"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 30. august 2016

Om at myrde egne børn

Om at myrde egne børn er oprindelig udgivet i Point of View International, 24. august 2016.

Love it or shove it.

lørdag den 27. august 2016

Gentlemen of the press – eller gatekeepers?

I forbindelse med Informations artikel fra 25. august, Foreningen Fars ensomme kamp om børnene ringede journalist Christian Bennike til mig og en række andre personer, der har noget at sige om Foreningen Far.

(Nej, Tanja Graabæk, jeg ringede ikke til nogen journalister. Det gør jeg aldrig. De ringer til mig.)

Lige meget hvad jeg sagde, sukkede Bennike: “Men det skal jo kunne dokumenteres,” til hvilket jeg replicerede, at det kunne det sandelig også. I øvrigt kunne han da bare læse min blog. “Nej, men det skal jo kunne dokumenteres.”

Listen carefully, Christian Bennike, I shall only say this once: Alt, hvad der står på denne blog, kan dokumenteres. Hvis det ikke var tilfældet, havde jeg for længst modtaget en injuriestævning fra Foreningen Far.

Men den selv samme Bennike, der fravælger dokumenterede oplysninger om Foreningen Far, tilvælger ANONYME kilder, der uden skyggen af dokumentation skal autentificere eksistensen af en manual/drejebog.

Den omtalte manual skulle efter sigende være en opskrift på, hvordan en mor kan franarre faren adgangen til sit barn.

Men sagen er, at de anonyme kilder viderebringer rygter, intet andet. Myten om "manualer" og "drejebøger" florerer på begge side af kønskampen, men indtil dokumentation fremlægges, hører de begge to til i samme kasse som Loch Ness-uhyret og Den Afskyelige Snemand.  

Når Bennike laver disse fra- og tilvalg, fremviser han sine  åbenlyse bias ved højlys dag og slutter sig dermed til en for længst etableret tradition:



DR og offerudvælgelsen
Og nu til nyhederne med Poul Erik Skammelsen
BT i seng med fædrerettighedsbevægelsen, igen 
Mareridt: Det fortsætter
Ogsåvidere.  


Journalist Dorte Toft var heller ikke spor tilfreds og tweetede:






Selvfølgelig var de angiveligt brodne kar, herunder den altid hovedmistænkte advokat Vivian Jørgensen, endt med påtale fra Advokatnævnet, hvis tingene forholdt sig, som TV2, DR2 og Radio24syv påstod. Men disse store sendeflader laver også deres egne historier baseret på anonyme kilder og rygter.

Dorte Toft tweetede til “Informeren” uden at vide, at advokat Pia Deleuran, endnu et angiveligt broddent kar, samtidig også klagede over de anonyme advokatbeskyldninger i adskillige mails til Christian Bennike. Pia Deleuran var nemlig én af to navngivne advokater, der uden det mindste bevis blev hængt ud under de store sendefladers koordinerede angreb, 12. marts 2015.

Så takket være Deleuran og Toft kom denne lille sag til syne i bunden af online-versionen af Foreningen Fars ensomme kamp om børnene:

 
“Flere kilder” skulle have været “flere ANONYME kilder", men lidt har også ret.

Der er den indlysende hage ved anonymitet, at den er født lusket: Hvis man VED noget og kan dokumentere det, hvorfor skal man så være anonym? Nej, vel.

Således blev det heller aldrig –– trods hele DR2's, TV2's og Radio24syvs beviseligt koordinerede forsøg på ekstensiv miskreditering af “en håndfuld advokater” –– nogensinde bevist, at mødres advokater er brodne kar, der bruger feje tricks.

Nice try, but no cigar, gentlemen of the press. Prøv igen.

onsdag den 24. august 2016

Mekanisk børnesyn

Der er solid fornuft i denne artikel af Bruno Skibbild Christensen, der selv har været offer for den makabre tænkning, der praktiseres på børneområdet i dag:

“... statsforvaltningen benytter et meget mekanisk børnesyn. Hvis en forælder har for vane at holde sine børn i fødderne ud over altanen på 2. sal, så kan man jo bare etablere overvåget samvær, for så sker den slags jo ikke. Eller hvis en forælder har for vane at låse sit barn inde i et bur hver nat, så kan man jo blot etablere overvåget samvær, for så sker den slags ting jo ikke. Hvis en forælder har for vane at overskride sit barns grænser rent fysisk, så kan man jo blot etablere overvåget samvær, for så sker den slags jo ikke.”



