"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 28. marts 2017

Maria da Penha-loven i Brasilien

På sin Facebook-side skriver advokaten om Lisbeth Markussen og Angelina Malou Avalon Mathisen:

To danske kvinder kom til Brasilien for at beskytte deres børn mod vold i hjemmet. De valgte Brasilien efter at have hørt om Maria da Penha-loven, som er anerkendt af FN som en af verdens mest effektive love, når det gælder beskyttelsen af kvinder. Brasilien bliver nødt til at give disse traumatiserede kvinder og deres børn asyl og beskytte dem mod alt, hvad der er overgået dem.


Hvad var nu det for en lov? var vi flere, der gerne ville vide. 

Maria da Penha var en farmaceut-studerende, der i maj 1983 blev skudt af sin mand en nat, mens hun sov. Det resulterende hul i hendes rygsøjle gjorde hende lam fra nakken og nedefter, men hun døde ikke. Da hun to uger efter kom tilbage fra hospitalet, nu i rullestol, prøvede han at dræbe hende ved at fifle med den elektriske bruser, mens hun tog bad.

Den sag, Penha herefter rejste mod sin mand, fik lov at ligge hen ved retterne i to årtier, mens hendes mand gik frit omkring. Langt ind i 90'erne accepterede brasilianske domstole stadig, at en mand, som myrdede sin utro kone, som forsvar kunne hævde at være blevet vanæret.  

Maria da Penha fortæller i et interview til BBC sidste år, at hun brugte 19 år og seks måneder på at kæmpe for at få ham fængslet, og i løbet af det tidsrum blev han fundet skyldig ad to omgange, men forlod retssalene som en fri mand, fordi han ankede dommene.



I 2002 blev han  omsider idømt fængselsstraf i otte år –– men blev løsladt efter et år. 

Mange år senere kritiserede Menneskerettighedsdomstolen i en skelsættende  dom den brasilianske regering  for ikke at gøre nok for at retsforfølge og domfælde udøvere af partnervold. Det resulterede i, at den brasilianske regering i 2006 vedtog en lov med det symbolske navn "Maria da Penha-loven om partnervold og vold i familien."

Loven forlængede straffene for partnervoldsudøvere, etablerede særlige domstole for partnervold og krævede,  at myndighederne etablerede krisecentre for voldsramte kvinder.

Maria da Penha har turneret landet med foredrag om partnervold lige siden. “Mange kvinder fortæller mig, at de ville være døde uden den lov,” siger hun til BBC.



Hele interviewet kan læses her ligesom der er flere detaljer på UN Women's website.

