"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 8. august 2018

Glemt perle i sommerens kampagnefremstød for fædre: Søren Dresmer-Hansen


I løbet af sommeren har vi kunnet høre om mænd, der voldtages og snydes af kvinder, og om kvinder, der vælger at få børn uden mænd. Mand efter mand har stillet sig frem med sin case og fået uimodsagt tåretid på alle medieflader. 

Det hele er solidt dokumenteret på dennne blog, men Søren Dresmer-Hansen blev desværre sprunget over. Det rådes der bod på nu. 

Søren Dresmer-Hansen er kendt af læsere af denne blog fra tidligere optrædende og fra sin rolle som formand for Godfar. Søren Dresmer-Hansen indledte far-tsunamien allerede 5. juni, hvor han igen fortalte om diskrimination og kvindificering:




Hans betænkeligt fremmelige søn blev igen nævnt. Søren Dresmer-Hansen fremførte igen, at hans knap fire år gamle søn de sidste 4 år gerne har villet være mere sammen med sin far. Det undrer enhver, der har haft børn, for et treårigt barn vil i gennemsnit være i stand til at sætte 4-6 ord sammen. Djævlen skal, som vi ved, oftest findes i detaljen.

Overordnet mener Dresmer-Hansen, at det er frygteligt for mænd at blive mødt af det kvindelige blik i Statsforvaltningen, hvor angivelig 80% af de ansatte er kvinder. Men skal vi ikke blive enige om tre ting: 

• Det står mænd frit for at søge ansættelse i Statsforvaltningen.
• Kvinder er som udgangspunkt ikke gunstigt indstillet over for deres kønsfæller. En optælling af fordømmelser af kvinder i kommentarsporene giver en lille overvægt til ... kvinder.
• Mødre føler sig i lige så høj grad som mænd ramt af diskrimination i Statsforvaltningens ligestillingsbestræbelser.

Det viser sig så, at Søren Dresmer-Hansen også har været udsat for barsk behandling af Statsforvaltningens mandlige ansatte, så de centrale spørgsmål ender med at være de samme som altid:

Hvad er der i vejen med Søren Dresmer-Hansen, siden ingen behandler ham godt –– heller i retten synes han at finde retfærdighed? Hvorfor har Statsforvaltningen kun tildelt ham en 4/10 ordning? Hvorfor forlod hans kæreste ham og nok så vigtigt: 

Hvor ville vi gerne høre Søren Dresmer-Hansens ekskærestes historie, for husk nu på The Dangers of a Single Story.

tirsdag den 24. juli 2018

Mere fake news fra Foreningen Far: Forældrefremmedgørelse er IKKE en sygdom

Foreningen Far er igen leverandør af fake news. I en pressemeddelelse rundsendt til alle medier såvel som i opslag overalt på foreningens SOME-tilstedeværelser fejrer foreningen, hvad de opfatter som en sejr for anerkendelsen af forældrefremmedgørelse som en sygdom. På Facebook:


WHO ANERKENDER FORÆLDREFREMMEDGØRELSE SOM EN SYGDOM i 2019
Foreningen Far kan meddele at WHO i den nye internationale klassifikation over sygdomme (ICD-11) vil medtage forældrefremmedgørelse "Parental Alienation" som en sygdom.

Læs hele meddelelsen bl.a. her. Og bemærk, at ingen af foreningens WHO-vedhæftninger nævner parental alienation (forældrefremmedgørelse) med ét ord.

For nej, WHO har netop IKKE klassificeret forældrefremmedgørelse som en sygdom –– hverken som en separat diagnose eller som en sygdom. Parental alienation er et indeksord til en specifik kategori, som hedder “caregiver-child relationship problem”, og som omhandler problemstillinger, der kan påvirke individers sundhedsstilstand.

Kategorierne i det pågældende kapitel 24 gives for de tilfælde, hvor andre forhold end sygdom, tilskadekomst eller eksterne grunde er relevante, og som andetsteds kan klassificeres som “diagnoser” eller problemer

Beskrivelsen i sin helhed her.

I denne forwarded report om inklusion af forældrefremmedgørelse i ICD-11 beskriver William Bernet, læge og præsident for The Parental Alienation Study Group (PASG) eksplicit gruppens lobbyvirksomhed, ønsker og skuffelse:


For omkring to år siden loggede medlemmer af PASG ind på den website, hvor ICD-11 var under udvikling. På denne website gav PASG-medlemmer udtryk for deres støtte til at medtage en eller anden form for reference til fremmedgørelse. (Vi prøvede at gå et skridt videre og få ICD-11 til at inkludere definitiioner af “fremmedgørelse”, men det initiativ var ikke en succes.)


Forældrefremmedgørelse er altså ikke engang defineret hos WHO/ICD-11.

Foreningen Far er dermed igen ude med fake news, og hvis alt går, som det plejer, vil vi i morgendagens udsultede medier kunne læse, at FORÆLDREFREMMEDGØRELSE ER KLASSIFICERET SOM EN SYGDOM I ICD-11.

Det er ikke tilfældet. 

Der er i dag ikke videnskabelig konsensus om forældrefremmedgørelse, der er lige så populært et redskab for fædrerettighedsgrupper, som det er frygtet af mødre med skadelige eksmænd. Trods sønderlemmende kritik og manglende begrebsafklaring er forældrefremmedgørelse en etableret del af amerikansk retspraksis, hvor det har meget på samvittigheden. I bl.a. denne undersøgelse kan man -- hvis man ikke har sarte nerver -- erkyndige sig om, hvor ondt og farligt et begreb forældrefremmedgørelse kan være. Læs case-gennemgangen, der begynder Some of these cases på side 12 og frem.

mandag den 23. juli 2018

Den nye kønsneutrale Mødrehjælpen vil så gerne samarbejde med Foreningen Far

Gennemsigtighed bl.a. gennem deklarering af tilhørsforhold er sommerens fokus. Senest har Mødrehjælpens Viborg-afdeling åbent deklareret ønsket om et samarbejde med Foreningen Far. Samtidig er SF's satsning på kønsneutralitet et problem, når SF'ere vrimler ind på kontorerne for køns-business og lader, som om kvinder og mænd er to ens størrelser.


Mødrehjælpen, som hele tiden har været til rådighed for begge køn, uden at Foreningen Far har bemærket det, satser med SF'eren Ninna Thomsen nu hårdt på far. Far og barn pryder timeline-billedet på Facebook og såmænd også årsrapporten fra 2017, ligesom far var i centrum til årets Folkemøde.

Fokus på far er også en del af den erklærede strategiplan.

I Mødrehjælpens Viborg-afdeling siger man tingene ligeud:


Vi har i løbet af året bl.a. haft møde med Foreningen Far, som vi meget gerne vil have et tættere samarbejde med, hvilket jo også er i tråd med målsætningen i Fonden Mødrehjælpen. Det en ny forening [sic!], så det er lidt op ad bakke, men vi holder fast og kontakter dem igen.

Det er meget svært at se, at et samarbejde med Foreningen Far skulle være i tråd med Fonden Mødrehjælpens formål:





For virkeligheden er stadig ikke kønsneutral: Siden  Mødrehjælpen blev grundlagt er antallet af enlige mødre kun steget og ligger i dag på ca. 20%, mens tallet for enlige fædre i dag er ca. 4%, og sidst jeg tjekkede kunne mænd stadig ikke blive gravide. 

Men godt, at Viborg-afdelingen så tydeligt deklarerer deres samarbejdspartnere.

Moder-Mødrehjælpen formulerer sig anderledes i årsrapporten. Her vil man “række ud efter nye samarbejdspartnere.”

Hvem, om man må være så fri at spørge?

Og hvem er Mødrehjælpens juridiske rådgivere –– ud over
Rasmus Hedegaard og Karina Hedegaard-Hansen, som vi husker fra sagen om Jesper Simonsen?



SF er et parti, der bekender sig til kønsneutralitet og kalder det ligestilling. Det sås senest tydeligt i omskæringsdebatten, hvor især den selverklærede feminist, Kerteminde-SF'eren Alex Hauland, støjede med at erklære kønsdele kønsneutrale og var fremmest i lobbyen bag borgerforslaget om at indføre en kønsneutral mindstealder for omskæring. 

Endnu en SF'er, tidligere næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Chr. Barkholt, lægger karakteristisk kønsneutralt ud, efter at være blevet valgt til formand for LOKK. 




Barkholt har i mellemtiden forhåbentlig fået luget ud i sit kønsneutrale newspeak og lært, at kvindecentre ikke er optaget af vold i nære relationer, men af vold mod kvinder.  

LOKK gengav naturligvis hovedpunkterne i Grevios nylige rapport:

søndag den 22. juli 2018

Mødre og kvinder: The dangers of a single story

Den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie fortalte i en Ted Talk om The Dangers of a Single Story: “Show a people as one thing, as only one thing, over and over again, and that is what they become.”  

Således er kvinder af danske medierne blevet gjort til noget, de ikke selv kan genkende. Deres historie kendes ikke. Alene fra seneste par måneder:

Først genlød kritikken af solo-mødrene, der havde fravalgt mænd. Så kom BT med de onde sædstjælere og derpå med  mand bider hund-historien om voldtagne mænd. Så blev Jesper Lohse voldtaget i 24syv ...




Pyha! Der er trods alt grænser for, hvad selv denne sendeflade stiller op til. Men det var bare et underholdende intermezzo, før Ekstra Bladets Thomas Harder kom ilende med en af sine sædvanlige mikronfonholder-historier i Ekstra Bladets endetarm Nationen, denne gang om en stakkels mand, der ikke måtte få sønnike med på ferie –– igen uden at vi hører den anden side og med det resultat, at kvinden og kvinder igen blev dømt langt ned i helvede. Til sidst legede en lokaljournalist fra Fyens Stifstidende graverjournalist et par dage. Det slap han ikke godt fra.

Men lad os tage Thomas Harder først.

I 2015 fik en far anonym Nationen-tid til at hælde vand ud af ørerne i Mor tog børnene. Hans eks var på daværende tidspunkt på krisecenter, men hun kontaktede Harder og spurgte, om ikke hun kunne interessere ham i hendes side af historien? Men, nej, det kunne hun ikke.

I  2016 barslede Harder med En far giver op, hvor det ikke generede hverken Haarder eller læserne, at den opgivende far havde en dom for at have forsøgt at kvæle sin ekskone. Siden talte Chris Alban med ekskonen, og det kom der en hel e-bog ud af, Man forlader ikke en kontrolfreak.

Og forleden, lige efter BT havde varmet så fint op, kom Harder med endnu et mikrofonholder-stunt i Nationen, hvor ingen kan stave til pres-se-e-tis-ke regler.

Man kan komme i tvivl. Måske ved Harder slet ikke, at virkeligheden har to sider. For helt ærlig: Harder har jo aldrig hørt andre historier end præcis den, han insisterer på at fortælle og genfortælle. Sagen er nemlig:

DER ER ALDRIG NOGENSINDE EN MOR I EN SAMVÆRSSAG, DER HAR FÅET ANONYM TALETID I NOGET MEDIE. ALDRIG.  

Det går ikke meget bedre, når den tidligere sportsjournalist på Ekstra Bladet, nuværende lokalredaktør på Fyens Stiftstidende, Henrik Larsen, giver sin Middelfart-mikrofon til den halvanonyme Jan Steffen og lader ham fortælle sin hardluck-historie i to omgange, den 16. og 17. juli, om at være afskåret fra se sit barn pga. mistet forældremyndighed.




Her burde Henrik Larsen have vidst, at det er nærmest umuligt at miste forældremyndigheden, en skæbne, der ikke engang overgår dømte pædofile, misbrugere og voldsmænd, der som minimum får overvåget samvær. Så selvom journalisten påstår at have set alle sagsakter, mangler der vist et par stykker. 

Larsen omgår her fiffigt de presseetiske regler ved at tilbyde Jan Steffens eks at fortælle sin del af historien, men desværre: Det kan ikke ske anonymt. Fra Henrik Larsens metodeafsnit:





Det har hun ikke, nej, for her er anden generelle observation i disse sager:
 

VI HAR ENDNU TIL GODE AT OPLEVE EN MOR, DER FORTÆLLER SIN HISTORIE TIL MEDIERNE OG DERMED UDSTILLER SIT BARN. 

Men som historierne om de flæbende fædre her på bloggen vil vise, stiller disse sig frem på enhver tilgængelig platform og udstiller både mor og barn. Her fra Fyens-journalistens metodeafsnit:





Men det tager lige under et minut at google sig frem til Middelfart-farens og -morens identiteter. Således er moren selv UDEN AT HAVE FORTALT SIN SIDE blevet udstillet. Og dermed barnet.

Historien om Jan Steffen forekom lokalsamfundet så interessant, at Fredericia Dagblad også fandt plads til en fars narcissistiske, selvgode udstilling af mor og barn.

Til overflod lægger Fyens – og herefter lokalsprøjten i Vejle – spalteplads til nyere pendanter til Foreningen Far: Kriseramt Far og Godfar, som får lov at servere de sædvanlige myter, bl.a.:

• Der er ingen ligestilling: “Kvinden har nogle rettigheder, som manden ikke kommer i nærheden af." 
• Kvinder bruger “beskidte tricks".
• Statsforvaltningen er en matriarkalsk højborg.

Denne monumentale misrepræsentation af virkeligheden er business as usual og hele pointen med Mediernes møgkællinger, der med sag på sag på sag demonstrerer, hvordan medierne tegner en virkelighed, der kun er fars, og hvor mødre kun eksisterer som sygelige djævle. 

Det hører så med til denne business, at public service-medier også bliver ved med at henvende sig til Foreningen Far, når de ensidige historier skal fabrikeres.




Skal vi ikke snart høre noget om stealthing? Nej? Okay. Hvad så med at fortælle en anonym mors historie? Bare én eneste lille historie om en mor, der tvinges til at aflevere sit barn til en skadelig far, og hvordan både hun og barnet knækkes i processen? I den dér ligestillings navn? Nej?

Her på bloggen findes et righoldigt udvalg af denne type historie. I ringer bare eller skriver. Så får I en af de 800-plus historier, der ligger på lageret og tigger om dagslys i medierne.

Flæbende fædre med halve historier og direkte løgne, der har fået eller taget sig taletid, ekskl. de anonyme:

Hjelvang
Jasmin 
Martin V
Jesper Simonsen
Morderen J.J. 
Jan Nielsen 
Hasse Jensen & Martin 1

Christian Nørgaard  
Christian Hornhof 
for slet ikke at nævne Henrik Kollerups mangeårige brug af medierne til at udbrede falske historier om sin ekskone.  


onsdag den 18. juli 2018

"Lev uden vold" er en kæmpejoke

Lev uden vold, den nye nationale enhed, også kaldet et konsortium,  blev oprettet i 2017 som led i satspuljeaftalen 2017-2020, hvor alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten afsatte 36,4 millioner kroner til formålet. 






Her er første kapitel af det uskønne samarbejde mellem Danner, Dialog mod Vold, Mandecentret, Mødrehjælpen og LOKK. 

Det er lidt som en basal iq-test, hvor du skal udpege det element, der ikke deler karakteristika med de andre: den grimme ælling i suppen.

Du har fanget den: Den grimme ælling er Mandecentret.

Den 28. juni afholdt Lev uden vold seminar om psykisk vold i Danners lokaler. Men den grimme ælling mener ikke, at volden er problemet.  

Jan Lindell, der er Mandecentrets såkaldte co-director, mener derimod, at krisecentrene er problemet, fortæller flere seminardeltagere. Lindell optrådte nemlig med et indlæg om alle de kvinder, der af strategiske hensyn indkvarterer sig på krisecentre for derefter at rette falske anklager mod fædre om incest, vold og misbrug, en udtalelse, der er selve fædrerettighedsbevægelsernes mytologiske kernepåstand.

Lindells oplæg underminerede dermed ethvert samarbejde med i hvert fald Danner, skulle man tro. Men næ, nej. Oplægget blev modtaget med tavshed, men heller ikke andet og mere.

Det er unægtelig svært at se, hvordan en sådan holdning skal kunne indpasses i Lev Uden Volds vision, som er at være en samlet stemme for voldsudsatte og voldsudøvende kvinder og mænd i Danmark.

I samme moment bemærker og beklager denne blog dette kønsneutrale perspektiv.

Jan Lindell har tidligere haft en uheldig dag på denne blog, hvor han afslørede Mandecentrets hjerte. Det skete i indlægget, Mandecentret, det er Jan.  

Til overflod viser det sig, at samme Lindell tilhører den apostolske kirke –– en kirkeretning, der befinder sig langt ude på den teologiske højrefløj. Her udtaler Lindell sig fx om bespottelse af helligånden.

Herfra skal der bare lyde et stort held og lykke med det fortsatte samarbejde med Mandecentret til LOKK og Danner og såmænd også de to øvrige samarbejdspartnere. Og tak for kaffe.

Det skal dog retfærdigvis siges, at Mandecentret også var repræsenteret ved den noget mere moderate Jørgen Juul Jensen, der det oplyste optrådte fagligt og nuanceret. 

Det skal blive sjovt at følge Lev uden Volds videre færd. 

Bliv på kanalen, for der kommer et kapitel til.

Foreningen Fars selvmål om voldtægt


At dumme sig er en af Foreningen Fars spidskompetencer, men det er sjældent, at det når så bredt ud, som tilfældet var, da foreningen udbredte sig om, at det at “lave barn på en mand” er voldtægt: 

Forengen Far mener, at straffeloven bør udvides, så #voldtægt omfatter kvinder der groft, bevidst og bevist ved en domstol har lavet barn på en mand.    

Dette har foreningen, som tidligere nævnt på denne blog, udbredt sig om på Twitter og Facebook og forsøgt at gøre rede for i en pressemeddelelse

Det medførte, hvad foreningen nok ville kalde hatespeech på Twitter, men det afstedkom også en hel artikel i Vice, hvor det blev forklaret, så selv Jesper Lohse da må kunne forstå det, hvorfor det ikke voldtægt, når en kvinde “bevidst laver børn på en mand.”

Artiklen udviser stor forståelse for ords magt og for vigtigheden af at finde det rigtige ord:

 

Nej, det er ikke voldtægt, når kvinder lyver om, at de er på p-piller

Det er et tillidsbrud, vi er nødt til at tale om, og hvis den samtale kræver et slagkraftigt ord, så lad os finde det. Men det ord er ikke voldtægt.


Og nu vi taler om ord, så kan kvinder altså ikke lave børn på en mand. Det er en transkønnet fremtidsvision. Kvinder kan få børn med en mand.




mandag den 16. juli 2018

Foreningen Far anmoder om personbeskyttelse/ opdateret liste over foreningens affilerede


Senest i Foreningen Fars kværulantforrykte togt mod Gyldendal anmodes “for god ordens skyld om personbeskyttelse”.

Ingen ved, hvem der skal beskyttes og mod hvem. 

Foreningen Far beder fortsat Gyldendal om at læse “Gyldendals bog”, dvs. Mediernes møgkællinger, for ham, faktatjekke den og sende ham en liste over, hvor Foreningen Fars frivillige er nævnt. Det kræver en helt særegen blanding af chutzpah, dumhed og virkelighedsfjernhed at bede Danmarks største forlagshus om at gøre arbejdet for en.

Foreningen Fars frivillige er ikke nævnt i Mediernes møgkællinger. Det er de til gengæld her:  

Til orientering –– politianmeldt blog

For god ordens skyld følger her en opdateret liste fra LinkedIn over dem, der offentligt tilkendegiver at være el. have været affilieret med Foreningen Far.

Iblandt er der mange, der kræver deklaration, herunder særligt psykologer og jurister i regioner og kommuner, dommerfuldmægtige, domsmænd –– og søreme om der ikke også er en fuldmægtig i Statsforvaltningen, der er rådgiver hos Foreningen Far.

Det bekymrende er ikke disse mennesker, der offentligt deklarerer deres tilhørsforhold. Det bekymrende er alle dem, der IKKE gør det.  



lørdag den 14. juli 2018

Gentagelsestrang: BT som Foreningen Fars private PR-bureau, igen

Først lancerede BT den sørgelige historie om Kasper, og så kom Nikolaj. Fælles for de to stakler var, at de –– udover angivelig at være blevet "snydt" af kvinder –– også havde fået særlig, top-presse-uetisk behandling ved simpelthen at kræve, at modpartens historie ikke blev hørt. Det formulerede BT sådan her, hele to gange:

B.T. ville gerne have talt med moderen, men for ikke at forværre Kaspers forhold til hende og derigennem stille ham dårligere i forhold til samværet med sin søn, har han frabedt sig at indhente moderens version. Det har B.T. respekteret.

Grebet blev brugt ord til andet hos både Kasper og Nikolaj. Om dette greb udtalte journalist Lone Holm:  

Jeg har aldrig, som i aldrig, set en sådan formulering under en artikel. Jeg håber, at det bliver taget op på redaktionen, og at andre medier reagerer. Det er virkelig et skråplan.

På Facebook svarede chefredaktør på BT, Jonas Rathje, Lone Holm, da denne citerede de presseetiske regler:

Vi indrømmer blankt, at det ikke er optimalt, men det var betingelserne for, at vi kunne få lov til at fortælle deres historier. I og med at de er anonyme, hænger vi heller ikke nogen ud som sådan.

Jo, I gør. I hænger kvinder ud. Og som denne blog dokumenterer, er det langt fra første gang.

BT i seng med fædrerettighedsbevægelsen igen
Børn under jorden –– journalistik under lavmål 

Under alle omstændigheder må det have forekommet BT's Bo Norström Weile at være så vigtige historier, at de berettigede en presseetisk slingrekurs af disse dimensioner. 

Journalist Susanne Sayers skriver om denne sædstjæler-artikel:

Når jeg underviser i journalistik på DMJX, og de studerende skal lave større udredende artikler, får jeg næsten altid spørgsmålet, om de må bruge anonyme cases.
Mit svar er, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor det kan forsvares. Men at det er en udtrykkelig betingelse, at casen ikke er en bærende del af historien, og at artiklen skal kunne holde uden casen.
Hvis ikke, er det no go.
BT fejler på begge parametre her. Historien er ren spekulation på baggrund af nogle tal, der ikke nødvendigvis viser noget om, at kvinder "snyder" sig til sæd. Uden case er her ingen historie, kun påstande. Casen bliver totalt utroværdig, også fordi BT mod presseetiske regler ikke hører modpartens version.
Og ja, jeg havde dumpet en 1. årsopgave, der fejlede på så grundlæggende principper.



Men her stopper festen ikke. Hele gryden bliver så meget desto mere interessant, når man medregner Foreningen Fars rolle i det her.

Alting tyder nemlig på, at Foreningen Far ikke kun var en kilde, der udtalte sig til Bo Norström Weile, men havde samarbejdet med BT om historien lige fra begyndelsen:





Vi bemærker, at dette er et opslag fra 8. juni. Det har altså taget Foreningen Far og BT's journalist lidt over en måned at finde stakkels mænd, der anonymt vil udtale sig om at være blevet snydt af kvinder. Det er en imponerende målestok for fænomenets lidenhed. Foreningen Far anslår ellers, at der er tale om “nogle hundrede stykker" om året. Det ved de, fordi de “ser mønstre”.



Men samarbejdet ml. BT og Foreningen Far cementerer den pointe, som var helt central i Mediernes møgkællinger, nemlig at medier ikke kun bruger Foreningen Far som kilde, men til overflod fungerer som Foreningen Fars private PR-bureau, der udbreder aktuelle Foreningen Far-mærkesager, her det noget illegitime begreb "forældrefremmedgørelse". Næsten altid er der som her tale om anonyme cases, hvor den anklagede slet ikke har en stemme.

Dette er ikke journalistik. Det er propaganda. Som fx da Radio24syvs Skilsmisse-Danmark i halvandet år markedsførte  Foreningen Fars synspunkter og gjorde et ihærdigt forsøg på at påvirke politikere til foreningens fordel; og som fx, da TV 2 og DR, inklusive dennes Databasesektion, spillede nøjagtig samme rolle, hvad Mediernes møgkællinger dokumenterer i pinlig detalje.  

Men det fortsætter bare: fædrerettighedspropaganda med anonyme cases ensidigt fortalt uden hverken modpart eller kritisk blik.

Alligevel mener Foreningen Far, at “ytringsfrihed ikke er en luksus fædre og børn altid har i Danmark.”

Mediernes møgkællinger og denne blog dokumenterer med sag på sag på sag, at mænd i pressede situationer lyver hårdt og professionelt. Men det ved det store læsende og lyttende publikum ikke. Denne konsekvente misinformering af offentligheden er fatal.

Der er blevet rettet henvendelse til journalist Bo Norström Weile med henblik på at give voldsramte mødre samme rammer til at foretælle de historier, som ingen endnu har hørt.

Se også, bl.a.:

Foreningen Far styrer medierne
Foreningen Far styrer medierne, advokatsagen  
DR og offerudvælgelsen
Mediedomstolen slår til igen 
TV2 markedsfører igen Mandecentrets fiktion om voldsramte mænd 

mandag den 9. juli 2018

Foreningen Far iscenesætter nu kvinder som voldtagere. Ingen højere?

Pernille Bendixens læremester, Foreningen Far, går hver dag skridtet videre i sine konstante bestræbelser for at tale kvinders vold og overgreb op.

Nu med den voldtagende kvinde: 




Som altid har Foreningen rod i lexis, eftersom voldtægt er et juridisk begreb: Straffelovens §216 handler om penetration gennemført med tvang eller vold.




... “når fædre og mænd ved, at de er blevet voldtaget og samfundet omtaler det som voldtægt?” Hvornår er det sket?

En helt almindelig Google-søgning med søgeordet "kvinde voldtager mand" giver ét hit fra 2006, fra Norge. Søgningen blev gentaget på en anden søgemaskine. Her fremkom en 13 år gammel sag fra USA, hvor en kvinde havde forgrebet sig på en elev på 13 år. Nedenunder dette ene hit myldrede de andre frem:


Listen fortsætter hen over flere sider, end der var tålmodighed til her.

Nej, Foreningen Far taler om sædstjæling, ikke om voldtægt. Sædstjæling er ikke en køn praksis, men den burde være under kontrol i Danmark, hvor donorbørn kommer til verden med statens hjælp –– meget sikrere i tider, hvor den russiske app huserer:  


Sagen er, at sædstjæling og stealthing, den overgrebspraksis, hvorunder en mand i ly af mørket fjerner kondomet under samleje, ifølge internationale undersøgelser er et 50/50-fænomen. Det er helt i lod og vage med undersøgelser hertillands.

I kølvandet på DRs Ufrivillig far lavede aviden.dk en undersøgelse:

Men ifølge den nye undersøgelse fra Avisen.dk har blot to procent af danske kvinder sagt til en sexpartner, at de bruger prævention eller er sterile uden det passer - og under en halv procent har gjort det mere end én gang.
Derudover viser undersøgelsen, at danske mænd er præcis lige så ærlige - eller uærlige - på dette punkt. For mændenes vedkommende er det nemlig også to procent, som har bildt en sexpartner ind, at de bruger prævention eller er sterile.