Tak, Bruno! Flere af dig!

mandag den 22. august 2016

Foreningen Fars fornemmelse for manipulation og delegitimering

I kølvandet på drabet på den otteårige udsender Foreningen Far to tweets, som tigger om nærmere eftersyn. Det første anfægter udbredelsen af begrebet "voldelig forælder".





Promille? 

Seneste notat fra SFI, Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, viser, at 17% af de unge har været udsat for fysisk vold én eller flere gange fra én eller begge forældre inden for det seneste år.

Karin Helweg-Larsens undersøgelse om vold i nære relationer viser, at ca. 33.000 kvinder i hele befolkningen årligt skønnes udsat for fysisk partnervold, og at ca. 10.000 kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysisk vold. Der er årligt ca. 6.000 skadestuekontakter blandt kvinder på grund af voldsudsættelse, men kun 450 politianmeldelser.  

Ifølge LOKKs statistikker er det kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et krisecenter, cirka 2.000 kvinder og 2.000 børn. 

Så enten manipulerer Foreningen Far bevidst og mod bedre vidende med de tal og opgørelser, der foreligger, eller også har han ikke kendskab til det felt, som han og foreningen hævder at repræsentere. Jeg ved ikke, hvad der er værst: at udstille sin manglende troværdighed eller sin uvidenhed. Ingen af delene er kønt.  

Det næste tweet fortsætter fædrerettighedsunoden med at delegitimisere krisecentre og anbefaler, at politi og domstol nu skal “behandle” krisecentererklæringer: 




Følg med i seneste sag på mit skrivebord, brændvarm, ny og verserende: Den følger den klassiske skabelon med store lighedspunkter til den sag, der var centrum for Velkommen til mit mareridt. Som sådan ikke voldelig på den gule og grønne og blå måde, men læs og døm selv: Er der tale om et voldeligt forhold? Nok så vigtigt: Ville politiet kunne rejse sigtelse i denne sag –– eller på nogen måde bidrage til en løsning?

Mit og børnenes mareridt begyndte med en separation i 2015 og var konsekvensen af et ægteskab med årelang psykisk og fysisk vold, utroskab, økonomisk vold mv. Den psykiske vold bestod i, at jeg ikke kunne gøre noget rigtigt. Jeg blev dagligt hånet, nedgjort eller helt lagt på is. Jeg var ikke andet end en tjenestepige, ubrugelig og middelmådig –– en elendig mor, arrogant, bedrevidende, jaloux og ville bestemme over hans pik. 

Han blev tiltagende voldelig over for vores ældste søn. Han adskilte vores bankkonti, og jeg blev nægtet indsigt i økonomien, som han samtidig skældte mig ud for ikke at tage ansvar for. Han havde voldsomme raserianfald ud af det blå, hvor jeg blev skubbet, brølet ad og væltet omkuld. Alle disse forhold og mange hundrede flere har min eksmand konsekvent benægtet. 

Det kulminerede med tre ophold på krisecenter i efteråret 2015 og et retsforlig, hvor min eksmand overdrog bopælen på vores tre børn på dengang 5, 3 og 1 år til mig. To dage senere klagede han over sit eget forlig og har siden haft held til at få sagen genoptaget i Statsforvaltningen fire gange. Dette på trods af, at der ikke var "væsentligt ændrede omstændigheder" af nogen art. Jeg følte, at han ved hvert møde kom tættere og tættere på sit ønske om en deleordning på trods af, at han aldrig havde været børnenes primære omsorgsperson, men derimod havde plejet sin karriere som læge og altid arbejdet mindst 70 timer om ugen. 

