onsdag den 7. december 2016

Hvem vil føde mit barn og andre dumme spørgsmål

af Heidi Linn

For et halvt års tid siden kastede jeg mig frådende ud i debatten om, hvorvidt mænd skulle have ret til juridisk abort. Tanken om, at mænd skulle have retten til frit at vælge, om de ville være en del af et barns liv, undrede mig. For jeg har nu i årevis som feminist ment, at alle forældre uanset køn var vigtige i et barns liv, såfremt de ellers er velfungerende, empatiske mennesker. Det er ikke en diskussion, jeg gerne tager igen. Men søreme om ikke vi nu sidder og mundhugges om, hvorvidt mænd skal have adgang til rugemødre på statens regning, fordi kvinders adgang til insemination øjensynligt er et ligestillingsproblem –– de utallige problemer forbundet med rugemødre ufortalte.


Hvem vil føde mit barn? DR2, 28. november 2016


Men i debatten henvises der konstant til de stakkels mænd, som så gerne vil have børn, men ikke kan, fordi alle de egoistiske kvinder bare køber sæd i banken og lader mændene sejle deres egen sø. Det drejer sig indlysende om nogle forfærdelige kvinder, og det kan kun undre, at mændene ønsker børn med dem. 

Tissemandsforskrækkede kvinder insemineres ...

Men hvis disse skrukke mænd virkelig findes, vil jeg gerne tage deres problem alvorligt. At føde kommer mænd jo af gode grunde aldrig til, men der er masser af andre måde, hvorpå man kan få børn ind i sit liv, og det må dreje sig om steder, der drager mænd. Men nej.  




Har de skrukke mænd adopteret? Alle enlige kan jo søge adoption, mænd såvel som kvinder. Jagten på det rigtige tal ledte mig frem til én enkelt mand, der gerne ville adoptere. Jeg kontaktede herefter Foreningen for Eneadoptanter for at høre, om de kendte til mænd, der prøvede at adoptere som enlig forælder. Formanden Claus Bo Hansen husker én enkelt mand, men er usikker på om det er den samme, som ham der nævnes i artiklen fra 2002. Det vil sige, at der maksimalt har været to enlige mænd, der var interesserede i adoption siden 2002. Det passer jo slet ikke til billedet af børnehungrende mænd.  



Kigger man på Foreningen for Børns Voksenvenner fremgår det, at foreningen mangler mandlige voksenvenner til alle de drenge, de har på venteliste. Drenge, som bor alene med deres mor og savner en mandlig rollemodel, fordi deres far ikke er en del af deres liv. Så her holder horden af skrukke singlemænd, som debatten påstår findes, altså heller ikke til. Måske findes de kun på tv og kan tælles på en hånd?

Foreningen Far er meget bekymret:Hvad gør vi hvis barnet som er født med anonym sæddonation har behov for en biologisk donor eller hvis det viser sig, at barnet er udsat for fysisk eller psykisk vold hos sin mor. Skal barnet så ikke have en livsvarig ret til at anerkendelse af det biologiske faderskab? Er det ikke bedst for barnet?

Lad mig betrygge Lohse med artiklen Child Abuse Rate At Zero in Lesbian Households, hvoraf det fremgår, at børn af lesbiske har det bedst, når det gælder om at undgå vold og overgreb. Den refererede undersøgelse viste nemlig, at 0 børn af lesbiske var ofre for vold eller overgreb –– i kontrast til 26% af amerikanske unge, der melder om fysisk vold fra forælderen, og de 8.3 %, der rapporterer seksuelle overgreb.


mandag den 5. december 2016

Partnervold mod mænd: 68% af voldsudøverne er mænd

Der er ingen grænser for manipulationerne, når det gælder vold mod mænd. Hvorvidt denne her ...


... er et udtryk for dumhed eller bevidst ond vilje er ikke til at vide.

Der er nemlig kun ét tabu her, og det er, at 68% af partnervold mod mænd begås af mænd. Det er sandsynligvis også overraskende, at gerningsmanden er en mand i 93% af tilfældene, når man ser på alle partnervoldssager, uanset offerets køn.

