torsdag den 11. august 2016

"Foreningen Far går ikke ind i enkeltsager": Jesper Lohse lyver

Dette indlæg blev lagt på bloggen i marts, men det tåler “genudsendelse” på et tidspunkt som nu, hvor journalister tigger om dokumentation for Foreningen Fars meritter.  

Påstand: Jesper Lohse lyver.
Dokumentation:  

Lad mig tage udgangspunkt i en Lohse-classic: En klamamse fyldt med det vanlige udvalg af uunderbyggede påstande og mere ufrivillig morskab, end Lasse Rimmer kan byde på:



Foreningens indimellem grænseoverskridende faible for indblanding i enkeltsager kom tydeligt frem i injuriesagen i september 2015, hvor tidl. sognepræst Sidsel Lyster havde stævnet tidl. formand for Foreningen, Lars Hansen, for injurier. Her blev  dette forsøg fra Foreningen Fars side på at få hende fyret fremlagt:


Foreningens hjemmeside er en skatkiste af vidnedsbyrd om et stort tidsforbrug på enkeltsager, i flæng:
 




Alligevel anmodede jeg i januar Statsforvaltningen om aktindsigt i al korrespondance mellem denne og Foreningen Far, herunder også i konkrete sager – velvidende, at konkrete sager var udelukket. 

Ah, lidt kunne jeg alligevel få, herunder oplysninger om, at Foreningen gik hårdt ind i sagen om et par mødre, der havde syet aflytningsudstyr i børnenes bamser, og en håndfuld andre anonymiserede sager. 



Men i stedet for at kede jer med alle de enkeltsager, som Foreningen har blandet sig i, er det lettere bare én gang for alle at slå fast, at jo: Foreningen Far går ind i enkeltsager.



Derudover er det interessant, at jeg kun  kan få delvis aktindsigt i korrespondancen i tidsrummet 2012-2015, fordi der ER SÅ MEGET.


  Fra Facebook, dags dato:
 

Jeg anser hermed enkeltsagsgeden for barberet. 

Men Lohse lyver om en række andre forhold. Fx påstår han, ikke mindst over for Folketingets Ligestillingsudvalg:

“Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder.”

Men det er jo simpelthen heller ikke sandt. Bl.a. i pressemeddelelsen her fremsættes usubstantierede og stærkt misogyne beskyldninger mod mødre, “De mest brugte metoder af Mor.”

Foreningen har også en detaljeret og meget kaotisk Vidste du-liste, hvor man blandt andet kan læse:  


VIDSTE DU at dre som har psykisk uro får bopæl for børn for at opnå sociale ydelser og barnet derved skal opholde sig hos mor?  


Foreningen har i sin strategiske analyse klogeligt ændret ordet “mødre” til “forældre, så den samme passus nu lyder:

VIDSTE DU at forældre som har psykisk uro i årtier har fået bopæl kønsbestemt for børn for at få sociale ydelser?

At sætningen nu ingen mening giver, at det pølsenak at få bopæl kønsbestemt for børn, går vi let henover. 

Det interessante er ændringerne. De kommer naturligvis som en konsekvens af, at det er ved at gå op for Foreningen, at misogyni er usælgelig til andre end Foreningens egne medlemmer.

Vi vil dokumentere Foreningens misogyni yderligere inden for nærmeste fremtid.
 

5 kommentarer:

  1. Kære Susanne Staun,

    Som din nummer et fan læser jeg altid din blog, både morgen, middag og aften. Det samme gør mine børn lige inden aftenbøn så de kan få den helt rette disciplinære opdragelse i kvinders ubestridelige ejendomsret til børn.
    Jeg bliver nød til at rette dig, som det ofte sker. Du kan altså ikke lægge Lohse til last for Lars Hansen sagen. Det var før Lohses tid som "diktator" i foreningen og med en anden formand.
    Så stryg den med Maria - undskyld Sidsel - det er ganske enkelt ris til egen røv at bruge den som eksempel på Lohses vrøvl. Det øvrige har jeg ingen bemærkninger til.

    MVh,
    Nikolaj Rommedahl. AKA Tror du jeg er total idiot med mere (TIMM)

    SvarSlet
  2. Tak, fordi du passer på mig. Men som så ofte før – undskyld – har du simpelthen ikke ret. Det er udsagnet, "Foreningen Far går ikke ind i enkeltsager", som Lohse lyver om. Og brevet fra Foreningen til Sidsel Lysters biskop er jo et eksempel på en endog ganske ekstrem indblanding i en enkeltsag. Jeg lægger ikke Lohse til last for brevet, men alene for udsagnet om enkeltsager. Capisce?

    Jeg er glad for at høre, at du giver dine børn den rette ekstremfeministiske opdragelse, og lad mig også udnytte denne venlige oase til at ønske dig tillykke med brylluppet. Jeg kan se, at der er endnu et barn vej, så tillykke med det også. Mvh Susanne

    SvarSlet
  3. Jeg har så sent som i denne uge fremlagt dokumentation på, at også Jesper Lohse er fuld af løgn og blander sig i enkeltsager – helt konkret et brevhoved fra en email, som Jesper Lohse har sent til Statsforvaltningen i en konkret sag, han ikke er part i.

    SvarSlet
  4. Kære Susanne,

    Morgenandagten er nu vel overstået med højtlæsning fra "velkommen til mit Mareridt". I dag har vi i den efterfølgende studiegruppe med børnene koncentreret os om at lære numre på krisecentre udenad, og hvorfor det er vigtigt at vide i samværssager, når man vil have fuld forældremyndighed. En spæd start, det ved jeg, men de er jo ikke så gamle.

    Jeg skal mange gange beklage, mest fordi du har ret i at Lohse har ganske svært ved at ramme sandheden, men den med Maria, undskyld Sidsel, var ikke opstået i hans tid som formand. Det var under Claes ludvigsen, så hr Lohse kan ikke blandes ind i det cirkus han har arvet i den sag. Sagen var åbnet og foreningen var gået ind i sagen før hans tid. Hvad der sker alene i hans tid er hans sag.

    Foreningen far startede også som en forening, der bortførte børn i samværssager ligesom Maria, undskyld Sidsel lyster, men det betyder jo heller ikke at du kan proklamere at Jesper Lohse (foreningen far) kidnapper børn, selv om det er en del af foreningens fortid. Rene eksempler er bedst !

    Jeg ville, hvis jeg var dig, kigge i samme sag (du må jeg have alle papirer, ikke sandt?), hvor der er et mere oplagt og direkte eksempel på at Lohse blander sig i en enkeltsag.

    På hjemmefronten var alle var glade da du annoncerede en familieforøgelse hos os her på bloggen. Vi var bare lidt forvirret over hvor den er opstået henne. Efter at have kontaktet alle vi nogen sinde har kendt (undtagen Maria - undskyld Sidsel lyster -, som jeg ikke har nummeret på), måtte vi tørt konstatere at det viste sig at være rustne vandrør hos dig. Det er pokkers med de vandrør, og som de kan drille med alle dine gode hensigter.

    Jeg vil dog naturligvis have dette i baghovedet, således at du kan få ret, som du også altid bør have pr definition, og selv om du ikke har det nu.

    Kh,
    Nikolaj Rommedahl AKA Tror du jeg er total idiot med mere (TIMM).

    SvarSlet
    Svar
    1. Priceless! Du har ikke forstået logikken i ræsonnementet. Læs mit svar igen. Jeg er for fin til at gentage mig selv. Fsv familieforøgelsen, så beklager jeg. Det må være mine gamle øjne, der ser som lækkede vandrør. Alt godt.

      Slet