Til en børnefaglig undersøgelse fortalte min eksmand selv, hvordan han låser vores femårige søn inde på badeværelset og slukker lyset. Der er ingen vinduer, så der bliver helt sort. Og hvordan lillesøsters tremmeseng har fået låg på, så den kan bruges som bur. Her har han lukket min femårige søn inde og slukket lyset. Min dreng har reageret ved at tisse i sengen. Psykolograpporten anbefaler udredning og behandling af far og slår fast, at far udviser tydelig mangel på evne til at indleve sig i børnene, aflæse dem følelsesmæssigt, grænsesætte adækvat og i øvrigt at han mangler empati. 

Statsforvaltningen suspenderer på denne baggrund fars samvær med børnene med øjeblikkelig virkning. De igangsætter en psykiatrisk udredning af begge forældre hos en retspsykiater. Børnene vurderes at have været udsat for alvorligt omsorgssvigt. De er ikke robuste og har brug for ro. 

 

Herefter tager sagen fart. Far klager: til psykolognævnet, ombudsmanden, Ankestyrelsen, børne og unge-direktøren osv. Han indberetter mig til kommunen. Han påstår jeg er blevet misbrugt seksuelt af min far og min bror, påstande, han fremsætter i flere sammenhænge. Han påstår med sin lægefaglige tyngde i hånden, at jeg har borderline, er traumatiseret af min opvækst og lider af angst osv. Han er ikke psykiater, og hans påstande har intet på sig. 

Han melder mig til politiet for vold mod børnene. Jeg er til afhøring i tre timer og har heldigvis vidner, der kan bekræfte mine forklaringer. Han forsøger at få kommunen til at fjerne børnene fra mig. Han nægter at aflyse et møde i fogedretten, selvom statsforvaltningen har suspenderet hans samvær. Dette medfører, at hans advokat udtræder af sagen. Senest har han sendt mange hundrede sider til statsforvaltningen indeholdende alt fra private breve og sms'er som bevis på "velfungerende sexliv" til en afhandling om hans "hypoteser" vedrørende vores skilsmissesag til "farmors estimerede levetid" mv. 

Statsforvaltningen igangsatte i sidste uge seks overvågede samvær mellem min eksmand og børnene. Jeg har skriftligt modsat mig dette og er af statsforvaltningen alligevel blevet taget til indtægt for at indvilge. Mine børn er traumatiserede og stadig meget skrøbelige. Jeg ved, at de vil blive negativt påvirkede af samværet. Det vil rippe op i deres traumer og medføre voldsomme reaktioner nu, hvor de ellers er ved at falde til ro. Især min ældste søn er skrøbelig. Derudover er han lige startet i skole. 

Samtlige samvær ligger i hans skoletid, så han skal holde en dag fri. Jeg har klaget til statsforvaltningen. Jeg forstår ikke, hvordan dette kan være til mit barns bedste. Hvorfor iværksætter statsforvaltningen en psykiatrisk udredning, som de ikke vil vente på resultatet af? Pointen med den er vel netop at afdække, hvad det er for en mand, de sender børnene i armene på, og om der er nogen basis for samvær, uden at børnene tager skade. 

Statsforvaltningen har ikke svaret og ikke begrundet deres beslutning, men blot oversendt min klage til Ankestyrelsen, som ikke kan nå at behandle min anmodning om opsættende virkning inden første samvær om to dage. Det betyder at jeg om to dage skal tage min ældste søn ud af skolen. Jeg skal melde afbud til tjeneste på mit arbejde og køre mine tre små børn til Statsforvaltningen, halvanden times kørsel hver vej, så de kan møde en mand, som har skadet og krænket dem og mig; som har lukket min ældste søn inde i et bur som dyr; som på trods af, at han selv har oplyst kommunen om denne praksis nu benægter alt og mener sig "fejlciteret". Legeterapien er misvisende, da jeg har været i symbiose med psykologen. Psykologen er inkompetent og partisk. 

Min eksmand påtager sig altså ikke engang ansvaret overfor det barn, han har krænket, men drager tværtimod min søns virkelighedsopfattelse i tvivl.  