Det fremgår af to videnskabelige undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed:
 

Vold mod mænd i Danmark, omfang og karakter –– 2008
og

Det fremgår, at 8.000 mænd og 28.000 kvinder årligt blev udsat for vold fra en nuværende eller tidligere partner.

Tallet for vold mod mænd bliver brugt af mande-/faderbevægelsen til at vise, hvor læsterligt mange mænd, der får tæsk af kvinder. Men det er IKKE KORREKT, at hverken 8.000 eller 13.000 mænd årligt er ofre for kvindevold

Mænd er generelt mere udsat for fysisk vold end kvinder.
56 pct. af alle voldsofre er mænd, 44 pct. er kvinder. Men for så vidt angår partnervold, er 78 pct. af ofrene kvinder, mens 22 pct. er mænd:




 

I gruppen, politianmeldt partnervold, findes der informationer om voldsudøverens køn.

Når det drejer sig om vold mod kvinder i almindelighed, er den formodede gerningsmand i 85 pct. af sagerne en mand, og i partnervoldssagerne er der tale om en mandlig voldsudøver i 98 pct af sagerne: 




Når det drejer sig om politianmeldt vold mod mænd i almindelighed, er voldsudøveren/den formodede gerningsmand en mand i 95 pct. af sagerne, mens, når det drejer sig om anmeldt partnervold mod mænd,  gerningspersonen er en mand i 68 pct. af tilfældene:




Det betyder samlet set, når vi ser på alle partnervoldssager i 2005, uanset offerets køn, så var voldsudøveren en mand i 93 pct. af alle sagerne:





I
Mænds vold mod kvinder definerer K. Helweg-Larsen partnervold ved, at offer og voldsudøver har et adressefællesskab. Partnervold kan derfor omfatte  både partnerforhold og andre familierelationer og også anden bofælle end et familiemedlem, fx en logerende.

Helweg-Larsen opdaterer i Vold i nære relationer (2012) tallene 8.000/28.000 til, at 13.000 mænd og 33.000 kvinder årligt udsættes for partnervold. Det er blevet de officielle tal, som både LOKK, Mandecentret og Foreningen Far bruger, men tallene er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er tale om estimater, som er blæst op på grundlag af besvarelser fra 34 mænd og 109 kvinder, som i en spørgeskemaundersøgelse har svaret ja til, at de havde været udsat for partnervold

lørdag den 3. december 2016

Matrix education

Der kommer hjælp fra de utroligste steder for tiden, denne gang fra noget så fornemt som en privatlivsnørd –- sådan en, som kan flyve under den digitale radar. Det kan han også hjælpe dig med.

På sin blog, Matrix Education, skriver han jævnligt om, hvordan du kan beskytte dit digitale privatliv, hvad mange af læserne på denne blog har hårdt brug for.

Han hjælper allerede mange kvinder med at undgå digital overvågning fra eksen og har nu skrevet sin egen udlægning af en højkonfliktsag – en optrappende konflikt med fatale konsekvenser. Han hedder Sofie Carlsen, og han er en af the good guys. 

Thumbs up til Sofie.



To ting, du skal gøre før jul

For det første skal du skrive under på underskriftsindsamlingen Red børn fra tvangssamvær og overgreb. Det tager 30 sekunder. Og det er gratis.



For det andet skal du blive Danner-ven. Det kan du blive for 75 kr/måned, og dine hårdt tjente penge falder på et tørt sted, for der er ikke en krone til krisecentrene fra satspuljerne i år. 


onsdag den 30. november 2016

Anatomien i en højkonfliktsag – til skræk og advarsel


De højkonfliktsager, som er hovedemnet for denne blog, er stadig uoverskuelige størrelser for de fleste udenforstående.
Foto: Per Rasmussen

Jeg har derfor bedt psykolog Iben Elene Oksfeldt, der har specialiseret sig i højkonfliktsager, om at beskrive anatomien i seneste sag på hendes skrivebord. Hun indsendte nedenstående liste og ledsagende den med ordene:

“Det kan være svært at forstå, hvad en højkonfliktsag er, og hvad den kræver. Denne seneste liste er en retvisende illustration af det typiske forløb i de mere end 800 højkonfliktsager, der har passeret mit skrivebord:

Antal møder med myndigheder i sagen:
Over 65 møder over 2 år
+ ca. 50 ugemøder under krisecenterophold
+ ca. 15 behandlingssessioner af barnet
I alt: 130 møder fra august 2014 til november 2016. 

