"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."
tirsdag den 30. august 2016
Om at myrde egne børn
Om at myrde egne børn er oprindelig udgivet i Point of View International, 24. august 2016. Love it or shove it.
Som en skærende kontrast til ovennævnte artikel, får jeg lyst til bidrage med et opsigtvækkende eksempel på, hvordan "normalt fungerende" forældre har valgt at samarbejde kreativt og nytænkende omkring deres familieformen efter skilsmissen.
Da Jon Odgaard og Rikke Toft Nørgård valgte at flytte fra hinanden, efter 20 års ægteskab, lod de børnene blive boende i familiens hus - Imens de selv pendlede fra hus til hus, når der var "forældre vagtskifte".
Se, det er en sund og rask forældrerelation - Der tillader plads til både forandring, udvikling, kreativitet og formskifte.
Her formår begge forældreparrets parter, at skelne imellem parforholdsrelationen og forældrerelationen.
Imellem Kærlighedsforholdets evige tre: dig, mig og os.
Fordi selve relationen og dens grundvilkår ikke forud er blevet gjort betændte, af en stærkt karakterafvigende, narcissistisk kontrollerende og samvittighedsløst manipulerende personligheds part - Sådan som grundvilkårene er det, i de ubærlige mareridts sager, som du (Susanne) oplyser om.
Og hvor vil jeg hen med det?
Jo, ser du (I):
Den vellykkede samarbejdsdynamik er lige så åbenlyst FRI i dens form og udtryk, fra ende til anden - Som den magtovergribende dynamik er fordækt, uigennemsigtig og ansvarsforkastende problematisk i dens form og udtryk.
Det dynamiske samarbejdende tillader fejl, giver pas til rettelser, justeringer, forandring, udvikling, vækst, ligeværdighed, og tolerance.
Der tillades plads til kriser, med alle de reaktioner og følelser som sådanne medfører/indeholder, fordi selve balancen med tiden vil søge sig selv.
Uden at lyde Zen agtig, så kan man også sige: At et unaturligt høje konfliktniveau, kræver et ekstremt unaturligt højt niveau af betændt tænkning.
En skillsmisse behøver altså ikke være konfliktfyldt.
Par kan gå fra hinanden, af den simple grund at de er blevet mættede igennem tiden. De har måske behov for forandring, søger ny græsgange, har brug for at opleve alenehed, eller har blot behov for at mærke sig selv, udenfor relasionen.
Vi er altså ikke alle sammen på flugt... Og GUDSKE LOV FOR DET!!!
Og det er her kæden hopper af for Statsforvaltning Danmark.
Statsforvaltningerne VIL IKKE anerkende eksistensen af de forældre og børn (flygtninge), som er på flugt fra private krigstilstande, indenfor rammerne af deres eget hjemland.
De VIL IKKE anerkende krigstraumerne.
De SER IKKE nødvendigvis flugten til flygtningecentrene (krisecentrene), som en berettiget årsag til at bevillige asyl. (Altså sikring, forbyggelse og beskyttelse imod fremtidige overgreb).
Og de VIL IKKE lade krigsofrene fører tilstrækkeligt grundig bevis for skadesomfanget.
Frygten for allerede erfaret krig, er med andre ord, ikke begrundet begrundelse nok.
Den Danske stat tillader altså, med andre ord, eksistensen af små private tyranniske digtaturstater (hjem), indenfor rammerne af pseudo demokratiet.
Fordi det er EN PRIVAT SAG - EN PRIVAT RET - EN FRIHED. (Hvor i man automatisk indlæser retten og muligheden for at forbedre sig som menneske).
Samtidig, så kan man i indlæringssammenhænge kontrollere og dokumenterer et barns FRIlæsning, helt ned til mindste detalje, i sidetal, procenter, udviklingsdiagrammer og lydret ordstrukturer... Fra og med første dag i 1. klasse
MEN et: NEJ TAK, til fysisk og psykisk vold imod børn i Danmark... Det er åbenbart en alt for stor videnskabelige mundfuld at praktisere i praksis.