Hvis jeg ikke makker ret, bliver jeg slæbt direkte i fogedretten. Og det vil skade min sag. Jeg kan ikke beskytte mine børn, selvom jeg ved, at de vil lide psykisk overlast. Hvorfor skal børn tvinges til samvær, når der er dokumenterede overgreb fra en forælder? Man ville aldrig udsætte voksne for den behandling. Min søn har rystet, skreget, været bange og troet, han skulle dø. Hans far var ligeglad og lukkede ham ikke ud af det mørke rum, men efterlod ham ifølge begge mine sønner indelåst hele natten. 

Og nu skal han "lege" med far i to timer, mens en ukendt voksen kigger på. Hvis nogen kan forklare meningen for mig, lytter jeg meget gerne. I mine øjne er det bare en fortsættelse af de overgreb, mine børn har været udsat for. 

Denne gang kommer overgrebet bare ikke fra deres far, men fra systemet.”


Sager som denne er business as usual, mere klassisk end speciel. Ifølge det oplyste har faren i denne sag fået rådgivning hos Foreningen Far.

Så hvad er vold? Og hvad havde man forestillet sig, politiet skulle stille op her? Er denne far en af de millioner af fantastiske forældre, foreningen altid taler om, som skal have et “ligeværdigt” forhold til sine børn?

torsdag den 11. august 2016

"Foreningen Far går ikke ind i enkeltsager": Jesper Lohse lyver

Dette indlæg blev lagt på bloggen i marts, men det tåler “genudsendelse” på et tidspunkt som nu, hvor journalister tigger om dokumentation for Foreningen Fars meritter.  

Påstand: Jesper Lohse lyver.
Dokumentation:  

Lad mig tage udgangspunkt i en Lohse-classic: En klamamse fyldt med det vanlige udvalg af uunderbyggede påstande:



Foreningens indimellem grænseoverskridende faible for indblanding i enkeltsager kom tydeligt frem i injuriesagen i september 2015, hvor tidl. sognepræst Sidsel Lyster havde stævnet tidl. formand for Foreningen, Lars Hansen, for injurier. Her blev  dette forsøg fra Foreningen Fars side på at få hende fyret fremlagt:


Er dette ikke at gå ind i enkeltsager? 

Foreningens hjemmeside er en skatkiste af vidnedsbyrd om et stort tidsforbrug på enkeltsager, i flæng:
 




Alligevel anmodede jeg i januar Statsforvaltningen om aktindsigt i al korrespondance mellem denne og Foreningen Far, herunder også i konkrete sager –– velvidende, at konkrete sager var udelukket. 

Ah, lidt kunne jeg alligevel få, herunder oplysninger om, at Foreningen gik hårdt ind i sagen om et par mødre, der havde syet aflytningsudstyr i børnenes bamser, og en håndfuld andre anonymiserede sager. 



Men i stedet for at kede jer med alle de enkeltsager, som Foreningen har blandet sig i, er det lettere bare én gang for alle at slå fast, at jo: Foreningen Far går ind i enkeltsager.



Derudover er det interessant, at jeg kun  kan få delvis aktindsigt i korrespondancen i tidsrummet 2012-2015, fordi der ER SÅ MEGET.


  Fra Facebook, dags dato:
 

Jeg anser hermed enkeltsagsgeden for barberet. 

Men Foreningen Far lyver om en række andre forhold. Fx påstås det, ikke mindst over for Folketingets Ligestillingsudvalg:

“Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder.”

Men det er jo simpelthen usandt. Bl.a. i pressemeddelelsen her fremsættes usubstantierede og stærkt misogyne beskyldninger mod mødre, “De mest brugte metoder af Mor.”

Foreningen har også en detaljeret og meget kaotisk Vidste du-liste, hvor man blandt andet kan læse:  


VIDSTE DU at dre som har psykisk uro får bopæl for børn for at opnå sociale ydelser og barnet derved skal opholde sig hos mor?  