Der er ikke regnet på den tid, der er gået til at læse og skrive skrivelser i sagen – den er betragtelig. Bemærk, at antallet af mødedage overstiger antallet af feriedage pr år.

Følgende antal professionelle har været indblandet:
Socialrådgivere: 9 stk.
Børnesagkyndige: 6 stk. 
Psykologer: 6 stk. 
Familieterapeuter: 6 stk.
Jurister i Statsforvaltningen: 4 stk.
Dommere: 4 stk. + 3 landsretsdommere
Konfliktmæglere: 2 stk.
Egen læge: 2 stk.
Pædagoger: 6 stk.
Sundhedsplejersker: 4 stk.
I alt: 52 forskellige professionelle – alle med forskellige holdninger til og vurderinger af, hvad "barnets bedste" er. Private rådgivere er ikke medregnet.







Status i sagen:
- Statsforvaltningen har netop meddelt, at der nu skal laves en børnesagkyndig undersøgelse.

- Psykolognævnet har netop udtalt kritik af den forældrekompetenceundersøgelse, som ligger til grund for alt, hvad der er sket i sagen fra oktober 2015 til november 2016, herunder også dommen, samværsordningen og familiebehandling i kommunen.

- Ankestyrelsen underkender Statsforvaltningens afgørelse.

mandag den 28. november 2016

Red Barnet fra kvindelige krænkere

Husker du den bebudede undersøgelse om kvindelige krænkere fra Jesper Lohses tale til mandekonferencen i Norge for lidt siden? Han sagde:

 ... og som sagt i næste … øhh måned … så kommer der … øhh … et litteraturstudie ud der viser at af de biologiske forældre der er det altså mor der har lavet flest seksuelle overgreb … og det gør altså at vi står med en lovgivning som slet ikke hænger sammen … 

Hvordan kan Jesper Lohse have indsigt i resultatet af et endnu ikke offentliggjort "litteraturstudie"? Uha.

Kan man gå ud fra, at det drejer sig om en undersøgelse foretaget i regi af Red Barnet? Nej. Men Red Barnet foretager en sådan undersøgelse. Lige nu. 

Af en artikel i Kristeligt Dagblad fra 17. november i år fremgår det, at en undersøgelse af andelen af kvindelige krænkere netop er igangsat. "Projektet skal kortlægge problemet efter sag fra et asylcenter på Langeland," hedder det. 

Men hov, vent! Allerede i 2014 søgte Red Barnet midler til en sådan undersøgelse, som det fremgår af denne artikel, dengang foranlediget af “internationale” undersøgelser  –– hvilke vides ikke –– og særligt en fra det norske center for seksuelt misbrugte mænd. Her fremkom det nemlig, at 25-30 procent af de mænd, der henvender sig til centret er blevet misbrugt af kvinder. Men på mandecentrets hjemmeside er der ingen links til denne undersøgelse.

Disse internationale undersøgelsers nærmere identitet bliver heller ikke oplyst på Syddansk Universitets lille, udaterede side om sagen, Kvinder står bag mange seksuelle overgreb, men det fremgår, at den unavngivne amerikanske undersøgelse, der viste, at kvinder udgjorde 18% af krænkerne, var fra 2005.

De tal er (næsten) kongruente med tal (2004) fra Støttecenter for Incest. Her viste de nyeste beregninger, at “29,6 procent af de mænd, som de har i behandling for at være sexmisbrugt som børn, blev krænket af en kvinde.” Det fremgår af artikel i det hedengangne Urban (29. september 2004. Rettens hammer falder sjældent over kvindelige sexforbrydere). 