The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence. - See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dpuf
The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence. - See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dpuf
May 1983, biopharmaceutist Maria da Penha Fernandes was fast asleep when her husband shot her, leaving her a paraplegic for life. Two weeks after her return from the hospital, he tried to electrocute her.
The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence.
On the fifth anniversary of Law in August 2011, the National Council of Justice of Brazil collected data showing positive results: more than 331,000 prosecutions and 110,000 final judgments, and nearly two million calls to the Service Center for Women.
Positive results that da Penha shares with some reservations.
“Before the Act, the domestic violence was a crime considered of low potential offensive, she says. “That reality has changed, and indeed in all the places I go to give talks women find themselves ‘saved by the Law,' but we need more financial resources to implement it in all its power.
The Maria da Penha Act establishes special courts and stricter sentences for offenders, but also other instruments for the prevention and relief in cities of more than 60,000 inhabitants, such as police stations and shelters for women.
- See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dpuf
May 1983, biopharmaceutist Maria da Penha Fernandes was fast asleep when her husband shot her, leaving her a paraplegic for life. Two weeks after her return from the hospital, he tried to electrocute her.
The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence.
On the fifth anniversary of Law in August 2011, the National Council of Justice of Brazil collected data showing positive results: more than 331,000 prosecutions and 110,000 final judgments, and nearly two million calls to the Service Center for Women.
Positive results that da Penha shares with some reservations.
“Before the Act, the domestic violence was a crime considered of low potential offensive, she says. “That reality has changed, and indeed in all the places I go to give talks women find themselves ‘saved by the Law,' but we need more financial resources to implement it in all its power.
The Maria da Penha Act establishes special courts and stricter sentences for offenders, but also other instruments for the prevention and relief in cities of more than 60,000 inhabitants, such as police stations and shelters for women.
- See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dp
May 1983, biopharmaceutist Maria da Penha Fernandes was fast asleep when her husband shot her, leaving her a paraplegic for life. Two weeks after her return from the hospital, he tried to electrocute her.
The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence.
On the fifth anniversary of Law in August 2011, the National Council of Justice of Brazil collected data showing positive results: more than 331,000 prosecutions and 110,000 final judgments, and nearly two million calls to the Service Center for Women.
Positive results that da Penha shares with some reservations.
“Before the Act, the domestic violence was a crime considered of low potential offensive, she says. “That reality has changed, and indeed in all the places I go to give talks women find themselves ‘saved by the Law,' but we need more financial resources to implement it in all its power.
The Maria da Penha Act establishes special courts and stricter sentences for offenders, but also other instruments for the prevention and relief in cities of more than 60,000 inhabitants, such as police stations and shelters for women.
- See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dpu
May 1983, biopharmaceutist Maria da Penha Fernandes was fast asleep when her husband shot her, leaving her a paraplegic for life. Two weeks after her return from the hospital, he tried to electrocute her.
The case da Penha filed languished in court for two decades, while Maria's husband remained free. Years later, in a landmark ruling, the Court of Human Rights criticized the Brazilian government for not taking effective measures to prosecute and convict perpetrators of domestic violence. In response to this, the Brazilian government in 2006 enacted a law under the symbolic name “Maria da Penha Law on Domestic and Family Violence.
On the fifth anniversary of Law in August 2011, the National Council of Justice of Brazil collected data showing positive results: more than 331,000 prosecutions and 110,000 final judgments, and nearly two million calls to the Service Center for Women.
Positive results that da Penha shares with some reservations.
“Before the Act, the domestic violence was a crime considered of low potential offensive, she says. “That reality has changed, and indeed in all the places I go to give talks women find themselves ‘saved by the Law,' but we need more financial resources to implement it in all its power.
The Maria da Penha Act establishes special courts and stricter sentences for offenders, but also other instruments for the prevention and relief in cities of more than 60,000 inhabitants, such as police stations and shelters for women.
- See more at: http://www.unwomen.org/en/news/stories/2011/8/maria-da-penha-law-a-name-that-changed-society#sthash.Oz6nxHnr.dpuf

søndag den 26. marts 2017

Arrestordre på bortførersken Angelina ophævet til fordel for asylansøgning

Det er et interessant samarbejde, som TV2 har indledt med det brasilianske Globo. Sidste uges udsendelse på Fantastico kan læses i transkriberet oversættelse her. Vinklen klargøres allerede i overskriften:

Danske kvinder flygter til Brasilien for at undgå at dele deres børn med fædrene.


Udsendelsen, der havde til hensigt at miskreditere Angelina Maalou Avalon Mathiesen og optrappe menneskejagten, virkede stik modsat: 

Dommeren bag arrestordren mod Angelina Maalue Avalon Mathiesen, Rubens Rollo D'Oliviera, er ud over at have været arresteret for hustruvold, bare en lokal dommer, og hans arrestordre:
 



... er blevet underkendt og ophævet af en føderal dommer, Antonio Rodriego Machado.

I mellemtiden kom der heller ikke noget ud af den intensive menneskejagt i Mosqueiros, hvor Angelina blev opsnappet af et overvågningskamera, efter at Vladimir Valiants privatdetektiv via pengeoverførsler havde opsporet hende til Belem do Para. Der var ellers sat ind med udrykninger og husundersøgelser for at finde forbryderen. Folkestemningen i Brasilien er –– trods TV-Globos forsøg på det modsatte –– vendt til fordel for Angelina og Lisbeth. Dette fremgår af kommentarsporene både hos Angelinas advokat, Luanna Tomaz, og på Fantasticos Facebookside.


Nu forsøger advokaten for Angelina, Luanna Tomaz, i stedet at søge asyl for kvinderne. Som hun skriver på sin facebookside:




Asyl på hvilket grundlag, vil du vide? Asyl, fordi hjemlandet, Danmark, ikke overholder menneskerettighederne ved ikke at yde beskyttelse over for voldsramte kvinder.

TV2 har angivelig efterspurgt et interview med Angelina, som hun har afslået, da hun mener, at TV2 samarbejder med fædrene, ligesom Globo gjorde i indslaget i sidste uge. 

Følg med i aften på Fantastico – her er traileren. Du kan også kommentere på programmet på Fantasticos Facebookside.  