Denne liste er ligger fremme på Foreningens facebookside, i form af en pressemeddelelse og er tillige publiceret i Den Offentlige

Foreningen har i sin strategiske analyse klogeligt ændret ordet “mødre” til “forældre, så den samme passus nu lyder:

VIDSTE DU at forældre som har psykisk uro i årtier har fået bopæl kønsbestemt for børn for at få sociale ydelser?


Det interessante er ændringerne. De kommer naturligvis som en konsekvens af, at det er ved at gå op for Foreningen, at misogyni er usælgelig til andre end Foreningens egne medlemmer.

Vi vil dokumentere Foreningens misogyni yderligere inden for nærmeste fremtid.
 

tirsdag den 9. august 2016

Alting er bedre end debat: intimidering, blokering, censurering og miskreditering


I går skrev kulturjournalist på Politiken, Ditte Giese, følgende på Twitter:



Naturligvis med reference til de screenshots, der dokumenterer, at der forud for mordet var fuld opbakning til den myrdede far på Foreningen Fars sider –– sider, som iflg. foreningens omfattende slettepolitik omgående blev fjernet. Sletning i stedet for debat. Usundt.

Ditte Giese er blevet klandret for påstanden om foreningens jubel. Dette kaldes populært ironi. Ikke alle forstår ironi. Det kan være et problem.

Ditte Giese er dog fuldt ud bekendt med Foreningens bestræbelser på tværtimod at tie morderens forbindelse til foreningen ihjel ved hjælp af intimidering, blokering, censurering og sletning. Det er det, der er problemet, well, et af dem: slettepolitikken. Det vender jeg tilbage til.

I kølvandet på dette tweet udsender Foreningen en af sine sædvanlige bandbuller:




Os, der har haft næsen i den her grød længe, er vant til det, men det er dejligt at se Ditte Giese blive lidt chokeret, for så er der måske andre, der også bliver chokerede. 


 

Jeg har for øvrigt forsømt at dele den politianmeldelse, der blev mig og –– som jeg må skønne mig frem til –– bloggeren Chris Alban og den navnkundige Sidsel Jensdatter Lyster til del sidste år:



Indimellem henvises til Interpol [sic!], hvad Chris Alban gør rede for på sin blog.

Intimidering –– og forsøg derpå –– virker måske indimellem. Nej, det ved jeg, det gør. Jeg har flere gange siddet med en rystende angst mor i røret, hvor det hver gang er endt med, at hun afsluttede samtalen midt i en sætning og lagde røret på. Men det har jeg ikke mandat til at henføre til Foreningen Far. Der var tale om kvinder, der havde været gift med en politimand.  

Foreningen fars politi
Ræven vogter høns: Voldsramte kvinder & politiet 

Foreningen ville ikke udstede trusler, hvis ikke de indimellem virkede, nej. Som bloggeren Chris Alban siger: 

“Jeg er forfulgt af medlemmer af Foreningen Far på min arbejdsplads. Der er grænser for, hvad min familie og jeg kan holde til.”

Så hvis det virker, så virker det. Foreningen Far går ud fra, at ikke alle ved, at politiet ikke tager sig af bagvaskelse, men henviser til civile søgsmål. 

Og trusler er gratis. Trusler i stedet for debat. Usundt.

Truslerne fra truslernes planet

Det har også virket at indklage alt, hvad indklages kan, til Pressenævnet. I hvert fald ryster avisernes redaktører på hånden, når Foreningen Far nævnes. Søg selv i Pressenævnets afgørelsesbase. En Pressenævnssag er også gratis. 

Men tilbage til slettepolitikken, der nåede sin hidtil vildeste kulmination i slaget om, hvilke oplysninger Wikipedia skulle levere om Foreningen Far. Her har foreningen i sin iver for at kontrollere enhver information om foreningen, også  stukket støvsugersnablen dybt ned i redigeringsprocessen, hvorved det bl.a. lykkedes ham at få dette strøget: 

De seneste par år har Foreningen Far kompromitteret sig ved nogle meget rabiate udmeldinger om fædres rettigheder. Det har fået flere hovedbestyrelsesmedlemmer til at forlade foreningen, som de mener fokuserer mere på fædres end på børnenes tarv. Der er flere eksempler på, at voldsramte mødre direkte har følt sig chikaneret af foreningen Far.