Der er altså tale om, at Red Barnet med ca. 10 års forsinkelse omsider besluttede at indlede en sådan egen undersøgelse. Hvorfor først nu?

Nok så vigtigt: Det har ikke været  muligt at undersøge soliditeten i hverken den norske undersøgelse, beregningerne fra Støttecenter for Incest eller den ukendte amerikanske undersøgelse.
  
Det forstyrrer også troværdigheden af disse undersøgelsesresultater, at de ikke understøttes af de tal, der fremkommer i egentlige videnskabelige undersøgelser, som denne danske undersøgelse: Helweg-Larsen, K. & Bøving Larsen, H.: Unges trivsel år 2002, en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen, Statens Institut for Folkesundhed. Her ses det, at 90% af familiekrænkerne er mænd, heraf 16% fædre og 15% stedfædre:


The National Center for Victims of Crime har de samme tal: kvinder udgør 14% af krænkerne, når det gælder drenge, og 6, når det gælder piger. 

Fra den anden ende af verden støttes disse tal, bl.a. af Australian Institute of Criminology, og af Division of Criminal Justice Service (2014) fremgår det  kun 2% af registrerede sexforbrydere kvinder. 

Samtidig skal det understreges, at 3/4 af de krænkede børn er piger. Det fremgår af stort set alle undersøgelser, ikke mindst af en undersøgelse blandt indsatte i USA's statsfængsler.  

Til støtte for de mange meninger om den store kvindeandel af sexkrænkelser tales der om mørketal og kønsforventninger. Det kan da meget vel være. Det ville hjælpe gevaldigt, hvis vi kunne se bare én videnskabelig undersøgelse ligge til grund for påstanden, ikke kun om de 30% kvindelige krænkere, men især da Foreningen Fars bebudelser om 50-50 “ligeværd” mellem kønnene på sexkrænker-fronten.

Hos Foreningen Far bruges enhver forhåndenværende kvindenegativ påstand i et forsøg kompensere for hardcore-statistikker. Her siger man bare noget, hvad som helst:




Tak, Henrik. Det var meget, meget overbevisende.  

På den nu hedengangne Pædofilgruppes stadig eksisterende hjemmeside kan man læse, at flertallet af pædofile er mænd: "Stort set kun mænd." Indtil videre er der heller ikke fremkommet oplysninger om kvindelige deltagere i den norske pædofilsag, ligesom journalisten Jakob Billing, der infiltrerede pædofilmiljøet i København i slutningen af 90'erne, (hvilket gav ham spontane opkastninger og alvorlige stresssymptomer) kaldte sin bog “Mænd i Mørket", ikke “Personer af begge køn i Mørket.” Sært nok.

Mænd i Mørket vakte  forargelse hos pædoforeningen, der argumenterede lige så forskruet og “postfaktuelt” som Foreningen Fa og til overflod også gjorde sig til offer for menneskerettighedskrænkelser –– hvad en lille rundtur på denne døde hjemmeside til fulde vil vise. Desværre er siden så død, at man ikke længere kan tage den pædometriske perversionstest. Æv.

I mellemtider opruster pædofile akademikere verden over og mødes til konferencer, hvor de udveksler 30 år gamle argumenter, der skal fjerne stigmatiseringen af pædofile, som det fremgår af artiklen Paedophilia is natural and normal for males. Male betyder mand, eller det gjorde det, sidst jeg tjekkede. 

Det er ganske muligt, at der findes flere kvindelige krænkere, end vi tror, og at disse primært udfører deres krænkelser i ly af omsorgsfunktionen. Men indtil videre foreligger der ikke en eneste videnskabelig undersøgelse, der understøtter påstanden. Hvis den banebrydende undersøgelse nu kommer fra Red Barnet og er videnskabeligt solid, så hilser vi den velkommen.

Foreningen Far har selvsagt stor interesse i aflive den kendsgerning, at der er betydelige adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Men det kræver altså en pæn omgang fifleri at aflive kendsgerninger. Derfor kigger vi denne slags undersøgelser i kortene –– og særlig da dem, hvis resultater på forhånd er Jesper Lohse bekendt.

onsdag den 23. november 2016

Foreningen Far: alle gratis grins moder m/k

Foreningen Far kunne ikke lide Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor, og klagede til Pressenævnet.