 

Se også:

To fædre med forbindelser jager ond bortførerske og græder imens
Børn under jorden, journalistik under lavmål  

OBS: Ingen anonyme kommentarer!

fredag den 17. marts 2017

Til orientering – politianmeldt blogindlæg

Chris Alban har på en meget enkel måde fundet frem til, at der sidder medlemmer af, rådgivere og frivillige hos Foreningen Far i positioner, der kræver en form for uhildethed, som er uforenelig med et virke i Foreningen Far.

Det kan du læse om i dette indlæg: Bliver din sag behandlet af en rådgiver fra Foreningen Far.   

Og i Revselsesretten lever i bedste velgående; her viser Chris Alban en afvist voldsanmeldelse, og det er uklart, om det har betydning for sagens udfald, at den anklagerfuldmægtige underskriver i politiets brev har været på kursus i forældreansvarsloven hos Foreningen Far i 2012.

Det er pærenemt at tjekke selv: Du skriver "Foreningen Far" i LinkedIns søgefelt, ah, nu har jeg gjort det for dig. Tjek selv.

Fx kan disse profiler have interesse:




  
Anklagemyndigheden siger om blogindlæggets lovlighed:

onsdag den 8. marts 2017

Mere om værdien af den præcise benævnelse, 8. marts-edition

I anledning af 8. marts har Dansk Kvindesamfunds Lisa Holmfjord og undertegnede skrevet kronik i Politiken om den politiserede og vildledende opskrivning af vold begået af kvinder. 

“Der bliver i øjeblikket kørt en succesfuld kampagne, der har til formål at skabe en ny virkelighed på baggrund af dette alternative faktum ud fra devisen, at hvis man hugger en hæl og klipper en tå, kan man altid få skoen til at passe. Eksempelvis kan man skrotte betegnelsen ’simpel vold’ og kalde en lussing ’grov vold’, og straks præsenterer statistikken et alternativt billede af kvinders vold som grov.”

Heri en henvisning til Børnerådets, Red Barnets og Børns Vilkårs voldskategorisering, hvor “simpel vold” pludselig hedder “grov vold”?

Det skyldes, hedder det herfra, at psykologer har bestemt, at fx en lussing hidhører under “omsorgssvigt”. Logikken bag at kalde omsorgssvigt “grov vold” er ikke umiddelbart indlysende.

“Hele den kønspolitiske diskussion, der kører omkring kvinders vold mod mænd, holder vi os af gode grunde ude af,” forlyder det.

De gode grunde kan kun være statslige bevillinger, som begge organisationer er afhængige af. Sådan nogle får man kun, hvis man stryger den politiske vision om kønsmainstreaming med hårene. Så bliv endelig ved. Ingen kan undvære hverken Red Barnet eller Børns Vilkår.

Men vi kan godt se, hvad I laver. Og det er beskæmmende.

At 93% af voldsudøvere er mænd er ikke triviel information, når det gælder om at passe på børn. 

Se også:

Mand bider hund: Rene ord for voldspengene 
Gamle myter nye flasker: heksejagt
Mødre voldtager 

tirsdag den 7. marts 2017

"Man kan lyve om alting i det her system"

... har Jesper Lohse udtalt til TV2. Ja, men det egentlige spørgsmål er vel, hvor godt man slipper af sted med det? Og hvem der egentlig lyver?

Kan det fx virkelig passe, at Foreningen Far har 125.000 telefonhenvendelser ("opkald") årligt, spørger Per Jespersen her?

Rimeligt spørgsmål, eftersom foreningen har 1.300 medlemmer, og de påståede 125.000 opkald virker noget voldsomt.

Foreningen Far påstår, at det har de ikke sagt –– det er noget, TV2 har påstået:

 

Men det er ikke korrekt. Foreningen Far har i fire separate pressemeddelelser opgivet tallet 125.000:



Foreningen Far påstår endvidere, bl.a. her, at de udfører 5.000 rådgivninger årligt, hvad både TV2 og Radio24syv har videreformidlet. 

Men ... er rådgivningerne så dårlige, at ingen kvitterer med et medlemskab til Foreningen? Eller passer det tal simpelthen heller ikke?

En tidligere rådgiver i Midtjylland oplyser, at der sidste år i Viborg og Herning var 45 rådgivninger. Måske Per Jespersen kunne overtales til at ekstrapolere et samlet cirkatal herfra? Der er 17 rådgivningscentre i alt, inklusive de to nævnte. Vil Per Jespersen venligst tage fat?

Endnu bedre: Hvorfor lægger Foreningen Far ikke deres tal frem, så påstandene kan be- eller afkræftes én gang for alle. 