Hvor debatten om Forældreansvarsloven i høj grad kører på, at for mange voldelige, psykopatiske eller misbrugende forældre får samvær med den nuværende lovgivning, indtager Foreningen Far det modsatte standpunkt

Der må nemlig aldrig herske sådan tvivl om vores positive adfærd, som det hedder på siden. 

Mere om foreningens lange historik med sletning:  Foreningen Far: moderne og positiv

Foreningsstøvsugeren har i dag haft travlt med sluge hele to debattråde, den første om Ditte Giese –– der blev beskrevet som en "muldvarp" med en "skjult dagsorden". Væk er den i hvert fald. Levetid: To timer. Under indgrebet blev adskillige medlemmer blokeret. Det faldt ikke i god smag:



Gæt engang! Nemlig. Det blev OGSÅ slettet. Levetid: ca. 2 timer. Tilbage står en lang smøre, hvorunder Formand Lohse bl.a. erklærer sig modstander af svær psykisk sygdom. En kommentar til denne: "Synes da ellers de indlæg, der blev slettet i dag, var formuleret i en sober tone uden ballade i kommentarerne," blev ligeledes slettet.

Denne kommentator forstår ikke, at det for foreningen denne gang drejer sig om at opnå total glemsel. Og foreningen forstår ikke, at jo mere han prøver at gemme sig, jo mere snakker vi om, at han gemmer sig. Ditte Gieses Facebookopslag har 1.3 k likes, er delt 215 gange, og Gå nu ud med skraldet, Foreningen Far er læst af flere end 10.000 mennesker, alene i går.

Om organiseret spionvirksomhed og forsøg på miskreditering også udgår fra Foreningen Far, kan ikke dokumenteres, men der er her tale om endnu to velkendte fædrerettighedsvåben i krigen om børnene, som i virkeligheden er en kønskrig:

1. Der oprettes falske profiler. Med nye ubesmittede navne går deadbeat dads nu ind på safe spaces rundt omkring på Facebook og noterer og screenshotter, hvad der bliver sagt. Denne metode skønnes at ligge til grund for mindst et injuriesøgsmål. 

2. Under dække af falske profiler udbredes hadefuld propaganda mod især Netværket Mor ...



... der dog aldrig har anmelt nogen til hverken Interpol, Københavns Roklub eller Det Ridende Politi.

Tanken om en egentlig organisering af denne form for miskreditering opstår, når antallet af enslydende beskeder når kritisk masse:



Netværket Mor er en Facebook-side for “voldsramte kvinder, der ikke kan beskytte deres børn mod vold og overgreb på grund af den danske lovgivning.” Det er administreret og skrevet  af en enlig mor, der kæmper for at holde næsen oven vande i en højkonfliktskilsmisse.

----

Klokken er 21.06 og jeg har indgået et væddemål: Hvor længe går der, før dette er slettet:



Klokken er 22.10, og min PA siger, den er væk nu. 

mandag den 8. august 2016

INGEN ANONYME KOMMENTARER!

Tusind tak for de utrolig mange støttekommentarer med yderligere perspektiveringer til nedenstående indlæg. Men: Jeg har sagt det fem gange før, og nu kommer den igen:

Hvis du skal kommentere anonymt, skal du have du en god grund, og den jeg skal kende og acceptere. Ellers må du lægge navn til.

Anonymitet er for krystere! (Og voldsramte kvinder).

Gå nu ud med skraldet, Foreningen Far (politianmeldt indlæg)

Et wake-up call er godt dansk for en begivenhed, der tvinger folk til at tænke sig om og tage hidtidig praksis op til fornyet overvejelse.

Den fynske far, der natten til torsdag d. 30. juli dræbte sin otteårige datter, må og skal være et wakeup-call for politikere, Statsforvaltningen, medier og ikke mindst Foreningen Far og Hvert 3. barn, hvoraf de to sidste husede ham og gav ham et terapeutisk værested.

