"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 17. december 2017

Et bidsk freudiansk slip

Først forældrefremmedgørelse og nu også børnebidning? Er der ingen ende på de uretfærdigheder, der overgår børn og fædre?


Således underholdt ønsker denne blog alle en god jul, såmænd også julegodterne i Foreningen Far og deres bidske førerhund.


PS: To dage senere:



Bedre, men ikke godt nok, thi i Danmark sammenskriver vi ord: børnebisidning, ét ord, om vi bede. 

lørdag den 9. december 2017

Julegaven til den rabiate ekstremfeminist og hendes sindssyge søstre

Her kan den utøjlelige ekstremfeminist finde julegaven til sig selv eller til veninden, der spiser små stykker mand til morgenmad, eller til datteren, der også er ved at udvikle sig i en kedelig ekstremistisk retning, som du gerne vil støtte.

Alle T-shirts egner sig formidabelt til allehånde bagvaskelses- og stalkingdiscipliner samt den lejlighedsvise BLODRUS og koster 300 kr pr. stk. inklusiv moms og forsendelse. Bare rolig: Overskuddet går til et godt formål.


1. Klassikeren, den Behagelige Nasty i såkaldt oversize drengefacon, fås i s, m, l og xl samt i bleg grå til lidt kedelige typer:




2. Den sexede, Übercool Nasty ser knaldgodt ud under din sorte jakke –– om vinteren. Fås i s, m, l, xl, xxl og 3xl.






3. Er du mod al forventning forsynet med en veldresseret mand, som du godt kan lide, så giv ham Bad Hombren her, så I kan se lidt unisex-agtige ud og tiltrække alle de klæbrige blikke, I altid har drømt om. Fås i sædvanlige størrelser plus XXL, 3XL, 4XL og 5XL:




4. Vælger du i stedet Mediernes møgkælling-versionen i Cat-Design, støtter du samtidig dit eget behov for at være ufattelig lækker.




5. Så er der selvfølgelig the Festival Nasty til familiens teenager, der helst ikke skulle have noget #metoo med hjem fra festivalerne:






Angiv nummer, str og evt. farve plus navn og adresse på denne mail. 

Ups! Må ikke glemme den udødelige Farmand-T-shirt –– suveræn til første møde med det biologiske afkom, hvis eksistens du har opstøvet på Facebook eller ved hjælp af den russiske app, stalkerens bedste ven:




Okay, det var bare verdens værste joke. Farmand-T-shirten er IKKE på lager.

mandag den 4. december 2017

Foreningen Fars faktaresistente plade er gået i hak

Så er der igen fuldt knald på Foreningens orwellske propagandamaskine på alle webflader. Heldigvis er propagandaen blevet så grov og så skinger, at den egentlig bare burde overlades til at æde sig selv. 

Ikke mindst den tonedøve gentagelse af alt det kendte  –– og i bund og grund udemokratiske –– ordskvalder, her fx i slutningen af seneste svada til folketinget:


Foreningen, dvs. Jesper Lohse, er tilsyneladende så faktaresistent og så upåvirket af alle instansers afvisning af hans klager, at han simpelthen –– som altid –– bare siger det samme igen og igen og igen. Øvrige kommentarer herfra ville være gentagelser, så der henvises til tidligere blogindlæg samt til blogger og journalist Chris Albans seneste:



Tilbage er der kun at notere sig, at den stort anlagte jubi-performance på Christiansborg floppede fælt:

• Bortset fra Pernille Bendixen, som på grund af sin værtsrolle ikke kunne trække sig, trak de annoncerede politikere sig fra festen.
• Harvard T.H. Chan School, som skulle validere  foreningens helt uvidenskabelige Survey Monkey-undersøgelser, viste sig at være en ganske ung Ph.D.-studerende, der på ingen måde repræsenterede Harvard Chan.
• Ikke et eneste medie dækkede den højtbelagte event, og salen var ifølge tre tilstedeværende kun halvt fuld.


Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger 

En af disse tilstedeværende har lagt denne video op. De første 5 minutter er ganske underholdende, thi her fortælles, hvordan stadig flere udenlandske forskere får adgang til foreningens “gode data”. 

Velbekomme!

lørdag den 2. december 2017

Amalie Szigethys historie er helt sædvanlig og understøtter Grevios kritik

I går ramte Amalie Szigethys historie aviserne, en alt for sædvanlig historie om en voldelig misbrugende mand med patologiske kendetegn, der får statens hjælp til at torpedere mor og barns liv med et faux-ønske om samvær, der alene handler om at få og bibeholde kontrollen med morens liv under dække af barnets bedste.

Jeg risikerer fængsel

Måtte Amalies historie blive bredt kendt, ikke som Amalies historie, men som kendisillustrationen på de faktiske forhold i skilsmisseindustrien i en mere læse-let version end Europarådet, Grevios,  seneste bandbulle over Danmarks skilsmissepraksis.

Problemerne med Grevios rapport er skitseret i dagens matriarkatsklumme, Danske kvinder og børn er slet ikke godt nok beskyttet mod voldelige mænd.

Amalies beskyldninger mod barnets far modtager denne selvfølgelig ikke stiltiende, men tager til genmæle i Ekstra Bladet, Amalie lyver og jeg har meldt hende til politiet.

I forbindelse med denne blogs katalogisering af den Flæbende Far, hvor der her hersker tvivl om, hvorvidt disse lyver eller laver deres egen virkelighed, er Amalie slet ikke i tvivl:

“Han tror selv på de ting, han siger. Han er fantast. Det er en af de ting, han fejler, siger Amalie Szigethy,” til Ekstra Bladet.