Men, hov, der er flere opgaver til Per Jespersen, hvis han er frisk:




Nej, det var nok for stor en mundfuld på én gang, men hvad med fx tallet for børn og fædre –– hvordan kan det blive det samme? Og kan det virkelig passe, at samtlige biologiske fædre ikke modtager digital post? Nej:




Sådan kan man vist blive ved. Stakkels Per Jespersen. Der er nok at se til.

Psst, i øvrigt: Et faktatjek er heller ikke hverken en trussel, krænkelse, forfølgelse eller et personligt angreb. Et faktatjek er ganske enkelt et ... faktatjek. Ellers var da Detektor da nogle værre røvere.

onsdag den 1. marts 2017

Politiets adfærd mærkværdig i Foreningen Far-sag

Foreningen Fars pseudoanmeldelser til Københavns Politi er i vidt omfang underholdende. Der er ikke tale de facto anmeldelser, nærmere maskerede bekymringsskrivelser draperet i en tyk em af kværulantforrykthed, paranoia og en ganske alternativ virkelighedsopfattelse. Således eksempelvis her i uddrag fra foreningens hjemmeside d. 24. marts 2016:

Der er tale om velkendte enkeltpersoner for myndighederne, som bevidst foretager bagvaskelse med det formål at skabe had ude af proportioner for 1.2 mio børn og 2.4 mio. forældre forud for positive lovændringer for danske børn i det moderne familieliv.
Foreningen Far tager naturligvis afstand fra selvtægt, stalking, hatecrime og bagvaskelse om det gælder mænd eller kvinder. Alle oplysninger er dokumenteret gennem længere tid og overleveret til politiet blablabla

 
Som Bruno Skibbild skriver i Ekstra Bladet:

Hvis et menneske offentligt kritiserer Foreningen Far, så bliver dette menneske øjeblikkeligt politianmeldt, skønt jeg ikke rigtig kan se hvad der skal stå i sådan en anmeldelse ud over, at ”denne person er uenig med Foreningen Far”. Det er spild af politiets tid med sådanne anmeldelser. Det er også udtryk for manglende evne til at håndtere kritik og manglende evne til at acceptere andre holdninger end foreningens egen. Samtidig er det et udtryk for manglende evne til at føre dialog ... Det er et tegn på umodenhed når kritik af Foreningen Far bliver mødt med skældsord såsom ”ekstremfeminist” eller ”radikaliseret feminist”. Dette er ord, som man bliver påduttet, hvis man offentligt kritiserer Foreningen Far.

Tre politianmeldelser af denne blogindehaver og Chris Alban er det ifølge Foreningens egne digitale trontaler blevet til pr. 16. januar dette år.  Senest, så vidt vi kan skønne, gjaldt anmeldelsen denne blogindehavers indlæg om en rædsom fædrerettighedsfilm, der afstedkom denne lidet meningsgivende “pressemeddelelse”.  Foreningen Far har ud over sit alternative forhold til virkeligheden tillige et alternativt, næsten islamistisk, forhold til ytringsfriheden.

Den 16. marts 2016 tog Chris Alban og denne blogindehaver den beslutning, at det ikke var sjovt længere. Vi vil som lovlydige borgere ikke fortsat finde os i at blive bagvasket og udstillet over for Københavns Politi. Vi ønsker ikke at optræde i politiets arkiver. Derfor søgte vi aktindsigt i de korrespondancer fra Foreningen til politiet, som vedrørte os. 

Det var ikke umiddelbart meningsgivende, da politiets jurist oplyste, at Foreningen Far havde søgt tilhold mod os.  Det var heller ikke en stor dag for retssikkerheden at få oplyst, at netop journalen vedrørende tilhold var … forsvundet.

Til overflod føler politiets jurist sig ikke forpligtet til at overholde forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser om svarfrister, så efter at været lovet aktindsigt inden 10 dage – 15 dage efter indsendelse af aktindsigtsanmodning –– er der yderligere gået 14 dage, hvor 2 x 2 rykkere er blevet ignoreret.

I to skrivelser til Statsadvokaturen har vi nu påklaget politiets adfærd i denne sag, både den lovstridige behandling af vores aktindsigtsanmodninger og den bortkomne journal.

Denne adfærd sætter desværre opslag som dette i et helt nyt lys:






Se også:  

Ræven vogter høns: voldsramte kvinder og politiet
Foreningen Fars politi

Alting er bedre end debat: intimidering, blokering, censurering og miskreditering