Det drejede sig om en højkonfliktsag, involverende en voldelig mand, hvis vold forblev uidentificeret, indtil det var for sent; den omhandlede en kvinde, der ikke fik den hjælp og beskyttelse til sig selv og sit barn, som hun havde krav på og brug for, fordi den offentlige bevidsthed er gennemsyret af den religiøse tro på kvinder som væsener, der fremsætter falske anklager og lyver. 

 Men sagen har anskueliggjort, hvem Foreningen Far er, og hvordan denne og Hvert 3. barn kan opfattes som værende medskyldige i drab på børn og kvinder alene på grund af den konstante mistænkeliggørelse af kvinder og den ledsagende bestræbelse på at skjule den vold, mænd begår. 

Mens Foreningen Far putter med tingene, siger Hvert 3. barn det ligeud. Firmaets tidl. psykolog, Lotte Nichols, anbefalede ligefrem børns samvær med voldelige mænd for åben mikrofon i Radio24syvs Skilsmisse-Danmark. I et interview med DR Morgen anbefalede direktør for Hvert 3. barn, Tanja Graabæk, at børn lærte at leve med overgreb. Så dum har Foreningen Far aldrig været. 

Hvert 3. barn: Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Sagen har nemlig vist, at det er rigtigt, hvad der vedvarende er eftervist på disse sider, nemlig at Foreningen Far er den hule, som voldelige, grænseoverskridende mænd holder til i, hvor de uantastet tuder deres twistede historier ud med sikkerhed om at få medhold og forståelse. 

Her er, hvad morderfar skrev på Foreningen Fars Facebook-side:



Det lyder uretfærdigt, ikke sandt? Jo, og han fik også masser af forståelse på de sider –– fuldstændig som Flæbende Far finder forståelse i befolkningen trods voldsdom; fuldstændig som manden, der afsonede en seksårs voldsdom for mordforsøg på sin kone, fandt forståelse, når han begræd, at han ikke kunne se sit barn til fødselsdagen; fuldstændig som denne mand kun mødte sympati i det offentlige rum, trods det, at han var dømt for at have kvalt sin kone foran begge sine børn. På tværs af lokale love i alverdens lande får disse mænd taletid og opbakning i fædrerettighedsbevægelsernes misforståede favntag.

Men behøvede det være sådan? Kunne man ikke forestille sig en forening, der screenede sine medlemmer, fuldstændig som mange kvindelige netværker screener for psykopater og skingre borderlinetyper, fuldstændig som de fleste krisecentre screener deres indflyttere –– fuldstændig som vi andre går ud med skraldet?

Foreningen Fars næstformand dømt for besiddelse af børneporno.

Kunne man ikke forestille sig, at Foreningen simpelthen begyndte at rydde op? Blev til en forening af gode mænd, der viste deres ordentlighed ved deres lødige, empatiske bidrag og meldte sig på arbejde i planetens tjeneste for at gøre den til et bedre sted for mænd, kvinder og børn – ikke ved at lade, som om virkeligheden er en anden, men ved at se den i øjnene: Virkeligheden vrimler med mænd, der er fulde af vold og incest, som børn ikke skal i nærheden af. Tænk, hvis Foreningen Far anerkendte den uimodsigelige statistiske sandhed og udstansede Det beskidte dusin i stedet for at beskytte det.

For hvem elsker ikke ordentlige mænd? Hvem ønsker ikke lykkelige, gode børn? Og hvem ønsker dog at formere sig med en sådan mand:




I stedet for at slette og censurere betimelig kritik af Foreningens praksis og tankesæt, i stedet for at rydde op ved at slette ethvert spor af, at morderen til den otteårige havde haft sin gang på deres sider, kunne man vælge en anden vej og slette ham og hans klakører. På samme vis kunne Hvert 3. barn undersøge og sortere i deres klientel. Man kunne her med andre ord vælge at gå ud med skraldet.  

Ellers kan man med rette påpege, at de er medskyldige i mord.


Foreningen Far: moderne og positiv
Foreningen Far styrer medierne
Foreningen Far styrer medierne II: Advokatsagen 
Foreningen Fars politi
Foreningen Far selvdetonerer igen