Som en skærende kontrast til ovennævnte artikel, får jeg lyst til bidrage med et opsigtvækkende eksempel på, hvordan "normalt fungerende" forældre har valgt at samarbejde kreativt og nytænkende omkring deres familieformen efter skilsmissen.
SvarSletDa Jon Odgaard og Rikke Toft Nørgård valgte at flytte fra hinanden, efter 20 års ægteskab, lod de børnene blive boende i familiens hus - Imens de selv pendlede fra hus til hus, når der var "forældre vagtskifte".
Se, det er en sund og rask forældrerelation - Der tillader plads til både forandring, udvikling, kreativitet og formskifte.
Her formår begge forældreparrets parter, at skelne imellem parforholdsrelationen og forældrerelationen.
Imellem Kærlighedsforholdets evige tre: dig, mig og os.
Fordi selve relationen og dens grundvilkår ikke forud er blevet gjort betændte, af en stærkt karakterafvigende, narcissistisk kontrollerende og samvittighedsløst manipulerende personligheds part - Sådan som grundvilkårene er det, i de ubærlige mareridts sager, som du (Susanne) oplyser om.
Og hvor vil jeg hen med det?
Jo, ser du (I):
Den vellykkede samarbejdsdynamik er lige så åbenlyst FRI i dens form og udtryk, fra ende til anden - Som den magtovergribende dynamik er fordækt, uigennemsigtig og ansvarsforkastende problematisk i dens form og udtryk.
Det dynamiske samarbejdende tillader fejl, giver pas til rettelser, justeringer, forandring, udvikling, vækst, ligeværdighed, og tolerance.
Der tillades plads til kriser, med alle de reaktioner og følelser som sådanne medfører/indeholder, fordi selve balancen med tiden vil søge sig selv.
Uden at lyde Zen agtig, så kan man også sige: At et unaturligt høje konfliktniveau, kræver et ekstremt unaturligt højt niveau af betændt tænkning.
En skillsmisse behøver altså ikke være konfliktfyldt.
Par kan gå fra hinanden, af den simple grund at de er blevet mættede igennem tiden.
De har måske behov for forandring, søger ny græsgange, har brug for at opleve alenehed, eller har blot behov for at mærke sig selv, udenfor relasionen.
Vi er altså ikke alle sammen på flugt... Og GUDSKE LOV FOR DET!!!
Og det er her kæden hopper af for Statsforvaltning Danmark.
Statsforvaltningerne VIL IKKE anerkende eksistensen af de forældre og børn (flygtninge), som er på flugt fra private krigstilstande, indenfor rammerne af deres eget hjemland.
De VIL IKKE anerkende krigstraumerne.
De SER IKKE nødvendigvis flugten til flygtningecentrene (krisecentrene), som en berettiget årsag til at bevillige asyl. (Altså sikring, forbyggelse og beskyttelse imod fremtidige overgreb).
Og de VIL IKKE lade krigsofrene fører tilstrækkeligt grundig bevis for skadesomfanget.
Frygten for allerede erfaret krig, er med andre ord, ikke begrundet begrundelse nok.
Den Danske stat tillader altså, med andre ord, eksistensen af små private tyranniske digtaturstater (hjem), indenfor rammerne af pseudo demokratiet.
Fordi det er EN PRIVAT SAG - EN PRIVAT RET - EN FRIHED.
(Hvor i man automatisk indlæser retten og muligheden for at forbedre sig som menneske).
Samtidig, så kan man i indlæringssammenhænge kontrollere og dokumenterer et barns FRIlæsning, helt ned til mindste detalje, i sidetal, procenter, udviklingsdiagrammer og lydret ordstrukturer... Fra og med første dag i 1. klasse
MEN et: NEJ TAK, til fysisk og psykisk vold imod børn i Danmark... Det er åbenbart en alt for stor videnskabelige mundfuld at praktisere i praksis.
Fordi det truer Tyrannernes ret til Frihed.
Men