I denne uge bekendtgjorde Pressenævnet afvisningen af Foreningen Fars klager over Politiken, som du –– hvis du er meget, meget udholdende og har et virkelig kedeligt liv –– kan læse in toto her. 

Journalist Ditte Giese, som havde et uheldigt run-in med Foreningen Far tidligere på året, lancerede afvisningen på sin Facebookside med kommentaren:

Denne uges afvisning af Foreningen Far der så utroligt gerne vil redigere Politiken, men ikke rigtigt får lov




 Som sagt var klagen primært rettet mod Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor

Subsidiært gik klagen på en lang række forhold, herunder at Chris Alban blev lanceret som socialrådgiver, når sandheden nu var, at han i virkeligheden burde tituleres jobkonsulent, chilientusiast og borger uden portefølje.


Og vips-vaps. Nu står der sagsbehandler. Alt er godt.

Det hjalp heller ikke på Foreningens humør, at Politiken havde afvist et debatindlæg, hvad klagen da også omfattede, og Foreningen kunne derpå kun konkludere: 

Konsekvensen er, at foreningen fremover ikke betragter det som en mulighed at udtale sig til Politiken, hvilket anses som en krænkelse af ytringsfriheden for børn og fædre samt moderne familier (mand/kvinde).

Se videoen: 10 grædende mænd (ingen kvinder, sorry).

Eftersom Foreningen har gatekeepers overalt i dansk presse og var en nær samarbejdspartner med DR2, TV2 og Radio24syv, bl.a. da disse lancerede deres koordinerede angreb på advokater, som Jesper Lohse ikke kan lide, må man sige, at den konklusion mildest talt er usportslig og forkælet.


Foreningen Far har yderligere besværet sig over, at Politiken har bragt flere misvisende og usande debatindlæg med en klar politisk agenda, hvor Foreningen Far er blevet nævnt og udstillet, selvom kun 2 ud af de i alt 6 debatindlæg overhovedet nævnte Foreningen:

Forældrenes interesse skal ikke varetages på bekostning af børnenes [Mette Fugl]
For voldsramte mødre holder volden aldrig op [Chris Alban]
Vi stakkelsgør fædrene, selvom børn og mødre er de egentlige ofre [Mette Fugl]
Psykopatiske alfahanner chikanerer mødre og børn [Susanne Staun] 
Skilsmissernes vraggods er kvinder og børn [Susanne Staun]  

Foreningens Farmand klagede over, at Fugl, Alban og denne blogindehaver kender hinanden. Hvad Farmand Lohse ikke ved er, at Diese og denne blogindhaver også kender hinanden, well, kender og kender, vi har i hvert fald delt en nøgen René Fredensborg mellem os med ret stor ynde:


Og har man først delt en nøgen mand, stopper konspirationerne aldrig.

Anmærkningen om folk, der kender hinanden, åbner dog en sjov ladeport for spørgsmål, såsom hvor godt Jesper Lohse kender journalist Mette Kathrine Larsen? Som han arbejdede tæt og intimt sammen med bl.a. i løbet af Skilsmisse-Danmark. Meget, meget tæt og intimt, ifølge denne blogindehavers oplysninger. Skulle vi kigge lidt nærmere på det, snart? Hørte jeg et ja? Eller var det bare et dybt suk?

Smuds er smuds, men dette er alvor: 

HVILKE OPLYSNINGER I DE PÅKLAGEDE INDLÆG ER UKORREKTE?

Ingen. Hvis vi nu skal være helt faktuelle.

Men afvisninger fra det pæne selskab må Foreningen Far altså se at vænne sig til, hvis de ikke snart retter sig.

Det var et hårdt slag for Foreningen ikke at blive inviteret med på Egmont-tur til Norge, og det vil nok heller ikke være populært, at advokat Viggo Bækgaard i sin mødeinvitation specifikt forhånds-afinviterer Foreningen Far:

Jeg ønsker i den sammenhæng IKKE folk fra Foreningen Fars deltagelse belært af dårlige erfaringer. 

Undskyld.  Det er alle andre, den er gal med. Foreningen Far er perfekt og moderne. Det er naturligvis også en fejl, at Foreningen ikke er indstillet til Børnesagsprisen. Der må være et sted, man kan klage. Herfra foreslås Det Ridende Politi eller Interpol. 

tirsdag den 22. november 2016

Dødsfald som følge af Forældreansvarsloven: Albans liste

På sin blog skriver Chris Alban senest om forældreansvarslovens sorte bagside. Den bliver forvaltet således, at “børn skal have samvær med den forælder, de ikke bor hos,” skriver Alban. “Det har resulteret i en lang række uløselige konflikter mellem fraskilte forældre. Til dato har de konflikter kostet mindst 27 liv.”

Her er listen over nogle af de mord og selvmord, der er kommet i kølvandet på forældreansvarsloven.

mandag den 21. november 2016

Mandekonferencens bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge

Samtidig med mandekonferencen i Norge, der skal slå et slag for fædres rettigheder, breaker nyheden om, at 51 personer er sigtet i kæmpe pædofilisag ... i Norge.
 

Ifølge det norske politi er flere af de sigtede højtuddannede. Heriblandt en jurist, en politimand i distriktet, flere politikere og ingeniører (en gruppe, som er overrepræsenteret i svære skilsmissesager). Flere af dem velfungerende, ressourcestærke personer, skriver Dagbladet. Som man aner, har flere af dem selv børn:



Det er ikke sjældent, at historier om pædofilringe viser sig i nyhedsfeedet; der faldt  dom i Randers-sagen d. 4. marts i år:

Seks års fængsel til 48-årig pædofil
 
Vestre Landsret lagde ved dom i september et år oven i de 6, som byretten fastsatte i Randers-sagenStadig ikke et ord om behandling, og anklagemyndighedens anmodning om forvaring blev igen afvist.

Disse er sager indeholdende perversioner, som man uden virkelighedens mellemkomst slet ikke kunne forestille sig: Randersmanden var bl.a. tiltalt for at have begået overgreb på to børn og for at have planlagt at købe et spædbarn til sex på en rejse til Rumænien. Nærværende sag er lige så ulækker:

En af de sigtede havde planlagt et overgreb på sin gravide kærestes endnu ufødte barn. Barnet skulle i følge politiet udsættes for overgreb, når det kom til verden.
Flere af de sigtede har allerede udført overgreb på egne børn.

Det er disse historier, der er årsagen til den frygt, mødre rammes af, når deres børn kommer hjem fra samvær med far og fortæller om at blive pillet i tissekonen. Men når mødre reagerer på den frygt og fortæller om den, hedder det sig, at mødrene fremsætter falske anklager. Og hvis børnene spørges, og de fortæller om det samme, skyldes det udelukkende, at de er forældrefremmedgjorte: Mor har bundet dem ting og sager på ærmet.



 
Historierne om vold og overgreb kvæles i bagatellisering, bortforklaring og victimblaming, fædrerettighedsbevægelsens centrale tricks. 

Mødres berettigede frygt er centralt irriterende for fædrerettighedsorganisationerne, så den frygt må onduleres med stærke midler som f.eks. psykiatriske diagnoser. Foreningen Far sætter overmodigt anførselstegn om “farlige” fædre. Det er der virkelig ingen grund til. 


Sagen er, at falske anmeldelser, der er fremsat med bevidst, skadevoldende hensigt, kun udgør 4% af gruppen af falske anmeldelser.


Sager som denne seneste afsløring viser, at mødres frygt ikke er taget ud af den blå luft.

Det er dagens børnesagkyndige psykologer ikke enige i. Der er ikke noget at frygte, hvis man spørger dem. Børn skal bare udleveres til samvær med deres pædofile forældre, helt lovligt og ifølge lovens anbefalinger om, hvad der er bedst for barnet:



Så slap nu af med de pædofilringe, medietyper. Der er masser af hyggepædofili, som kan observeres dagligt i Danmark med statens velsignelse.