsningen af Børnekonventionens artikel 2, som omhandler forskelsbehandling af børn på baggrund af køn, hudfarve etnicitet mv, og IKKE deres rettigheder til en far. Det hidhører under Artikel 9. 

Selv tak. 

Men det kan man altid klage til FN over, sikkert gratis. Det er i hvert fald også gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet, og det er jo oplagt at gøre, når forskningsdispositioner er uforståelige:


Held og lykke med det. Herinde spises der popcorn. Og glem ikke at gøre Københavns Politi opmærksom på dette indhold. 

Efterskrift:

Et observant menneske har meddelt mig, at Foreningen godt selv ved, den har et problem. I hvert fald har den tilmeldt sig netværkskurset Sådan håndterer du dårlig omtale og shitstorms! Lær hvordan du styrker virksomhedens digitale identitet.” Og nu vil jeg gerne være lidt flink –– yess! –– og røbe en hemmelighed, som Foreningen ikke vil høre på netværkskurset, men som ikke desto mindre er helt fundamental, hvis man vi undgå dårlig omtale og shitstorms:

Arbejd med virkelighedsopfattelsen. Hvis alle andre end dig og dine nærmeste trosfæller agerer i en virkelighed, der er fundamentalt inkongruent med den omgivende verden, så er det en klar indikation om, hvor problemet kunne ligge.

torsdag den 26. januar 2017

Norske mænd og fædre bader i statspenge

Mens danske mænd og fædre går for lud og og koldt vand, måske, fordi de sammenligner pærer og bananer og i øvrigt har svært ved at anerkende vold mod kvinder ...



... svømmer brødrene mod nord i statslig finansiering: I Rene ord for voldspengene kunne du læse, at Reform –– ressurssenter for menn har gjort sig bemærket ved at få dobbelt så meget i statstilskud som samtlige kvindeorganisationer til sammen. Det berettede bl.a. Dagbladet i 2012: “Reform får fire millioner årligt og har flere fuldtidsansatte, mens kvindeorganisationer bare får nogen få hundrede tusind og må gøre alt på frivillighedsbasis.”

Tilskuddene til organisationen førte i 2012 til Lysbakken-sagen, hvor barne- og ligestillingsminister Audun Lysbakken måtte forlade regeringen på grund af inhabilitet og korruption: Han havde givet Reform 1,5 millioner i tillægsbevilling. Lysbakken var nemlig bedsteven med projektlederen i Reform og havde selv været  styremedlem. 

Der går også sjove småpenge frem og tilbage mellem den norske pendant til Foreningen Far, Mannsforum, og den nuværende barne- og ligestillingsminister, Solveig Horne. Til den nyligt afholdte nordiske mandekonference fik Solveig Horne Mannsforums kvindepris, som hun selv har betalt for, og som bestod af et diplom og en “gave”, vist nok en bog.



Bufdir –– Barne- ungdoms- og familiedirektoratet –– havde nemlig givet 125.000 kr til den nordiske mandekonference ud over det almindelige driftstilskud på 50.000 kr. Herligt. Og ja, det er den norske pendant til Jesper Lohse, Kjetil Thue, som netop har overrakt prisen til ministeren.  

Et driftstilskud på 50.000 kr er ganske pænt til en gruppe på 100 medlemmer. Mon ikke den nye danske ligestillingsminister snart er klar med en pose penge til Foreningen Far?


Mandecentret får ganske mange statspenge. Alene i 2016 fik Centret 7,5 millioner fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som i dag hedder Undervisningsministerietøremærket et  projekt med rådgivning til partnervoldsudsatte mænd, selvom de mig bekendt ikke findes.

Se: Konen tæsker Jørgen – Chokolade slanker – Mødre voldtager

Mandecentret er åbenbart mere ferm med ansøgningen end Foreningen Far, der måske må tilrådes bare at skrive af.

Foreningens sammenligning er i øvrigt særpræget, igen på den ægte pære og banan-måde. Kvinfo er et bibliotek/videnscenter for ”køn, ligestilling og mangfoldighed” og har jævnlig fokus på mænds stilling –– i det nye år blandt andet med såkaldte saloner med fokus på maskuline tabuer og med Mandecentret på programmet i første salon. En pæn del af de statslige bevillinger gives i øvrigt til Det arabiske Intiativ, der gælder Mellemøsten og Nordafrika. Og Børns Vilkår har fokus på børn.

“Mannsprisen” 2016 gik til Frode Thuen, der er i årevis har skrevet MRA-propaganda i norske aviser. Det må være en  ære at få en pris fra en forening på 100 medlemmer.

Kjetil Thue er tidligere “guru” på Krav Maga Instituttet og ser så fin ud i uniform:




På Facebookgruppen Mannsforum uten ytringsfrihet kan man følge udbrydergruppens kamp mod især denne Kjetil Thue, der har mange adfærdstræk til fælles med sin danske pendant:


 

Se også:
Til julebal i det norske nisseland
Mandekonferences bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge