tirsdag den 15. august 2017

Ministeriets kinesiske liste


Der er indkaldt til dialogmøde i Børne- og Socialministeriet om det nye enstrengede system. Hvor fint. Men hvem står på invitationslisten?

Det gør f.eks. en netværksgruppe ved navn Godfar (!), der har 169 likes på Facebook og ikke er en forening:


En vis Henrik Kollerup står også på listen. En mand, hvis børn ikke vil se ham, og som uimodsagt har udbredt sin lidelseshistorie i alle medierne. Han har et særligt kapitel i min snart udkommende bog, hvor hans kone for første gang får taletid. Angivelig står han i spidsen for en død forening ved navn Et barn to forældre.

Så er der jo den eviggrønne Tanja Graabæk fra Hvert 3. barn. Hvordan kan en privat virksomhed, der tjener penge på at rådgive vildfarne skilmisseforældre, dog være høringsberettiget? Er det ikke konkurrenceforvridende ift de mange andre outfits, der gør nøjagtig det samme? Jo, det er det.

Men Låsby-Svendsen er ikke at finde på listen. Det må være en fejl.

 
Dermed er vi nået til de øvrige, der mangler på Børne- og Socialministeriets invitationsliste:

Kvinfo
Dansk Kvindesamfund
Foreningen Mor
Zonta
Joansøstrene

Landsforeningen for Børn og Forældre
Dansk Stalkingcenter
Bopam

Det vil sige, at organisationer og foreninger, der kerer sig om børn og voldsramte mødre, om børn af misbrugere og om den stalking, der er så udbredt i højkonfliktskilsmisserne, ikke anses for værende legitime sparringspartnere i en sag, der vedrører oprettelsen af et helt nyt system for skilsmisseforældre og -børn.

Det skulle man tro, eftersom vold, incest og misbrug i dag er systemets største problemer, hvad både ministerierne, offentligheden og forvaltninger nægter at se. Dette liv i benægtelse er måske forklaringen på udvælgelsen.

Foreningen Mor, Landsforeningen for Børn og Forældre og Dansk Kvindesamfund rettede henvendelse til ministeriet tillige med en række enkeltpersoner, og spurgte, om det ikke var en fejl, at de ikke var inviterede. Men det var det ikke, og kun Foreningen Mor kunne ministeriet ikke sno sig udenom.

Så Danmarks ældste kvindeorganisation, Dansk Kvindesamfund, er udkonkurreret af Låsby-Svendsen typer. “Gyrithe Lemcke må vende sig i graven af skam,” som en inviteret insider udtalte.  

Har ministeriet ikke tænkt sig om, er de i benægtelse eller skal vi til at tage sølvpapirshattene på? Eller er der en tredje forklaring:

Måske Jesper Lohses persisterende kritik –– man kunne kalde det hadtale, men det kunne en ytringsfrihedsfundamentalist aldrig drømme om –– af Dansk Kvindesamfund omsider har gjort indtryk i Socialministeriet:


Eller som Landsformanden skrev i en mail, der blev rundsendt til Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlingsudvalg:

Vi kan konstatere af Dansk Kvindesamfund senest har prisbelønnet en af de værste personer, som spreder sådant had mod fædre og fædre organisationer, herunder personligt mod vores frivillige. Dette i stedet for at tage afstand fra sådan adfærd blandt mænd og kvinder. Et forhold vi finder fuldkommen absurd, når Dansk Kvindesamfund ønsker en indsats for hadefulde ytringer mod kvinder. Foreningen Far rejser meget skarp kritik og vil anbefale at Dansk Kvindesamfund tager afstand fra hadefulde ytringer mod mænd og kvinder – eller udtræder af ligebehandlingsnævnet.


Diskussionen om Foreningen Fars antidemokratiske sindelag presser sig på. Er en landsformand, der ikke kan kende forskel på "stalking, chikane og hadtale" og debat og kritik en værdig spiller i et åbent demokrati? En landsformand, der politianmelder sine kritikere og åbenlyst bruger myndighederne til chikane by proxy, spreder misinformation og sletter enhver kritik og plet på foreningens omdømme i bedste Orwell-stil –– er han en værdig landsformand, der ved sine daglige gerninger og udsagn gør sig fortjent til den indflydelse, han har?

mandag den 14. august 2017

Evidentielt belæg for påstandene bag den “moderne børnepsykologiske opfattelse” søges – på tredje år

Det lille anpartsselskab Hvert 3. barn siger det, Foreningen Far siger det. Barnet har behov for to forældre.

Hvert 3. barn forklarer hvorfor:

“Når et barn afskæres kontakten til den ene forælder, lider barnet et kærlighedstab. Samtidig kommer barnet til at frygte yderligere tab (”mon jeg også kan miste min tilbageblevne forælder - og hvad skal der så blive af mig?”). Derfor er der risiko for, at barnet vil oversamarbejde med den tilbageblevne forælder. Det vil sige, at barnet overtager den tilbageværende forælders behov og lade egne behov være uopfyldte. Barnet risikere således at føle sig forkert og ikke at stole på sine egne følelser. Kærlighedstabet skaber en sårbarhed i barnet, Den sårbarhed kan blive afgørende for barnet i dets fremtidige relationer, da barnet kan komme til at acceptere en overskridelse af egne grænser. Barnet vil på baggrund heraf opleve ubehag og tvetydighed i relationer, fordi det ikke vil være i stand til at kommunikere egne behov."


Virkelig? Gad vide af hvilken forskningsartikel det fremgår?
 


Lige så vigtigt er det, at et barn, der helt afskæres fra en forælder, kan komme til enten at fornægte eller idyllisere den afskårne forælder, hvis barnet ikke får den rette hjælp. Det udmønter sig i, at barnet oplever alt, hvad den afskårne forælder gør, som enten ”godt” eller ”ondt”. Det efterlader barnet i en situation, hvor det ikke længere stoler på eller kan mærke sin egen oplevelse af virkeligheden. 


Virkelig? Af hvilken forskningsartikel fremgår det?

Nå, ja. Af Pippi Langstrømpe. Hun forestiller sig jo, at hendes far er en fantastisk negerkonge. Det må være dybt traumatiserende for hende. Det var forklaringen fra én adspurgt psykolog. Her er forklaringen fra en anden: 



Hermed efterlyses også dokumentation for, at det er skadeligt at miste kontakt til sin familie –– det var så ikke det, der var spørgsmålet, men lad gå –– selvom den “pågældende forælder er potentielt skadelig for barnet”. 

Den tænkning har beviseligt liv på samvittigheden, men praktiseres ikke desto mindre hver dag i Statsforvaltningen, hvor beviseligt voldelige personer får tilkendt samvær med deres børn. 

Forskning viser, at børn, der vokser op med konflikt, klarer sig dårligt. Forskning viser, at incest og vold efterlader livsvarige traumer. Men forskning, der viser, at børn skades psykologisk ved eneforældreskab efterlyses. 

Hvor er den?

Se også: Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej, børn klarer sig fint uden far.

mandag den 7. august 2017

"Det kan venligst ikke være rigtigt, at det kan tillades".

Citatet stammer fra en af de utælleligt mange politianmeldelser, som Lohse har indgivet i løbet af det seneste par år. Men dem tager vi en anden dag.

Lige nu gælder det en anden gratis, dvs. skatteyderbetalt, klagemulighed, der gives den klagevorne, Pressenævnet.

Der blev denne gang klaget over Information, som uden at konferere med Lohse havde ladet mig sige dette:


I kendelse 3. august 2017 skriver Pressenævnet opsummerende:



Det fremgår, at Foreningen Far gentagne gange har fået tilbudt genmæle, som ville fremgå neden for den digitale udgave, hvad Foreningen afviste. 

Pressenævnet understreger, at teksten er faktuelt korrekt, og Foreningen Far har heller ikke afvist det faktum, at den har både politianmeldt og bagvasket denne blogindehaver og andre kritikere.

Så hvad går klagen ud på? At få fjernet "Foreningen Far" fra teksten, da denne angivelig kan skade “danske børn, fædre og mødre.”

Hele kendelsen kan læses her. Den er ret besynderlig. 

Det er de her også:




Sagsnummer: 17-70-01121
Læserbrev om fædrerettighedsbevægelser og Foreningen Far får ikke kritik

Foreningen Far klagede over et læsebrev bragt i Midtjyllands Avis. Pressenævnet fandt, at udsagnene i læserbrevet fremstod som skribentens subjektive kommentarer. Læserbrevet overskred ikke rammerne for frisprog i læserbreve. Nævnet udtalte ikke kritik.





Sagsnummer: 17-70-01076
Klage over ændring i gammel artikel og anmodning om genoptagelse afvises

Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.

2017, Kendelser
 



Sagsnummer: 16-70-01024

Foreningen Far klagede over Politikens afslag på at bringe foreningens debatindlæg, over indholdet i et bragt debatindlæg samt linket ”LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen, blandt andet med henvisning til, at der i debatindlæg og den debat, der opstår som følge heraf, må være vide rammer.

2016, Kendelser




Sagsnummer: 16-70-01035
Klage over debatredaktørs Twitter-side behandles ikke

Foreningen Far klagede over en udtalelse på Politikens debatredaktørs personlige Twitter-side. Da Twitter-siden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, har nævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som afvises. Det forhold, at Twitter-siden er oprettet af en person, der er ansat som redaktør hos Politiken, kunne ikke føre til et andet resultat.

2016, Kendelser

søndag den 30. juli 2017

Attention, alle sædstjælere!

You can run, but you can't hide! Alt sammen takket være en "russisk app". Så når du har været i byen for at stjæle sæd, har din Tinder-date allerede screenshottet dit profilbillede og kan igangsætte sin søgning efter bæreren af hans hellige gods. Be warned.



 
App'en hedder FindFace og er selvfølgelig beregnet til helt andre formål end sædstjælerfangst, og du kan læse om den her

Artiklen, som der er forsøgt skrevet af fra, kan i øvrigt berette, at de russiske erfaringer går begge veje:

"Nogle glæder sig til udsigten til færre singler (!) og afsløringer af gerningsmænd. Andre føler sig konstant overvåget og påpeger FindFace som et uvurderligt redskab for patologiske stalkere."

En gedehyrde i Andalusien, tak –– til enhver tid.

HUSKAT: politianmelde denne blogpost.

fredag den 28. juli 2017

Kåre Fogs fake news og antifeministiske luskeri

Biologen, antifeministen og selvudgiveren Kåre Fog har i årtier kravlet rundt i kommentarsporene og inficeret dem med kloakale og misogyne fake facts, mens han hele tiden har hævdet sit videnskabelige biologiske fundament. 

Ham om det. Han er efter min bedste vurdering ikke værd at beskæftige sig med som andet end et tidstypisk fænomen. Men i den egenskab skal han ikke få lov at besudle hverken mit navn eller dette område med sine lavstammede påstande.

Senest har han til debatindlægget Singlemødre –– et forfærdeligt moderne fænomen i kommensporet skrevet:



Mit svar til Singlemødre kan læses her. Men hastigt videre med Fog.

Fog: Der findes interessegrupper, der argumenterer for, at børn overhovedet ikke skal have fædre, heriblandt Netværket mor.

Virkeligheden: Nej. Netværket Mor argumenterer for, at voldelige, misbrugende og krænkende fædre ikke skal have automatisk samvær med deres børn. 

Fog: Deres argument er, at mænd generelt er onde og voldelige.

Virkeligheden: Nej. Deres argument er, at det er skadeligt for et barn at vokse op med en far med overgrebsadfærd, og at kontinuerligt ophold i et konfliktfelt er lige så skadeligt. 

Fog: Disse kvinder fremstiller spektakulære mord og overgreb, der rammer aviserne, som typiske foreteelser.


Virkeligheden: Nej. De uddrager spektakulære mord og overgreb, som rammer aviserne, hvis disse har en misvisende diskurs ("tragedier" mv.) eller er resultatet af et samvær, som skulle have været stoppet.  

Fog: Flere mødre end fædre mishandler deres børn.

Virkeligheden: En lille overvægt af mødre slår deres børn, et tal, der er ukorrigeret for mødres overtid med børn. Men indenfor kategorien deciderede mishandlinger og overgreb fører mænd stort. Videnskabelige artikler –– i modsætning til mandebevægelsens hjemmelavede statistikker –– er meget i klare spyttet, fx The Role of Fathers in Risk for Physical Child Abuse and Neglect fra Columbia University School of Social Work, hvoraf det fremgår fx at 44% af shaken baby syndrome hidhørte fra fædrene, 20% af stedfædrene og 7% af mødrene. For nu bare at nævne én ting.

Artiklen Risk of physical abuse to children of spouse abusing parents viser, at vold mod ægefælle er en relativt sikker prediktor for vold mod børn. Sandsynligheden for vold mod børn stiger med 5% for hver voldelig handling begået mod ægtefællen. Og eftersom kvinder ifølge seneste pålidelige registertal får tæsk 28.000 gange, mens mænd får "tæsk" af kvinder 2.560 gange (Helweg-Larsen, 2007, 2008), peger pilen ikke uventet mod mænd.


Talrige publikationer fra fædrerettighedsbevægelsen er resultatet af bevidst fejllæste videnskabelige undersøgelser, der fremstiller en alternativ virkelighed, og det er en fornøjelse at læse juraprofessor Joan Meires klumme, Lies, Damned Lies, and Statistics, hvor denne gennemhuller en sådan fake fremstilling.

Igen hastigt videre til Fog.

Fog: Børn har brug for både en mor og en far og bliver på nogle punkter mangelfuldt udviklet uden far, inklusiv kromosomforandringer [sic!].

Virkeligheden: Der er intet videnskabeligt belæg for, at faderløse børn klarer sig dårligere – tværtimod viser undersøgelser, at de klarer sig bedre end skilsmissebørnene. (Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej. Børn klarer sig fint uden far.)

Professor emeritus i psykologi H. Rudoplph Schaffer er forfatter til bogen "Beslutninger om børn" og har gennemgået forskningen på området med det resultat, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst uden far, men at der er mange fordomme om det, og at at disse fordomme kan få betydning eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativt sjælden familietype. Det afgørende for et barns udvikling er, ifølge Schaffer, interaktionen med andre mennesker og kvaliteten heri.  

Det var så første runde i demonteringen af Kåre Fogs sludder, men denne har selvfølgelig tidligere levereret lignende guld, her i forbindelse med en af mine  klummer i Politiken:


 
Fog: Det er meget almindeligt i højkonfliktsager, at under retssagen opdigter kvinden ud af det blå historier om hvad manden har gjort.

Virkeligheden: Dette er en bredt accepteret vandremyte. Af videnskabelige undersøgelser fx Risk Factors for Children in Situations of Family Violence in the Context of Separation and Divorce fra det canadiske justitsministerium, fremgår det, at kun 4% af alle sager, der ansås for værende intentionelt fabrikerede til lejligheden kom 1.3 % fra den forældrerettighedsindehavende mor, mens 21.3% kom fra den ikkeforældremyndighedshavende far.  

Tidligere på året var Kåre Fog og en Niels Nørløv endvidere ophav til kritik af Filminstituttet i artiklen Feministisk luskeri, hvor en masse luskeri efter sigende blev udstillet. Massen af luskeri må Filminstituttet selv påtage sig at udrede. Her skal blot nævnes Fog og Nørløvs luskeri med en gammel veletableret undersøgelse: 


En historie, der ofte gengives i feministiske kredse og derfor også blandt filmfeministerne, er fortællingen om orkestermusikere i USA, hvor kvindelige ansøgere havde bedst chance for at blive antaget, hvis de spillede bag et forhæng, så deres køn var ukendt. En af os har nøje gennemgået den afhandling fra 2000, som beskriver spilleprøver med og uden forhæng. Den viser ikke det, der påstås, tværtimod.

Der må være tale om Orchestrating Impartiality: The Impact of "Blind" Auditions on Female Musicians, 1997, The National Bureau of Economic Research. 

Undersøgelsesresultaterne er præcis, som feministerne går rundt og siger: 

Selv når forhænget kun bruges under de indledende auditions, har det en udpræget virkning; forskerne har konstteret, at alene dette skridt gør det 50% mere sandsynligt, at kvinderne vil komme hele vejen til finalen. Forhænget har også vist sig at være grunden til stigningen i antallet af kvinder, fik tilbudt stillinger.

Skal jeg fortsætte? Nej, jeg tror, jeg venter til næste gang, Kåre Fog lufter sin superiøre videnskabelige sans i offentligheden. 

mandag den 10. juli 2017

The things you do for love

Antallet af butikker, der sælger råd og vejledning til skilsmisserne vrag, er pænt stort, og et slående karakteristikum for de små outlets er, at de ofte er startet af den mandlige part i en sådan forlist sag. Senest har Mette Kathrine Larsen sluttet sig til Michael Hjelvangs enkeltmandsfirma, Barnets Tarv, hvor hun bl.a. skal være behjælpelig med at sørge for pressetid til disse trængte skæbner.

Også Jacob Birkebæk fra Kids Rescue er en sådan forlist herre, der helt uden anden baggrund end sin egen sag, nu også rådgiver skilsmissemyndighedernes forliste skæbner. Sjovt nok var Birkebæk bærende case i en af Skilsmisse-Danmarks historier til fordel for fædres rettigheder.

Endelig er der jo min særlige ven, Christian Thorsen Nørgaard, der stiftede firmaet Hvert 3. barn, som læsere af denne blog har indgående kendskab til. Og her har jeg faktisk en efterlysning: HVOR ER CHRISTIAN?

Ja, det er rigtigt: Christian Thorsen Nørgaard er forsvundet. Han står ikke længere som medejer i firmaet, ligesom hans venlige ansigt er forsvundet fra firmaets webtilstedeværelser. Sidekicket Release, der skulle bidrage med den psykologfaglige kompetence, og som efter det oplyste var Christian Thorsen Nørgaards seneste barn, er også forsvundet.

Så spørgsmålet er, om Nørgaard blev for belastende for Hvert 3. barn, eller om Hvert 3. barn blev for belastende for Nørgaards personlige økonomi. Der kan argumenteres overbevisende for begge hypoteser, men hvorfor dog ikke bare spørge Christian Thorsen Nørgaard? På vej ud ad døren fra hyggelige Hillerød Ret i april i år spurgte selv samme Nørgaard mig nemlig, om dialog ikke var noget for mig? 

DET er det. 

Så derfor håber jeg på en sådan, af den oplysende slags, vel at mærke, denne gang med selve Nørgaard og ikke hans mytiske sidekick, Pernille Hansen.

Fællesnævneren for disse serviceorganer er endvidere, at priserne er hampre, hvad der også gælder for den nyeste af slagsen, Maria & Kudsken, hvor en time er prissat til 2.500 kr, omendskjønt rådgivernes baggrund aldrig oplyses og virker yderst tvivlsom. (Skal man, af grunde jeg slet ikke kan forestille mig, både have besøg af Maria og DF'eren Carsten Kudsk, er prisen selvfølgelig den dobbelte.)

Men det er jo old news, at Dansk Skilsmisseindustri A/S er det rene Klondyke –– bare spørg de børnesagkyndige psykologer og Center for Familieudvikling. Hundredevis af ubefæstede sjæle kan hver dag fiskes op af dyndet som fluer. 

Men disse operatører dør ikke af skam, thi de understreger over for sig selv og deres prospektive kunder, at de er sat i verden for at hjælpe mennesker i nød. 

Det er intet mindre end gribende. 

lørdag den 8. juli 2017

Kære Jesper Lohse

Har du tid? Eller er du i gang med at børste bikinien af på varmere strøg? Ellers er din store chance der nu, altså chancen for at vise, at du virkelig kerer dig om børns vilkår –– og ikke kun om fædres ejendomsrettigheder over deres ved lov tingsliggjorte børn. 
 
I Hjørring sidder en tiårig dreng og tigger om din hjælp. Kommunen holder ham tilfangetaget i en institution, hvor han nu sidder på 9. måned og savner sin mor, fordi han er bange for sin far. Faren har fået tildelt den fulde forældremyndighed ved landsretten og venter vel nu bare på, at drengen bliver mør og bryder sammen af dette tvangsindgreb og åbenlyse brud på Lov om Menneskerettigheder. 

Der er intet, der tyder på, at drengen, som nu er suicidal –– ikke mindst, fordi han kun må se sin mor en time om måneden –– kan komme ud af institutionen, før han indvilger i at bo hos sin far. Det er der intet, der tyder på, han gør.

Du kan se nogle af de øvrige overgreb, som drengen har været udsat for her.

Jeg tilspørger dig, fordi du tidligere har vist evne og vilje til at gå ind i personsager, selvom du påstår det modsatte. For eksempel gik du hårdt ind i kampen for Brian Kristensens tre gange tvangsanbragte barn og lobbyede for, at barnet skulle hjem til far. Det var virkelig noget rod, Aalborg Kommune dér havde gang i dér, og du kæmpede hårdt for at få barnet hjem til far, selvom begge forældre –– efter det oplyste –– var udfordrede. Du gik så vidt som til at forlange, at borgmesteren afbrød sin ferie for at tage sig af sagen. Til overflod lykkedes det dig også at få Brian Kristensen –– mangeårigt medlem af Foreningen Far –– ind som den bærende case i et af de fire afsnit i DR2's Krigen om børnene.

Dette er din store chance for at forbedre dit image og mane alle anklager om kønspartiskhed i jorden. Forestil dig, hvor stærkt det vil virke, at formanden for Danmarks fædrerettighedsforening i Go' Morgen/Aften Danmark taler en lille drengs sag, særlig da taget i betragtning, at du dermed går imod en far.

Rigtig god ferie.



fredag den 30. juni 2017

Omsnuing opklaret

Det mystiske begreb omsnuing, som blev opsnappet og omtalt her på bloggen som det næppe udtalbare omsnueing, er nu blevet udredt og etymologien opklaret. 

Det norske ord omsnu/snu om betyder at vende noget på hovedet, og det er nu et begreb inden for norsk mandeforskning om kvinders vold mod mænd.

Analysefirmaet Proba har fået en opgave fra BUFDIR (Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet i Norge), der har udmøntet sig i værket “Den mannlige smerte – menns erfaring med vold i nære relasjoner.” Proba er efter al sandsynlighed ophav til ordets brug i denne kontekst. De skriver på side 3: 


Vi har funnet en særegen form for vold som menn i parforhold med kvinner utsettes for, nemlig det vi har karakterisert som omsnuing av voldsforholdet. Det er et stort og vesentlig problem for mennene at deres kvinnelige partnere kan snu om på virkeligheten ved å fortelle omverden at det er de som er utsatt for vold.


Søgning i dokumentet giver adgang til underholdende historier (dokumentets 6.1.3) fra mænd, hvis koner efter sigende skulle løbe ud på vejen og råbe op om, at deres mænd havde slået dem. Fuldstændig som i historier om de hærdebrede karle, der gør det samme – en af dem oven i købet foran en fogedretsdommer. 

Omsnuing er essensen af flæbende far – den samme omgang Omvendtville, som vi genkender fra Red Pill: Verden er, som den er, bare omvendt. Spejl!

Det bliver sjovt følge mandebevægelsen her. Bliver omsnuing en del af det danske sprog?  Får mandebevægelsen held til at  bilde alverden ind, at kvinders vold mænd er et stort problem? Sikkert – at dømme ud fra de hidtil allokerede resssourcer er det allerede sket. Og det står jo i Proba-rapporten: Omsnuing er et stort og væsentligt problem. 



torsdag den 29. juni 2017

Sommerferielæsning: Salima blev bortført til Egypten som etårig

Gad vide, hvad der blev af begrebet forældrefremmedgørelse i sagen om Nadia, hvis egyptiske mand bortførte Salima som 1-årig? Det er jo efter sigende et fænomen, der indtræffer, når en forælder afskæres fra deres børn i selv kortere tid. 

Dette opdigtede, udokumenterede og udskældte fænomen modsiges i stor stil i beskrivelsen af Nadja og Salimas møde efter 16 års adskillelse:


Nadia står på trappen. Klædt helt i sort. Hun tager et par trin ned. De to nærmer sig et punkt, som det har taget dem over 16 år at nå. Lige siden den julidag i København i år 2000, da den unge kvinde som spæd blev bortført af sin far fra kvinden i sort. Hendes mor. Nadia stikker i småløb. Salima stopper og tøver. Hendes mor kaster sine arme om hende. Salima gengælder i en omfavnende lås, der lukker resten af verden ude.



Du kan læse hele historien, som Politiken bringer i flere afsnit, under titlen Englevingen. Den kan også høres som podcast her.

Podcastene er ikke reserveret for abonnenter, men det er den trykte serie. Du kan få et månedsabonnement på Politiken for 1 kr.

torsdag den 15. juni 2017

Newspeak: Omsnueing

Fra en af mange pålidelige Deep Throats lancerer bloggen hermed manosfærens, i dette tilfælde Mandecentrets, nye ord:


omsnueing


Ifølge jurist ved Mandecentret Aarhus, Anne-Kathrine Salversen, er omsnueing den dækkende betegnelse for det fænomen, hvorved en kvinde beskylder en mand for at  have udøvet vold mod hende, selvom det modsatte er tilfældet.

Fænomenet er, forstår man, så udbredt, at det fortjener sit eget ord. Held og lykke med at udbrede det! Det forventes lanceret senest til
Mandecentrets paneldebat den 5. oktober 2017 kl. 17.00-19.00 på Dokk 1 i Aarhus.

Hvordan det udtales? Aner det ikke. Det er så fælt, at man håber, mandecenterjuristen ved en fejl har udeladt et r, og at det rettelig hedder omsnuering – ah! Det er stadig frygteligt. Hvor det kommer fra? Aner det ikke.

Så har du omsnue(r)iet nogen for nylig?

Måske Anne-Kathrine kunne opklare ordets udtale, korrekte stavemåde og etymologi?


Se også:

TV2 markedsfører igen Mandecentrets fiktion om voldsramte mænd

mandag den 12. juni 2017

Pressenævnet eller politiet?

Hvad med begge dele? Det her må stoppes.


Det er næsten for morsomt, men Lohse tog imod opfordringen: 

torsdag den 1. juni 2017

Menneskerettighedsdomstolen blåstempler stalking by proxy

Man vil huske Levakovic som manden, der ikke mener, at han efter 40 år på kontanthjælp suppeleret med diverse former for indbringende kriminalitet plus bizarre tv-optrædender, nogensinde har fået en chance i Danmark.  

Det var under henvisning til hans menneskerettigheder, at Levakovic med sine 28 domme, sine tvangsfjernede børn og en ekskone i skjul for hans donkraft undgik at blive smidt ud af landet. Højesterets fortolkning af menneskerettighederne underkastede sig den verdensomspændende syge, som tilknytningstankegangen udgør.

Nu har selv samme menneskerettigheder, oven i købet Menneskerettighedsdomstolen, understreget vigtigheden af den biologiske tilknytning, som vi husker er en politisk vision uden psykologisk fundering.

I dom af  30. maj 2017, Case of  ÓNODI v. HUNGARY giver Menneskerettighedsdomstolen en far ret i hans anke mod den ungarske stat, som angivelig ikke har gjort nok for at sikre ham samvær med hans datter, der i dag er 23 år gammel.

Dette sker til trods for, at datteren, som da stridighederne mellem faren og moren startede, var 12 år gammel og klart og konsekvent sagde nej tak til ham.

Der er tale om en mand, der har sendt mere end 62 ansøgninger om samvær til de ungarske myndigheder, hvad Menneskerettighedsdomstolen opfatter som udtryk for kærlighed.

Kendere af tunge gengangersagen vil vide, at et sådant antal ansøgninger snarere er udtryk for en retshaverisk patologi, og at Menneskerettighedsdomstolen hermed har blåstemplet stalking pr. proxy, chikane og besættelsen af at få ret. 

For hvad skal den ungarske far bruge denne dom til? Vil han nu opnå sin datters kærlighed? Næppe. Sådan noget kan man nemlig ikke lovgive sig til.

De glødende støtter for menneskerettigheder bør huske på, at de rummeligt udformede artikler til stadighed vil være et vurderingsspørgsmål og dermed underlagt tidsånden.

Det har længe været åbenbart, at børn ingen rettigheder har, og at retten til kontakt i virkeligheden er pligten til kontakt. Nu har vi Menneskerettighedsdomstolens ord for det. 

Tak for kaffe.

tirsdag den 30. maj 2017

Børneliv i Danmark: Kong Salomons dom

Kong Salomon var kendt for sin visdom, som kom på en prøve, da to kvinder kom til ham for at få hans dom om, hvem der havde retten til et lille barn. (Første Kongebog 3,16-28.)

To kvinder har begge født et barn, men den ene har mistet sit og har stjålet den andens. Nu skændes de om, hvem der er mor til det levende barn og er kommet til kongen for at lade ham dømme mellem dem.

Salomon befaler, at barnet skal hugges midt over og en halvdel gives til hver kvinde. Men den rigtige mor kan ikke lade det ske og siger, at det så er bedre, at den anden kvinde får barnet. Den anden kvinde derimod vil gerne lade barnet kløve.

Så ved Salomon, hvem der er barnets mor.

Den dom er relevant hver dag i Danmark, senest i sagen fra Hjørring.

Her har en dreng på 10 år været tvangsanbragt på en døgninstitution i otte måneder, fordi han nægter at følge landsrettens dom, som siger han skal bo hos sin far. Drengen er bange for sin far og vil blive boende hos sin mor, hvor han har boet hele sit liv. Men det må han ikke. Hun sidder nemlig i kørestol. Det er for længst kommet så vidt, at drengens læge advarer om, at drengen får det tiltagende dårligt og har tanker om selvmord.

Mandag d. 29 maj skriver den handicappede mors advokat i Nordjyske Stiftstidende:

“Kommunen gør det [tvangsanbringer] tilsyneladende drengen i håbet om at behage drengens far. Den eneste, man ikke behager er drengen. Man tager overhovedet ikke hensyn til ham eller hans synspunkter. Man overtræder alle moralske normer ved ikke at høre en lille knægt på 10 år. Kan byrådet stå på mål for det her?”

Borgmesteren, Arne Boelt, betoner, andetsteds i Nordjyske samme dag, at kommunen har begrænsede muligheder for at udrede situationen. “Det er faderen, der har afgørelsen, for det er ham, der har forældremyndigheden,” siger Boelt.

Og således blev endnu et barn kløvet. 


Danmark ligger nummer 46 efter Slovakiet, Ecuador og Indien på det index over børns retssikkerhed, som er udarbejdet af Child Rights International Network.  

Læs mere her: 

Retssikkerhed i voldsparadiset Danmark

Se også, hvad hjerneforskningen ved om tvangsanbringelser:

Tvangsanbringelse med grelle konsekvenser

onsdag den 24. maj 2017

Pressenævnet godskriver fake diskurs – igen.


Det er nu ikke kun medierne og staten, der aktivt promoverer kønsmainstreaming ved at opskrive vold mod mænd og ignorere vold mod kvinder. Mediernes klagenævn har nu mindst to gange sagt god for denne propaganda, der savner ethvert evidentielt belæg. 


Jørgen fra Go Morgen Danmarks spot om voldsudsatte mænd har klaget til Pressenævnet over artiklen i Point of View International og fået et meget lille medhold på 2-3 punkter ud af ... tæl selv efter.

Der kan her på bloggen findes betydelig utilfredshed med Pressenævnets afgørelser generelt. Således også denne gang, hvor Pressenævnet imødekommer Jørgen –– fra Jørgen fik bank af konen –– på ganske vist få punkter.

Pressenævnet skriver opsummerende:

Nævnet kritiserer POV for at give indtryk af, at en mands fortælling var en falsk nyhed, og for ikke at forelægge krænkende oplysninger for manden.
POV omtalte i januar måned nogle historier, der var kendt som falske nyheder (fake news) i indlægget ”Konen tæsker [Klager] – Chokolade slanker – Mødre voldtager”. De to historier om, at chokolade slanker, og mødre voldtager, var kendt som falske nyheder. Den tredje historie, historien om [Klager], var derimod ikke en falsk nyhed.

Fact-tjek: Mødre voldtager er ikke en kendt historie. Jo, her fra bloggen, men historien er ikke andre steder omtalt som fake. At mødre skulle voldtage er en hyperbole, der er fuldt sammenlignelig med, at Jørgen fik bank af konen.

For om Jørgen fik bank af konen er i den grad et vurderingsspørgsmål, hvor vurderingen afhænger af, om "et bid i skulderen" og dette at "slå ud efter" virkelig konstituerer bank? Bank betyder afstraffelse i form af kraftige slag eller spark mod kroppen. Har Jørgen så fået bank? Nej. Ligesom de mødre, der har pillet lidt for kærligt på deres børn, ikke har “voldtaget” dem. Der er tale om fake news i betydningen fordrejning.  


Artiklen indeholdt også beskyldninger om, at [Klager]skulle have fremsat ubegrundede beskyldninger mod sin tidligere ægtefælle om at være voldelig. [Klager]s tidligere ægtefælle havde således erkendt at have bidt [Klager] og slået ud efter ham to gange. 

Nej. Artiklen satte spørgsmålstegn ved betimeligheden af beskyldninger om vold. Se ovenfor. En anden væsentlig del af fake news-protokollen var anvendelsen af forkerte tal til angivelse af graden af vold mod mænd.

Se Partnervold mod mænd: 68% af voldsudøverne er mænd 

Indlægget på POV oplyste også, at[Klager] skulle have været på kontanthjælp. Det er ifølge [Klager] ikke korrekt. 

Om Jørgen, som han hævdede i sin klage, har været på kontanthjælp fra december 2014 til i dag, kun afbrudt af en 4 måneders jobtjans, eller om han, som han hævdede, havde været forsørget af sin kone, må anses for værende under bagatelgrænsen, og indklagede er ikke opmærksom på, at det skulle være mere krænkende og et "større indgreb mod [klagers] integritet" at være på kontanthjælp end at være forsørget af sin kone. Om dette ikke at have et job anses for værende pinligt eller ej, er i øvrigt en personlig vurdering.

Oplysningen om Jørgens jobstatus er en udtalelsen fra parrets nære ven: “I virkeligheden var det bare et spørgsmål om, at Jørgen var konstant på kontanthjælp, og hvordan skulle det nu gå at forsørge sig selv efter skilsmissen og til overflod betale børnepenge?”

Jeg anerkender, at “beskyldningen” om at være på kontanthjælp er principielt ukorrekt, men det er uden betydning for et økonomisk motiv.  Jørgen  får ikke flere penge af at være forsørget af sin kone.

Pressenævnet har udtalt kritik af POV for at sammenligne [Klager]s fortælling med falske nyheder og for ikke at have kontrolleret beskyldningerne mod ham inden offentliggørelsen af indlægget.

Jørgens mangfoldige klagemål, der ikke gav anledning til kritik, kan læses her.



Endnu et tilfælde af Mandecentrets fake historier, der er landet på landsdækkende tv, kan studeres her.

Se også:

Mand bider hund: Rene ord for voldspengene fra den internationale forskning

Mænd plasker rundt i et ocean af smerte

Hvis man ikke allerede har forstået fædre- og manderettigheds-bevægelsernes essentielle spin, så er det altså en god ide at se hele den langtrukne dokumentar betitlet Red Pill på Vimeo. Men du kender godt det spin i forvejen. Det hedder Omvendtville og er som fænomen dokumenteret overalt på denne blog. 

Ikke fordi dokumentaristen, Cassie Jaye, bliver omvendt fra feminist til manderettighedsforkæmper –– det gør hun også, bevares –– men fordi kampagnens essentielle trick er simpelthen at vende verden om: Det er ikke kvinder, der er undertrykte, det er mænd. 

Med denne særlige vinkel er det muligt at kalde Boko Haram “ridderlige”, fordi de brændte drengene og bortførte pigerne. De færreste sexslaver vil nok opfatte dette som i særklasse ridderligt.

Der skal også en god del velvilje til, hvis man skal se statuer, bygninger, veje og andre mindesmærker opført til mænds ære som “undskyldninger" for deres hårde liv. 
 
Mænd plasker i et “ocean of pain”, siger Dean, som er så forpint, at han kun kan tale med lukkede øjne. Godt så.




mandag den 22. maj 2017

Injurier: vurdering vs. sandhedsbevis

Det er langt over en måned siden, at jeg blev frifundet for injurier i den sag, som Christian Thorsen Nørgaard anlagde i januar 2016. Trods adskillige opfordringer har jeg ikke kunnet opfylde ønsket om et referat, og det kan jeg stadig ikke, fordi Christian Thorsen Nørgaard er en sag, der eksploderer i hånden på en: stikker til alle sider. Hvad er vigtigt at fremhæve? Hvilke dele har interesse for andre?

Men i går læste jeg et brev fra en advokat, der anklagede en mor for injurier mod hendes eksmand.  Den injuriesigtede mor havde skrevet et blogindlæg, hvori hun fortalte om sin eksmands forskellige former for chikane. Om forsvundne ting. Ødelagte ting. Hærværk på bil, have og tøj. Og så videre. 

Ved nærmere eftersyn af blogindlæg og advokatbrev foretaget i en safe space på nettet blev det klart, at sagen var forældet, at blogindlægget ikke nævnte eksmanden ved navn, og at det ikke umiddelbart var muligt at google sig frem til hans navn på baggrund af hendes navn. 


En æreskrænkelse finder næppe sted, hvis ingen ved, hvem der krænkes, og det er ikke relevant om den fornærmede føler sig krænket. Så eksmanden havde ingen sag, og det må advokaten selvfølgelig have vidst, da han medvirkende til denne form for proxy-chikane.

Nok så vigtigt: Advokaten anførte i sit brev til kvinden, at hendes udtalelser var “ærekrænkende og strafbare efter straffelovens § 267, medmindre der føres bevis for deres sandhed.” § 267 siger intet om sandhedsbevis. Det gør derimod § 269:

En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.


Kravet om sandhedsbevis er simpelthen en vildledning af sagsøgte (og muligvis på kant med de advokatetiske reglers punkt 17.1. Men hvad forstår bønder sig på agurkesalat?)

Lad mig bringe et uddrag af min advokats procedure i byretten i Hillerød, der vedrører netop sandhedsbeviset:

 

Når min modpart problematiserer, at vi ikke agter at føre sandhedsbevis, bliver jeg nødt til at understrege, at der i 1992 skete en ændring i dansk ret: Man behøver ikke at føre sandhedsbevis … Straffelovens § 269 skal fortolkes i overensstemmelse med en ny lov, nemlig EMRK’s artikel 10. Og det er ikke et spørgsmål om menneskerettigheder i den forstand, hvor man siger, at hvis man ikke kan finde andet end menneskeretttigheder, så har man nok en dårlig sag. Det er knivskarpt en del af dansk ret, som ingen kan sidde overhørig. Det har taget noget tid, både for advokater og for domstole at finde ud af, at det rent faktisk er sådan, men det er det, og det skal jeg nok påvise lidt senere i min procedure.

Som eksempel fremdrages én af de tre påklagede påstande: “Det fintede ved lige denne trusselsskribent er, at han ikke er en af the usual suspects”, og her forklarer advokaten, hvorfor udsagnet er straffrit:

Om ordet trusselsskribent: Man skal se på sprogbrugen i kontekst af det univers, som Christian Nørgaard befinder sig i, og som han selv benytter sig af i en grad, så man skulle tro, det var løgn. Man kan jo læse det på Facebook, hvor folk bliver hængt ud: netværk, der medvirker til børnebortførelser, og hvad ved jeg. Jeg optalte, at Christian Nørgaard under sit vidneudsagn fremsatte injurier mod hele syv personer. Og det drejede sig om meget konkrete sigtelser, der går på forfalskning, løgn i retten, løgn i skrivelser og så videre. Så vi har altså at gøre med en person, der efter min opfattelse ikke har nogen som helst hæmninger, når det gælder om at beskylde andre mennesker for noget, men som alligevel sidder her i retten og føler sig pikeret over, at en forfatter interesserer sig for hans sag. Det er nok en af de mest ekstreme sager, jeg nogensinde har hørt om. Der er fire siders beskrivelser af retssager i Jyllands-Postens artikel fra 2013, og retssagerne fortsætter i udlandet. Det er helt ekstremt: 30 retssager! Der har været fast arbejde for fogeden. Det er jo en sag med forældre, der opfører sig som tosser i fem-seks år. Og det går jo ud over børnene, og det er interessant: Hvordan kan man dog agere sådan i så mange år? Og her må man gå ind og vurdere, hvem man tror på, hvem der optræder troværdigt. Præcis som Jyllands-Posten skriver: Vi ved ikke, hvem der har ret. Derfor går man ind og foretager vurderinger, og jeg skal hilse og sige, at Christian er i stand til at foretage nogle vurderinger og komme frem til nogle konklusioner, når det drejer sig om, at det er ham, der skyder efter andre mennesker. Men lad os kigge på sigtelserne.

Sigtelse: ”Det fintede ved lige denne trusselsskribent er, at han ikke er en af the usual suspects”. Og nu skal retten så belemres med at høre på, hvad det faktiske grundlag er for, at Susanne Staun skriver det, hun skriver, i den kontekst hun arbejder i, nemlig den interaktive blog. 


For det første: Hun har talt med Tammy, som har modtaget e-mailen fra Christian. Hun har fået at vide, at det ikke er Tammy, der har skrevet den. Det i sig selv er nok til, at Ekstra Bladet kunne skrive det, fuldstændig uden problemer.  

For det andet: Det står på selve mailen. Dér står, at det er Christian, der sender den, og teksten kan man læse, og vi er enige om, at den indeholder trusler.  Vi er også enige om, at når man ser på den e-mail, så kan ingen, hverken Susanne Staun eller en datalog, være i tvivl om, at den er ægte. Sådan ser den ud:



 

Det næste er så, at der opstår underlige ting inde på bloggen, hvor en PerHa, altså Pernille Hansen, med en gennemgående viden om den komplicerede sag inklusive tekniske undersøgelser af computere foretaget i USA. Hvem kan det mon være? Det understøtter selvfølgelig Susanne Staun i, at her har vi at gøre med noget ganske bizart.


Men Susanne Staun har altså  mailen og  Tammy Nørgaards vurderinger og udsagn, og allerede det er fuldt tilstrækkelig til en frifindelse. Så ved vi så, at Christian Nørgaard efterfølgende mener, at det er ekskonen, der har sendt den. Noget politi siger det ene, nogle dataloger siger det stik modsatte. Der er ikke nogen sikre beviser på noget som helst, så man må have lov at have sine vurderinger om op og ned i den sag. Der er ikke noget som helst efterfølgende belæg for at sige, at Susanne Staun ikke har ret i den vurdering, at den e-mail, som hun så på, ikke skulle være autentisk.  Men jeg skal IKKE føre sandhedsbevis for, hvem der har ret, hvis der nogensinde kommer en sag, men foreløbig er ekskonen ikke blevet dømt for noget. Så det er mine bemærkninger til, hvorfor der skal ske frifindelse i den sag. Og så skal det også lige sættes op mod, hvad Christian Nørgaard selv siger, når han er på Facebook og i andre sammenhænge. Og han er i andre sammenhænge. Han træder frem sammen med sine børn på TV2 og fortæller hele historien. Han har optrådt i en række sammenhænge. Han er en totalt offentlig person. Før Susanne Staun overhovedet fik fokus på hans ekstreme sag, vidste alle, hvad Christian Nørgaard var inde i af sager, så der intet, der overhovedet kan nedsætte hans agtelse i offentligheden. Men problemet er, at nogen har en mening til hans fordel, andre har en mening til hans ulempe, og det eksponerer han jo selv, og dermed udsætter han sig for, at nogen kan mene noget andet end ham. Og det er jo irriterende, også for advokater, at folk ikke mener det samme som en selv.  Men det må man finde sig i et samfund af den art, som vi lever i.

Så der skal IKKE føres sandhedsbevis. Man har ret til at fremsætte berettigede vurderinger, og voldsramte kvinder har ytringsfrihed. Men man har også ret til samtidig at passe lidt på sig selv.  En injuriesag er, også selvom man frifindes, en kæmpe tidsrøver og må være næsten ubærlig for den, der samtidig er fanget med et barn i midten.
 

Selvom man sagtens kan fremsætte en vurdering uden at udpensle, at det er en vurdering, kunne man overveje at efterligne den irriterende dommer i The Good Wife, som pålægger advokaterne i hendes retssal aldrig at fremsætte  udsagn, der ikke indeholder ordene “in my opinion”.

 
Så har din eksmand efter din bedste vurdering gloet ind ad dit vindue i går? Så skal du stadig have en faktuel basis for at fremsætte udsagnet. Men du skal ikke kunne bevise det. Efter min bedste vurdering.